Hvordan kan mobning give ar for hele livet?
I 2021 handlede 1.583 samtaler på BørneTelefonen om mobning. I samtalerne ses tæt sammenhæng mellem mobning ensomhed kan man læse i rapporten ”Svigt af Børn i Danmark” fra 2022 (se kilde 2). I rapporten kan man desuden læse, at forskning peger på, ”at børn, som bliver mobbet, oftere lider af angst og depression end deres jævnaldrende, der ikke er blevet mobbet”. Derudover er der også en tendens til, at børn, som bliver mobbet, har mere fravær, klarer sig dårligere i skolen og har mindre sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse.
Undersøgelsen “Mobning og selvmordsadfærd” fra Center for Selvmordsforsknings (se kilde 1) viser desuden, at elever, der bliver mobbet eller mobber andre, har forøget risiko for depression og selvmordstanker. Mest udbredt er selvmordstankerne hos dem, der både mobber og bliver mobbet.
Hvilken samfundsmæssige konsekvenser kan mobning have?
Ifølge undersøgelsen “Mobning og udvikling af kriminel adfærd – et kendetegn ved skolen?” (se kilde 5), foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rådgivende Sociologer, har både de elever, der mobber andre, og dem, der bliver mobbet, en forhøjet risiko for at udvikle kriminelle adfærdsmønstre. Sammenhængen er størst for dem, der mobber, som derudover udvikler større risiko for selvmord, og også har større risiko for at få et dårligt helbred, viser undersøgelsen. I værste fald kan mobning resultere i tragiske udfald. Ifølge rapporten ”The final report and findings of the safe school initiative: Implications for the prevention of school attacks in The United States” (se kilde 6) har flere af de unge, der har begået skoleskyderier I USA, været udsat for intens mobning over en længere periode.
Hvilke demokratiske konsekvenser har det, når mobning splitter fællesskaber?
Mobning kan have alvorlige konsekvenser for menneskers adgang og tillid til fællesskaber og hermed svække muligheden for trivsel og tryghed. For følgeskaderne af mobning kan gøre det svært at få det fulde udbytte af en uddannelse, trives i arbejdslivet, deltage i samfundet og skabe netværk i det hele taget. Ifølge forskningen har børn, som bliver mobbet, gennemsnitligt mere fravær end deres jævnaldrende og klarer sig dårligere i skolen. De kommer oftere fra familier med få socioøkonomiske ressourcer, har mindre sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse og større risiko for at få svagere netværk og mindre tryghed sidenhen. Det kan man læse i rapporten ”Svigt af børn i Danmark” fra 2019, som Trygfonden og Børns Vilkår står bag (se kilde 3).
Hvilke identitetsmæssige og sundhedsmæssige problemer opstår som følge af mobning?
Mange mobbede oplever angst og søvnbesvær og at få psykosomatiske symptomer, dvs. fysiske smerter fremkaldt af psykiske årsager, som f.eks. mavepine og hovedpine. Mobning kan ligeledes føre til angst, ensomhed, lavt selvværd og depression, ligesom den mobbede kan komme til at lide af koncentrations- og tankeforstyrrelser. Som voksne vil tidligere mobbeofre typisk have et generelt dårligere fysisk helbred og større risiko for sygdomstegn i kroppen, som ikke har en fysisk årsag, kan man læse i rapporten ”Svigt af børn i Danmark” fra 2019, som Trygfonden og Børns Vilkår står bag (se kilde 3).