Teenagemødre

Artikel type
faktalink
journalist Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2005
Main image
Christina Brodersen blev mor i en ung alder. Hun har medvirket i programmet 'De unge mødre' på Kanal 4.
Christina Brodersen blev mor i en ung alder. Hun har medvirket i programmet 'De unge mødre' på Kanal 4.
Foto: Martin Sylvest Andersen / Scanpix

Hvert år bliver omkring 2.700 teenagepiger i Danmark gravide. Cirka to tredjedele vælger at få en abort, mens resten gennemfører graviditeten og bliver teenagemødre. På verdensplan er tallet 13 millioner. Antallet af teenagemødre har været faldende i Danmark siden midten af 1960'erne, blandt andet på grund af adgangen til prævention og fri abort. Mange af de unge mødre har problemer med at klare det store ansvar for et lille barn. Andre oplever, at det især er omverdenens mistillid, der gør det vanskeligt for dem at finde sig til rette i rollen som mor.

 

Definition og antal

Hvad er en teenagemor?

Mathilde Pedersen på 19 bor med sin datter, Silke, på Alexandrakollegiet, Mødrehjælpen i Københavns nye hjem for unge, enlige mødre. Foto: Ole Steen/Polfoto
Mathilde Pedersen på 19 bor med
sin datter, Silke, på Alexandrakollegiet,
Mødrehjælpen i Københavns nye hjem
for unge, enlige mødre.
Foto: Ole Steen/Polfoto

En teenagemor er en pige, der føder et barn, mens hun er i alderen fra 13-19 år. Ordet er hentet fra engelsk, hvor tallene fra 13 til 19 ender på -teen. En teenagemor er altså en teenager, der har fået mindst ét barn, inden hun fylder 20 år.

Når forskere, socialarbejdere, læger og andre opfatter teenagemødre som en særlig gruppe af mødre, skyldes det, at teenagemødre ofte har nogle helt særlige vilkår i forhold til ældre mødre - og derfor kan de også få nogle anderledes problemer.

Synet på teenagemødre har desuden ændret sig i takt med, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark ifølge Danmarks Statistik er steget med mere end fem år siden 1960. I 1960 var gennemsnitsalderen godt 23 år, mens den i 2003 var 28,7 år. Den stigende alder for førstegangsfødende betyder derfor, at teenagegraviditeter opfattes som mere usædvanlige end før.

Hvor mange teenagepiger får børn hvert år i Danmark?

Både i 2003 og 2004 fik omkring 800 piger under 20 år et barn. Tallet har været faldende siden 1973, da den fri abort blev indført i Danmark. Det ses over denne oversigt over antallet af teenagepiger, der fødte et barn det pågældende år:

  • 1972: 5.100
  • 1980: 3.100
  • 2003: 854.

Blandt de cirka 800 teenagere, der fik et barn i 2003, var kun seks af dem 15 år, og i årene 1993 til 2003 blev kun 29 piger under 15 år mødre, heraf var tre 13 år. I foråret 2005 blev en 13-årig pige i Korsør mor, og faren til barnet var kun 15 år. Parret er dermed Danmarks yngste forældrepar. Det fremgår af artiklen "Kun få teenagemødre i Danmark" fra Ritzaus Bureau 8. april 2005 (se kilder). 

Hvor mange teenagepiger vælger at få en abort?

Det samlede antal af aborter blandt teenagere er faldet i takt med, at antallet af graviditeter blandt teenagere er faldet. I 1980 fik 4.272 piger under 20 år foretaget en abort i Danmark, i 2002 var tallet 1.912. Det svarer til, at omtrent 2/3 af de teenagepiger, der bliver gravide, vælger at få foretaget en abort. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Hvor gamle er fædrene til teenagemødrenes børn?

Opgørelser fra 1980'erne i Danmark viser, at teenagepiger, der bliver gravide, ofte har partnere der er ældre. Ifølge artiklen "Få unge forældre" i magasinet Sex & sundhed (se kilder) var cirka 35% af fædrene selv teenagere, mens resten var 20 år eller derover. Billedet har formodentlig ikke ændret sig meget siden.

Tal fra Danmarks Statistik viser i hvert fald, at mænd i dag er over 32 år i gennemsnit, når de bliver fædre første gang, mens kvinder er 28,7 år i gennemsnit, når de bliver mødre første gang.

Også en amerikansk undersøgelse, som omfatter tal fra 1980'erne og 1990'erne - "Beginning too soon. Adolescent sexual behavior, pregnancy and parenthood" (se kilder) - viser, at fædrene til børn født af teenagemødre generelt er ældre end mødrene, og at to tredjedele af fædrene er over 20 år eller ældre.

 

Baggrund

Er graviditeterne planlagt?

Omkring 2/3 af teenagere, der bliver gravide, vælger at få en abort, og det tyder på, at langt de fleste graviditeter blandt teenagere ikke er planlagt. Nogle teenagemødre forklarer, at graviditeten ikke var decideret planlagt, men at de godt vidste, at de løb en risiko ved at dyrke ubeskyttet sex. Ofte understreger de, at de i årevis før graviditeten har drømt om at få et barn, men at de ikke havde planlagt at blive gravide på det pågældende tidspunkt. I artiklen "Lektiehjælp og børnepasning inkluderet" i Helse nr. 7/2002 (se kilder) forklarer 20-årige Camilla, der blev gravid som 18-årig, for eksempel, at hun har drømt om at få børn, siden hun var 13 år. Om sin etårige søn siger hun: "Oliver er et ønskebarn, selv om han måske er kommet på et lidt forkert tidspunkt. Vi havde kun kendt hinanden i en måned, da jeg blev gravid."

Andre teenagemødre understreger, at graviditeten var planlagt. Det gælder Annette Okkerholm, der i artiklen "17 år og nybagt mor" i Jyllands-Posten 19. oktober 2002 (se kilder) siger: "Kent og jeg ville gerne have et barn, og derfor holdt jeg bevidst op med at bruge p-piller og regnede med, der ville gå nogle måneder. Men jeg blev faktisk gravid med det samme."  

Hvad betyder den seksuelle debutalder for antallet af teenagegraviditeter?

Tilsyneladende er der ikke nogen sammenhæng mellem antallet af teenagegraviditeter og den almindelige seksuelle debutalder i et samfund. Ifølge artiklen "Seksuel viden, holdning og adfærd blandt unge danskere" (se kilder) har omtrent halvdelen af alle unge haft deres seksuelle debut i 16-17-års alderen. Det er omtrent samme debutalder som for ti år siden.

Antallet af teenagegraviditeter og aborter blandt teenagere kan altså godt reduceres uden at udsætte de unges seksuelle debut. Der er dog fortsat mange unge, der dyrker ubeskyttet sex og dermed udsætter sig for risikoen for uønsket graviditet. I spørgeskemaundersøgelsen, som refereres i artiklen "Seksuel aktivitet og præventionsvaner blandt unge gennem 14 år" (se kilder), svarede 10% af de unge, at de brugte prævention en gang imellem eller næsten aldrig, og kun 51% svarede, at de anvendte prævention ved hvert samleje. 

Hvad er teenagepigernes begrundelser for at få børn?

Teenagepiger har ligesom ældre kvinder mange forskellige grunde til at få børn, og ofte spiller både rationelle og irrationelle motiver sammen for den enkelte pige eller kvinde. Her er nogle begrundelser, der går igen hos flere af teenagepigerne:

  • Et ønske om at være noget for nogen: Et eksempel på denne begrundelse findes i bogen "Et nyt liv" (se kilder), hvor en 22-årig kvinde, der er højgravid med barn nummer tre, siger: "Da jeg var 14-16 år, havde jeg en ide om, at jeg bare skulle blive gravid. Alting var så ustabilt, så jeg havde brug for noget opmærksomhed. Jeg havde brug for nogen, som havde brug for mig. Så hver eneste gang, jeg havde været i seng med en, ønskede jeg, at jeg var blevet gravid. Det var egentlig gået over, men da jeg så blev gravid som 18-årig, tænkte jeg: 'Så er det det, jeg skal'."
  • Et behov for betingelsesløs kærlighed: I bogen "Mor 15+" (se kilder) siger 17-årige Nanna: "Jeg tænkte, at barnet ville være min redning. Jeg ville få en person, jeg altid kunne være sammen med. Jeg har følt så mange svigt, men her var der en, der kunne elske mig. Selv om jeg godt ved, at det ikke er det rigtige motiv til at få børn."
  • Et ønske om at tage ansvar for sine handlinger: 25-årige Rebecca, der er mor til to og fik sit første barn som 16-årige siger i bogen "Mor 15+" (se kilder): "Jeg vidste med det samme, at jeg ville have barnet. Man er nødt til at tage ansvar for det, man gør."

Hvilke andre forklaringer kan der være på, at teenagepiger får børn?

Nogle forskere mener, at en del teenagepiger vælger at få børn, fordi de mangler en succes i deres tilværelse. Socialrådgiver Anette Jonassen fra Mødrehjælpen siger i artiklen "Mor på prøve" i Berlingske Tidende 26. januar 2004 (se kilder): "For nogle handler det nemlig om, at de er kørt sur i skolen eller er røget ud, og så oplever de jo både status og opmærksomhed, mens de er gravide." Og leder af Mødrehjælpen i Århus, Bergliot Riis, udtaler i artiklen "Færre helt unge mødre" i Jyllands-Posten 19. oktober 2002 (se kilder): "Unge kvinder, der vælger at få børn, søger som regel en identitet og et øget selvværd. Når de får børn, bliver de endelig til noget, nemlig mor, og det er ikke den allerbedste baggrund at sætte børn i verden på."

Hvad er teenagepigernes begrundelser for ikke at vælge abort?

Mange forklarer, at de af princip er imod abort. I artiklen "Lektiehjælp og børnepasning inkluderet" i Helse nr. 7/2002 (se kilder) siger 20-årige Camilla, der er mor til Oliver på et år, om sin beslutning: "Vi havde kun kendt hinanden i en måned, da jeg blev gravid. Min mor forsøgte at overtale mig til en abort, men jeg er modstander af abort. Det er jo at slå liv ihjel."

Andre understreger, at graviditeten var planlagt, og at de derfor ikke seriøst overvejede abort, selv om forældre og myndighedspersoner anbefalede dem at vælge barnet fra. 17-årige Annette Okkerholm siger i artiklen "17 år og nybagt mor" i Jyllands-Posten 19. oktober 2002: "Det var faktisk kun min veninde Mia på 18, der selv har født i januar, som syntes, det var dejligt. Alle andre snakkede hurtigt om abort, og hvor dyrt det er at have et barn, og så spurgte de til min uddannelse. Men Kent og jeg ville gerne have et barn." 

Hvem vælger abort, og hvem vælger at gennemføre graviditeten?

Generelt er det de socialt mest udsatte piger, der vælger at gennemføre graviditeten, mens piger, som har udsigt til at klare sig lidt bedre i uddannelsessystemet, oftere vælger abort. En hel del af de piger, der får abort i teenageårene, har også haft en hård barndom, men gennemsnitligt har de haft knap så mange svigt og dårlige oplevelser i deres barndom som de teenagere, der vælger at gennemføre graviditeten. Det fremgår af en undersøgelse af en hel årgang af piger født i 1966 foretaget af seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Mogens Nygaard Christoffersen. Undersøgelsen er refereret i artiklen "Teenage motherhood and induced abortion among teenagers" (se kilder).

Hvilken barndom har teenagemødre typisk haft?

En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at teenagepiger, der vælger at få et barn, oftere end deres jævnaldrende har haft en belastet barndom, for eksempel med forældre, der var arbejdsløse i længere perioder, der var misbrugere, psykisk syge eller voldelige. Undersøgelsen, som er refereret i kapitel 3 i publikationen "Vidensopsamling om social arv" (se kilder),er foretaget ved at følge en hel årgang af piger født i 1966. Af hele årgangen var det kun 2,9%, der blev mødre i løbet af teenagealderen, mens det gjaldt for 8,4% af de piger, der var vokset op med en alkoholiseret mor. Blandt teenagemødrene var der også flere end gennemsnitligt, hvis mor selv havde fået et eller flere børn som teenager. Og hele 9% af teenagemødrene havde været anbragt uden for hjemmet i løbet af deres barndom.

Gennemsnitligt har teenagemødre altså haft en mere problematisk barndom og har i højere grad oplevet omsorgssvigt end deres jævnaldrende. Et eksempel herpå findes i bogen "Et nyt liv" (se kilder), som er en sammenfatning af erfaringerne fra ti års arbejde med unge mødre i Mødrehjælpens regi. En af de unge mødres beretninger indeholder denne passage: "Vi er fire piger og en dreng, og vi har aldrig rigtig haft vores mor ved siden af os. Hun er psykisk syg, hun røg hash hver dag og var totalt væk fra omverdenen. Vi søskende havde faktisk kun hinanden, og det var tit mig, der skulle passe vores mor." 

Hvor mange piger med etnisk minoritetsbaggrund er der blandt teenagemødrene?

Omkring 25% af alle teenagemødre i Danmark har indvandrerbaggrund, selv om personer med indvandrerbaggrund kun udgør cirka 8% af den samlede befolkning. Ifølge Danmarks Statistik var der i 1997 1.307 piger mellem 15 og 19 år, der fik et barn, og af disse havde 332 indvandrerbaggrund. Mange af de unge mødre har tyrkisk baggrund og er altså formodentlig muslimer. Det kan ifølge bogen "Mor 15+" skyldes, at mange muslimske piger bliver forholdsvis tidligt gift. Ifølge muslimernes religion, islam, er det nemlig ikke tilladt at dyrke sex uden for ægteskabet, og blandt andet for at forhindre, at pigerne overtræder dette forbud, vælger mange forældre at arrangere deres døtres ægteskab i en tidlig alder.

Mange muslimske piger ønsker også selv at blive gift, og en del af dem opfatter det som en naturlig start på ægteskabet at få et barn. I bogen "Mor 15+" (se kilder) fortæller muslimske Aminah, der blev gift som 17-årig, hvorfor hun og hendes mand valgte at blive forældre som teenagere: "For os var det vigtigt at starte ægteskabet med et barn. I islam betyder det rigtig meget at stifte familie. Børn er ægteskabets frugt, som viser, at man elsker hinanden og er afhængige af hinanden."