unge mødre
Rød løber ved afsnit 300 af 'De unge mødre'.
Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix

Teenagemødre

journalist Astrid Sandvad Kudahl, iBureauet/Dagbladet Information, oktober 2017.
Top image group
unge mødre
Rød løber ved afsnit 300 af 'De unge mødre'.
Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix
Main image
Christina Brodersen blev mor i en ung alder. Hun har medvirket i programmet 'De unge mødre' på Kanal 4.
Christina Brodersen blev mor i en ung alder. Hun har medvirket i programmet 'De unge mødre' på Kanal 4.
Foto: Martin Sylvest Andersen / Scanpix

Indledning

I 2016 fødte 549 danske piger i alderen 13-19 år et barn. De blev altså mødre, imens de var teenagere, og kaldes derfor teenagemødre. Danmark er et af de lande i verden, hvor der er færrest teenagemødre i forhold til befolkningens størrelse. Antallet af teenagemødre har været faldende, siden den fri abort blev indført i 1973, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder er steget. Forskere, læger, jordemødre og socialarbejdere taler ofte om teenagemødre som en særlig gruppe, fordi mange teenagemødre har nogle andre vilkår og udfordringer end ældre mødre.

Klip fra tv-programmet De Unge Mødre, som har kørt på Kanal 4 siden 2005.

Artikel type
faktalink

Baggrund og statistik

Mathilde Pedersen på 19 bor med sin datter, Silke, på Alexandrakollegiet, Mødrehjælpen i Københavns nye hjem for unge, enlige mødre. Foto: Ole Steen/Polfoto
Mathilde Pedersen på 19 bor med
sin datter, Silke, på Alexandrakollegiet,
Mødrehjælpen i Københavns nye hjem
for unge, enlige mødre.
Foto: Ole Steen/Polfoto

Hvad er en teenagemor?

En teenagemor er en pige, der føder et barn, mens hun er i alderen fra 13-19 år. Ordet er hentet fra engelsk, hvor tallene fra 13 til 19 ender på -teen. En teenagemor er altså en teenager, der har fået mindst ét barn, inden hun fylder 20 år. Når forskere, socialarbejdere, læger og andre opfatter teenagemødre som en særlig gruppe af mødre, skyldes det, at teenagemødre ofte har nogle helt særlige vilkår i forhold til ældre mødre – og derfor kan de også få nogle anderledes problemer.

Synet på teenagemødre har desuden ændret sig i takt med, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark ifølge Danmarks Statistik er steget betragteligt siden 1960’erne. I 1960 var gennemsnitsalderen godt 23 år, mens den de seneste år har ligge på lidt over 29 år. Den stigende alder for førstegangsfødende betyder derfor, at teenagegraviditeter opfattes som mere usædvanlige end før.

Hvor mange danske teenagepiger får børn?

I 2016 fødte 549 danske teenagepiger et barn. Af dem var størstedelen fyldt 18 år, og ingen af dem var under 15 år. Antallet af teenagemødre har været faldende siden 1973, da danske piger og kvinder fik adgang til fri abort.

Denne oversigt viser udviklingen i det årlige antal teenagemødre i Danmark fra året før den fri aborts indførelse og frem til 2016:

1972: 5.100

1973: 4.708

1980: 3.100

2000: 929

2016: 549

Hvor mange teenagemødre er der i andre lande?

Sammenlignet med andre lande er antallet af teenagemødre i Danmark lavt. Dog er antallet af teenagemødre generelt faldende i hele verden og i alle verdensdele. Ifølge Verdensbanken (se kilder) er det land i verden, hvor der er færrest teenagemødre pr. indbygger Nordkorea (Den demokratiske Folkerepublik Korea) hvor 1 ud af 1.000 piger mellem 15-19 år fik et barn i 2015. Det land, hvor der er flest teenagemødre er Niger, hvor 201 ud af 1.000 piger mellem 15-19 år fik et barn i 2015. Denne oversigt ”Adolescent fertility rate” fra Verdensbanken viser antallet af mødre i alderen 15-19 år målt i promille (antal mødre ud af 1.000 piger mellem 15-19 år) i udvalgte lande. Tallene er fra 2015:

Lande i Europa:

Danmark: 4

Holland: 4

Island: 6

Sverige: 6

Norge: 6

Italien: 6

Tyskland: 6

Spanien: 8

Frankrig: 9

Storbritannien: 14

 

Lande uden for Europa

Australien: 12

USA: 21

Rusland: 23

Indien: 23

New Zealand: 23

Marokko: 31

Egypten: 51

Afghanistan: 71

Bangladesh: 83

Niger: 201

Viden om danske teenagemødre

Hvem er de danske teenagemødre?

En række forhold hos teenagepigers forældre påvirker sandsynligheden for, om de får deres første barn, før de fylder 20 år. Ifølge en analyse fra Ankestyrelsen, ”Teenagefødsler går i arv” fra 2015 (se kilder) gælder det, at:

· døtre af teenagemødre har næsten dobbelt så stor sandsynlighed som andre for selv at blive teenagemødre.

· piger, som er vokset op med en enlig forælder, har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at blive teenagemødre, som piger, som er vokset op med begge forældre.

· piger, hvis forældre er ufaglærte, har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at blive teenagemødre som piger, hvis forældre har en kort videregående uddannelse, og har forældrene en mellemlang eller lang videregående uddannelse, daler sandsynligheden for, at deres datter bliver teenagemor yderligere.

· piger, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet, har dobbelt så stor sandsynlighed for at blive teenagemødre, som piger, hvis forældre er i arbejde.

· piger, hvor mindst én af forældrene har været dømt for kriminalitet, har dobbelt så stor sandsynlighed for at blive teenagemødre, som piger, hvis forældre ikke har været dømt for kriminalitet.

Teenagemødrene har altså generelt set haft en barndom med flere sociale og økonomiske udfordringer end de piger, der først får et barn, efter at de er fyldt 20 år. Et dansk studie fra 2017 peger desuden på, at teenagere med diagnosen ADHD har større sandsynlighed end andre for at blive forældre i løbet af deres teenageår. Det fremgår af en artikel på Videnskab.dk (se kilder).

Hvorfor får teenagepiger børn?

Der kan være en række årsager til, at en pige/kvinde bliver gravid og føder et barn, mens hun er teenager, f.eks.:

· Manglende prævention: Når en teenagepige bliver gravid og får barn, skyldes det enten, at hun eller hendes partner ikke har brugt prævention under samleje, eller at præventionen ikke har været anvendt korrekt. Et studie fra Sundhedsstyrelsen fra 2010 (se kilder) viser, at flere af de gravide teenagepiger er blevet gravide, fordi de har glemt at tage en eller flere p-piller, fordi kondomet er sprunget, eller fordi de har taget nødprævention (fortrydelsespille) for lang tid efter samlejet. Andre har ikke anvendt prævention under det samleje, hvor de blev gravide. Blandt de grunde, som teenagepigerne angiver til, at de ikke anvendte prævention, er f.eks., at præventionen er for dyr, eller at de synes, det er besværligt at bruge.

· Problemer i opvæksten: Dansk forskning viser, at teenagepigers opvækst har indflydelse på, om de vælger at få et barn, før de fylder 20 år. I et interview til DR Nyheder (se kilder) siger Mogens Nygaard Christoffersen, som er seniorforsker ved SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd): "Pigerne her har oftere haft barske opvækstvilkår derhjemme og kommer overvejende fra splittede familier. I en række af vore interviews skinnede det igennem, at pigerne stræber efter at skabe deres egen familie, fordi de har gået med en følelse tomhed. Det forsøger nogle at kompensere ved at blive gravide."

· Manglende uddannelse: Andre årsager kan ifølge seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen være manglende uddannelse eller dårlige udsigter til at få en uddannelse: "Når vi studerer den her tendens, er det ofte piger, der har følt at deres uddannelseschancer er blevet blokeret på en eller anden måde. De har ikke følt at de kunne komme videre og få en erhvervsuddannelse og har derfor valgt at få et barn alt for tidligt", siger Mogens Nygaard Christoffersen til DR Nyheder (se kilder).

· Lyst til at blive mor: Ligesom hos mødre i andre aldersgrupper er der også mange teenagemødre, som vælger at få et barn, fordi de har en lyst til at blive mor. Tal fra Sundhedsstyrelsen fra 2010 (se kilder) viser dog, at størstedelen af de teenagepiger, der bliver gravide, vælger at afbryde graviditeten med en abort. Det tyder på, at graviditeter blandt teenagepiger oftest ikke er planlagte. Dette fremgår også af håndbogen ”Ung og sårbar mor – fra før graviditet til job” udgivet af Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (se kilder).

Hvor mange danske teenagepiger får en abort?

Antallet af aborter blandt piger i alderen 15-19 år er faldet i takt med, at antallet af teenagegraviditeter er faldet. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 1981 fik 4041 danske piger i alderen 15-19 år foretaget en abort. I 2014 var det tal næsten halveret til 2051 aborter hos de 15-19-årige piger.

Hvad er teenagepigernes begrundelser for at få en abort?

En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2010 (se kilder) viser, at teenagepigerne især begrunder deres valg af abort med, at de selv eller deres omgivelser synes, at de er for unge til at blive mor, eller at de har et ustabilt forhold til barnets far.

Hvad er teenagepigernes begrundelser for ikke at få en abort?

Årsagerne til ikke at ville have en abort er forskellige hos de gravide teenagepiger. Nogle ønsker ikke en abort, fordi de grundlæggende er imod abort. Andre vil ikke have en abort, fordi de tror, at det kan forhindre dem i at blive gravide igen senere i livet. Anette Johansen, som arbejder hos Mødrehjælpen og rådgiver unge mødre, udtaler i en artikel på Sex & Samfunds hjemmeside (se kilder) at: "De (unge piger, red.) bliver bekymrede for, om abortindgrebet vil medføre barnløshed. Særligt hvis de har fået foretaget en abort før. Men der er en forsvindende lille risiko for at blive steril efter at have fået foretaget en abort. Faktisk er risikoen større, hvis man har haft klamydia."

Hvad betyder den seksuelle debutalder for antallet af teenagemødre?

Der er tilsyneladende ikke nogen sammenhæng mellem antallet af teenagemødre og den seksuelle debutalder. Imens antallet af teenagemødre har været faldende de seneste årtier, har den seksuelle debutalder ligget stabilt omkring 16-17 årsalderen de sidste 50 år. Det viser et studie beskrevet i Ugeskrift for Læger i 2014 (se kilder). Man kan altså godt nedbringe antallet af teenagegraviditeter uden at udsætte de unges seksuelle debut.

Perspektivering

Hvilke ulemper kan der være ved at blive mor som teenager?

· Lavere uddannelsesniveau: Når man bliver mor som teenager, kan det være svært at overkomme den store opgave, det er at tage vare på et spædbarn, imens ens venner tager en uddannelse, går til fester og er friere til selv at bestemme over deres tid og hverdag. For nogle teenagemødre betyder deres rolle som mødre, at de har svært ved at komme i gang med og færdiggøre en uddannelse. For de piger og kvinder, som bliver mødre inden de fylder 18 år, er chancen for at færdiggøre en uddannelse således 45 %, imens den for andre piger og kvinder er 83 %. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2013 refereret i en artikel hos Ugebrevet A4 (se kilder).

· Lav indkomst: Kvinder, der får børn tidligt, har større sandsynlighed for at få en forholdsvis lav lønindtægt set over hele livet, end kvinder, der får børn senere i livet. Det skriver Altinget.dk (se kilder). Den lavere indtægt hos teenagemødre kan hænge sammen med det generelt lavere uddannelsesniveau blandt unge mødre. Seniorforsker ved SFI (Det Nationale Center for Velfærd) Mogens Christoffersen siger til etik.dk (se kilder): "Vores erfaringer med at følge de unge mødre er dels, at moderskabet stiller sig i vejen for at få en uddannelse, dels at de har en stor risiko for at komme til at leve af overførselsindkomster i meget lang tid, hvis de får børn tidligt."

· Anbringelse uden for hjemmet: Der er større risiko for, at teenagemødres børn bliver anbragt uden for hjemmet. Det siger seniorforsker Mogens Christoffersen til Etik.dk (se kilder).

· Komplikationer ved graviditet og fødsel: I Danmark er der generelt høj sikkerhed forbundet med graviditet og fødsler, også selvom moren er teenager. Men i mange andre lande, er sikkerheden ved graviditet og fødsler forbundet med store risici for komplikationer. Disse risici forøges, når man har med teenagemødre at gøre. Ifølge FN er graviditet og komplikationer i forbindelse med fødsel den næststørste dødsårsag blandt 15-19-årige piger (se kilder).

Hvilke fordele kan der være ved at blive mor som teenager?

Mange teenagemødre er glade for deres beslutning om at få et barn tidligt. F.eks. udtaler Stephanie Schultz, der blev mor som 17-årig, i en artikel i Kristeligt Dagblad (se kilder): "Jeg fortryder på ingen måde, at jeg fik Jennifer. Tidligere var mit liv ikke noget at råbe hurra for. Jeg fjollede ofte rundt i weekenden og drak måske lidt for meget. Når man er teenager, kan man finde på at flippe ud, fordi man ikke kan få 20 kroner. Sådan har jeg det ikke længere. Jeg er blevet mere voksen, og det har jeg det godt med." Rikke Bæk, der blev mor som 16-årig, har det på samme måde. I en artikel i Fyens Stiftstidende (se kilder) siger hun: "På en måde kan man sige, at Mikkel er min redning. Han er min motivation og giver mig et mål. Jeg vil være en god rollemodel for ham, og det sætter mål for mit liv."

Ifølge leder af Sundhedsplejen i Struer Kommune Lene Hansen, kan en ung mor også sagtens være en god mor – også selvom hun i nogle situationer kan have brug for ekstra støtte: "Det er ikke en risikofaktor i sig selv at være ung. Umodenhed og modenhed kender ingen alder, og når vi som sundhedsplejersker sammen med parret vurderer, at der er brug for ekstra støtte for at kunne klare det godt, så er det heldigvis de fleste, der siger ja, siger hun til Folkebladet Lemvig (se kilder).

Hvordan er andres syn på teenagemødre?

Flere teenagemødre udtaler i interviews, at de føler, at de bliver mødt med fordomme fra samfundet i forbindelse med deres graviditet og moderskab. Stephanie Schultz, der blev mor som 17-årig, siger i en artikel i Kristeligt Dagblad (se kilder): "Jeg følte det som at være udlænding i Danmark. Jeg blev kigget ned på og blev nogle gange mødt med grimme kommentarer som: "Hvordan vil du passe et barn, når du selv er et barn?" Også nogle af forældrene på skolen sagde mindre pæne ting. Der hersker en fordom om, at unge mødre ikke kan passe deres børn. Men efter min mening kan unge mødre være lige så gode som de lidt ældre."

Hvad gør man for at forebygge teenagegraviditeter i Danmark?

Det er ikke en udtalt politisk målsætning i Danmark, at antallet af teenagegraviditeter skal nedbringes. Men flere politiske initiativer har fokus på at forebygge, at teenagepiger bliver gravide.

· Undervisning: Alle danske folkeskoler underviser børn og unge i emner som sex, prævention, graviditet og abort. Det sker bl.a. i samarbejde med foreningen Sex & Samfund, som hvert år afholder temaugen Uge Sex på landets folkeskoler.

· Gratis prævention: Flere danske kommuner tilbyder gratis prævention til teenagere for at forhindre uønskede graviditeter og seksuelt overførte sygdomme. På de enkelte kommuners hjemmesider kan man læse om mere om det.

· Babysimulatorer: Et omdiskuteret tiltag for at forebygge teenagegraviditeter er såkaldte babysimulatorer, dvs. naturtro dukker, som skal have mad, skiftes, puttes og vågner i løbet af natten på samme måde som en rigtig baby. Formålet er, at vise de unge piger, hvordan livet som mor er. Ifølge DR Nyheder (se kilder), har hver femte kommune givet babysimulatorerne til unge kvinder, både gravide og ikkegravide, for at forberede dem på, hvad det vil sige at blive mor. Kritikere mener, at kommunerne ved at bruge babysimulatorer har den skjulte hensigt, at få de unge piger til at vælge en abort.

Hvad gør man for at hjælpe teenagemødre?

De fleste af landets kommuner har særlige indsatser, som skal støtte unge mødre igennem graviditet, fødsel og den nye rolle som mor, f.eks. mødregrupper særligt for unge mødre, og mulighed for praktisk og økonomisk hjælp til at tage en uddannelse, når man er blevet mor.

Flere organisationer og foreninger rådgiver unge piger, som er blevet gravide. Det gælder bl.a. Mødrehjælpen, som yder støtte og svarer på de mange spørgsmål, som teenagepigerne kan have omkring graviditeten, og som de måske ikke vil stille til deres forældre og venner. Mødrehjælpen har også særlige kollegier specielt til unge mødre, f.eks. Alexandrakollegiet i København og Skovpark Kollegiet i Aalborg.

Hvorfor er antallet af teenagemødre faldende?

· Forebyggelse og undervisning: Indsatser nævnt under ’Hvad gør man for at forebygge teenagegraviditeter’ kan have været medvirkende til, at antallet er faldende.

· Medierne: Tv-programmet ”De unge mødre”, som har været vist på den danske tv-kanal Kanal 4 siden 2005 kan have haft en effekt på antallet af teenagemødre. Programmet er været populært med høje seertal, og holdningerne til programmet og de medvirkende unge mødre er mange. I 2010 udtalte daværende socialminister Benedikte Kiær fra Det Konservative Folkeparti, at hun var bange for, at programmet ville føre til flere teenagegraviditeter. Hun mente, at programmet glorificerede det at være ung mor. Siden programmet startede, er antallet af teenagegraviditeter dog kun faldet. Om det skyldes tv-programmet er svært at sige. Ifølge seniorforsker ved SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) Mogens Christoffersen kan programmet godt have påvirket antallet af unge mødre. I et interview med Berlingske Tidende (se kilder) udtaler han: "Det giver måske større indblik i, hvor svært det er at være teenagemor, og hvor mange problemer der er i det".

· Forventninger til de unge: Samfundets forventninger til at unge tager en uddannelse og hurtigere bliver færdige med den, kan også have en indvirkning på antallet af teenagemødre. Det siger rådgiver i Mødrehjælpen Ulla Krogager i en artikel på TV2 Nordjyllands hjemmeside (se kilder): "Der er meget, der tyder på, at man ikke animerer unge til at få børn tidligere, man ser jo helst, de skal have gennemgået en uddannelse og være godt i gang, inden de får børn. Det er en udvikling, som er meget anderledes end det var tidligere."

Baggrundskilder

Originalkilder

Interview med en vordende mor om, hvad det vil sige at skulle have sit første barn i en ung alder af bare 18 år. Produceret af Young Gun Academy

Statistik

Hjemmeside med statistik om den danske befolkning, herunder antallet af fødsler og aborter samt de gravides alder. Statistik om teenagemødre findes under befolkning og valg > Fødsler > Levendefødte efter moders alder og levendefødtnummer.
Hjemmeside med statistik om befolkningen i verdens lande, herunder antallet af fødsler og aborter samt de gravides alder. Statistik om teenagemødre findes ved i søgefeltet at skrive "adolescent fertility rate", så kommer den relevante side frem.

Organisationer

En socialhumanitær organisation, der rådgiver og støtter gravide og børnefamilier i en svær situation, herunder unge mødre.
Ngo, der beskæftiger sig med seksuel sundhed både nationalt og internationalt, herunder prævention, graviditet og abort.
Kollegie for unge mødre i Aalborg.

Kilder citeret i artiklen

Dagbladet Information, 2015-05-16.
Iversen, Kasper: Sex-organisationer bifalder gratis prævention til unge.
Politiken, 2014-05-30.

Tv-programmer

Kanal 4.