Regnskove - historisk baggrund

Artikel type
faktalink
bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2000
Emneord
Main image
Morgenlys i tropisk regnskov ved Lamanai Maya ruinerne i Belize.
Morgenlys i tropisk regnskov ved Lamanai Maya ruinerne i Belize.
Foto: Jens Rydell / Scanpix

Udryddelsen af de tropiske regnskove hører til blandt de største ødelæggelser af Jordens miljø. Denne ødelæggelse er ikke naturbestemt, men er en følge af menneskets kontante indgriben og bunder i økonomiske, sociale og politiske forhold.
Jordens regnskove forsvinder i stort omfang i lande, der typisk ligger lavt på den økonomiske velfærdsskala. Derfor kan en bevarelse af regnskovene ikke alene overlades til disse lande. Hvis rovdriften på regnskovene skal stoppes, må verdenssamfundet træde hjælpende til, således at man får etableret en bæredygtig udnyttelse.

Når det er så afgørende at bevare regnskovene, hænger det først og fremmest sammen med regnskovenes biologiske mangfoldighed.

Introduktion til regnskove

Jordens regnskove

Troperegn over Bukit Lawang, Sumatra. På en time faldt der lige så meget regn som på et år i Danmark. Foto: Polfoto
Troperegn over Bukit Lawang, Sumatra.
På en time faldt der lige så meget regn
som på et år i Danmark.
Foto: Polfoto

Udryddelsen af de tropiske regnskove hører til blandt de største ødelæggelser af Jordens miljø. Denne ødelæggelse er ikke naturbestemt, men er en følge af menneskets kontante indgriben og bunder i økonomiske, sociale og politiske forhold.
Jordens regnskove forsvinder i stort omfang i lande, der typisk ligger lavt på den økonomiske velfærdsskala. Derfor kan en bevarelse af regnskovene ikke alene overlades til disse lande. Hvis rovdriften på regnskovene skal stoppes, må verdenssamfundet træde hjælpende til, således at man får etableret en bæredygtig udnyttelse.

Hvorfor skal vi bevare regnskovene?

Når det er så afgørende at bevare regnskovene, hænger det først og fremmest sammen med regnskovenes biologiske mangfoldighed. Eksempelvis har et skovområde på 730 hektar i Costa Rica lige så mange plantearter som hele Storbritannien.
Hvad dyrelivet angår, er regnskovene vigtigere end andre skove, fordi de giver liv til dyrearter, som man ikke finder andre steder på kloden. Derfor kan selv en mindre reduktion i en bestand være katastrofal for artens beståen. Madagaskar er et godt eksempel på dette forhold. Mere end 90% af øens landpattedyr, krybdyr og padder er endemiske, hvilket vil sige, at disse arter kun lever her og ingen andre steder.
Mange regnskove har altså en Noahs-Ark-lignende funktion, og netop derfor er begrebet biodiversitet blevet inddraget i miljødebatten (2)

Hvad er biodiversitet?

I de senere år har begrebet biodiversitet spillet en stadig større rolle i den globale miljødebat. Biodiversitet blev lanceret ved et symposium i 1986 som en samlet betegnelse for mangfoldigheden af dyr, planter, mikroorganismer og gener.
Ordet viste sig at være et godt salgsord. Efter i årtier at have negligeret biologernes advarsler om masseuddøen af arter, reagerede politikerne omsider. I 1989 fik vi en global biodiversitetsstrategi og i 1992 en biodiversitetskonvention. I konventionen stadfæster verdenssamfundet dets interesse i at bevare livets mangfoldighed og dæmme op for den masseuddøen af arterne som finder sted, den såkaldte ekstinktionskrise (3)

Hvor mange arter findes der på Jorden? 

Ingen har oversigt over antallet af arter på Jorden. De fleste arter er endog ikke kendt, og forskernes skøn over antallet af arter rækker fra 5 til 50 mio. Af arterne er man kun nået til en videnskabelig beskrivelse af de første 2 mio.
Artsdiversiteten domineres af leddyr. Ar de beskrevne arter udgør insekter over halvdelen, og billerne alene udgør en fjerdedel. Planter udgør knap 15%, mens hvirveldyrene udgør mindre end 3%. Man kender cirka 4.500 arter af pattedyr, men denne gruppe udgør blot en kvart procent.
Arterne er ujævnt fordelt på kloden. Jo længere man fra polerne nærmer sig ækvator, jo mere tiltager antallet af arter. Af de beskrevne arter udgør de maritime kun 15% til trods for, at mere end to tredjedele af kloden er dækket af hav (4)  

Hvilke konventioner beskytter jordens dyr og planter? 

I årenes løb er det lykkedes verdenssamfundet at enes om flere konventioner i bestræbelserne på at beskytte jordens dyr og planter. Det foreløbige højdepunkt er Biodiversitetskonventionen. De vigtigste traktater er følgende:

  • Washingtonkonventionen (1973)
    Konventionen har til formål at forhindre udryddelse af truede plante- og dyrearter ved hjælp af ind- og udførselsforbud (5)
  • Bernkonventionen (1979)
    Konventionen beskytter Europas vilde planter og dyr samt deres levesteder og giver Danmark en forpligtelse til at tage hensyn til de særligt truede og sårbare arter og deres levesteder. Danmark tiltrådte konventionen i 1982. Konventionen er ratificeret i "Bekendtgørelse nr. 67 af 4. februar 1991 om fredning af krybdyr, padder, hvirvelløse dyr, planter m.m." (6)
  • Bonnkonventionen (1979)
    Konventionen har til formål at beskytte de vilde dyr, som vandrer over grænserne. Stærkt truede arter skal beskyttes ved fredning eller ved fredning af deres levesteder. Andre arter beskyttes af forvaltningsaftaler, som Skov- og Naturstyrelsen for eksempel har været med til at udforme for at beskytte sælernes levesteder i Vadehavet. Danmark tiltrådte konventionen i 1982 (7).
  • Habitatsdirektivet (1992)
    EF-direktiv af 21.5.1992 (92/43/EØF) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Skal fremme opretholdelsen af den biologiske diversitet under hensyntagen til økonomiske, sociale, kulturelle og regionale behov. Direktivet giver medlemslandene en forpligtelse til at beskytte vilde arter og deres levesteder inden for grupperne planter, pattedyr, krybdyr, padder, fisk og hvirvelløse dyr samt at bevare truede naturtyper (8)
  • Convention on Biological Diversity (1992)
    Konventionen har til formål at bevare jordens rigdom af planter og dyr, deres genetiske variation og deres levesteder. Planter og dyr skal fortsat kunne udnyttes, men det skal ske på en sådan måde, at ressourcerne til stadighed fornyes. Danmark underskrev konventionen sammen med 154 andre lande på FN´s verdenskonference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 (9) 

Hvad kan den enkelte gøre for regnskovene? 

Den enkelte forbruger kan udtrykke sit ønske om regnskovenes bevarelse ved at undlade at købe træprodukter fremstillet af tropetræ, hvis dette ikke er forsynet med et certifikat, der garanterer, at træet stammer fra et bæredygtigt skovbrug eller fra en kontrolleret plantagedrift.
Eksempelvis er havemøbler af tropisk træ i disse år ved at fortrænge møbler af plast i danskernes haver. Hovedparten af disse møbler stammer fra den truede del af regnskoven, så her vil forbrugeren helt konkret kunne markere en holdning.
Hvis man ikke præsenteres for et FSC-mærke, bør man undgå eksotiske træarter som keruing, meranti, nyatoh, shorea, xoan dao og 'hardwood'. Træet stammer sandsynligvis fra illegalt fældet tømmer. Det internationale miljømærke, der garanterer, at træet stammer fra et bæredygtigt skovbrug eller fra en kontrolleret plantagedrift, udstedes af Forest Stewardship Council, FSC. Man må regne med, at prisen for de legale produkter ligger cirka 25% over prisen på de illegale (10) 

Hvilke principper anvender FSC?

Forest Stewardship Council, FSC, opererer med ti hovedprincipper, der er suppleret med 52 kriterier, der er konkret og detaljeret beskrevet.
Virksomheden skal:

  1. Respektere nationale love, regler og internationale aftaler.
  2. Kunne dokumentere, at den måde virksomheden arbejder på sker i overensstemmelse med klart definerede ejendomsrettigheder eller langsigtede brugsrettigheder.
  3. Respektere, at indfødte folk, der lever i og af skoven, også har rettigheder til jorden og de ressourcer, de finder.
  4. Varetage eller forbedre skovarbejdernes og lokalsamfundenes langsigtede sociale og økonomiske stilling.
  5. Opmuntre til et varieret brug af skovens mange produkter.
  6. Opretholde skovens biologiske mangfoldighed og bevare tilknyttede værdier som vandressourcer, jorden og sårbare økosystemer.
  7. Nedskrive, iværksætte og jævnligt ajourføre en forvaltningsplan.
  8. Sikre, at skovens tilstand og konsekvenserne af hugstvirksomheden overvåges.
  9. Bevare naturskoven. Naturskoven må ikke erstattes af plantager eller konverteres til andre landbrugsformål.
  10. Overholde punkt 1-9 og desuden bidrage til at genrejse og bevare naturskov - hvis virksomheden er baseret på plantagedrift (10)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Rainforest. Journey North.
Fotografi af regnskov i Costa Rica. Selv om landet ikke er særlig stort, er det kendt som et af de biologisk mest mangfoldige på jorden.

http://www.learner.org/jnorth/images/graphics/n-r/rainforest37jg1514.jpg

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Feil, Jan Peter: Fra regnskoven til Danmark. 2. udgave. Regnbuegruppen Nepenthes, 1998. 64 sider.
Om regnskovens økologi og liv samt om mulighederne for at redde regnskovene.
Fjeldså, Jon: Når skoven er vigtig. Biodiversitet i tropeskovene og prioritering. Af Jon Fjeldså og Carsten Rahbek. - Den ny verden. - 1999, nr. 4, side 44-57.
Artiklen diskuterer mulighederne for at målrette og prioritere indsatsen for biodiversitet, som verdenssamfundet endelig har givet sin støtte til.
Naturens Verden - 2000, nr. 2. 40 sider.
Bladet bringer eksempler på dansk forskning omkring tropisk biodiversitet.
Nichol, John: The Mighty Rainforest. London, 1990. 200 sider.
Introduktion til regnskoven og dens mennesker, dyr og planter. Udmærker sig ved sine mange fremragende farvefotografier.
Søndergård, Jens; Tropernes regnskove. 1991. 135 sider.
På trods af sin alder stadig en god allround gennemgang af regnskovens verden.
Tropeskove mellem fældning og fredning - Den Ny Verden. - 1994, nr. 4. 182 sider.
Temanummer om regnskovene, deres gradvise udryddelse og mulighederne for at vende denne udvikling og skabe bæredygtige skovbrug.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Convention on Biological Diversity. Clearing-House Mechanism, CHM. Engelsk, fransk og spansk tekst.
Biodiversitetskonventionens hjemmeside med nyheder, baggrund og rapporter.

http://www.biodiv.org/

Forest Conservation Portal. Forests.org, Inc. Engelsk tekst.
Internetportal til websider om regnskove, skovbevarelse og biodiversitet.

http://forests.org/

Species 2000. Centre for Plant Diversity & Systematics, School of Plant Sciences, The University of Reading. Engelsk tekst.
Species 2000 er en registrant over alle kendte arter af planter, dyr, svampe og mikrober på Jorden. Den bringer et væld af faktuelle oplysninger samt billeder. Man kan søge både på populære og videnskabelige navne.

http://www.sp2000.org/

Kilder

  1. Thomsen, Karsten: Alle tiders urskov. Danmarks vilde skove i fortid og fremtid. 1996. 160 sider.
  2. Jensen, Stig: At se skoven for bar' træer. Af Stig Jensen og Jakob Kronik. - Den ny verden. - 1999, nr. 4, side 5-22.
  3. Fjeldså, Jon: Når skoven er vigtig. Biodiversitet i tropeskovene og prioritering. Af Jon Fjeldså og Carsten Rahbek. - Den ny verden. - 1999, nr. 4, side 44-57.
  4. Koester, Veit: Biodiversitet. - Den Store Danske Encyklopædi. - Bind 3, 1995, side 14-15.
  5. Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora - CITES. Center for International Earth Science Information Network, CIESIN, Columbia University. Engelsk tekst.
    http://sedac.ciesin.org/pidb/texts/cites.trade.endangered.species.1973.html
  6. Convention on the Conservation of European Wildlife and Natural Habitats. Council of Europe. Engelsk tekst.
    http://www.coe.fr/eng/legaltxt/104e.htm
  7. Convention on the Conservation of Migratory Species of Wild Animals.
    http://www.wcmc.org.uk/cms/. UNEP / CMS Secretariat. Engelsk tekst.
  8. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
    http://europa.eu.int/comm/environment/nature/habdirda.htm
  9. Convention on Biological Diversity. Center for International Earth Science Information Network, CIESIN, Columbia University. Engelsk tekst.
    URL: http://sedac.ciesin.org/pidb/texts/biodiversity.1992.html
  10. Due Hansen, Tine: Sid med god samvittighed. - Natur og Miljø. - 2000, nr. 2, side 52-53.

Fakta om regnskove

Hvad er en regnskov?

En regnskov er en vegetationstype, der især i tropiske lavlande på grund af de klimatiske forhold er enestående på grund af dens store frodighed og dens mangfoldighed med hensyn til livsformer - biodiversitet.
Solen står højt på himlen og gennemsnitstemperaturen er konstant 24-28 °C. Temperaturen er så konstant, at den temperaturforskel på 4-6 °C, som man i løbet af et døgn finder inde i regnskoven, normalt er højere end forskellen mellem koldeste og varmeste månedstemperatur. Dagens længde er nogenlunde den samme året rundt, og der falder normalt 2.000-5.000 mm. nedbør mod cirka 600 mm. i Danmark.
Planterne kan hvert år danne op til cirka 22 tons ny plantemasse pr. hektar, hvor en dansk bøgeskov kun danner cirka 12 tons (2,3)

Hvor findes regnskovene?

Selv om man både i tempererede og subtropiske egne kan støde på regnskove, er det først og fremmest de tropiske regnskove, man tænker på, når man taler om regnskove. Blandt disse er det især lavlandsregnskovene, der tiltrækker sig opmærksomhed. De findes i et cirka 4.500 km. bredt bælte omkring ækvator mellem en nordlig og en sydlig breddegrad på 23½ °.
Regnskovene findes både i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Sydøstasien og Australien, men på grund af klimatiske forhold og de store oceaner udgør regnskovene ikke et sammenhængende hele. Hertil kommer mennesket indgriben, der har sat sine tydelige præg på skovene (3)

Hvilke typer regnskove findes der?

Alt efter beliggenhed, klima og jordbund opdeler man regnskovene i forskellige typer, hvoraf de vigtigste er:

  • Lavlandsregnskove
    Den mest udbredte type og de mest frodige af alle plantesamfund. De vokser i en højde på op til 800-1.000 meter over havets overflade. Videnskabeligt skelner man mellem 40 forskellige typer af lavlandsregnskove.
  • Bjergregnskove
    Vokser i højder over 800-1.000 meter over havets overflade. Da trækronerne som oftest er indhyllet af lave skyer, kaldes disse skove også tågeskove. Træerne er dækket af lav og skovbunden af mos.
  • Mangroveskove
    Vokser på grund af tidevandet i saltvand langs de tropiske kyster. Træerne bliver op til 30 meter høje, men under mere ugunstige forhold er de måske kun få meter høje. De får deres næring via luftrødder, der rager op over vandoverfladen.
  • Sekundære regnskove
    Regnskove, der har været helt udryddet, men som så er vokset op igen. Disse skove er mere jungleagtige end den oprindelige regnskov på grund af de mange buske, unge planter og slyngplanter, der dækker skovbunden (4)

Hvad er karakteristisk for livet i regnskoven? 

Typisk for livet i regnskoven er det stærkt specialiserede samspil mellem skovens planter og dyr. Som et eksempel herpå kan nævnes paranødden, som vi spiser til jul.
Det er hidtil ikke lykkedes at dyrke paranødder i plantager uden for regnskoven. Planten kræver nemlig ganske bestemte forudsætninger opfyldt, for at kunne trives, og sådanne forhold lader sig ikke uden videre efterligne.
For at sætte frugter skal blomsterne bestøves af en bestemt art af store, farvestrålende bier. Disse biers hunner vil kun parre sig, når hannerne har aflagt besøg hos en bestemt orkidéart, og derfor dufter af denne orkidés duftstof.
Frøene kan først spire, når de slippes ud af den omgivende tykke frugtskal, som det kun er agutien, en gnaver på harestørrelse, der er i stand til at åbne. Det er også agutien, der spreder frøene ved at grave dem ned som depoter forskellige steder (2)  

Hvor megen regnskov findes der? 

Udviklingen i regnskovenes arealmæssige omfang gennem de sidste par hundrede år fremgår af nedenstående skema. Det bekymrende for udviklingen er den omstændighed, at udryddelsen af regnskove har været hastigt stigende efter den anden verdenskrig.

Udviklingen i regnskovenes areal
År Mia. hektar
1800 2,9
1850 2,8
1900 2,7
1950 2,5
2000 2,0
(5)

Hvor udryddes der mest regnskov?

Størstedelen af den regnskov, der udryddes, er koncentreret i relativt få lande. Hvis man opstiller en top 10 over disse lande, vil de tegne sig for omkring halvdelen af den totale udryddelse. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor man koncentrerer indsatsen for regnskovens bevarelse. Listen ser således ud (1995):

Top 10 over regnskovsryddende lande
Placering Land Årligt tab i hektar
1 Brasilien 2.550.000
2 Indonesien 1.080.000
3 Congo 740.000
4 Bolivia 580.000
5 Mexico 510.000
6 Venezuela 500.000
7 Malaysia 400.000
8 Burma 390.000
9 Sudan 350.000
10 Thailand 330.000
(6)

Hvorfor udryddes regnskovene?

Modsat af hvad man skulle forvente, er det ikke selve tømmerhugsten i regnskovene, der bidrager mest til deres udryddelse. Den største trussel mod regnskovene er afbrændingen.
Når regnskovene afbrændes skyldes det en ny, destruktiv form for svedjebrug, som foretages af nytilkomne skovbønder, der ikke tidligere havde bopæl i skovene. De kender intet til skovenes biologi og dyrker typisk på en enkelt afgrøde, monokultur, og dyrker den så længe, at jorden udpines og ikke får tid til at reetablere sig. Skovbønderne må derfor flytte til nye områder efter ganske få år med mere skovødelæggelse til følge.
At den mere eller mindre legale skovafbrænding ofte løber løbsk med katastrofale skovbrande til følge, som man mest markant har set det i de sidste par år i Indonesien, gør ikke sagen bedre (7)

Hvor er regnskoven mest truet?

Man kan også anskue problemet med udryddelsen af regnskoven fra en anden vinkel. Hvis man opstiller en Top 10 over de lande, der udrydder mest regnskov i forhold til, hvor megen skov der er til rådighed, ser listen således ud (1995):

Top 10 over lande,
hvor regnskoven er mest truet
Placering Land Årligt tab i %
1 Filippinerne 3,5
2 Sierra Leone 3,0
3 Pakistan 2,9
4 Thailand 2,6
5 Paraguay 2,6
6 Centralamerika 2,1
7 Vestindien 1,7
8 Cambodia 1,6
9 Ecuador 1,6
10 Burma 1,6

(6)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Area of Tropical Forest. Canadian International Development Agency.
Grafisk fremstilling af den tropiske regnskovs tilbagegang.

http://images.lowes.com/2007/env/globalforestcoverage.jpg

Tropical Deforestation 2000-2005. Canadian International Development Agency.
Grafisk illustration af regnskovens forsvinden fordelt på verdensdele.

http://photos.mongabay.com/07/trop_defor_bar-600.jpg

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Facts about the Rainforest. Rainforest Action Network, RAN. Engelsk tekst.
Informationsside med faktuelle oplysninger om regnskove.

http://www.ran.org/info_center/factsheets/01d.html

Nansen, Christian: Bønder skaber bæredygtighed. 1995. 78 sider.
Bogen beskriver, hvordan bønderne i Amazon-området selv eller ved beskeden hjælp kan løse nogle af deres problemer og fungere i et bæredygtigt landbrug.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Regnskove. Regnskove.dk. Dansk tekst.
Regnskove.dk er et privat projekt, der i samarbejde med Zoologisk Have København og Danmarks Biblioteksskole har til formål af udvikle et interaktivt multimedieprojekt om regnskove. Der gives oplysninger om regnskovsproblematikken med dokumentation via billeder og lyd.

http://www.regnskove.dk/Default.htm

Tropical Forests. Engelsk tekst.

http://www.tropicalforestgroup.org/

Kilder

  1. Citatet er anført som motto i Søndergård, Jens: Regnskove. Af Jens Søndergård og Kim Worm Sørensen. 1988. 171 sider.
  2. Koester, Veit: Biodiversitet. Den Store Danske Encyklopædi. - Bind 3, 1995, side 14-15.
  3. Søndergård, Jens: Tropernes regnskove. 1991. 135 sider.
  4. Hvad er en regnskov? Regnskove.dk. Dansk tekst.
    http://www.regnskove.dk/1_Hvad_er_en_regnskov/
    1000hvadERenRegnskov.htm
  5. Decline of Tropical Forests. Forests.org, Inc.
    http://forests.org/ric/Background/stats3.htm
  6. Deforestation - Past and Present. Canadian International Development Agency. Engelsk tekst.
    http://www.rcfa-cfan.org/english/issues.12-3.html
  7. Søndergård, Jens: Regnskove. Af Jens Søndergård og Kim Worm Sørensen. 1988. 171 sider.