regnskov bali
Regnskov på Bali.
Foto: Johner Images / Ritzau Scanpix

Regnskove

journalist og cand.comm. Anne Anthon Andersen, Bureauet, november 2018.
Top image group
regnskov bali
Regnskov på Bali.
Foto: Johner Images / Ritzau Scanpix
Main image
Morgenlys i tropisk regnskov ved Lamanai Maya ruinerne i Belize.
Morgenlys i tropisk regnskov ved Lamanai Maya ruinerne i Belize.
Foto: Jens Rydell / Scanpix

Indledning
Regnskove er en bestemt slags skove i troperne, hvor der er meget høj temperatur, høj fugtighed og en helt særlig frodighed. Der findes regnskove i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Sydøstasien og Australien, og de har afgørende betydning for både mennesker, dyr og klimaet på kloden. Derfor er det et stort problem, at vi mennesker ødelægger stadigt større mængder regnskov. Hvert minut fældes et areal regnskov, der i størrelse svarer til 36 fodboldbaner, og rydningen af regnskov er med til at forårsage alvorlige klimaforandringer, advarer miljøorganisationer.

 

Kampagnefilm fra organisationen Red Orangutangen, der arbejder for at beskytte og genetablere 3.000 vilde orangutangers hjem i Borneos regnskov.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til regnskove

Hvad er en regnskov?

En regnskov er en skovtype, der findes i tropiske områder med høj temperatur året rundt. Regnskov er hel særlig ved, at gennemsnitstemperaturen konstant ligger mellem 24-28 grader, og at det regner meget. Der falder normalt 2.000-5.000 mm nedbør om året i en regnskov mod cirka 600 mm i Danmark. Det varme og våde klima gør regnskove til ekstremt frodige steder med en enorm artsrigdom af både dyr og planter.
I områder, hvor der vokser regnskov, er dagens længde nogenlunde den samme året rundt, og planterne kan hvert år danne op til cirka 22 tons ny plantemasse pr. hektar, hvorimod en dansk bøgeskov kun danner cirka 12 tons. Det er netop det tropiske klima året rundt, der gør det muligt for regnskovens planter at vokse så intensivt, hvorimod planter og træer i tempererede egne, som eksempelvis Danmark, bliver hæmmet i deres vækst i de måneder af året, hvor det er koldt.

Hvilke typer regnskov findes der?

Der findes flere forskellige typer af regnskove alt efter beliggenhed, klima og jordbund:

· Lavlandsregnskov er den mest udbredte og frodige type. Den vokser i en højde på op til 800-1.000 meter over havets overflade. Der findes 40 forskellige typer lavlandsregnskove.
· Bjergregnskove vokser i højder over 800-1.000 meter over havets overflade. Da trækronerne i bjergregnskovene som oftest er indhyllet i lave skyer, kaldes disse også tågeskove.

· Mangroveskove vokser i saltvand langs de tropiske kyster. Træerne bliver op til 30 meter høje og får næring via lange luftrødder, der sikrer, at træerne også kan få vand, når tidevandet trækker vandet tilbage.

· Sekundære regnskove er tidligere ryddede regnskove, som er vokset op igen og kan dække over flere skovtyper.

Hvor er der regnskove?

Selv om man både i tempererede og subtropiske egne kan støde på regnskove, er det først og fremmest de tropiske regnskove, man tænker på, når man taler om regnskove. Blandt disse er det især lavlandsregnskovene, der tiltrækker sig opmærksomhed. Lavlandsregnskovene findes i et cirka 4.500 km bredt bælte omkring ækvator mellem en nordlig og en sydlig breddegrad på 23½ °. Regnskovene findes både i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Sydøstasien og Australien.

 

regnskov

Storbyen Manaus midt i Amazonasregskoven der nu er fældet i vidt omfang. Foto: Søren Breiting / Ritzau Scanpix

Hvad karakteriserer regnskovenes planter?

Det er helt særligt for regnskove, at der ikke er en bestemt træsort, der dominerer. I Amazon-regnskoven, som er verdens største, der dækker hele 9 lande (Bolivia, Brasilien, Colombia, Peru, Venezuela, Ecuador, Guyana, Surinam og Fransk Guyana) findes der f.eks. mere end 200 forskellige træsorter pr. hektar dvs. pr. 100x100 meter, hvor man i en typisk europæisk løvskov finder mellem 10-15 træsorter. Det er særligt i trækronerne, man finder de mange forskellige arter, fordi mange af regnskovens plantearter lever på andre planter, det gælder f.eks. orkidéer, mosser, bregner og kaktus. Disse planter, der lever på andre planter, kaldes epifytter. Orkidéerne udgør verdens største plantefamilie med mere end 25.000 arter. Det kan man læse i opslaget ”biodiversitet” i ”Den Store Danske” (se kilder).

 

Finn Borchsenius fra Botanisk Have i København fortæller om epifytter i Tropehuset og Bjergskovshuset.

 

Hvad er særligt ved regnskovens dyreliv?

De fleste af regnskovens dyr lever i det såkaldte kronetag – det øverste lag af trækroner, der kan være 15-20 meter tykt. Forskere anslår, at 60-70% af regnskovens dyreliv findes i kronetaget, som hermed er det mest artsrige sted på Jorden. Mange af dyrene kan hoppe langt, og nogle har flyvehud, som gør det muligt for dem at svæve fra træ til træ; det gælder f.eks. egern, den flyvende lemur og sågar frøer. Blandt dyrene i regnskovens trætoppe er også firben, papegøjer, aber, dovendyr og små katte. Der lever også større pattedyr, blandt andre den indiske elefant, den bengalske tiger og jaguaren. Da regnskovene repræsenterer Jordens mest mangfoldige dyreliv, vil det være umuligt at nævne alle dyrearterne her. 

Regnskovens betydning

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet er betegnelsen for biologisk diversitet – ”variationen i den levende natur” eller ”helheden af gener, arter og økosystemer”. Den mest kendte form for biodiversitet er artsdiversitet eller artsrigdom, altså mangfoldigheden af dyre- og plantearter på et givent område. Jo større et område er, jo flere arter skal der til, før man kan sige, at der er høj biodiversitet på området. Regnskove er kendetegnet ved højere biodiversitet end noget andet sted på Jorden.

Hvorfor er regnskove vigtige?

Mange dyre- og plantearter lever kun i regnskove, og de vil derfor uddø, hvis deres levesteder forsvinder. På den måde har regnskovene en slags Noahs Ark-funktion – de er så at sige sikkerhed for, at disse mange arter overlever. Over halvdelen af alle landjordens arter lever i regnskove. Desuden er regnskovene hjem for millioner af mennesker, der er afhængige af skovenes ressourcer og har boet der i generationer. Ser man på kort over regnskovsrydning gennem historien, vil man se, at skovområder, hvor der lever ”oprindelige folk”, stadig står, mens områderne omkring dem ofte er ryddet. Herudover er regnskovene centrale for at holde klodens klima i balance. Faktisk danner de regn til resten af verden, binder CO2 og andre drivhusgasser og er dermed med til at modvirke global opvarmning. Det kan man læse på miljøorganisationen Verdens Skoves hjemmeside (se kilder).

 

Kort BBC indslag om Amazonas regnskov, der kaldes ”verdens lunge”, med billeder af nogle af de dyr og planter, der lever i området.

 

Hvorfor kaldes regnskovene naturens største apotek?

I regnskovene findes mange urter og planter, som vi bruger til at fremstille medicin. Regnskovens folk bruger skovens planter og dyr til at udvinde utallige lægemidler. Men også i den vestlige verden laver vi medicin af planter og dyr fra regnskoven. På miljøorganisationen Verdens Skoves hjemmeside (se kilder) kan man læse, at 121 typer receptpligtig medicin, som sælges i hele verden, kommer fra planter fra regnskoven, og at 25% af alle vestlige lægemidler har oprindeligt været lavet af planter fra regnskoven, mens nogle af dem i dag fremstilles syntetisk ved at efterligne planteingredienser. Desuden fremgår det, at det amerikanske National Cancer Institute har identificeret 3.000 planter, som er aktive mod kræftceller, hvoraf 70% findes i regnskoven, mens 25% af de aktive ingredienser i nutidens medicin mod kræft kommer fra organismer, der kun findes i regnskoven. Også medicin mod blandt andet øjensygdommen grøn stær, mod gigt og mod diarré indeholder ingredienser fra regnskoven. Mange af de moderne lægemidler fremstiller man dog i dag syntetisk som en efterligning af det stof, man oprindeligt fandt i regnskoven. Men regnskoven gemmer sandsynligvis på endnu flere planter og stoffer, der kan bruges i lægemidler. Det er nemlig endnu kun en lille del af regnskovens plante- og dyreliv, der er blevet videnskabeligt undersøgt. Derfor kan regnskoven også få endnu større værdi for moderne lægevidenskab. Det kan man læse på det visuelle opslagsværk Regnskove.dk (se kilder).

Hvor er regnskovene mest truede?

Ifølge miljøorganisationen Greenpeace er Indonesiens regnskove blandt de hårdest ramte i verden. Mere end en fjerdedel af skovene er her blevet fældet i løbet af de sidste 25 år til fordel for produktion af f.eks. papir og palmeolie. Også Amazonas regnskove er hårdt pressede. Her er kvægdrift hovedårsag til rydning af regnskov. Et studie fra 2015 viser, at mindst 36% og op imod 57% af træarterne i Amazonas er tæt på at blive udryddet, fremgår det af artiklen ”Rystende: Så slemt står det til med træerne i Amazonas” på Videnskab.dk (se kilder). Tæt på 80% af de ryddede regnskovsarealer i Brasilien blev i 2009 brugt som græsningsarealer, kan man læse på Greenpeace’s hjemmeside (se kilder). Honduras’ regnskove er også blandt de særligt truede. Faktisk har Honduras mistet næsten en tredjedel af landets regnskovsareal i løbet af de sidste ti år. Det kan man læse på Elskoven.dk (se kilder), en hjemmeside for et elselskab, der donerer penge til bevarelse af Honduras’ regnskove i samarbejde med bl.a. organisationen Verdens Skove.

Hvornår begyndte man for alvor at udrydde regnskove?

Udryddelsen af verdens regnskove begyndte for alvor efter 2. Verdenskrig og tog fart i 1980’erne på trods af nationale og internationale initiativer som f.eks. FAOS The Tropical Forest Action Plan i 1985, som havde til formål at bevare og beskytte regnskove. I opslaget ”regnskov” i ”Den Store Danske” (se kilder) kan man læse, at der hvert år på verdensplan udryddes cirka 200.000 km2 regnskov svarende til fem gange Danmarks areal. Hvis den udvikling fortsætter, vil der ikke være mere uberørt regnskov, altså regnskov, som ikke har været udsat for rydning, tilbage i 2030.