Indsatsen mod mobning

Hvad gøres der forskningsmæssigt?

Der er ikke forsket særlig meget i mobning endnu, og den manglende viden inden for et så omsiggribende område som mobning har igangsat forskellige initiativer.

I august 2006 modtog syv forskere fra Aarhus Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitet en stor donation fra Tryg Fonden til at forske i mobning over en fireårig periode i projektet EXBUS – EXploring BUllying in Schools. Det tværfaglige team skal blandt andet afdække hvem og hvad, der fremkalder mobning, og forske i konsekvenserne ved mobning. Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Dorte Marie Søndergaard mener, det er meget problematisk, at der ikke forskes mere i mobning, og hun lægger en del af skylden på politikernes fordeling af forskningsressourcer. I artiklen “Forskere skal jagte mobningens dæmoner ud” (se kilder) udtaler hun: “Humaniora og samfundsvidenskab bliver stærkt underprioriteret med forskningsmidler. Det er et stort problem, for der er meget langt imellem, at nogen får en kæmpe donation, som vi har fået her.”

Den 24. januar 2013 udkom antologien ”Mobning gentænkt” fra Aarhus Universitet, som samler den nyeste forskning om mobning fra førende forskere på området (se kilder). Professor og leder af forskningstemaet eXbus, Dorte Marie Søndergaard, sagde i forbindelse med udgivelsen, at: ”Mobning er smertefuldt for det enkelte barn. Eksklusion fra fællesskabet kan opleves som social død. Men mobning opstår og lever mange andre steder end i skolegården, og derfor må vi søge dybere efter de mekanismer, der skaber mobning.”

Hvad gør de forskellige organisationer?

Adskillige organisationer har rettet fokus mod mobning, og de seneste femten år er der kommet et voksende fokus på mobning i skolen og i daginstitutionerne.

Den 10. marts 2004 underskrev 24 organisationer fra børneverdenen en fælles erklæring for social trivsel og mod mobning – også kaldet “Trivselserklæringen”. I dag står 26 organisationer bag den. Børnerådet, Dansk Center for Undervisningsmiljø og Skole og Samfund er initiativtagerne bag erklæringen, som forpligter organisationerne til, at de hver især vil arbejde videre med bekæmpelsen af mobning i skolerne. Organisationerne har blandt andet skrevet under på, at de vil tage ansvar i forhold til mobning og sætte mobning på dagsordenen på forskellige områder. Et resultat af Trivselserklæringen er oprettelsen af Skolernes Trivselsdag, der ligger den første fredag i marts hvert år. På denne dag kan skolerne synliggøre deres trivselsarbejde og markere samhørigheden på skolen. Yderligere informationer om “Trivselserklæringen” kan fås hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM (se kilder).

Den 1. februar 2007 søsatte organisationen Red Barnet projektet “Fri for mobberi – sådan gør vi”. Ifølge initiativtagerne bliver kimen til mobning allerede lagt i børnehaven. Projektets fire grundværdier er tolerance, respekt, omsorg og mod, og målet er at skabe inkluderende og rummelige fællesskaber i børnehaven, som kan leve videre i skolen. Red Barnet udvikler konkrete metoder til at forebygge mobning, og på lang sigt er målet at påvirke lovgivningen, så tiltag mod mobning bliver obligatoriske i institutionerne.

Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet lavede i 2016 en fælles indsats mod mobning kaldet Alliancen mod mobning. Den fælles alliance beror på de tre organisationers mangeårige arbejde for at forebygge mobning i skolen. Hensigten er at hjælpe danske skoler med at arbejde systematisk med forebyggende indsatser og hjælpe klasser og elever, der er ramt af mobning i længere tid (se kilder).

Derudover har Børns Vilkår og Trygfonden har opstillet fem anbefalinger (se kilder) til kommunerne, som skal nedbringe omfanget af mobning:

· At kortlægge mobningen og hullerne i indsatsen

· At styrke kompetencerne

· At inddrage ekstern hjælp til trivselsarbejdet på skolerne

· At bruge antimobbestrategien som løftestang for trivslen

· At løfte barnets rettigheder lokalt

Hvilke politiske udspil er kommet?

I februar 2007 meddelte undervisningsminister Bertel Haarder, at han ville samle alle folkeskolens parter – kommuner, lærere, ledere, forældre og elever – til en fælles indsats mod mobning i en national antimobbekampagne: ”Sammen mod mobning – for trivsel, tolerance og tryghed”.

Ministeren mente, at der allerede eksisterede tilstrækkeligt med redskaber til bekæmpelse af mobning, men at det var kendskabet til dem, der skulle udbredes bedre. Ministeren udtalte i pressemeddelelsen “Landsdækkende indsats mod mobning” på Undervisningsministeriets hjemmeside (se kilder): “Desværre kan vi ikke bare komme med en ny paragraf, der hindrer mobning med et snuptag. (...) Først og fremmest skal alle have fokus på problemet. (...) Alle skal vide, hvad de skal gøre og hvor de kan få hjælp. Jeg vil ikke acceptere mobning.”

Siden 2009 har alle skoler været forpligtiget til at fastsætte en antimobbestrategi som en del af skolens værdiregelsæt. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø fra 2017 (se kilder) mangler 13 % af skolerne dog stadig at fastlægge en antimobbestrategi.

Børns Vilkår, Børnerådet, Red Barnet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fremlagde i 2016 aktionsplanen ”Alle for en mod mobning” (se kilder) for forebyggelse og bekæmpelse af mobning blandt børn og unge i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Aktionsplanens mål er, at:

· Alle børn og unge har ret til at være en del af positive, faglige og sociale læringsfællesskaber – ingen skal opleve mobning

· Udbrede den nyeste viden om, at mobning er et gruppefænomen og synliggøre værktøjer til at forebygge og bekæmpe mobning både off- og online

· Engagere alle voksne omkring børn og unge samt kommunalforvaltninger, organisationer og stat til at tage et fælles ansvar for at forebygge og bekæmpe mobning

Hvad gør skolerne i kampen mod mobning?

Der er forskellige strategier for bekæmpelsen af mobning på landets skoler, men kendetegnende for de fleste er et tæt samarbejde med forældrene. Nogle skoler arbejder med mobning som tema for på den måde at få belyst forskellige roller, årsager og konsekvenser vedrørende mobning. Andre skoler formulerer i samspil med eleverne hvert år individuelle sociale mål og handleplaner, hvor den enkelte elev beskriver sin egen rolle i fællesskabet, så en eventuel indsats kan iværksættes. På samme måde kan den enkelte klasse udarbejde positive ‘spilleregler’ for at fremme den sociale trivsel og forståelse samt konsekvenser for eventuelle brud på reglerne. Nogle skoler laver en såkaldt ‘mobbekontrakt’, hvor eleverne skriver under på, at de ikke vil mobbe andre. På Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside (se kilder) kan man bestille mobbekontrakten, som er udviklet af en arbejdsgruppe under Børns Vilkår.

Hvad kan forældrene gøre?

Ifølge forsker i mobning Helle Rasbøl Hansen har forældrene et stort ansvar i forebyggelsen af mobning. Hun udtaler i artiklen “Klokken ringer til mobning” (se kilder), at “Hvis forældre jævnligt spørger ind til tonen blandt eleverne i skolen og sikrer sig, at for eksempel alle kommer med til fødselsdage og lignende, så har det som regel en positiv effekt på barnet. Og lad være med at tilskynde barnet til at shoppe rundt i venskaberne, hvis det medfører udelukkelse af nogen.”

Følgende råd til forældre oplistes i Center for Selvmordsforsknings rapport “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder):

· Vis interesse for det sociale liv i dit barns klasse

· Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater – eller om deres forældre

· Sørg for at opfordre og opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv

· Lad invitationer til børnefødselsdage i dit barns klasse have høj prioritet i familien og sørg for, at dit barn tager med til alles fødselsdage – også de upopulæres

· Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelse i antimobbe-arbejdet.

Sammen med Tryg Fonden har Børns Vilkår for nyligt lanceret en digital kampagne #DeVoksnesAnsvar, der retter sig mod forældre og opfordrer dem til at tage del i og medansvar for trivslen i klassen. Redskabet er interaktivt og målrettet forældre med børn i 4.-8. klasse.

Hvad kan klassekammeraterne gøre?

Red Barnets antimobbeprojekt ”Fri for mobberi – sådan gør vi” (se kilder) beskriver, hvordan ‘det forpligtende kammeratskab’ er vigtigt i kampen mod mobning. Det forpligtende kammeratskab går kort fortalt ud på, at de omkringværende børn skal hjælpe både med forebyggelse og i akutte mobbesituationer. Følgende ting kan en klassekammerat eksempelvis gøre:

· Kontakte mobbeofferet og vise sympati ved at vise, at man synes, mobberen gjorde noget forkert

· Kontakte og engagere de ansvarlige voksne – lærere, pædagoger, forældre

· Konfrontere mobberen, for eksempel referere til eventuelle ‘spilleregler’ som klassen i fællesskab har lavet mod mobning

Hvad kan den mobbede gøre?

Som udgangspunkt kan et barn ikke selv magte at komme ud af en mobbeofferrolle. Barnet er nødt til at have hjælp af forældre, lærere med flere til at finde ud af at tackle mobbesituationerne og til at se på egne ressourcer. Dette kan fjerne noget af den usikkerhed og angst, der er forbundet med et negativt selvbillede. Derudover skal barnet have hjælp til at skabe overblik over venner, roller og positioner i klassen, i familien og over andre tilknyttede for at få klarlagt, hvem offeret kan gå til i hvilke situationer. Endvidere skal barnet have hjælp med at besvare forskellige vigtige spørgsmål:

· Hvad vil barnet gerne opnå?

· Hvad skal der til for, at barnet får det bedre?

· Hvad kan barnet selv gøre?

· Hvad kræver involvering af andre for at komme mobningen til livs?