Hvordan kan mobning skabe og fastholde problematiske magtstrukturer?
Mobning kan skabe og fastholde usunde magtstrukturer. Det er sagen om systematisk mobning på kostskolen Herlufsholm et eksempel på. Centralt i mobningen på Herlufsholm stod den såkaldte præfektordning, som gav de ældste elever ret til at disciplinere og udøve magt, herunder mobning af de yngre elever. Fordi præfektordningen var en indgroet del af kostskolens kultur, greb de ansvarlige voksne, lærere og ledelse på skolen ikke ind, selvom de kendte til mobningen og krænkelserne (læs mere i boksen om Herlufsholmsagen). Således kan mobning finde sted og fortsætte i kulturer, der skaber rammer for nedværdigende adfærd som del af disciplinering og positionering, også blandt voksne på arbejdspladser.
Hvilke myter findes om mobning, og hvorfor er de problematiske?
I artiklen ”Mobbeforsker: Jeanette Ottesen gentager mobning af Lotte Friis med undskyldning i bog” (se kilde 7) kan man læse om, hvordan den tidligere VM-medaljevinder i svømning Jeanette Ottesen i sin bog ”Fri” undskyldte over for sin tidligere svømmekollega Lotte Friis, men samtidig kaldte Lotte Friis et ”klassisk mobbeoffer”. Det affødte stor kritik fra mobbeforskere, der vurderede, at Jeanette Ottesen dermed reproducerede en af de myter, der er med til at fastholde mobning og få ofrene til at føle skyld og skam - nemlig den myte, at der findes ”klassiske mobbeofre”, som påkalder sig mobning i kraft af deres måde at være på. Eksperterne fastslog, at mobning ikke finder sted, fordi der findes ”svage ofre” og ”onde mobbere”, men pga. udstødelseshierarkier og magtkampe i kulturer, hvor mennesker ikke trives. Læs mere i boksen ”Sagen om Jeanette Ottesen”.
Hvordan har den digitale udvikling skabt nye former for mobning?
Et nyere aspekt af mobning er den mobning, der foregår via sociale medier. Her kan mobbere sende beskeder uden at møde mobbeofferet, og den mobbede kan sidde alene hjemme og læse hademails uden at kunne se mobberen i øjnene. Tidligere forlod man mobbesituationen, når man gik hjem fra skole, men nu kan det fortsætte døgnet rundt og i situationer, hvor den mobbede ikke kan kontakte en gårdvagt eller lærer. Hadegrupper, smædekampagner og rygtespredning er nogle af de måder, mobning foregår på i den digitale verden, blandt andet på sociale medier. På Red Barnets hjemmeside kan man læse om begrebet Happy Slapping; en grov version af mobning, der består i, at unge drenge og piger udsætter mere eller mindre tilfældigt udvalgte personer for overgreb, fra lussinger og dask i nakken til brutale overfald med alvorlige konsekvenser, som de filmer og deler online.
Hvad er udfordringerne ved antimobbebestemmelserne?
Evalueringen af Den Nationale Klageinstans mod Mobning (læs mere om Den Nationale Klageinstans mod Mobning i kapitlet Perspektiv) konkluderer, at forældre, ledere og myndigheder har meget forskellige forståelser af, hvad loven skal og kan, at der er behov for at skærpe lovteksterne, udbrede kendskabet og indarbejde dem lokalt på skolerne. ”Denne uenighed slider på skole-hjemsamarbejdet”, kan man læse i evalueringsrapporten ”Evaluering af antimobbebestemmelser og Den Nationale Klageinstans mod Mobning” (se kilde 8). Rapporten viser, at alle faggrupper oplever mistrivsel og mobning som reelle problemer og at forældrenes frustration stiger, hvis de ikke oplever, at skolen handler. Samtidig viser evalueringen, at kommuner og folkeskoler har fået større fokus på antimobbestrategier, efter klageinstansen er indført, at 92 procent af uddannelsesinstitutionerne har en antimobbestrategi (se kilde 8), og at det afgørende for, at strategien får effekt er, at der bliver skabt en fælles forståelse af mobning på skolen.
BOKS: Case 1: Herlufsholmsagen
I artiklen ”Kritik af Herlufsholm efter tidligere elevers fortælling om skolens kultur” (se kilde 9) kan man læse om, hvordan grov mobning og krænkelser i årevis har eksisteret på kostskolen Herlufsholm som led i den såkaldte præfektordning, der var med til at opretholde fysiske og psykiske overgreb begået af ældre elever mod yngre. TV2 dokumentaren ”Herlufsholms Hemmeligheder” fra 2022 afslørede, at rektor og den øvrige ledelse havde kendt til en række mobbesager. Debatten i kølvandet på afsløringerne nåede helt til Christiansborg, hvor bl.a. statsminister Mette Frederiksen (S) kritiserede forholdene, mens daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et pressemøde udtalte, at historierne fra Herlufsholm var det alvorligste, hun havde set i årevis. Afsløringen førte til, at skolens bestyrelse afskedigede skolens rektor og fik lavet en advokatundersøgelse af kulturen på skolen, mens skolens bestyrelse lavede en plan for at skabe ”et nyt Herlufsholm”.
BOKS: Case 2: Jeanette Ottesen-sagen
I efteråret 2021 startede den danske svømmer Jeanette Ottesen og hendes selvbiografi ”Fri” en debat om mobning, som sendte den tidligere VM-medaljevinder ind i en heftig shitstorm. I bogen forsøgte Jeanette Ottesen i et kapitel at sige undskyld til sin tidligere svømmekollega Lotte Friis for den årelange mobning, Lotte Friis var udsat for, da de sammen trænede i Nationalt Træningscenter i Bellahøj. Jeanette Ottesen beskrev imidlertid også Lotte Friis som et ”klassisk mobbeoffer”, der ikke gjorde det let for sig selv, bl.a. med beskrivelsen; ”at hun bare lader stå til, så hun efterhånden bliver en, man automatisk griner ad”. Den kritik, der rejste sig mod Jeanette Ottesen, kom blandt andre fra mobbeforskere, der konstaterede, at hun forlængede mobningen ved at reproducere myten om, at ofre for mobning selv kan bære skyld for mobningen, kan man læse i artiklen ”Mobbeoffer: Jeanette Ottesen gentager mobning af Lotte Friis med undskyldning i bog” (se kilde 7).
BOKS: Hvad siger loven?
Undervisningsmiljølovens Kapitel 1a, §1b:
Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, fastsætter en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning. En antimobbestrategi skal ifølge BUVM indeholde ”…retningslinjer for, hvordan uddannelsesstedets ledelse vil forebygge og håndtere mobning – herunder digital mobning – i praksis. Det kan for eksempel være, hvem der har ansvaret for at forebygge og girbe ind, samt hvordan:
- man konkret forebygger mobning
- man forebygger og håndterer digital mobning
- man opdager mobning
- man håndterer konflikter
- man inddrager elever og forældre”
Derudover kan man læse på Børne- og Undervisningsministeriets side (se kilde 10), at det anbefales, at antimobbestrategien udarbejdes på baggrund af nyere mobbeforskning, her særligt det ”fællesskabsorienteret mobbesyn”. Det anbefales også, at strategien bliver udarbejdet ”(…) i et tæt samarbejde med skolelederen/rektor og med input fra fx forældre, elevråd og de ansatte.”
Kilde: Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, Retsinformationen