Prostitution

Artikel type
faktalink
cand. mag. Nanna Dissing Bay Jørgensen, iBureauetMediefabrikken/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum. 2012
Main image
Franske sexarbejdere demonstrerer mod regeringens forslag om at forbyde prostitution. Paris den 7. juli 2012.
Franske sexarbejdere demonstrerer mod regeringens forslag om at forbyde prostitution. Paris den 7. juli 2012.
Foto: Tom Craig / Demotix

Prostitution findes i dag i de fleste lande over hele kloden. Den mest udbredte form er den heteroseksuelle prostitution, hvor kvinden er sælger, og manden er køber. Prostituerede kvinder tilbyder de seksuelle ydelser på massageklinikker, via escortbureauer, på stripbarer og værtshuse eller på gaden.

Meningerne er delte i debatten om prostitution. Nogle hævder, at de prostituerede er viljestærke kvinder, der har truffet et frit valg om at sælge deres kroppe til sex. Andre mener, at det er stærkt socialt belastede kvinder, som må underlægge sig mænds aggressive seksualdrift. De undersøgelser, der er lavet om årsagerne til prostitution, viser, at de fleste bliver prostituerede på grund af sociale og økonomiske problemer. Mange prostituerede oplever en dagligdag fuld af trusler og vold, krænkelser og overgreb samt risikoen for smitte med forskellige sygdomme.

 

Se filmen ”Når månen er sort” (instrueret af Anja Dalhoff) på Filmstriben Se film på biblioteket.

 

 

Introduktion til prostitution

Hvad er prostitution?

“Prostitution er handel med seksuelle ydelser. Handlen foregår på markedsvilkår og omfatter mindst to parter: en køber (kunden) og en sælger (den prostituerede). Kunden køber fysisk adgang til den prostitueredes krop eller til dele af den med henblik på egen seksuel tilfredsstillelse. Almindeligvis betaler kunden med penge, men betaling i form af for eksempel narkotika, medicin, tøj og rejser kan også forekomme.” Sådan defineres prostitution i “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder).

Begrebet er afledt af det latinske ord ‘prostituere’, der er sammensat af ‘pro’, som betyder ‘frem’, og ‘statuere’, der betyder ‘stille’. Tilsammen betyder det at ‘stille offentligt til skue’.

 

Hvad er en prostitueret?

En prostitueret – i vulgær tale kaldet luder – sælger sin krop til sex. Ifølge Videns- og formidlingscenter for socialt udsatte (se kilder) er de fleste prostituerede kvinder, men den præcise kønsfordeling kendes ikke. Den mest udbredte prostitutionsform er den heteroseksuelle prostitution, hvor kvinden er sælger, og manden er køber. Der forekommer dog også heteroseksuel prostitution, hvor den prostituerede er en mand, og køberen er en kvinde. Homoseksuel prostitution er stort set kun udbredt blandt mænd.

Prostituerede kvinder sælger ifølge Videns- og formidlingscenter for socialt udsatte (se kilder) sex på massageklinikker, via escortbureauer, på stripbarer og værtshuse eller på gaden:

· Nederst i hierarkiet befinder de gadeprostituerede sig. De trækker på gaden – det vil sige, at en kunde kører forbi og samler den prostituerede op i sin bil. Derefter betjenes kunden på et nærliggende værelse eller i bilen, der parkeres et afsides sted. De gadeprostituerede afleverer ofte en del af deres indtjening til en mandlig alfons, eventuelt mod at han yder hende en form for beskyttelse. Ifølge Videns- og formidlingscenter for socialt udsatte (se kilder) er de danske gadeprostituerede ofte stofmisbrugere, mens de udenlandske kvinder typisk ikke er afhængige af stoffer.

· Nogle værtshuse, stripbarer og natklubber er meget præget af prostitution. Nogle af de danske kvinder, og især thailandske, afrikanske og østeuropæiske kvinder, der optræder som strippere på natklubber, sælger desuden sex til de tilstedeværende kunder.

· Længere oppe ad rangstigen findes de prostituerede, der arbejder på bordeller eller massageklinikker. Ifølge Videns- og formidlingscenter for socialt udsatte (se kilder) er ni ud af ti prostituerede tilknyttet en massageklinik. De arbejder under sikrere forhold end de gadeprostituerede. Her findes kunderne ofte ved annoncering, ligesom det er normalt, at den prostituerede har en række faste kunder.

· Endelig findes der prostituerede, som arbejder i escortbureauer. Disse prostituerede bruges for eksempel som ledsagere til en sammenkomst eller forretningsmiddag, og den seksuelle ydelse er ikke altid inkluderet. De prostituerede, der arbejder på bordeller, massageklinikker eller i escortbureauer, skal aflevere en del af deres indtjening til bordelejeren eller indehaveren af massageklinikken eller escortbureauet.

 

Prostitutionen historisk set

Er prostitution verdens ældste erhverv?

Prostitution kaldes ofte verdens ældste erhverv. Ikke desto mindre har erhvervet ifølge bogen “Kærlighed til salg” (se kilder) ikke eksisteret altid og heller ikke i alle samfund. Ifølge bogens forfatter Nils Johan Ringdal er prostitution mest udbredt i evolutionære mellemfaser – når et land for eksempel er præget af stærk befolkningstilvækst, urbanisering eller ind- og udvandring – såsom Romerriget, Europa i 1800-tallet og Det Vilde Vesten i slutningen af 1800-tallet. Desuden anfører “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder), at krige medfører en markant stigning i udbredelse af kønssygdomme, fordi mange soldater går til prostituerede.

Handel med seksuelle ydelser foregår altså på forskellige måder afhængig af tiden, kulturen, lovgivningen og økonomiske forhold. Derfor har prostitutionen i de nordiske lande en række fællestræk, mens den kommer anderledes til udtryk i lande som Thailand, hvor for eksempel sexturisme og børneprostitution er meget udbredt.

 

Hvordan tog prostitution sig ud i de nærorientalske oldtidskulturer?

Den europæiske kultur har sine rødder i de nærorientalske oldtidskulturer. Det er en samlet betegnelse for en række forskellige kulturer i Mellemøsten, hvor de første bysamfund dukkede op for mere end 5.000 år siden. Fra såvel de nærorientalske som de asiatiske oldtidskulturer kender man den såkaldte sakrale prostitution, også kaldet tempelprostitution. Denne form for prostitution udøvedes af prostituerede i en helligdom, for eksempel havde frugtbarhedsguder som Baal og Astarte prostituerede i deres templer. Forestillingen var ifølge “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder), at seksuel omgang med gudens ‘hellige’ ville give en afsmittende frugtbarhed til kunden.

 

Hvordan tog prostitution sig ud i antikken?

Antikken er betegnelsen for den græsk-romerske oldtid fra cirka 750 før Kristi fødsel til 500 efter Kristi fødsel.

I det klassiske Grækenland anså man både kvindelig og mandlig prostitution for at være en naturlig konsekvens af den mandlige seksualitet. Ifølge “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder) var det forbudt for frie borgere at prostituere sig, og derfor udøvedes erhvervet af frie fremmede og slaver. Der fandtes to slags prostituerede:

· En porne, som betyder en kvinde, der sælger sig selv. Hun arbejdede på gaden eller i et bordel.

 · En hetære, som kommer af det græske ord for veninde, hetaira. Hun var veluddannet og underholdt mænd med musik, dans, konversation og sex ligesom den japanske geisha. “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder) beskriver hetærerne som højt respekterede og selvstændige kvinder, der havde stor indflydelse på deres elskere. Som eksempel nævner samme kilde den begavede og veluddannede hetære Aspasia, som levede i Athen i 400-tallet før Kristi fødsel. Hun var den berømte politiker Perikles’ elskerinde og havde efter sigende stor indflydelse på hans politiske arbejde.

Der fandtes også mandlige prostituerede i det klassiske Grækenland, men ifølge “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder) så man ned på deres kunder som folk, der var i deres drifters vold og ikke kunne knytte naturlige venskaber. Derimod var homoseksuelle forhold mellem frie mænd og drenge fuldt ud accepteret.

I Romerriget udøvedes prostitutionen ifølge “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder) ligeledes af slaver og fremmede. Den romerske elite anså enhver form for prostitution som moralsk forkasteligt, men ikke desto mindre spillede prostitutionen en økonomisk og social rolle.

 

Hvordan tog prostitution sig ud i middelalderen?

I middelalderens Europa tolererede man prostitution som en nødvendighed blandt andet for at beskytte såkaldt ærbare kvinder. I nogle byer blev prostitution endda anset for at være en profession, men dog en profession, man så ned på. Derfor fik de prostituerede forbud mod at klæde sig prangende, ligesom de skulle bære særlige kendetegn, så man kunne skelne dem fra andre kvinder. Ifølge “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder) skulle prostituerede i Malmø i 1496 bo i bestemte kvarterer af byen og bære en rød og sort hue, hvilket formentlig gjaldt for hele det daværende danske rige.

 

Hvordan tog prostitution sig ud efter reformationen?

Med reformationen (1517) og det protestantiske moralkodeks ændredes synet på prostitution. Den tyske præst Martin Luther opfattede ægteskabet som en hellig institution, hvilket medførte en mistænkeliggørelse af enlige kvinder. Og også prostitution blev nu opfattet som syndigt og som en trussel mod det hellige ægteskab. Derfor blev de prostituerede forfulgt og straffet, og da kønssygdommen syfilis florerede på omtrent samme tid, blev den betragtet som Guds straf over synderne. Som “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder) påpeger, er dette forandrede syn på prostitution kommet til udtryk ved, at man siden reformationen har søgt at finde ‘de skyldige’ for prostitution.

 

Hvordan tog prostitution sig ud i 1800-tallet?

Inspireret af darwinismen hævdede nogle i 1800-tallet, at enkelte kvinder havde en medfødt tendens til prostitution. I Danmark indførte kong Frederik VI i 1815 et uofficielt politiregulativ, som betød, at de prostituerede hver måned skulle undersøges og afgive forklaring om deres sundhedstilstand. Hensigten var at stoppe spredningen af kønssygdomme såsom den meget udbredte syfilis. Effekten var, at prostitution blev lovliggjort, blot den prostituerede underlagde sig helbredsundersøgelserne.

Fra 1840 skulle hver prostitueret indskrive sig som ‘offentligt fruentimmer’, og hun kunne kun slettes fra protokollen, hvis hun blev gift eller kunne dokumentere, at hun ikke ville lade sig prostituere igen. Artiklen “Prostitutionens historie 1683-2000” (se kilder) påpeger, at de, der lod sig indskrive og mødte op til sundhedsundersøgelserne, blev ladt i fred af politiet. Fra 1844 skulle de prostituerede undersøges for kønssygdomme af en politilæge en gang om ugen, og fra 1853 to gange om ugen. I 1863 blev politiregulativet fra 1815 om tilsynet med de prostituerede ophøjet til lov.

I 1866 indførtes en ny straffelov, hvormed prostitution blev ulovligt. Ikke desto mindre kunne de prostituerede stadig udføre deres erhverv, så længe de lod sig indskrive som ‘offentlige fruentimmere’ og gik til lægelig kontrol. Politiet administrerede denne reglementerede offentlige prostitution, der fra 1874 blev reguleret af den såkaldte Kønssygdomslov. Fra 1877 fik politiet myndighed til ikke blot at føre tilsyn med de prostituerede og deres lægeundersøgelser, men også deres bolig, færden på gaderne og bordellerne. Desuden skulle de prostituerede fra nu af bære en slags genkendelig uniform, beskriver artiklen “Prostitutionens historie 1683-2000” (se kilder). Denne periode i prostitutionens historie er altså præget af megen kontrol.

 

Hvordan tog prostitution sig ud i 1900-tallet?

I 1901 blev det forbudt at holde bordel, og i 1905 blev loven om, at de prostituerede skulle indskrives som ‘offentlige fruentimmere’ ophævet. I 1906 afskaffedes politiets tilsyn med og registrering af de prostituerede, og såvel prostitution som bordelvirksomhed blev kriminaliseret. Ifølge artiklen “Prostitutionens historie 1683-2000” (se kilder) var straffen fængsel, tvangs- eller tugthusarbejde. I 1930 ændredes loven sådan, at kun prostitution som hovederhverv, men ikke som bierhverv, blev strafbart.

Indtil 1967 indeholdt Straffeloven en bestemmelse om kønslig usædelighed med en person af samme køn – en bestemmelse, der blev anvendt over for trækkerdrenge.

I 1999 ændredes Straffeloven, hvormed prostitution afkriminaliseredes. Hensigten med denne lovændring var at beskytte den enkelte prostituerede og ikke branchen som sådan, påpeger artiklen “Prostitutionens historie 1683-2000” (se kilder).