Regnskove

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet er betegnelsen for biologisk diversitet – ”variationen i den levende natur” eller ”helheden af gener, arter og økosystemer”. Den mest kendte form for biodiversitet er artsdiversitet eller artsrigdom, altså mangfoldigheden af dyre- og plantearter på et givent område. Jo større et område er, jo flere arter skal der til, før man kan sige, at der er høj biodiversitet på området. Regnskove er kendetegnet ved højere biodiversitet end noget andet sted på Jorden.

Hvorfor er regnskove vigtige?

Mange dyre- og plantearter lever kun i regnskove, og de vil derfor uddø, hvis deres levesteder forsvinder. På den måde har regnskovene en slags Noahs Ark-funktion – de er så at sige sikkerhed for, at disse mange arter overlever. Over halvdelen af alle landjordens arter lever i regnskove. Desuden er regnskovene hjem for millioner af mennesker, der er afhængige af skovenes ressourcer og har boet der i generationer. Ser man på kort over regnskovsrydning gennem historien, vil man se, at skovområder, hvor der lever ”oprindelige folk”, stadig står, mens områderne omkring dem ofte er ryddet. Herudover er regnskovene centrale for at holde klodens klima i balance. Faktisk danner de regn til resten af verden, binder CO2 og andre drivhusgasser og er dermed med til at modvirke global opvarmning. Det kan man læse på miljøorganisationen Verdens Skoves hjemmeside (se kilder).

Kort BBC indslag om Amazonas regnskov, der kaldes ”verdens lunge”, med billeder af nogle af de dyr og planter, der lever i området.

Hvorfor kaldes regnskovene naturens største apotek?

I regnskovene findes mange urter og planter, som vi bruger til at fremstille medicin. Regnskovens folk bruger skovens planter og dyr til at udvinde utallige lægemidler. Men også i den vestlige verden laver vi medicin af planter og dyr fra regnskoven. På miljøorganisationen Verdens Skoves hjemmeside (se kilder) kan man læse, at 121 typer receptpligtig medicin, som sælges i hele verden, kommer fra planter fra regnskoven, og at 25% af alle vestlige lægemidler har oprindeligt været lavet af planter fra regnskoven, mens nogle af dem i dag fremstilles syntetisk ved at efterligne planteingredienser. Desuden fremgår det, at det amerikanske National Cancer Institute har identificeret 3.000 planter, som er aktive mod kræftceller, hvoraf 70% findes i regnskoven, mens 25% af de aktive ingredienser i nutidens medicin mod kræft kommer fra organismer, der kun findes i regnskoven. Også medicin mod blandt andet øjensygdommen grøn stær, mod gigt og mod diarré indeholder ingredienser fra regnskoven. Mange af de moderne lægemidler fremstiller man dog i dag syntetisk som en efterligning af det stof, man oprindeligt fandt i regnskoven. Men regnskoven gemmer sandsynligvis på endnu flere planter og stoffer, der kan bruges i lægemidler. Det er nemlig endnu kun en lille del af regnskovens plante- og dyreliv, der er blevet videnskabeligt undersøgt. Derfor kan regnskoven også få endnu større værdi for moderne lægevidenskab. Det kan man læse på det visuelle opslagsværk Regnskove.dk (se kilder).

Hvor er regnskovene mest truede?

Ifølge miljøorganisationen Greenpeace er Indonesiens regnskove blandt de hårdest ramte i verden. Mere end en fjerdedel af skovene er her blevet fældet i løbet af de sidste 25 år til fordel for produktion af f.eks. papir og palmeolie. Også Amazonas regnskove er hårdt pressede. Her er kvægdrift hovedårsag til rydning af regnskov. Et studie fra 2015 viser, at mindst 36% og op imod 57% af træarterne i Amazonas er tæt på at blive udryddet, fremgår det af artiklen ”Rystende: Så slemt står det til med træerne i Amazonas” på Videnskab.dk (se kilder). Og i 2019 slog antallet af skovbrande i Amazonas alle rekorder med op mod dobbelt så mange brande som de seneste år. Baggrunden for dette er et politisk skifte og økonomiske gevinster ved at udnytte regnskovsarealer til landbrug, som du kan læse mere om længere nede i artiklen. Tæt på 80% af de ryddede regnskovsarealer i Brasilien blev i 2009 brugt som græsningsarealer, kan man læse på Greenpeace’s hjemmeside (se kilder). Honduras’ regnskove er også blandt de særligt truede. Faktisk har Honduras mistet næsten en tredjedel af landets regnskovsareal i løbet af de sidste ti år. Det kan man læse på Elskoven.dk (se kilder), en hjemmeside for et elselskab, der donerer penge til bevarelse af Honduras’ regnskove i samarbejde med bl.a. organisationen Verdens Skove.

Hvornår begyndte man for alvor at udrydde regnskove?

Udryddelsen af verdens regnskove begyndte for alvor efter 2. Verdenskrig og tog fart i 1980’erne på trods af nationale og internationale initiativer som f.eks. FAOS The Tropical Forest Action Plan i 1985, som havde til formål at bevare og beskytte regnskove. I opslaget ”regnskov” i ”Den Store Danske” (se kilder) kan man læse, at der hvert år på verdensplan udryddes cirka 200.000 km2 regnskov svarende til fem gange Danmarks areal. Hvis den udvikling fortsætter, vil der ikke være mere uberørt regnskov, altså regnskov, som ikke har været udsat for rydning, tilbage i 2030.