Nobelprisens modtagere

Hvad vinder Nobelprismodtagerne?

Udover ære og verdensberømmelse modtager Nobelprisens vindere en medalje, et diplom og 8 millioner svenske kroner. I Sverige overrækkes priserne af den svenske konge, mens fredsprisen i Norge overrækkes af formanden for Nobelkomitéen, med den norske konge som observatør blandt det øvrige prominente publikum. I Nobelprisernes første år var beløbene end ikke i nærheden af 8 millioner. I årene 1901 til 1910 svingede beløbet mellem 138.089 til 150.782 svenske kr. Det laveste beløb var i 1923, hvor der blev overrakt 114.935 svenske kr.

Kan flere personer “dele” en Nobelpris?

Det sker jævnligt, at en Nobelpris deles mellem flere personer, som har samarbejdet om et vindende projekt eller sammen repræsenterer en vindende organisation. Det maksimale antal personer, der kan dele en pris, er tre, men det er sjældent, at dette sker. Det er muligt for enkeltpersoner og organisationer at vinde Nobelprisen flere gange. For eksempel har det Internationale Røde Kors vundet Nobelprisen tre gange.

Er Nobelprisen nogensinde blevet afslået af dens vinder?

Det er sket to gange, at prisen er blevet afvist af en vinder. Første gang var i 1964, da forfatteren og filosoffen Jean-Paul Sartre (1905-1980) afslog at modtage Nobels litteraturpris. Ifølge Nobelprisens hjemmeside afslog Sartre at modtage prisen, fordi han af princip var modstander af officielle hædersbevisninger. Den anden gang var i 1973, hvor den vietnamesiske politiker Le Duc Tho (1910-1990), der var indstillet til at modtage fredsprisen sammen med Henry Kissinger, afviste at modtage den. Kissinger og Le Duc Tho var indstillet til prisen på grund af de fredsprojekter, de havde lanceret i Vietnam, men fordi situationen i landet fortsat var meget kritisk, afviste Le Duc Tho at modtage prisen.

Hvilke danskere har fået Nobelprisen?

Flere danskere har fået en Nobelpris. Eksempelvis kan nævnes Henrik Pontoppidan (1857-1943), der i 1917 modtog litteraturprisen, som han delte med en anden dansk forfatter, Karl Gjellerup (1857-1919). De to følgende danske Nobelprismodtagere var Henrik Dam (1895-1976), der i 1943, sammen med amerikaneren Edward Adelbert Doisy, modtog Nobelprisen i medicin for opdagelsen af K-vitaminet. Året efter - 1944 - modtog forfatteren Johannes V. Jensen (1873-1950) Nobels litteraturpris. Også en fredspris er det blevet til blandt de danske Nobelprismodtagere. Forfatteren og politikeren Frederik Bajer (1837-1922) modtog i 1908 Nobels fredspris sammen med svenskeren Klas Pontus Arnolsen (1844-1916). På Nobelprisens hjemmeside Nobelprize.org (se kilder) kan man læse mere om alle de andre danske Nobelprismodtagere og deres videnskabelige bedrifter.

Inger Christensen

Forfatteren Inger Christensen blevnomineret til Nobelprisen i 1996. Foto: Sine Fiig / Scanpix

Hvor mange kvinder har fået Nobelprisen?

Indtil videre har kun 41 kvinder fået en Nobelpris. En forklaring på den skæve kønsfordeling blandt prismodtagerne kan være, at der var meget få kvindelige videnskabsmænd i begyndelsen af 1900-tallet, da man begyndte at uddele Nobelpriser. Blandt de mest berømte kvindelige Nobelprismodtagere kan nævnes den franske forsker Marie Curie (1867-1934), der modtog Nobelprisen i fysik i 1903 og Nobelprisen i kemi i 1911. Den katolske nonne og missionær Mother Teresa (1910-1997) vandt i 1979 Nobels fredspris, og den svenske forfatter Selma Lagerlöf (1858-1950) vandt i 1909 Nobels litteraturpris. Det er inden for kategorierne litteratur og fred, at de kvindelige Nobelprismodtagere er stærkest repræsenteret. I 2009 gik økonomiprisen for første gang til en kvinde, amerikanske Elinor Ostrom.

Hvilken karrieremæssig betydning har Nobelprisen for dens modtagere?

Nobelprisen er blandt de største hædersbevisninger, der findes, og med hæderen følger typisk stor berømmelse og opmærksomhed og også en række forventninger om at påtage sig forskningsmæssige og repræsentative opgaver. Den amerikanske forfatter T.S. Eliot (1888-1965), der modtog Nobelprisen i litteratur i 1948, udtrykte det i sin takketale således, at Nobelprisen er meget mere end blot anerkendelse. Med prisen følger også, mente han, en forpligtelse til at udfylde en særlig rolle. Det har også stamcelleforskeren Christine Nüsslein-Volhard, der vandt prisen for medicin/fysiologi i 1995, understreget. I artiklen “Nedtur på Nobel-klasse” i Weekendavisen (se kilder) citeres hun for, at hun som kvindelig Nobelprismodtager har et ansvar, fordi hun er blevet en slags rollemodel, og at det samtidig forventes af hende, at hun engagerer sig politisk i sit forskningsområde. I artiklen, der har fokus på de potentielle omkostninger ved at modtage en Nobelpris, udtaler canadieren Sydney Altman, der fik Nobelprisen i kemi i 1989, at han var “ved at slå sig selv ihjel ved al den faren rundt” - formodentlig henviser han til alle de formelle arrangementer, Nobelprisvindere ofte forventes at deltage i.