Bekæmpelse af svine-MRSA

Hvad har politikerne gjort ved problemet?

I starten af juli 2014 fremsatte Fødevareministeriet en plan, der skal bremse udbredelsen af svine-MRSA. Planen indeholder fem punkter:
1. Personer, der arbejder med svin, skal skifte tøj og vaske hænder, når de forlader stalden.
2. Den enkelte landmand skal sammen med en dyrlæge lave en smittebeskyttelsesplan.

3. Kun syge dyr må fremover fodres med antibiotika.
4. Der skal oprettes en rådgivningstjeneste for sundhedspersoner og personer, der arbejder med svin.
5. Der arbejdes på en ny afgiftsstruktur, som kan få landmændene til at vælge alternativer til antibiotikabehandling – for eksempel forebyggende vaccinationer.

Siden er der blevet endnu flere skærpede tiltag. Blandt andet er det nu forbudt for skoleklasser at besøge smittede svinegårde. Men det er uklart, hvordan dette forbud skal opretholdes, for på nuværende tidspunkt må offentligheden ikke få at vide, hvilke gårde der er inficerede.

Desuden er myndighederne nu i gang med at undersøge udbredelsen af MRSA, og der vil fremover blive tilført flere penge til forskning om smittespredning. Sidst, men ikke mindst, er en ny national antibiotikastrategi på vej. 

Hvorfor desinficerer man ikke bare alle svin?

Norge har valgt en mere offensiv MRSA-strategi end Danmark. Alle norske svinebesætninger bliver løbende testet for MRSA. Og i 2013 blev der fundet 24 smittede besætninger. Herefter blev alle de smittede dyr slagtet, og staldene blev desinficeret. Dette har resulteret i, at der i 2014 kun er svine-MRSA i én ud af 1.000 svinebesætninger i Norge. Men i det samråd i Folketinget, som dagbladet Information skriver om i artiklen ”Resistente svinebakterier får ministre til at slå alarm”, sagde fødevareminister Dan Jørgensen (S):

”Det er ikke en farbar vej i Danmark, hvor problemerne er meget større, og selv i Norge har det ikke været en endelig løsning. Af de 24 sanerede gårde er to blevet smittede igen. Hvis det er rigtigt, at 50 pct. af de danske dyr er smittede, så taler vi ikke om 3,5 milliarder kroner, som jeg sagde på det sidste samråd, men nærmere om 9 milliarder kroner for sanering alene i det første år – og uden at medregne eksporteffekten.” (Se kilder.) 

Hvordan løses problemet med multiresistente bakterier på lang sigt?

Når stadig flere sygdomsfremkaldende bakterier muterer og bliver resistente, så skyldes det den udbredte brug af antibiotika i sundhedssystemet og i landbruget. Her er antibiotika igennem mange år rutinemæssigt blevet givet til raske dyr. Derfor er mange forskere og politikere enige om, at det handler om at sænke antibiotikaforbruget. Til dagbladet Information sagde Radikale Venstres Landbrugs- og fødevareordfører Andreas Steenberg d. 18. september 2014:

”(…) det, jeg ønsker mig allermest, er, at Landbrug & Fødevarer begrænser landmændenes antibiotikaforbrug. Det er her, man finder roden til problemet. Svine-MRSA er opstået, fordi dansk landbrug har puttet for meget antibiotika i svinefoderet, og nu er det svært at komme af med bakterien.” (Se kilder.)

Derfor har myndighederne nu krævet af landmændene, at de fremover skal stoppe med at give antibiotika til raske dyr. Men Hans Jørn Kolmos, forskningsleder på Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital, mener, at dette krav skal følges op af meget hårdere straffe over for dem, der bliver ved med at gøre det.

Til Ekstra Bladet sagde han d. 26. august 2014:

”Der er tidligere blevet iværksat en ’gult kort’-ordning, hvor svineproducenter fik en advarsel for at bruge for meget antibiotika, og det medførte et fald. Men det virkede kun i første omgang, og forbruget er lige så stille blevet skruet op igen, simpelthen fordi der ikke kom en straf i form af et rødt kort. Så jeg efterlyser konsekvenser.” (Se kilder.)

Problemet kan dog ikke løses i Danmark alene: Bakterierne kan mutere og blive resistente på den anden side af kloden og derfra bevæge sig til Danmark. Som Frank Aarestrup, professor i antibiotikaresistens ved DTU Fødevareinstituttet, beskriver situationen i Berlingske i artiklen ”Skal jeg nu være bange for MRSA?”:

”Antibiotikaresistens er et voksende problem og en reel trussel, men det er ude i verden, at det skal løses. Vi skal holde orden i eget hus, men Danmark skal lægge trykket på en global indsats.” (se kilder).