Introduktion til mobning

Hvad er mobning?

Ordet mobning kommer af det engelske ‘mob’, som betyder pøbel eller gruppe, og frit oversat betyder mobning pøbel- eller gruppegerning. Det ligger altså i ordet, at der er tale om en gruppe, der terroriserer et enkeltindivid, men i dag dækker begrebet også over enkeltpersoner, der chikanerer andre.

Forskere i mobning benytter ofte den norske psykolog Dan Olweus’ definition på mobning. Han fremfører i rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder): “En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over tid er udsat for negative handlinger fra en eller flere personer (...) En negativ handling foregår, når en person intentionelt påfører, eller forsøger at påføre, et andet menneske skade eller ubehag.”

Mobning som fænomen har været almindeligt kendt i lang tid, men det var først i 1970’erne, at skandinaviske forskere begyndte at undersøge fænomenet mere systematisk. De seneste 20 år er der opstået en stærk forøget samfundsmæssig interesse for emnet i Danmark såvel som i udlandet.

Hvad er forskellen på mobning og drillerier?

Ikke alle negative handlinger er mobning. Drilleri er ikke i sig selv mobning, det kommer an på, ‘hvad der drilles med’, og hvordan den udsatte person selv opfatter det. Enkeltstående episoder med ubehagelige oplevelser som verbale eller fysiske angreb er ikke identisk med mobning, men tages de enkelte episoder ikke alvorligt, kan det udvikle sig til mobning. Cand.jur. og forsker i mobning Helle Rabøl Hansen beskriver forskellen i artiklen “Klokken ringer til mobning” (se kilder): “Mobning er ikke et enkeltstående slagsmål. Det er mobning, når et barn bliver udelukket og forfulgt gennem længere tid.”

Ifølge den norske psykolog Dan Olweus skal tre kriterier være opfyldt for, at man kan tale om mobning, jævnfør rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder):

· Det handler om aggressiv eller ondsindet adfærd som

· gentages og står på over en vis tid

· i en mellemmenneskelig relation, der præges af en vis ubalance i styrke- eller magtforholdet.

Selvom der eksisterer flere definitioner på mobning, skal det ifølge artiklen “Sundhedspersonalets rolle i arbejdet mod skolemobning” på DCUMs hjemmeside (se kilder) ikke bremse for, at den voksne anerkender et barns oplevelser og følelser. Selvom det, et barn oplever, ikke per definition er mobning, kan det stadig føles meget ubehageligt for barnet.

Hvilke former for mobning findes der?

Der findes mange forskellige former for mobning. Den norske psykolog Dan Olweus skelner i rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) mellem indirekte og direkte mobning:

Direkte mobning er karakteriseret ved fysiske handlinger mod ofret:

· Fysisk kontakt; at skubbe, hive i tøj, spænde ben og så videre

· Mimik og ubehagelig gestik; at rulle med øjnene, sukke, vende ryggen til med mere

· Tilråb og verbal nedværdigelse; at sige lede ting, for eksempel komme med racistiske tilråb, håne, true og lignende

Indirekte mobning er den mobning, der ikke umiddelbart lader sig se, for eksempel:

· Sladder og bagtalelse; at starte rygter i klassen, mistænkeliggøre en person og så videre

· Isolation; at udelukke fra et fællesskab, undlade at svare på henvendelser og andre lignende handlinger

Derudover kan mobningen ifølge Arbejdsmiljø Portalen (se kilder) inddeles i to hovedkategorier: rovmobning og konfliktrelateret mobning. Rovmobning er, når ofret ikke har gjort noget, der kan retfærdiggøre mobberens handlinger. Konfliktrelateret mobning er resultatet af en konflikt mellem ofret og mobberen.

Hvad er den mest typiske form for mobning i skolerne?

Børnerådets undersøgelse ”Mobning 2008” (se kilder) er baseret på analyser af mobning blandt 6. klasses elever. Undersøgelsen viser, at de elever, der var blevet mobbet på et tidspunkt i deres liv eller inden for de seneste to måneder havde oplevet mobning på følgende måder:

· 28 % blev fysisk generet

· 44 % fik deres udseende kommenteret

· 53 % blev kaldt øgenavne

· 42 % blev holdt udenfor

· 25 % blev kaldt generelt nedladende udtryk

· 16,2 % gennem sms’er

· 1,2 % gennem mms’er

· 6,9 % via opkald på mobil

· 10,5 % via chatsider

· 2,4 % via mail

Undersøgelsen konkluderer, at den verbale og sociale form for mobning er mest dominerende. Brugen af digitale medier – som Facebook, SMS’er, chat, e-mail, MMS – til mobning er til stede, og samtidig som udbredelsen af mobiltelefoner, computere og tablets er denne form for mobning blevet mere almindelig.

Nyere fænomener, som har fået meget omtale, er happy slapping og internetmobning – også kaldet digital mobning.

Hvad er happy slapping?

Happy slapping startede som et fænomen blandt bandemedlemmer i London, men har siden bredt sig til en stor del af verden og eksisterer i dag i mange forskellige typer af miljøer.

Happy slapping består i, at unge drenge og piger udsætter mere eller mindre tilfældigt udvalgte personer for voldelige overfald, mens de optager det på mobiltelefonen. Optagelserne af overfaldet bliver efterfølgende lagt ud på hjemmesider og i chatrum, sendt videre til andre mobiler og vist til vennerne. Overfaldene kan være alt fra små lussinger eller dask i nakken til brutale, voldelige overfald med alvorlige konsekvenser for ofret.

Professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner mener ifølge artiklen “Happy slapping” på EMU (se kilder), at fænomenet kan ses som en afprøvning af grænser og som et resultat af den konstante påvirkning fra internettet og tv-programmer som MTV’s serie “Jackass”, hvor en flok unge mænd udsætter hinanden for den ene pinagtige og smerteprovokerende udfordring efter den anden, mens de filmer det. Mobiltelefonens udbredelse og dens mange funktioner medvirker ifølge Drotner til, at det ikke kun er de hårde drenge, der udfører happy slapping, men også helt almindelige drenge og piger.

Hvad er digital mobning?

De fleste unge er online mange timer i døgnet og næsten alle har adgang til computere, smartphones, iPads mm. Et nyere aspekt af mobning er den mobning, der foregår via de sociale medier, og som derfor er fjernet fra den fysiske virkelighed. Det betyder, at mobberen kan sende beskeder uden at møde mobbeofferet og at den mobbede kan sidde alene hjemme og læse hademails uden at kunne se mobberen i øjnene. Tidligere forlod man mobbesituationen, når man gik hjem fra skole, men nu kan det fortsætte døgnet rundt og i situationer, hvor den mobbede ikke kan kontakte en gårdvagt eller en lærer.

Hadegrupper, smædekampagner og rygtespredning er nogle af de måder, mobningen foregår på i den digitale verden på sociale medier som Facebook, Arto og Instagram.

Det skjulte chikane på nettet har mindst lige så voldsomme konsekvenser som ’almindelig’ mobning, og i oktober 2012 fik cybermobning en alvorlig drejning. Her begik den canadiske teenager Amanda Todd selvmord som følge af mobning på nettet. I Göteborg i Sverige var der i december 2012 store optøjer, da 500 unge protesterede mod, at unge piger var blevet hængt ud på det sociale billedmedie Instagram.

Formand for Danske Skoleelever Vera Rosenbeck siger i artiklen ”Red Barnet: Cyber-mobning fanges i opløbet i Danmark” fra Politiken (se kilder): ”Digital mobning er stadig et uudforsket område, og derfor skal skolerne sætte mere fokus på det. (…) Der skal være en beredskabsplan, og så skal lærerne tale med eleverne om, hvordan man skal opføre sig på Facebook og andre medier. Det er mindst ligeså hårdt at blive mobbet her, som i det fysiske rum.”

Socialdemokraterne har sammen med bl.a. Facebook, Google, Børns Vilkår, Red Barnet og en lang række øvrige aktører og virksomheder søsat en antimobbekampagne rettet mod mobning på nettet. IT- og Teleordfører Trine Bramsen siger i den forbindelse i et nyhedsbrev fra Socialdemokraterne (se kilder), at ”For mange af os er mobning stadig forbundet med hiv i fletningerne eller uddeling af buksevand, hvor man kan kalde på en gårdvagt. Men på nettet er der ingen gårdvagt. Ingen steder man kan gå hen og søge råd og vejledning og frem for alt beskyttelse.”

Både skoleelever, lærere og forældre skal lære at begå sig i den digitale verden, hvor de sociale spilleregler er anderledes end i den fysiske virkelighed, men stadig skal overholdes.

Hvad er voksenmobning?

Voksenmobning kaldes ofte for arbejdspladsmobning, fordi mobningen typisk foregår på arbejdspladsen. Her spænder mobningen fra nedladende personlige bemærkninger, hån over for kvalifikationer og evner, til systematisk chikane, ødelæggelse af den mobbedes arbejde og udelukkelse fra det kollegiale fællesskab. Det er kendetegnende, at offeret ofte har ringe mulighed for at forsvare sig på grund af mobberens overlegenhed, enten som chef, der kan fyre en eller ved at de andre kolleger rotter sig sammen. Voksenmobning er næsten altid udtryk for et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har brug for at komme af med deres indestængte vrede og stress. Ofte skyldes mobningen dårlig organisering af arbejdet og ansvaret i virksomheden, ringe eller svigtende ledelse samt lav moral blandt medarbejdere og ledere.

Hvordan kommer voksenmobning til udtryk?

Ifølge Arbejdsmiljø Portalen (se kilder) kan mobberierne komme til udtryk på mange forskellige måder, for eksempel:

· Ved ikke at lade den mobbede få lov at sige noget

· Via højrøstet negativ kritik

· Ved hjælp af telefonterror, enten opkald eller gennem SMS/MMS

· Ved mundtlige og/eller skriftlige trusler

· Gennem nedgørende kropssprog eller bemærkninger

· Ved angreb på de sociale forhold

· Ved ikke længere at tale med den mobbede

· Ved ikke at lade sig tiltale af den mobbede

· Ved at behandle den mobbede som luft

· Gennem at tale ondt om den mobbede bag hans/hendes ryg

· Ved at udsprede rygter

· Ved at latterliggøre den mobbede

· Ved at gøre grin med eventuelle handicap

· Ved at imitere den mobbede for at latterliggøre ham/hende

· Ved at gøre grin med den mobbedes nationalitet eller private forhold

· Via decideret vold.

Hvor mange udsættes for voksenmobning?

En dansk undersøgelse fra 2016 om arbejdspladsmobning (se kilder) viser, at 11,8 % af den arbejdende befolkning har følt sig udsat for mobning i løbet af et år. Det er en stigning siden 2005, hvor det var 10 %, som havde følt sig udsat for mobning. Stigningen kan både skyldes en større bevidsthed om voksenmobning på arbejdspladsen, eller at flere mobbes. Undersøgelsen peger på, at:

· 67 % oplever at blive mobbet af deres kolleger

· 37 % føler sig mobbet af deres leder

· 13 % oplever mobning fra patienter, klienter eller elever

Slagteri- og restaurationsbranchen samt døgninstitutioner og hjemmepleje er de brancher, hvor særligt mange oplever mobning