Mobning i vores nabolande

Hvor mange bliver mobbet i Sverige?

Undersøgelsen ”Attityder i skolan” viser ifølge Skolverkets hjemmeside, at 6 % i 4.-6. klasse blev mobbet mindst en gang om måneden i 2009. Heraf blev halvdelen, 3 %, mobbede hver uge. For klasserne 7.-9. oplevede 6 %, at de bliver mobbede, mens tallet kun var 2 % for elever i gymnasiet.

Hvad gør svenskerne for at bekæmpe mobning?

Før svenskerne satte ind med lovgivning mod mobning, var antallet af mobbede svenske børn lige så højt som det danske. Nu slår den svenske lovgivning fast, at ingen i skolen skal udsættes for nogen form for krænkende adfærd, herunder mobning. Endvidere hedder det sig, at alle i skolen har et medansvar for at modvirke mobning og anden form for krænkende adfærd, men den hovedansvarlige er rektor på skolen. Det betyder, at mobning i Sverige kan medføre straffe af mobberne og af de ansvarlige på skolen i form af bøder eller lignende. I Sverige indeholder læseplanen under punkt 2.8 ifølge Undervisningsministeriets “Handlingsprogram mod mobning” (se kilder) følgende bestemmelse: “Rektor har et særligt ansvar for skolens program for at modvirke alle former for trakasserier og mobning blandt elever og ansatte”.

Skolverket har desuden udsendt “Allmänna råd”, som er nogle råd og vejledninger i arbejdet mod krænkende adfærd.

Et andet tiltag, skoler i Sverige har gjort i kampen mod mobning, er, at starte de såkaldte antimobberåd, der kaldes AMOR. Antimobberådene består af 10-12 udvalgte elever fra de ældste klasser og enkelte voksne, alle med tavshedspligt, som holder øje med, hvilke børn på skolen, der bliver forfulgt eller holdt udenfor. Ved at lade eleverne foretage mobbesamtaler med andre elever får de et medansvar og en central rolle i arbejdet mod mobning. Indflydelse og medbestemmelse giver dem en ansvarsfølelse og forpligtelse over for mobning.

Hvor mange bliver mobbet i Norge?

Skoleundersøgelser foretaget af Olweus-gruppen viser ifølge det norske forskningsselskab Uni Helse (se kilder), at 17 % af eleverne i folkeskolen regelmæssigt er indblandet i mobning enten som mobbet, mobber eller begge dele. De 17 % fordeler sig mellem 12 %, der er udsat for mobning, 7 %, der mobber andre elever og 2 %, der både er udsat for mobning og som selv mobber. 5 % af eleverne er indblandet i mere alvorlig mobning, som sker mindst en gang om ugen.

Undersøgelserne viser også, at det meste af mobningen foregår inden for klassen eller samme klassetrin og at ældre elever mobber yngre. Flere drenge end piger mobber og bliver mobbet, og de fleste piger, der mobbes, bliver mobbet af drenge. Som i Danmark er verbal mobning den mest udbredte mobbemetode.

Hvad gør nordmændene for at bekæmpe mobning?

I Norge har skolerne mulighed for at deltage i to programmer, Olweusprogrammet og/eller Zeroprogrammet. Programmerne understreger især betydningen af engagerede voksne, som står for positive værdier. Nogle af hovedprincipperne i programmerne bygger på:

· varme, positiv interesse og engagement fra de voksnes side

· faste grænser mod uacceptabel adfærd

· konsekvent brug af ikke-fysiske, ikke-fjendtlige negative konsekvenser, hvis en elev bryder de regler, man er blevet enige om

· voksne i skole (og hjem), som fungerer som autoriteter i visse henseender.

Programmerne lægger på skoleniveau vægt på pædagogiske samtalegrupper hos personalet, bedre inspektionssystem og spørgeundersøgelser blandt eleverne. På klasseniveau skal der være forskellige forebyggende aktiviteter, klasseregler mod mobning, regelmæssige klasseråd og forældremøder. På individniveau skal der være hyppige samtaler med mobber og offer og samtaler med forældrene.

I 2004 besluttede Stortinget at skærpe indsatsen mod mobning og tilføjede tinget et afsnit i Lov om grunnskolen og den vidaregåede opplæringa. Det betyder, at ansatte på skolerne har pligt til at gribe ind og melde det til skoleledelsen, hvis de har mistanke om eller finder ud af, at elever bliver udsat for krænkende ord eller handlinger såsom mobning, diskriminering, vold eller racisme. Denne lovændring giver også forældre og elever mulighed for at påvirke skolemiljøet. Det kan koste en bøde eller op til tre måneders fængsel ikke at efterleve kravene om skolemiljøet.