person i skolegård fotografereret så kun benene er synlige
Seks ud af ti børn bliver mobbet.
Foto: Tomas Bertelsen / Scanpix

Mobning

cand.mag. Signe Juul Kraft, 2007. Senest opdateret af cand.public. Martine Stock. Bureauet, januar 2018.
Top image group
person i skolegård fotografereret så kun benene er synlige
Seks ud af ti børn bliver mobbet.
Foto: Tomas Bertelsen / Scanpix
Main image
"Vi unge" afholdte i oktober 2012 en happening mod mobning. De fik 200 unge til at danne ordene "Stop mobning":
"Vi unge" afholdte i oktober 2012 en happening mod mobning. De fik 200 unge til at danne ordene "Stop mobning":
Foto: Torkild Andersen / Scanpix

Indledning

Sladder på sociale medier, øgenavne, rullende øjne, tilråb og skub i skolegården. De fleste af os kender det fra vores skoletid og måske fra arbejdspladsen. En klassekammerat eller kollega bliver mobbet, og ofte er der ingen, som griber ind, før det løber løbsk. Konsekvenserne kan være meget voldsomme for den, som udsættes for mobning, og kan medføre psykiske problemer, lavt selvværd, angst, ensomhedsfølelse og depression. Derfor er danske skoler, landsdækkende organisationer og politikere i stigende grad begyndt at sætte ind med både forskningsprojekter, erklæringer og kampagner.

Denne artikel fokuserer primært på mobberi blandt børn og unge, men også voksenmobning på arbejdspladsen berøres.

 

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til mobning

Hvad er mobning?

Ordet mobning kommer af det engelske ‘mob’, som betyder pøbel eller gruppe, og frit oversat betyder mobning pøbel- eller gruppegerning. Det ligger altså i ordet, at der er tale om en gruppe, der terroriserer et enkeltindivid, men i dag dækker begrebet også over enkeltpersoner, der chikanerer andre.

Forskere i mobning benytter ofte den norske psykolog Dan Olweus’ definition på mobning. Han fremfører i rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder): “En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over tid er udsat for negative handlinger fra en eller flere personer (...) En negativ handling foregår, når en person intentionelt påfører, eller forsøger at påføre, et andet menneske skade eller ubehag.”

Mobning som fænomen har været almindeligt kendt i lang tid, men det var først i 1970’erne, at skandinaviske forskere begyndte at undersøge fænomenet mere systematisk. De seneste 20 år er der opstået en stærk forøget samfundsmæssig interesse for emnet i Danmark såvel som i udlandet.

Hvad er forskellen på mobning og drillerier?

Ikke alle negative handlinger er mobning. Drilleri er ikke i sig selv mobning, det kommer an på, ‘hvad der drilles med’, og hvordan den udsatte person selv opfatter det. Enkeltstående episoder med ubehagelige oplevelser som verbale eller fysiske angreb er ikke identisk med mobning, men tages de enkelte episoder ikke alvorligt, kan det udvikle sig til mobning. Cand.jur. og forsker i mobning Helle Rabøl Hansen beskriver forskellen i artiklen “Klokken ringer til mobning” (se kilder): “Mobning er ikke et enkeltstående slagsmål. Det er mobning, når et barn bliver udelukket og forfulgt gennem længere tid.”

Ifølge den norske psykolog Dan Olweus skal tre kriterier være opfyldt for, at man kan tale om mobning, jævnfør rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder):

· Det handler om aggressiv eller ondsindet adfærd som

· gentages og står på over en vis tid

· i en mellemmenneskelig relation, der præges af en vis ubalance i styrke- eller magtforholdet.

Selvom der eksisterer flere definitioner på mobning, skal det ifølge artiklen “Sundhedspersonalets rolle i arbejdet mod skolemobning” på DCUMs hjemmeside (se kilder) ikke bremse for, at den voksne anerkender et barns oplevelser og følelser. Selvom det, et barn oplever, ikke per definition er mobning, kan det stadig føles meget ubehageligt for barnet.

Hvilke former for mobning findes der?

Der findes mange forskellige former for mobning. Den norske psykolog Dan Olweus skelner i rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) mellem indirekte og direkte mobning:

Direkte mobning er karakteriseret ved fysiske handlinger mod ofret:

· Fysisk kontakt; at skubbe, hive i tøj, spænde ben og så videre

· Mimik og ubehagelig gestik; at rulle med øjnene, sukke, vende ryggen til med mere

· Tilråb og verbal nedværdigelse; at sige lede ting, for eksempel komme med racistiske tilråb, håne, true og lignende

Indirekte mobning er den mobning, der ikke umiddelbart lader sig se, for eksempel:

· Sladder og bagtalelse; at starte rygter i klassen, mistænkeliggøre en person og så videre

· Isolation; at udelukke fra et fællesskab, undlade at svare på henvendelser og andre lignende handlinger

Derudover kan mobningen ifølge Arbejdsmiljø Portalen (se kilder) inddeles i to hovedkategorier: rovmobning og konfliktrelateret mobning. Rovmobning er, når ofret ikke har gjort noget, der kan retfærdiggøre mobberens handlinger. Konfliktrelateret mobning er resultatet af en konflikt mellem ofret og mobberen.

Hvad er den mest typiske form for mobning i skolerne?

Børnerådets undersøgelse ”Mobning 2008” (se kilder) er baseret på analyser af mobning blandt 6. klasses elever. Undersøgelsen viser, at de elever, der var blevet mobbet på et tidspunkt i deres liv eller inden for de seneste to måneder havde oplevet mobning på følgende måder:

· 28 % blev fysisk generet

· 44 % fik deres udseende kommenteret

· 53 % blev kaldt øgenavne

· 42 % blev holdt udenfor

· 25 % blev kaldt generelt nedladende udtryk

· 16,2 % gennem sms’er

· 1,2 % gennem mms’er

· 6,9 % via opkald på mobil

· 10,5 % via chatsider

· 2,4 % via mail

Undersøgelsen konkluderer, at den verbale og sociale form for mobning er mest dominerende. Brugen af digitale medier – som Facebook, SMS’er, chat, e-mail, MMS – til mobning er til stede, og samtidig som udbredelsen af mobiltelefoner, computere og tablets er denne form for mobning blevet mere almindelig.

Nyere fænomener, som har fået meget omtale, er happy slapping og internetmobning – også kaldet digital mobning.

Hvad er happy slapping?

Happy slapping startede som et fænomen blandt bandemedlemmer i London, men har siden bredt sig til en stor del af verden og eksisterer i dag i mange forskellige typer af miljøer.

Happy slapping består i, at unge drenge og piger udsætter mere eller mindre tilfældigt udvalgte personer for voldelige overfald, mens de optager det på mobiltelefonen. Optagelserne af overfaldet bliver efterfølgende lagt ud på hjemmesider og i chatrum, sendt videre til andre mobiler og vist til vennerne. Overfaldene kan være alt fra små lussinger eller dask i nakken til brutale, voldelige overfald med alvorlige konsekvenser for ofret.

Professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner mener ifølge artiklen “Happy slapping” på EMU (se kilder), at fænomenet kan ses som en afprøvning af grænser og som et resultat af den konstante påvirkning fra internettet og tv-programmer som MTV’s serie “Jackass”, hvor en flok unge mænd udsætter hinanden for den ene pinagtige og smerteprovokerende udfordring efter den anden, mens de filmer det. Mobiltelefonens udbredelse og dens mange funktioner medvirker ifølge Drotner til, at det ikke kun er de hårde drenge, der udfører happy slapping, men også helt almindelige drenge og piger.

Hvad er digital mobning?

De fleste unge er online mange timer i døgnet og næsten alle har adgang til computere, smartphones, iPads mm. Et nyere aspekt af mobning er den mobning, der foregår via de sociale medier, og som derfor er fjernet fra den fysiske virkelighed. Det betyder, at mobberen kan sende beskeder uden at møde mobbeofferet og at den mobbede kan sidde alene hjemme og læse hademails uden at kunne se mobberen i øjnene. Tidligere forlod man mobbesituationen, når man gik hjem fra skole, men nu kan det fortsætte døgnet rundt og i situationer, hvor den mobbede ikke kan kontakte en gårdvagt eller en lærer.

Hadegrupper, smædekampagner og rygtespredning er nogle af de måder, mobningen foregår på i den digitale verden på sociale medier som Facebook, Arto og Instagram.

Det skjulte chikane på nettet har mindst lige så voldsomme konsekvenser som ’almindelig’ mobning, og i oktober 2012 fik cybermobning en alvorlig drejning. Her begik den canadiske teenager Amanda Todd selvmord som følge af mobning på nettet. I Göteborg i Sverige var der i december 2012 store optøjer, da 500 unge protesterede mod, at unge piger var blevet hængt ud på det sociale billedmedie Instagram.

Formand for Danske Skoleelever Vera Rosenbeck siger i artiklen ”Red Barnet: Cyber-mobning fanges i opløbet i Danmark” fra Politiken (se kilder): ”Digital mobning er stadig et uudforsket område, og derfor skal skolerne sætte mere fokus på det. (…) Der skal være en beredskabsplan, og så skal lærerne tale med eleverne om, hvordan man skal opføre sig på Facebook og andre medier. Det er mindst ligeså hårdt at blive mobbet her, som i det fysiske rum.”

Socialdemokraterne har sammen med bl.a. Facebook, Google, Børns Vilkår, Red Barnet og en lang række øvrige aktører og virksomheder søsat en antimobbekampagne rettet mod mobning på nettet. IT- og Teleordfører Trine Bramsen siger i den forbindelse i et nyhedsbrev fra Socialdemokraterne (se kilder), at ”For mange af os er mobning stadig forbundet med hiv i fletningerne eller uddeling af buksevand, hvor man kan kalde på en gårdvagt. Men på nettet er der ingen gårdvagt. Ingen steder man kan gå hen og søge råd og vejledning og frem for alt beskyttelse.”

Både skoleelever, lærere og forældre skal lære at begå sig i den digitale verden, hvor de sociale spilleregler er anderledes end i den fysiske virkelighed, men stadig skal overholdes.

Hvad er voksenmobning?

Voksenmobning kaldes ofte for arbejdspladsmobning, fordi mobningen typisk foregår på arbejdspladsen. Her spænder mobningen fra nedladende personlige bemærkninger, hån over for kvalifikationer og evner, til systematisk chikane, ødelæggelse af den mobbedes arbejde og udelukkelse fra det kollegiale fællesskab. Det er kendetegnende, at offeret ofte har ringe mulighed for at forsvare sig på grund af mobberens overlegenhed, enten som chef, der kan fyre en eller ved at de andre kolleger rotter sig sammen. Voksenmobning er næsten altid udtryk for et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har brug for at komme af med deres indestængte vrede og stress. Ofte skyldes mobningen dårlig organisering af arbejdet og ansvaret i virksomheden, ringe eller svigtende ledelse samt lav moral blandt medarbejdere og ledere.

Hvordan kommer voksenmobning til udtryk?

Ifølge Arbejdsmiljø Portalen (se kilder) kan mobberierne komme til udtryk på mange forskellige måder, for eksempel:

· Ved ikke at lade den mobbede få lov at sige noget

· Via højrøstet negativ kritik

· Ved hjælp af telefonterror, enten opkald eller gennem SMS/MMS

· Ved mundtlige og/eller skriftlige trusler

· Gennem nedgørende kropssprog eller bemærkninger

· Ved angreb på de sociale forhold

· Ved ikke længere at tale med den mobbede

· Ved ikke at lade sig tiltale af den mobbede

· Ved at behandle den mobbede som luft

· Gennem at tale ondt om den mobbede bag hans/hendes ryg

· Ved at udsprede rygter

· Ved at latterliggøre den mobbede

· Ved at gøre grin med eventuelle handicap

· Ved at imitere den mobbede for at latterliggøre ham/hende

· Ved at gøre grin med den mobbedes nationalitet eller private forhold

· Via decideret vold.

Hvor mange udsættes for voksenmobning?

En dansk undersøgelse fra 2016 om arbejdspladsmobning (se kilder) viser, at 11,8 % af den arbejdende befolkning har følt sig udsat for mobning i løbet af et år. Det er en stigning siden 2005, hvor det var 10 %, som havde følt sig udsat for mobning. Stigningen kan både skyldes en større bevidsthed om voksenmobning på arbejdspladsen, eller at flere mobbes. Undersøgelsen peger på, at:

· 67 % oplever at blive mobbet af deres kolleger

· 37 % føler sig mobbet af deres leder

· 13 % oplever mobning fra patienter, klienter eller elever

Slagteri- og restaurationsbranchen samt døgninstitutioner og hjemmepleje er de brancher, hvor særligt mange oplever mobning

De involverede parter i mobning

Hvem mobber?

Ifølge den norske psykolog Dan Olweus i undersøgelsen “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) kommer mobberne fra alle sociale lag i samfundet. Det er derfor ikke muligt at give en entydig beskrivelse af, hvem der mobber, men forskellige undersøgelser udleder alligevel nogle karakteristika: Børn og unge som mobber er ofte aggressive over for deres forældre, lærere og klassekammerater, og de har som regel en trang til at dominere andre. Derudover har de typisk en manglende indlevelse og medfølelse over for deres ofre.

Drenges mobning er ofte af en fysisk karakter, altså voldelig, mens piger i højere grad er involveret i psykisk mobning af relationel karakter, hvor de bruger forhold til veninder som middel til at skade andre. I drengenes fysiske mobning er mobberne ofte karakteriseret ved at være fysisk stærkere end deres kammerater og især stærkere end den mobbede.

Der er en klar overvægt af drenge, der mobber, i forhold til piger. Ifølge undersøgelsen “Mobning og konflikt 2006” (se kilder) har 13,1 % af drengene i 9. klasse mobbet mindst et par gange om ugen inden for de seneste par måneder, mens kun 0,3 % af pigerne har gjort det. Det kan dog være et udtryk for, at drengene blot er mere bevidste om, at de mobber, hvor pigernes mobning ofte er af mere indirekte karakter.

Hvem bliver ofre for mobning?

Børnerådets undersøgelse “Mobning og konflikt 2006” (se kilder) viser, at piger og drenge bliver mobbet næsten lige meget. På samme måde som i karakteristikken af mobberen er det svært at tegne et entydigt billede af den mobbede. Undersøgelser viser dog, at ofre for mobning ofte er usikre, forsigtige, følsomme og stilfærdige typer, som har svært ved at opretholde deres selvværd. Den norske psykolog Dan Olweus skelner i rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) mellem to typer af mobbeofre:

· Det passive offer, som ikke tør forsvare sig, hvis han/hun bliver mobbet og ofte er fysisk svagere end sine klassekammerater

· Det provokerende offer, som er hyperaktiv, ukoncentreret og irriteret.

Det passive offer ses hyppigere end det provokerende. Der findes desuden en stor gruppe, der både mobber andre og selv bliver mobbet – de bliver kaldet dobbeltaggressorer. Undersøgelsen “Mobning og konflikt 2006” (se kilder) viser, at 40 % af dem, som bliver mobbet, også mobber andre.

Hvorfor mobber nogen andre?

Den mest almindelige forklaring på, hvorfor nogen bliver mobbet, er, at det er fordi, de skiller sig ud fra flokken. Ifølge Red Barnets brochure “Fri for mobberi – sådan gør vi” (se kilder) peger de mobbende børn imidlertid selv på andre årsager til mobning, for eksempel:

· Kedsomhed

· Ønsket om at blive populær

· Jalousi

· At finde en aflastningsventil for sine aggressioner

· At opleve en fællesskabsfølelse med de andre ikke-mobbede

· At opnå den anerkendelse, som hjemmet ikke vil give

· At føle (misbruge) magt

· Angst for ikke at slå til

· Angst for ikke at blive agtet

· Angst for selv at blive mobbet

Mobning er et tegn på, at der er en meget lav tolerance i gruppen over for, hvilken opførsel der er acceptabel, og at der er en meget skarp opdeling af ‘rigtigt’ og ‘forkert’. Årsagerne til den lave tolerance er komplicerede. Det tyder på, at mobning forstærkes af, at børnene omgås voksne (forældre/lærere) med en lav tolerance. Desuden kan det spille ind, at vi befinder os i en meget individualiseret konkurrencekultur, hvor en stærk medieverden retter kraftige budskaber mod børn og unge om, hvad der er ‘normalt’, og hvad der er ‘afvigende’. Mobberen og mobbeofret deler den samme angst for ikke at slå til. Men hvor det hos mobberen udmønter sig i udadrettet aggressiv adfærd, er den mobbedes angst af underkastende karakter.

Hvilken rolle spiller de passive og medløberne?

Undersøgelser peger på, at når der mobbes i en skoleklasse, indtager de fleste børn en position som tilskuere. De deltager altså ikke direkte og aktivt i udstødelsen, men passiviteten og fraværet af handling bliver en del af mobbemønstret. Den manglende indgriben fungerer som en form for stiltiende legitimering og accept af mobningen. Ifølge DR og Dansk Center for Undervisningsmiljøs nyeste undersøgelse som led i antimobbekampagnen “Attention mobning” (se kilder) svarer 41 %, at de en eller flere gange har haft lyst til at gribe ind over for mobningen, men at de ikke har gjort det. De passive tilskuere er ofte bange for at blande sig og skride ind over for mobning, fordi de tror, at de så selv vil blive det næste offer.

Medløberne er dem, der direkte hjælper mobberen. De kan synes, det er synd for ofret, men føler ikke, de kan gøre andet end at føje mobberen. En velkendt psykologisk reaktion i gruppen er, at når man er flere om de negative handlinger, forsvinder den enkeltes følelse af samvittighed, hvilket forklarer, hvorfor børn med normal evne til at føle empati alligevel deltager i mobning.

Hvilken rolle spiller forældrene?

Center for Selvmordsforsknings undersøgelse “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) viser, at forældre til mobbere ofte selv har været mobbere, da de var børn. En del mobberes forældre har ægteskabelige problemer og/eller har slået deres børn, men dette er dog langt fra altid tilfældet.

Ifølge forsker i mobning, Helle Rasbøl Hansen, har forældrene til de børn, der mobber, et meget stort ansvar. Hun udtaler i artiklen “Klokken ringer til mobning” (se kilder), at “De forældre, der har som vane at tale grimt og bagtale andre, det være sig kolleger eller hvem som helst hjemme ved køkkenbordet, præger deres børn til at kopiere denne negative adfærd. De børn, der mobber andre, kan ofte referere til, at sådan taler deres forældre.”

Børnerådets undersøgelse “Mobning og konflikt 2006” (se kilder) viser, at blandt de, der ikke har mobbet andre, har 67 % aldrig hørt deres forældre snakke nedladende om andre, mens kun 31,9 % af de, der ofte hører deres forældre tale nedladende om andre, ikke har mobbet andre.

Hvilken rolle spiller skolen og lærerne?

Nogle skoler er bedre til at forebygge mobning end andre. Kendetegnende for de skoler, hvor der foregår mest mobning, er, at der ofte mangler en klar aktiv stillingtagen. Mobning trives bedst, hvor der ikke er sendt tydelige signaler fra rektor og lærere, ikke er klare retningslinjer for indgriben, og hvor der ikke er formuleret en fælles holdning til mobning. I DR og DCUMs undersøgelse som led i antimobbekampagnen “Attention mobning” (se kilder) svarer 23 %, at de tvivler på, at læreren ved, at der foregår mobning i klassen, ligesom 41 % svarer “nej” eller “ved ikke” på spørgsmålet, om deres skole har regler omkring mobning.

Læreren har en meget central rolle i forebyggelsen af mobning, da han/hun skal skabe rammerne for, at eleverne har det godt og hjælpe dem med at udvikle fælles sociale normer. Derfor er det afgørende, at læreren er opmærksom på elevernes trivsel og tager problemer og konflikter op, så snart de viser sig. En del af forebyggelsen af mobning kan for eksempel være, at klassen holder fællesmøder for at give eleverne oplevelsen af et klassefællesskab, og at man lærer eleverne om demokrati. Ved klassemøder er det vigtigt, at eleverne får medbestemmelse og føler medansvar for fællesskabet i klassen.

Hvilken betydning har de fysiske rammer for mobning på skolen?

DCUMs artikel “Mobning i skolen” (se kilder) refererer til en undersøgelse fra 1970’erne, der viste, at der var mere mobning på skoler med store asfalterede skolegårde end på skoler med spændende og varierede udearealer. Dårlig vedligeholdelse af skolen sender et signal om ligegyldighed til eleverne – at skolen er et sted, hvor det er i orden ikke at behandle sine omgivelser ordentligt. Hvis der ikke bliver taget hånd om skolens fysiske og æstetiske miljø, kan man heller ikke forvente, at eleverne som noget naturligt tager hånd om hinanden.

Mobningens omfang og konsekvenser

Hvor mange bliver mobbet?

Det kan være svært at finde frem til et præcist billede af, hvor mange der bliver mobbet. I den nationale trivselsmåling 2017 (se kilder) svarede 8,3 % af eleverne i 4.-9. Klasse på landsplan, at de blev mobbet. Omfanget af mobning varierer dog mellem kommunerne og de enkelte skoler. Børns vilkår har lavet et interaktivt Danmarkskort (se kilder), som viser omfanget af mobning i de enkelte kommuner. Ifølge Børnerådets temarapport 2017 (se kilder) er andelen af elever, som oplever at blive mobbet, faldet siden skoleåret 2014/2015 frem til 2016/2017. I den nationale trivselstest fra 2017 siger 80 % af eleverne, at de aldrig er blevet mobbet, mens 86 % svarer, at de aldrig selv har mobbet andre. Andelen af mobbede og mobbende elever er stort set uændret fra 2016 til 2017.

”Skolebørnsundersøgelsen 2010” (se kilder) viser, at der blandt 11-årige er 8 %, der er blevet mobbet mindst et par gange om måneden. For de 13-årige er det 7 % og for de 15-årige er det 3 % af pigerne og 5 % af drengene.

Hvor mange børn bliver udsat for digital mobning?

Børnerådets undersøgelse ”Unges erfaringer med digital mobning” fra 2017 (se kilder) viser, at 16 % af unge i 9. klasse har oplevet at blive mobbet på internettet inden for det seneste år. Undersøgelsen baserer sig på 1.390 elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel.

Undersøgelsen peger også på, at unge, der vokser op i en familie med færre penge end gennemsnittet, samt unge der er anbragt uden for hjemmet, oftere bliver udsat for digital mobning. En stor del af de unge, der selv er blevet mobbet på nettet, har også mobbet andre.

Ifølge Børnerådet tyder det på et nyt ”mobbesyn”, som handler om gruppedynamikker og negative fællesskaber, frem for et forhold mellem én mobber og ét offer. Undersøgelsen konkluderer desuden, at:

· 47 % af de unge, som har været udsat for mobning én gang inden for det seneste år, har søgt hjælp eller rådgivning

· Det samme gælder kun 14 % af de unge, der har været udsat for mobning mange gange inden for det seneste år

· 15 % af de unge i 9. klasse har mobbet andre på internettet inden for det seneste år

· Flere drenge (21%) end piger (10 %) siger, at de har mobbet andre på digitale medier

· 37 % af de unge, som selv er blevet mobbet, har også selv mobbet andre på digitale medier inden for det seneste år

Ifølge regeringens udspil mod mobning, ”Alle for en mod mobning” (2016), har Danmark en førsteplads i Europa, når det drejer sig om mobning på internettet.

Hvor mange mobber?

Den nationale trivselstest fra 2017 viser en tendens til, at dem, der bliver mobbet, også i højere grad mobber andre. 16 % af de elever, der bliver mobbet meget tit, svarer, at de også selv mobber andre elever meget tit. Kun 0,3 % af de elever, der aldrig selv er blevet mobbet, mobber andre meget tit. Samme tendens gør sig gældende på digitale medier, hvor der ligeledes er en tendens til, at dem, der selv udsættes for digital mobning, også selv mobber andre på internettet.

”Skoleundersøgelsen 2010” (se kilder) viser, at det er drenge, der mobber mest. Hvor kun 1 % af 11-årige piger har prøvet at mobbe, gælder det for 9 % af de 15-årige drenge. 6 % af 11-årige drenge har mobbet og for 13-årige gælder det, at 3 % af pigerne har mobbet andre mindst et par gange om måneden, mens tallet er 7 % for drenge. Af de 15-årige piger har 3 % mobbet.

Indsatsen mod mobning ser ud til at have virket, når man sammenholder tal om mobning fra midten af 1990’erne og frem til 2010. Tal fra ”Skoleundersøgelsen 2010” viser, at hvor 34 % af 11-årige blev mobbet i 1998, er tallet nede på 8 i 2010, hvor det også befinder sig i 2017. Deciderede mobbepolitikker på skoler og involvering af mange parter i indsatsen mod mobning har båret frugt.

Hvilke konsekvenser har mobningen?

Mange mobbede oplever angst og søvnbesvær og få psykosomatiske symptomer, det vil sige fysiske smerter fremkaldt af psykiske årsager, som for eksempel mavepine og hovedpine. Mobning kan ligeledes føre til angst, ensomhed, lavt selvværd og depression, ligesom den mobbede kan komme til at lide af koncentrations- og tankeforstyrrelser.

Ifølge undersøgelsen “Mobning og udvikling af kriminel adfærd – et kendetegn ved skolen?” (se kilder), foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rådgivende Sociologer, har både de elever, der mobber andre og de, der bliver mobbet, en forhøjet risiko for at udvikle kriminelle adfærdsmønstre. Sammenhængen er størst for de, der mobber, som udover at udvikle større risiko for selvmord, også risikerer at få et dårligt helbred. Center for Selvmordsforsknings undersøgelse “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) viser desuden, at elever, der bliver mobbet eller mobber andre har forøget risiko for depression og selvmordstanker. Mest udbredt er selvmordstankerne hos dobbeltaggressorerne, altså de, der både mobber andre og selv bliver mobbet.

I værste fald kan mobning resultere i tragiske udfald. Ifølge Faktalink-artiklen “Skoleskyderier i USA” (se kilder) har talrige af de unge, der har begået skoleskyderier i USA, været udsat for intens mobning over en længere periode. Dog kan mobning alene næppe gøres til eneste årsag til de tragiske udfald, man må også medtage eksempelvis USA’s liberale våbenlovgivning og den lette adgang til skydevåben.

Indsatsen mod mobning

Hvad gøres der forskningsmæssigt?

Der er ikke forsket særlig meget i mobning endnu, og den manglende viden inden for et så omsiggribende område som mobning har igangsat forskellige initiativer.

I august 2006 modtog syv forskere fra Aarhus Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitet en stor donation fra Tryg Fonden til at forske i mobning over en fireårig periode i projektet EXBUS – EXploring BUllying in Schools. Det tværfaglige team skal blandt andet afdække hvem og hvad, der fremkalder mobning, og forske i konsekvenserne ved mobning. Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Dorte Marie Søndergaard mener, det er meget problematisk, at der ikke forskes mere i mobning, og hun lægger en del af skylden på politikernes fordeling af forskningsressourcer. I artiklen “Forskere skal jagte mobningens dæmoner ud” (se kilder) udtaler hun: “Humaniora og samfundsvidenskab bliver stærkt underprioriteret med forskningsmidler. Det er et stort problem, for der er meget langt imellem, at nogen får en kæmpe donation, som vi har fået her.”

Den 24. januar 2013 udkom antologien ”Mobning gentænkt” fra Aarhus Universitet, som samler den nyeste forskning om mobning fra førende forskere på området (se kilder). Professor og leder af forskningstemaet eXbus, Dorte Marie Søndergaard, sagde i forbindelse med udgivelsen, at: ”Mobning er smertefuldt for det enkelte barn. Eksklusion fra fællesskabet kan opleves som social død. Men mobning opstår og lever mange andre steder end i skolegården, og derfor må vi søge dybere efter de mekanismer, der skaber mobning.”

Hvad gør de forskellige organisationer?

Adskillige organisationer har rettet fokus mod mobning, og de seneste femten år er der kommet et voksende fokus på mobning i skolen og i daginstitutionerne.

Den 10. marts 2004 underskrev 24 organisationer fra børneverdenen en fælles erklæring for social trivsel og mod mobning – også kaldet “Trivselserklæringen”. I dag står 26 organisationer bag den. Børnerådet, Dansk Center for Undervisningsmiljø og Skole og Samfund er initiativtagerne bag erklæringen, som forpligter organisationerne til, at de hver især vil arbejde videre med bekæmpelsen af mobning i skolerne. Organisationerne har blandt andet skrevet under på, at de vil tage ansvar i forhold til mobning og sætte mobning på dagsordenen på forskellige områder. Et resultat af Trivselserklæringen er oprettelsen af Skolernes Trivselsdag, der ligger den første fredag i marts hvert år. På denne dag kan skolerne synliggøre deres trivselsarbejde og markere samhørigheden på skolen. Yderligere informationer om “Trivselserklæringen” kan fås hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM (se kilder).

Den 1. februar 2007 søsatte organisationen Red Barnet projektet “Fri for mobberi – sådan gør vi”. Ifølge initiativtagerne bliver kimen til mobning allerede lagt i børnehaven. Projektets fire grundværdier er tolerance, respekt, omsorg og mod, og målet er at skabe inkluderende og rummelige fællesskaber i børnehaven, som kan leve videre i skolen. Red Barnet udvikler konkrete metoder til at forebygge mobning, og på lang sigt er målet at påvirke lovgivningen, så tiltag mod mobning bliver obligatoriske i institutionerne.

Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet lavede i 2016 en fælles indsats mod mobning kaldet Alliancen mod mobning. Den fælles alliance beror på de tre organisationers mangeårige arbejde for at forebygge mobning i skolen. Hensigten er at hjælpe danske skoler med at arbejde systematisk med forebyggende indsatser og hjælpe klasser og elever, der er ramt af mobning i længere tid (se kilder).

Derudover har Børns Vilkår og Trygfonden har opstillet fem anbefalinger (se kilder) til kommunerne, som skal nedbringe omfanget af mobning:

· At kortlægge mobningen og hullerne i indsatsen

· At styrke kompetencerne

· At inddrage ekstern hjælp til trivselsarbejdet på skolerne

· At bruge antimobbestrategien som løftestang for trivslen

· At løfte barnets rettigheder lokalt

Hvilke politiske udspil er kommet?

I februar 2007 meddelte undervisningsminister Bertel Haarder, at han ville samle alle folkeskolens parter – kommuner, lærere, ledere, forældre og elever – til en fælles indsats mod mobning i en national antimobbekampagne: ”Sammen mod mobning – for trivsel, tolerance og tryghed”.

Ministeren mente, at der allerede eksisterede tilstrækkeligt med redskaber til bekæmpelse af mobning, men at det var kendskabet til dem, der skulle udbredes bedre. Ministeren udtalte i pressemeddelelsen “Landsdækkende indsats mod mobning” på Undervisningsministeriets hjemmeside (se kilder): “Desværre kan vi ikke bare komme med en ny paragraf, der hindrer mobning med et snuptag. (...) Først og fremmest skal alle have fokus på problemet. (...) Alle skal vide, hvad de skal gøre og hvor de kan få hjælp. Jeg vil ikke acceptere mobning.”

Siden 2009 har alle skoler været forpligtiget til at fastsætte en antimobbestrategi som en del af skolens værdiregelsæt. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø fra 2017 (se kilder) mangler 13 % af skolerne dog stadig at fastlægge en antimobbestrategi.

Børns Vilkår, Børnerådet, Red Barnet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fremlagde i 2016 aktionsplanen ”Alle for en mod mobning” (se kilder) for forebyggelse og bekæmpelse af mobning blandt børn og unge i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Aktionsplanens mål er, at:

· Alle børn og unge har ret til at være en del af positive, faglige og sociale læringsfællesskaber – ingen skal opleve mobning

· Udbrede den nyeste viden om, at mobning er et gruppefænomen og synliggøre værktøjer til at forebygge og bekæmpe mobning både off- og online

· Engagere alle voksne omkring børn og unge samt kommunalforvaltninger, organisationer og stat til at tage et fælles ansvar for at forebygge og bekæmpe mobning

Hvad gør skolerne i kampen mod mobning?

Der er forskellige strategier for bekæmpelsen af mobning på landets skoler, men kendetegnende for de fleste er et tæt samarbejde med forældrene. Nogle skoler arbejder med mobning som tema for på den måde at få belyst forskellige roller, årsager og konsekvenser vedrørende mobning. Andre skoler formulerer i samspil med eleverne hvert år individuelle sociale mål og handleplaner, hvor den enkelte elev beskriver sin egen rolle i fællesskabet, så en eventuel indsats kan iværksættes. På samme måde kan den enkelte klasse udarbejde positive ‘spilleregler’ for at fremme den sociale trivsel og forståelse samt konsekvenser for eventuelle brud på reglerne. Nogle skoler laver en såkaldt ‘mobbekontrakt’, hvor eleverne skriver under på, at de ikke vil mobbe andre. På Dansk Ungdoms Fællesråds hjemmeside (se kilder) kan man bestille mobbekontrakten, som er udviklet af en arbejdsgruppe under Børns Vilkår.

Hvad kan forældrene gøre?

Ifølge forsker i mobning Helle Rasbøl Hansen har forældrene et stort ansvar i forebyggelsen af mobning. Hun udtaler i artiklen “Klokken ringer til mobning” (se kilder), at “Hvis forældre jævnligt spørger ind til tonen blandt eleverne i skolen og sikrer sig, at for eksempel alle kommer med til fødselsdage og lignende, så har det som regel en positiv effekt på barnet. Og lad være med at tilskynde barnet til at shoppe rundt i venskaberne, hvis det medfører udelukkelse af nogen.”

Følgende råd til forældre oplistes i Center for Selvmordsforsknings rapport “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder):

· Vis interesse for det sociale liv i dit barns klasse

· Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater – eller om deres forældre

· Sørg for at opfordre og opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv

· Lad invitationer til børnefødselsdage i dit barns klasse have høj prioritet i familien og sørg for, at dit barn tager med til alles fødselsdage – også de upopulæres

· Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelse i antimobbe-arbejdet.

Sammen med Tryg Fonden har Børns Vilkår for nyligt lanceret en digital kampagne #DeVoksnesAnsvar, der retter sig mod forældre og opfordrer dem til at tage del i og medansvar for trivslen i klassen. Redskabet er interaktivt og målrettet forældre med børn i 4.-8. klasse.

Hvad kan klassekammeraterne gøre?

Red Barnets antimobbeprojekt ”Fri for mobberi – sådan gør vi” (se kilder) beskriver, hvordan ‘det forpligtende kammeratskab’ er vigtigt i kampen mod mobning. Det forpligtende kammeratskab går kort fortalt ud på, at de omkringværende børn skal hjælpe både med forebyggelse og i akutte mobbesituationer. Følgende ting kan en klassekammerat eksempelvis gøre:

· Kontakte mobbeofferet og vise sympati ved at vise, at man synes, mobberen gjorde noget forkert

· Kontakte og engagere de ansvarlige voksne – lærere, pædagoger, forældre

· Konfrontere mobberen, for eksempel referere til eventuelle ‘spilleregler’ som klassen i fællesskab har lavet mod mobning

Hvad kan den mobbede gøre?

Som udgangspunkt kan et barn ikke selv magte at komme ud af en mobbeofferrolle. Barnet er nødt til at have hjælp af forældre, lærere med flere til at finde ud af at tackle mobbesituationerne og til at se på egne ressourcer. Dette kan fjerne noget af den usikkerhed og angst, der er forbundet med et negativt selvbillede. Derudover skal barnet have hjælp til at skabe overblik over venner, roller og positioner i klassen, i familien og over andre tilknyttede for at få klarlagt, hvem offeret kan gå til i hvilke situationer. Endvidere skal barnet have hjælp med at besvare forskellige vigtige spørgsmål:

· Hvad vil barnet gerne opnå?

· Hvad skal der til for, at barnet får det bedre?

· Hvad kan barnet selv gøre?

· Hvad kræver involvering af andre for at komme mobningen til livs?

Mobning i vores nabolande

Hvor mange bliver mobbet i Sverige?

Undersøgelsen ”Attityder i skolan” viser ifølge Skolverkets hjemmeside, at 6 % i 4.-6. klasse blev mobbet mindst en gang om måneden i 2009. Heraf blev halvdelen, 3 %, mobbede hver uge. For klasserne 7.-9. oplevede 6 %, at de bliver mobbede, mens tallet kun var 2 % for elever i gymnasiet.

Hvad gør svenskerne for at bekæmpe mobning?

Før svenskerne satte ind med lovgivning mod mobning, var antallet af mobbede svenske børn lige så højt som det danske. Nu slår den svenske lovgivning fast, at ingen i skolen skal udsættes for nogen form for krænkende adfærd, herunder mobning. Endvidere hedder det sig, at alle i skolen har et medansvar for at modvirke mobning og anden form for krænkende adfærd, men den hovedansvarlige er rektor på skolen. Det betyder, at mobning i Sverige kan medføre straffe af mobberne og af de ansvarlige på skolen i form af bøder eller lignende. I Sverige indeholder læseplanen under punkt 2.8 ifølge Undervisningsministeriets “Handlingsprogram mod mobning” (se kilder) følgende bestemmelse: “Rektor har et særligt ansvar for skolens program for at modvirke alle former for trakasserier og mobning blandt elever og ansatte”.

Skolverket har desuden udsendt “Allmänna råd”, som er nogle råd og vejledninger i arbejdet mod krænkende adfærd.

Et andet tiltag, skoler i Sverige har gjort i kampen mod mobning, er, at starte de såkaldte antimobberåd, der kaldes AMOR. Antimobberådene består af 10-12 udvalgte elever fra de ældste klasser og enkelte voksne, alle med tavshedspligt, som holder øje med, hvilke børn på skolen, der bliver forfulgt eller holdt udenfor. Ved at lade eleverne foretage mobbesamtaler med andre elever får de et medansvar og en central rolle i arbejdet mod mobning. Indflydelse og medbestemmelse giver dem en ansvarsfølelse og forpligtelse over for mobning.

Hvor mange bliver mobbet i Norge?

Skoleundersøgelser foretaget af Olweus-gruppen viser ifølge det norske forskningsselskab Uni Helse (se kilder), at 17 % af eleverne i folkeskolen regelmæssigt er indblandet i mobning enten som mobbet, mobber eller begge dele. De 17 % fordeler sig mellem 12 %, der er udsat for mobning, 7 %, der mobber andre elever og 2 %, der både er udsat for mobning og som selv mobber. 5 % af eleverne er indblandet i mere alvorlig mobning, som sker mindst en gang om ugen.

Undersøgelserne viser også, at det meste af mobningen foregår inden for klassen eller samme klassetrin og at ældre elever mobber yngre. Flere drenge end piger mobber og bliver mobbet, og de fleste piger, der mobbes, bliver mobbet af drenge. Som i Danmark er verbal mobning den mest udbredte mobbemetode.

Hvad gør nordmændene for at bekæmpe mobning?

I Norge har skolerne mulighed for at deltage i to programmer, Olweusprogrammet og/eller Zeroprogrammet. Programmerne understreger især betydningen af engagerede voksne, som står for positive værdier. Nogle af hovedprincipperne i programmerne bygger på:

· varme, positiv interesse og engagement fra de voksnes side

· faste grænser mod uacceptabel adfærd

· konsekvent brug af ikke-fysiske, ikke-fjendtlige negative konsekvenser, hvis en elev bryder de regler, man er blevet enige om

· voksne i skole (og hjem), som fungerer som autoriteter i visse henseender.

Programmerne lægger på skoleniveau vægt på pædagogiske samtalegrupper hos personalet, bedre inspektionssystem og spørgeundersøgelser blandt eleverne. På klasseniveau skal der være forskellige forebyggende aktiviteter, klasseregler mod mobning, regelmæssige klasseråd og forældremøder. På individniveau skal der være hyppige samtaler med mobber og offer og samtaler med forældrene.

I 2004 besluttede Stortinget at skærpe indsatsen mod mobning og tilføjede tinget et afsnit i Lov om grunnskolen og den vidaregåede opplæringa. Det betyder, at ansatte på skolerne har pligt til at gribe ind og melde det til skoleledelsen, hvis de har mistanke om eller finder ud af, at elever bliver udsat for krænkende ord eller handlinger såsom mobning, diskriminering, vold eller racisme. Denne lovændring giver også forældre og elever mulighed for at påvirke skolemiljøet. Det kan koste en bøde eller op til tre måneders fængsel ikke at efterleve kravene om skolemiljøet.

Baggrundskilder

Originalkilder

Undervisningsministeriets side om trivsel i folkeskolen, heriblandt mobning, hvor du kan finde de nationale trivselstest.
(Red Barnet, Børns Vilkår og Mary Fonden) video om mobning, og hvorfor den opstår.

Institutioner

På Børnerådets hjemmeside kan man læse om rådets arbejde for børns ret til beskyttelse, indflydelse og omsorg. Børnerådet er et statsligt råd, der taler børnenes sag i den offentlige debat og arbejder bredt for at sikre gode levevilkår for børn. På rådets hjemmeside kan man finde fakta om mobning og se Børnerådets bud på en offentlig mobbepolitik på skolerne.
Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, hvis formål er en stærkere, bedre og mere effektiv indsats for børn og unge i hele landet. Hjemmesiden indeholder blandt andet oplysninger og eksempler vedrørende mobning. Her kan du også se deres interaktive Danmarkskort over omfanget af mobning i den enkelte kommune.
Centeret er drevet af frivillige, der ønsker at skabe mere rummelighed i daginstitutioner og skoler. Her ligger forskellige materialer, blandt andet film til Folkeskolen og Gymnasiet om mobning.
På Medierådet for Børn og Unges hjemmeside kan man blandt andet læse om happy slapping og bekæmpelse af fænomenet.
På Red Barnets hjemmeside kan man finde oplysninger om mobning og læse om organisationens indsats mod mobning, blandt andet mobning på nettet.

Ung til ung

Ventilen er en frivillig organisation, hvor stille og ensomme unge mellem 15-25 år i Ventilens mødesteder forskellige steder i landet kan møde andre unge mennesker, der har det ligesom dem selv. Mødestederne er udelukkende drevet af frivillige, der benytter ung-til-ung-metoden.
På Børnetelefonens hjemmeside kan man skrive til en brevkasse, chatte med andre om mobning alle hverdage fra 11-23. Man kan også ringe anonymt til Børnetelefonen med sine problemer alle hverdage 11-23 og lørdag fra 13-17 på tlf. 116 111.
Red Barnet og Det Kriminalpræventive råd har lanceret siden Sikker chat, hvor både børn, forældre og fagligt personale kan finde gode råd og vejledninger til at færdes sikkert på nettet.

Internetsider med temaer om mobning

På net-mobning.dk kan man skrive til en brevkasse, chatte med andre om netmobning og læse om emnet.
Under DR Skole ligger tema om med forskellige klip om unge og mobning.
Christiansen, Christian E. (instruktion): Råzone. Filmfolket/Zentropa, 2006.
Filmstriben har flere film om mobning.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på mobning

Kilder citeret i artiklen

Rapporter

Børnerådets rapport om mobning fra 2017.
Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rådgivende Sociologers undersøgelse fra 2003 fremlægger sammenhængen mellem mobning og udvikling af kriminel adfærd. Kan downloades på DCUM’s hjemmeside.

Forskning og institutioner

Dansk Center for UndervisningsMiljøs hjemmeside indeholder en række artikler om mobning, samt information om DR og DCUMs undersøgelse som led i antimobbekampagnen “Attention mobning” fra 2006.
Svenske Skolverket har udsendt “Allmänna råd”, som er nogle almene råd og vejledninger i arbejdet mod krænkende adfærd. Vejledningen kan downloades fra hjemmesiden.
Det norske Olweus-program mod mobning og antisocial adfærd har til formål at udbrede kendskabet til mobning, få voksne til at engagere sig i mobning og indføre enkle regler mod mobning.

Internetsider med temaer om mobning

Arbejdsmiljø Portalen har en hjemmeside, hvor man blandt andet kan finde information om voksenmobning og forslag til konfliktløsning.
På DUF’s hjemmeside kan man læse om mobning og bestille en mobbekontrakt.
På DR’s hjemmeside kan man se afsnit af dokumentarprogramserien “Attention mobning” fra 2006, der handler om en skoles indsats mod mobning. På siden kan man desuden kontakte UngOnLine, besøge skum-klubben og dele mobbeerfaringer med andre, stille spørgsmål til en brevkasse og læse gode råd til forældre.
Her kan man læse “Trivselserklæringen” og finde en skabelon til en lokal trivselserklæring samt et inspirationskatalog til arbejdet mod mobning.
Red Barnet har udformet et temasite om mobning og forebyggelse af mobning kaldet “Fri for mobberi”.

Internetartikler

Aarhus Universitet, 2013-01-23.
Landsdækkende indsats mod mobning. Undervisningsministeriet, februar 2007.
Happy slapping. EMU, november 2006.
Svanholm, Gitte: Forskere skal jagte mobningens dæmoner ud. Politiken, august 2006.
Mobning i skolen. DCUM, juli 2006.
Artiklen henviser blandt andet til en undersøgelser fra 1970’erne fra: Svendsen, Poul: “Skolemiljøets betydning på det socialpsykologiske område”. I: Svendsen, Poul (red): Skolemiljø – en håndbog om skolens fysiske miljø. Suenson, 1979.
Villumsen, Karin M. og Malmstrøm, Mia: Sundhedspersonalets rolle i arbejdet mod skolemobning. DCUM, juni 2006.
Handlingsprogram mod mobning. Undervisningsministeriet. 1999.

Avisartikler

Nettet: Red Barnet: Cyber-mobning fanges i opløbet i Danmark. Politiken, 2012-12-21.
Lundsten, Jakob: Klokken ringer til mobning. BT, 2007-06-01.

Øvrige skribenter

Cand. mag. Anne Vindum, 2013.