Debat: For og imod individuelle indsatser mod mobning

Hvad er argumenter for individuelle initiativer, f.eks. samtalegrupper mod mobning?

Fortalerne for at samle børn og unge, der bliver mobbet og føler sig udenfor, i samtalegrupper, hvor de kan føle sig som en del af et fællesskab, argumenterer ofte med, at børn, der føler sig udenfor, har brug for ligesindede at spejle sig i. I samtalegrupper og individuelle forløb kan de finde nye fællesskaber, fortrolighed, støtte og opmuntring samt nyt mod til at opbygge selvværd og netværk. Således findes der en række initiativer og grupper for ensomme børn og unge, koordineret af skoler, organisationer og foreninger. F.eks. Børn i balance – vejledning til børn og forældre og Samtalegrupper for Unge, som har modtaget Børnesagsprisen fra Børnesagens Fællesråd for nytænkning og er blevet nomineret til Odense Kommunes Ildsjælepris – for blot at nævne enkelte blandt mange.

Hvilke argumenter er der imod individuelle indsatser mod mobning?

Mobning opstår, når fællesskabers kulturer ikke inkluderer. Derfor forebygger individuelle indsatser ikke mobning, argumenterer en del eksperter i mobning og børns trivsel. I artiklen ”Debat: Mobbestrategier og kunstige grupper hjælper ikke mod ensomhed. Der er brug for en kulturændring” (se kilde 11) argumenter konsulent og foredragsholder Anne Søgaard f.eks. for, at det afgørende for at skabe trivsel er at pleje kulturen og hele det fællesskab, som de ensomme mobbede føler sig udelukket fra. Mobbestrategier og grupper for ensomme er velmente, men bliver ofte kunstige netværk, der ikke løser det egentlige problem. ”Skolevægring, mobning og ensomhed bunder i relationer. Det er ikke den ensomme selv, som kan ændre de afvisende kroppe og øjne”, argumenterer hun og peger på, at indsatser mod mobning og ensomhed altid bør fokusere på alle i fællesskabet med det mål at skabe en anerkendende kultur