Introduktion til Operaen

Indledning

Operaen på Dokøen i København. Foto: Polfoto
Operaen på Dokøen i København.
Foto: Polfoto

I  begyndelsen af 2005 åbnede det 41.000 kvadratmeter store operahus på Dokøen i København. Med en pris på 2,5 milliarder kroner er bygningen Danmarks hidtil største kulturgave, som blev doneret af A.P. Møller Fonden. Opførelsen blev et konfliktfyldt kompromis mellem den verdenskendte arkitekt Henning Larsen og Danmarks rigeste mand, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, som er formand for A.P. Møller Fonden. 

Uanset omstændighederne er Operaen blevet en kæmpesucces. Publikum har taget bygningen til sig, og de er siden åbningen strømmet til for at se de mange roste opsætninger bag de store oplyste glasfacader på Københavns havnefront. I folkemunde har Operaen fået tilnavne som “Kølergrillen”, “Sangskjuleren” eller “Brødristeren”.

Hvad er Operaen?

Operahuset på Dokøen er statens nationale hjemsted for de største danske opsætninger af opera og ballet. Det er en del af Det Kongelige Teater.

Operaen er tegnet af arkitekt Henning Larsen. Byggeriet blev påbegyndt i 2001, og allerede ved udgangen af 2004 stod bygningsværket på 41.000 kvadratmeter færdigt, hvilket passer til skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers slogan: “Med rettidigt omhu”.

En række kendte danske kunstnere har været med til udsmykningen. En af vor tids store internationale billedhuggere, Per Kirkeby, har skabt fire bronzerelieffer til operahusets foyer, mens Per Arnoldi har lavet Operaens logo, der indgår både i foyerens gulv og i scenetæppet. Derudover står den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson for tre kugleformede lysskulpturer.

Hvad er Operaen i tal?

Operaen er blandt de største bygninger i Danmark, og den er på alle måder særdeles markant. Den er kæmpe stor, arkitekturen er bastant og prangende, og der er lagt ufatteligt mange penge og arbejdstimer i bygningen. 3.500 arbejdere, rådgivere og eksperter har brugt 2,4 millioner arbejdstimer på bygningen. Operaens hjemmeside (se kilder) oplyser desuden følgende fakta om bygningen:
  • Størrelse: 41.000 m2, heraf 12.000 m2 under jorden
  • Længde: 125 m
  • Bredde: 90 m
  • Tagets længde: 158 m
  • Tagets udhængslængde: 32 m
  • Bygningens højde til tag: 24 m
  • Bygningens højde til scenetårn: 38 m
  • Etager: 14 (9 over jorden, 5 under jorden)
  • Rum: cirka 1.000
  • Store prøvesale: 5 samt en orkesterprøvesal
  • Musikere i orkestergrav: cirka 110
  • Publikumspladser store scene: cirka 1.500
  • Publikumsståpladser store scene: 56
  • Publikumspladser takkelloftet: cirka 2.000.

Hvordan er interessen for opera?

I 1960'erne og 70'erne var der ikke mange, der gad se opera, men nu melder operahuse i hele Europa om udsolgt. Den fornyede interesse er der flere grunde til. I løbet af 1980'erne blev både “Carmen”, “Don Juan”, “La Bohème” og flere andre operaer filmatiseret. Dette fik ifølge Det Kongelige Teaters hjemmeside (se kilder) flere hardcore filmfreaks til at nynne med på Bizets, Mozarts og Puccinis melodier. 

Derudover stillede de tre verdenskendte tenorer Luciano Pavarotti, José Carreras og Placido Domingo for første gang op i en fælles koncert i 1990. De havde ellers været rivaler i operaverdenen i årevis. Deres cd med koncerten røg ind på førstepladsen både på den engelske og amerikanske hitliste og lå også højt i Danmark.  

Det Kongelige Teaters unge operachef Kasper Bech Holten har været med til at udbrede kendskabet til opera herhjemme med tiltag, der sigtede mod at gøre kunstarten mere mainstream. I stedet for at se opera som et støvet museum mener han, at det er et nødvendigt frirum og følelsesmæssigt laboratorium for det fortravlede moderne menneske. For ham er opera en oplevelse, der tilbyder folk at komme i kontakt med de store følelser. Hans ambition er således, at folk begynder at gå i operaen med samme selvfølgelighed, som man besøger biografen.