Hvornår begynder Pakistans historie?
Selvom staten Pakistan først blev oprettet i 1947 og dermed er et ungt land, rækker landets historie lige så langt tilbage i historien som de egyptiske pyramider eller Babylon. Pakistans tidlige historie hører uløseligt sammen med Nordindiens. Det, der i dag udgør Pakistan, var tidligere i varierende grad kontrolleret af forskellige indiske storriger. Den region, der i dag omfatter Pakistan, oplevede fra det 11. århundrede til slutningen af det 18. århundrede mindst 70 invasioner og fremmede dynastiers opstigninger og fald. De sidste fire tusind år har den pakistanske historie været præget af tre tendenser: For det første har landet oplevet at være behersket af kræfter fra vest eller nordvest som for eksempel Afghanistan, Persien eller Grækenland. For det andet har Pakistan været en del af større riger mod øst, for eksempel Maurya-dynastiet og Mogul-herskerne med omdrejningspunkt i Delhi. For det tredje har området omkring Pakistan bestået af mindre, regionale stater, der midlertidigt kunne frigøre sig fra en sådan dominerende magt, som eksempelvis sikhernes kortvarige rige i Punjab.
Pakistans tidlige historie er beskrevet i Gyldendals opslagsværk ”Den Store Danske” (se kilder).
Hvor ligger Pakistan?
Pakistan er en del af det indiske subkontinent, som er en samlebetegnelse for landene Pakistan, Indien og Bangladesh, som alle ligger på den indiske tektoniske plade. Pakistan, der har godt 190 millioner indbyggere, grænser op til Iran, Afghanistan, Kina og Indien. Landets areal er på lige omkring 800.000 kvadratkilometer. Det svarer til størrelsen af Frankrig og England tilsammen.
Hvilke religiøse kulturer dominerede det indiske subkontinent før tiden som britisk koloni?
Siden cirka 200 f.Kr. var det indiske subkontinent – og altså dermed også det område, der i dag udgør Pakistan – kulturelt bundet sammen af den hinduistiske religion, som imidlertid var og er delt i mange forskellige sekter og varianter. Islam begyndte imidlertid også at spille en varig rolle, da Delhisultanatet blev etableret af muslimer fra Centralasien i 1206. De erobrede store dele af det indiske subkontinent og skabte varige statsdannelser uden for Sindh i det nuværende Pakistan. Delhisultanatets nye herskende klasse fastholdt deres muslimske tro og bevarede kontakten til Centralasien. Hvor de tidligere hindufyrsters magt og legitimitet var baseret på den fælles hinduistiske religion, fastholdt de nye muslimske herskere deres magt gennem krigsførelse. Det viste sig imidlertid at være uholdbart i længden, og Delhisultanatet begyndte allerede at gå i opløsning i midten af 1300-tallet og ophørte med at eksistere i 1646. Delhisultanatets historie er beskrevet i Gyldendals opslagsværk ”Den Store Danske” (se kilder).
Hvem var Mogulerne?
Mogulriget samlede fra begyndelsen af 1500-tallet til slutningen af 1600-tallet det indiske subkontinent under én stat. Mogulriget var baseret på en feudal magtstruktur. Det vil sige, at Mogulrigets fyrster gav jord til samfundets elite til gengæld for løfter om krigstjeneste. Mogulrigets herskere havde imidlertid enormt svært ved at få krigsaristokratiet og lokale fyrster til at makke ret. Så snart lejligheden bød sig, forsøgte guvernører og lydfyrster at løsrive sig fra den centrale kontrol. I første halvdel af 1700-tallet begyndte Mogulriget at gå i opløsning, og det indiske subkontinent blev endnu engang opdelt i en række mindre, regionale kongedømmer og dynastier. Efter år 1800 var Mogulriget således kun af symbolsk betydning, men det ophørte først med at eksistere i 1857. Mogulrigets historie er beskrevet i ”Den Store Danske” (se kilder).
Hvordan blev området i og omkring det nuværende Pakistan britisk koloni?
Da den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama i 1498 fandt søvejen rundt om Afrikas sydspids til Indien, øgede europæerne handlen med det indiske subkontinent. Gennem erobringer eller efter aftaler med lokale herskere oprettede de europæiske handelskompagnier kolonier i Indien, der skulle fungere som støttepunkter for den omfattende handel. I midten af 1700-tallet begyndte kompagnierne at blande sig i de indiske staters politiske forhold for at sikre deres handelsinteresser, og det nuværende Pakistan kom dermed under britisk indflydelse. De vigtigste handelskompagnier på det indiske subkontinent var det britiske East India Company og det franske Compagnie française des indes, der konkurrerede om magten i de indiske områder.
I 1840’erne erobrede Storbritannien blandt andet Punjab, som Sikherne ellers kortvarigt havde herredømmet over. I 1757 kom det til kampe mellem briter og franskmænd om Bengalen, som briterne vandt. Det dannede økonomisk grundlag for, at briterne i de efterfølgende årtier kunne ekspandere og erobre resten af de indiske kongedømmer, der endnu var under Mogulrigets symbolske overherredømme. I 1857 slog briterne det sidste store indiske oprør ned og blev den eneste tilbageværende magt på det indiske subkontinent. Pakistan blev dermed påtvunget direkte britisk styre. Det britiske imperiums rolle i Pakistans tidlige historie er beskrevet i bøgerne ”Indiens historie efter 1739” og ”Verdens farligste land? Pakistan mellem militærherredømme, ekstremisme og demokrati” (se kilder).