Mobningens omfang og konsekvenser

Hvor mange bliver mobbet?

Det kan være svært at finde frem til et præcist billede af, hvor mange der bliver mobbet. I den nationale trivselsmåling 2017 (se kilder) svarede 8,3 % af eleverne i 4.-9. Klasse på landsplan, at de blev mobbet. Omfanget af mobning varierer dog mellem kommunerne og de enkelte skoler. Børns vilkår har lavet et interaktivt Danmarkskort (se kilder), som viser omfanget af mobning i de enkelte kommuner. Ifølge Børnerådets temarapport 2017 (se kilder) er andelen af elever, som oplever at blive mobbet, faldet siden skoleåret 2014/2015 frem til 2016/2017. I den nationale trivselstest fra 2017 siger 80 % af eleverne, at de aldrig er blevet mobbet, mens 86 % svarer, at de aldrig selv har mobbet andre. Andelen af mobbede og mobbende elever er stort set uændret fra 2016 til 2017.

”Skolebørnsundersøgelsen 2010” (se kilder) viser, at der blandt 11-årige er 8 %, der er blevet mobbet mindst et par gange om måneden. For de 13-årige er det 7 % og for de 15-årige er det 3 % af pigerne og 5 % af drengene.

Hvor mange børn bliver udsat for digital mobning?

Børnerådets undersøgelse ”Unges erfaringer med digital mobning” fra 2017 (se kilder) viser, at 16 % af unge i 9. klasse har oplevet at blive mobbet på internettet inden for det seneste år. Undersøgelsen baserer sig på 1.390 elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel.

Undersøgelsen peger også på, at unge, der vokser op i en familie med færre penge end gennemsnittet, samt unge der er anbragt uden for hjemmet, oftere bliver udsat for digital mobning. En stor del af de unge, der selv er blevet mobbet på nettet, har også mobbet andre.

Ifølge Børnerådet tyder det på et nyt ”mobbesyn”, som handler om gruppedynamikker og negative fællesskaber, frem for et forhold mellem én mobber og ét offer. Undersøgelsen konkluderer desuden, at:

· 47 % af de unge, som har været udsat for mobning én gang inden for det seneste år, har søgt hjælp eller rådgivning

· Det samme gælder kun 14 % af de unge, der har været udsat for mobning mange gange inden for det seneste år

· 15 % af de unge i 9. klasse har mobbet andre på internettet inden for det seneste år

· Flere drenge (21%) end piger (10 %) siger, at de har mobbet andre på digitale medier

· 37 % af de unge, som selv er blevet mobbet, har også selv mobbet andre på digitale medier inden for det seneste år

Ifølge regeringens udspil mod mobning, ”Alle for en mod mobning” (2016), har Danmark en førsteplads i Europa, når det drejer sig om mobning på internettet.

Hvor mange mobber?

Den nationale trivselstest fra 2017 viser en tendens til, at dem, der bliver mobbet, også i højere grad mobber andre. 16 % af de elever, der bliver mobbet meget tit, svarer, at de også selv mobber andre elever meget tit. Kun 0,3 % af de elever, der aldrig selv er blevet mobbet, mobber andre meget tit. Samme tendens gør sig gældende på digitale medier, hvor der ligeledes er en tendens til, at dem, der selv udsættes for digital mobning, også selv mobber andre på internettet.

”Skoleundersøgelsen 2010” (se kilder) viser, at det er drenge, der mobber mest. Hvor kun 1 % af 11-årige piger har prøvet at mobbe, gælder det for 9 % af de 15-årige drenge. 6 % af 11-årige drenge har mobbet og for 13-årige gælder det, at 3 % af pigerne har mobbet andre mindst et par gange om måneden, mens tallet er 7 % for drenge. Af de 15-årige piger har 3 % mobbet.

Indsatsen mod mobning ser ud til at have virket, når man sammenholder tal om mobning fra midten af 1990’erne og frem til 2010. Tal fra ”Skoleundersøgelsen 2010” viser, at hvor 34 % af 11-årige blev mobbet i 1998, er tallet nede på 8 i 2010, hvor det også befinder sig i 2017. Deciderede mobbepolitikker på skoler og involvering af mange parter i indsatsen mod mobning har båret frugt.

Hvilke konsekvenser har mobningen?

Mange mobbede oplever angst og søvnbesvær og få psykosomatiske symptomer, det vil sige fysiske smerter fremkaldt af psykiske årsager, som for eksempel mavepine og hovedpine. Mobning kan ligeledes føre til angst, ensomhed, lavt selvværd og depression, ligesom den mobbede kan komme til at lide af koncentrations- og tankeforstyrrelser.

Ifølge undersøgelsen “Mobning og udvikling af kriminel adfærd – et kendetegn ved skolen?” (se kilder), foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rådgivende Sociologer, har både de elever, der mobber andre og de, der bliver mobbet, en forhøjet risiko for at udvikle kriminelle adfærdsmønstre. Sammenhængen er størst for de, der mobber, som udover at udvikle større risiko for selvmord, også risikerer at få et dårligt helbred. Center for Selvmordsforsknings undersøgelse “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) viser desuden, at elever, der bliver mobbet eller mobber andre har forøget risiko for depression og selvmordstanker. Mest udbredt er selvmordstankerne hos dobbeltaggressorerne, altså de, der både mobber andre og selv bliver mobbet.

I værste fald kan mobning resultere i tragiske udfald. Ifølge Faktalink-artiklen “Skoleskyderier i USA” (se kilder) har talrige af de unge, der har begået skoleskyderier i USA, været udsat for intens mobning over en længere periode. Dog kan mobning alene næppe gøres til eneste årsag til de tragiske udfald, man må også medtage eksempelvis USA’s liberale våbenlovgivning og den lette adgang til skydevåben.