Hvad er mobning?
Mobning kommer af det engelske ord ”mob”, som betyder pøbel- eller gruppe – frit oversat betyder mobning pøbel- eller gruppegerning. Det ligger altså i ordet, at der er tale om en gruppe, der terroriserer et enkeltindivid, men i dag dækker begrebet også over enkeltpersoner, der chikanerer andre. Forskere i mobning benytter ofte den norske psykolog Dan Olweus’ definition på mobning. Han skriver i rapporten ”Mobning og selvmordsadfærd” (se kilde 1): ”En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over tid er udsat for negative handlinger fra en eller flere personer (…) En negativ handling foregår, når en person intentionelt påfører, eller forsøger at påføre, et andet menneske skade eller ubehag.”
Ifølge Dan Olweus skal tre kriterier være opfyldt for, at man kan tale om mobning:
- Det handler om aggressiv eller ondsindet adfærd, som
- gentages og står på over en vis tid
- i en mellemmenneskelig relation, der præges af en vis ubalance i styrke- eller magtforholdet.
Et enkelt drilleri er altså ikke mobning, idet mobning foregår over længere tid.
I sin rapport ”Mobning og selvmordsadfærd” (se kilde 1) skelner Dan Olweus mellem indirekte og direkte mobning.
Direkte mobning:
- Fysisk kontakt: at skubbe, hive i tøj, spænde ben osv.
- Mimik og ubehagelig gestik: at rulle med øjnene, sukke, vende ryggen til m.m.
- Tilråb og verbal nedværdigelse: at sige lede ting, f.eks. komme med racistiske tilråb, håne, true o.l.
Indirekte mobning:
- Sladder og bagtalelse: at starte rygter i klassen, mistænkeliggøre en person osv.
- Isolation: at udelukke fra fællesskab, undlade at svare på henvendelser og andre lignende handlinger.