Økologiens historie

Hvad betyder økologi?

Det var den tyske zoolog Ernst Haeckel, der i 1866 første gang anvendte begrebet økologi. I hans definition dækkede begrebet ifølge opslagsværket Den Store Danske over læren om naturens husholdning – en videnskabelig tradition, der så på forholdet mellem de levende organismer og deres omgivelser (se kilder).
Økologi, som vi kender det i dag, er dog ikke et videnskabeligt begreb, men en samlebetegnelse for nogle særlige kriterier for bæredygtig fødevareproduktion og et mere skånsomt forhold til naturen. Derfor udvikler økologien sig også løbende. I dag forbindes økologibegrebet eksempelvis med dyrevelfærd, som oprindeligt ellers ikke spillede nogen central rolle i den økologiske produktion. Fra sin vorden i 1970’erne til i dag er økologien da også først og fremmest defineret ved sin modstand mod det konventionelle landbrugs brug af kunstgødning, kemiske ukrudtsmidler og overdreven brug af antibiotika.

I dag kan økologisk fødevareproduktion defineres ved, at man afstår fra genmodifikation, kunstgødning og pesticider, ligesom husdyr skal fodres med ikke-sprøjtet foder samt være i stalde, der muliggør naturlig adfærd.

Hvilke spring har økologien taget gennem årene?

1924: Den østrigske filosof Rudolf Steiner holder en række foredrag, der lægger grunden for biodynamisk landbrug, som økologien tager afsæt i. De biodynamiske tanker kan minde om økologien, men de var og er yderligere præget af Rudolf Steiners såkaldte antroposofiske ideer, der opfattede universet som også styret af åndelige kræfter.

1972: Først i 1970’erne opstår kimen til en egentlig økologisk bevægelse. Det sker, da den internationale økologi-organisation IFOAM (International Federation of Organic Agriculture Movements) stiftes i 1972 i Frankrig.

1973: I Danmark begynder tidsskriftet Bio-Information at trykke artikler om, hvordan man kan producere fødevarer uden kunstgødning og kemikalier. Stifteren og redaktøren Niels Erik Jensen udsender en liste over 19 såkaldte bio-avlere, som økologerne kaldte sig. Disse er inspirerede af de biodynamiske tanker, men tror ikke på ideerne om kosmiske og åndelige kræfter.

1981: Landsforeningen Økologisk Jordbrug stiftes (som en forløber for Økologisk Landsforening), og foreningen udformer et økologisk regelsæt og kontrollerer, at reglerne overholdes. Økologiske produkter bliver på dette tidspunkt solgt direkte fra gården, i helsekostbutikker og gennem indkøbsforeninger.

1982: Landsforeningen Økologisk Jordbrug indleder et samarbejde med FDB (det nuværende COOP), hvorefter det bliver muligt at købe kartofler, løg og gulerødder i sjællandske brugser.

1986: Landbohøjskolen begynder at tilbyde undervisning i økologisk landbrug, og i 1987 bliver den første økologiske mælk tappet. Samme år vedtager Folketinget verdens første lov om kontrol med økologisk produktion.

1989: Det røde Ø-mærke introduceres i Danmark af det daværende landbrugsministerium (i dag Miljø- og Fødevareministeriet).

1991: EU vedtager et regelsæt for økologisk planteproduktion.

1995: Den socialdemokratiske fødevareminister Henrik Dam Kristensen udsender en Aktionsplan for økologi, der blandt andet skal hjælpe flere landmænd til at lægge om til økologi.

2008: FN udsender en rapport, der konkluderer, at fattige bønder i udviklingslande i mange tilfælde både kan få større indtægt og mere mad til eget forbrug, hvis de omlægger til økologisk produktion.

Hvad er fordelene ved økologi?

Økologi er i dag en bredt accepteret produktionsmetode, som handler om at sikre en levende og frugtbar jord. Trods en række endnu udokumenterede påstande om at økologisk mad smager af mere, eller at økologi mindsker udledningen af drivhusgasser, så er der også en række indiskutable fordele ved den økologiske produktionsform.

Først og fremmest er økologi sundere for os mennesker, som det beskrives i artiklen ”Dansk økologi står i stampe” i Information (se kilder). Eksempelvis har forskere fundet frem til, at kemi skader vores hjerner, og vil man mindske dette, er det mest oplagt at købe økologiske fødevarer. Dette gælder til trods for, at en helt kemifri hverdag er umulig selv med et rendyrket økologisk forbrug, som det beskrives i artiklen ”Økologi eller ej – du kan ikke undgå farlig kemi” på dr.dk (se kilder).

Ifølge artiklen ”Nyt studie: Markant forskel på økologisk og ikke-økologisk frugt og grønt” i Ingeniøren (se kilder) er et britisk studie fra 2014, hvor al tilgængelig forskning er gennemgået, desuden nået frem til, at økologisk frugt og grønt rummer flere antioxidanter, et lavere indhold af tungmetaller og færre pesticidrester end ikke-økologiske varer.

Dernæst er økologi bedre for dyrene, fordi livet som eksempelvis økologisk gris uomtvisteligt er præget af mindre tvang og mere plads end i et konventionelt landbrug.

Endelig er økologi bedre for miljøet, idet biodiversiteten er højere her. Samtidig gør fraværet af sprøjtegifte og kunstgødning, at jorden forbliver næringsholdig, og at biomassen ikke nedbrydes lige så hurtigt.

Økologiske smågrise kan løbe frit mellem de indhegnede søer. Foto: Mette Mørk / Ritzau Scanpix

Hvem kontrollerer de økologiske produkter?

Der findes i dag detaljerede regler og statslige kontrolorganer for økologisk jordbrug. I Danmark bliver økologiske landmænd certificeret med det røde Ø-mærke, så forbrugeren kan have tillid til produkterne. Denne mærkningsordning stammer tilbage fra 1987, hvor Danmark som det første land i verden begyndte at give tilskud til økologisk produktion, udvikling og forskning.

Det er Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen, der sammen har ansvaret for økologikontrollen, og som udover ordinære kontrolbesøg også udfører stikprøvekontroller. I dag er det røde Ø-mærke et af Danmarks stærkeste brands, og ifølge Landbrug og Fødevarers medie Landbrugsavisen (se kilder) viste en spørgeskemaundersøgelse, at alle danskere (100 %) kender til mærket.