person i skolegård fotografereret så kun benene er synlige
Seks ud af ti børn bliver mobbet.
Foto: Tomas Bertelsen / Scanpix

Mobning

Artikel type
faktalink
cand.mag. Signe Juul Kraft. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2013
Top image group
person i skolegård fotografereret så kun benene er synlige
Seks ud af ti børn bliver mobbet.
Foto: Tomas Bertelsen / Scanpix
Main image
"Vi unge" afholdte i oktober 2012 en happening mod mobning. De fik 200 unge til at danne ordene "Stop mobning":
"Vi unge" afholdte i oktober 2012 en happening mod mobning. De fik 200 unge til at danne ordene "Stop mobning":
Foto: Torkild Andersen / Scanpix

Sladder, bagtalelse, øgenavne, rullende øjne, tilråb og skub. De fleste af os kender det fra vores skoletid og måske fra arbejdspladsen. En klassekammerat eller kollega bliver terroriseret, og ofte er der ingen, som griber ind, før det løber løbsk. Konsekvenserne kan være meget voldsomme for den, som udsættes for mobning, og kan medføre psykiske problemer, lavt selvværd, angst, ensomhedsfølelse og depression. Derfor er danske skoler, landsdækkende organisationer og politikere i stigende grad begyndt at sætte ind med både forskningsprojekter, erklæringer og kampagner.

Denne artikel fokuserer primært på mobberi i skolen, men også voksenmobning på arbejdspladsen berøres, ligesom fænomen - happy slapping - beskrives.

 

Introduktion til mobning

Hvad er mobning?

 Ordet mobning kommer af det engelske ‘mob’, som betyder pøbel eller gruppe, og frit oversat betyder mobning pøbel- eller gruppegerning. Det ligger altså i ordet, at der er tale om en gruppe, der terroriserer et enkeltindivid, men i dag dækker begrebet også over enkeltpersoner, der chikanerer andre.

Forskere i mobning benytter ofte den norske psykolog Dan Olweus’ definition på mobning. Han fremfører i rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder): “En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over tid er udsat for negative handlinger fra en eller flere personer (...) En negativ handling foregår, når en person intentionelt påfører, eller forsøger at påføre, et andet menneske skade eller ubehag.”

Mobning som fænomen har været almindeligt kendt i lang tid, men det var først i 1970’erne, at skandinaviske forskere begyndte at undersøge fænomenet mere systematisk. De seneste 20 år er der opstået en stærk forøget samfundsmæssig interesse for emnet i Danmark såvel som i udlandet. 

Hvad er forskellen på mobning og drillerier? 

Ikke alle negative handlinger er mobning. Drilleri er ikke i sig selv mobning, det kommer an på, ‘hvad der drilles med’, og hvordan den udsatte person selv opfatter det. Enkeltstående episoder med ubehagelige oplevelser som verbale eller fysiske angreb er ikke identisk med mobning, men tages de enkelte episoder ikke alvorligt, kan det udvikle sig til mobning. Cand.jur. og forsker i mobning Helle Rabøl Hansen beskriver forskellen i artiklen “Klokken ringer til mobning” (se kilder): “Mobning er ikke et enkeltstående slagsmål. Det er mobning, når et barn bliver udelukket og forfulgt gennem længere tid.”

Ifølge den norske psykolog Dan Olweus skal tre kriterier være opfyldt for, at man kan tale om mobning, jævnfør rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder):

· Det handler om aggressiv eller ondsindet adfærd som

· gentages og står på over en vis tid

· i en mellemmenneskelig relation, der præges af en vis ubalance i styrke- eller magtforholdet.

Selvom der eksisterer flere definitioner på mobning, skal det ifølge artiklen “Sundhedspersonalets rolle i arbejdet mod skolemobning” på DCUMs hjemmeside (se kilder) ikke bremse for, at den voksne anerkender et barns oplevelser og følelser. Selvom det, et barn oplever, ikke per definition er mobning, kan det stadig føles meget ubehageligt for barnet. 

Hvilke former for mobning findes der?

Der findes mange forskellige former for mobning. Den norske psykolog Dan Olweus skelner i rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) mellem indirekte og direkte mobning: 

Direkte mobning er karakteriseret ved fysiske handlinger mod ofret:

· Fysisk kontakt; at skubbe, hive i tøj, spænde ben og så videre

· Mimik og ubehagelig gestik; at rulle med øjnene, sukke, vende ryggen til med mere

· Tilråb og verbal nedværdigelse; at sige lede ting, for eksempel komme med racistiske tilråb, håne, true og lignende 

Indirekte mobning er den mobning, der ikke umiddelbart lader sig se, for eksempel:

· Sladder og bagtalelse; at starte rygter i klassen, mistænkeliggøre en person og så videre

· Isolation; at udelukke fra et fællesskab, undlade at svare på henvendelser og andre lignende handlinger 

Derudover kan mobningen ifølge Arbejdsmiljø Portalen (se kilder) inddeles i to hovedkategorier: rovmobning og konfliktrelateret mobning. Rovmobning er, når ofret ikke har gjort noget, der kan retfærdiggøre mobberens handlinger. Konfliktrelateret mobning er resultatet af en konflikt mellem ofret og mobberen. 

Hvad er den mest typiske form for mobning i skolerne?

Børnerådets undersøgelse ”Mobning 2008” (se kilder) er baseret på analyser af mobning blandt 6. klasses elever. Undersøgelsen viser, at de elever, der var blevet mobbet på et tidspunkt i deres liv eller inden for de seneste to måneder havde oplevet mobning på følgende måder:

· 28 procent blev fysisk generet

· 44 procent fik deres udseende kommenteret

· 53 procent blev kaldt øgenavne

· 42 procent blev holdt udenfor

· 25 procent blev kaldt generelt nedladende udtryk

· 16,2 procent gennem sms’er

· 1,2 procent gennem mms’er

· 6,9 procent via opkald på mobil

· 10,5 procent via chatsider

· 2,4 procent via mail

Undersøgelsen konkluderer, at den verbale og sociale form for mobning er mest dominerende. Brugen af digitale medier – som Facebook, SMS’er, chat, e-mail, MMS – til mobning er til stede, og samtidig som udbredelsen af mobiltelefoner, computere og tablets er denne form for mobning blevet mere almindelig.

Nyere fænomener, som har fået meget omtale, er happy slapping og internetmobning

Hvad er happy slapping?

Happy slapping startede som et fænomen blandt bandemedlemmer i London, men har siden bredt sig til en stor del af verden og eksisterer i dag i mange forskellige typer af miljøer.

Happy slapping består i, at unge drenge og piger udsætter mere eller mindre tilfældigt udvalgte personer for voldelige overfald, mens de optager det på mobiltelefonen. Optagelserne af overfaldet bliver efterfølgende lagt ud på hjemmesider og i chatrum, sendt videre til andre mobiler og vist til vennerne. Overfaldene kan være alt fra små lussinger eller dask i nakken til brutale, voldelige overfald med alvorlige konsekvenser for ofret.

Professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner mener ifølge artiklen “Happy slapping” på EMU (se kilder), at fænomenet kan ses som en afprøvning af grænser og som et resultat af den konstante påvirkning fra internettet og tv-programmer som MTV’s serie “Jackass”, hvor en flok unge mænd udsætter hinanden for den ene pinagtige og smerteprovokerende udfordring efter den anden, mens de filmer det. Mobiltelefonens udbredelse og dens mange funktioner medvirker ifølge Drotner til, at det ikke kun er de hårde drenge, der udfører happy slapping, men også helt almindelige drenge og piger. 

Hvad er internetmobning?

De fleste unge er online mange timer i døgnet og næsten alle har adgang til computere, smartphones, iPads mm. En nyere aspekt af mobning er den mobning, der foregår på nettet, og som derfor er fjernet fra den fysiske virkelighed. Det betyder, at mobberen kan sende beskeder uden at møde mobbeofferet og at den mobbede kan sidde alene hjemme og læse hademails uden at kunne se mobberen i øjnene. Tidligere forlod man mobbesituationen, når man gik hjem fra skole, men nu kan det fortsætte døgnet rundt og i situationer, hvor den mobbede ikke kan kontakte en gårdvagt eller en lærer.

Hadegrupper, smædekampagner og rygtespredning er nogle af de måder, mobningen foregår på i den digitale verden på sociale medier som Facebook, Arto og Instagram.

Det skjulte chikane på nettet har mindst lige så voldsomme konsekvenser som ’almindelig’ mobning, og i oktober 2012 fik cybermobning en alvorlig drejning. Her begik den canadiske teenager Amanda Todd selvmord som følge af mobning på nettet. I Göteborg i Sverige var der i december 2012 store optøjer, da 500 unge protesterede mod, at unge piger var blevet hængt ud på det sociale billedmedie Instagram.

Formand for Danske Skoleelever Vera Rosenbeck siger i artiklen ”Red Barnet: Cyber-mobning fanges i opløbet i Danmark” fra Politiken (se kilder): ”Digital mobning er stadig et uudforsket område, og derfor skal skolerne sætte mere fokus på det. (…) Der skal være en beredskabsplan, og så skal lærerne tale med eleverne om, hvordan man skal opføre sig på Facebook og andre medier. Det er mindst ligeså hårdt at blive mobbet her, som i det fysiske rum.”

Socialdemokraterne har sammen med bl.a. Facebook, Google, Børns Vilkår, Red Barnet og en lang række øvrige aktører og virksomheder søsat en antimobbekampagne rettet mod mobning på nettet. IT- og Teleordfører Trine Bramsen siger i den forbindelse i et nyhedsbrev fra Socialdemokraterne (se kilder), at ”For mange af os er mobning stadig forbundet med hiv i fletningerne eller uddeling af buksevand, hvor man kan kalde på en gårdvagt. Men på nettet er der ingen gårdvagt. Ingen steder man kan gå hen og søge råd og vejledning og frem for alt beskyttelse.”

Både skoleelever, lærere og forældre skal lære at begå sig i den digitale verden, hvor de sociale spilleregler er anderledes end i den fysiske virkelighed, men stadig skal overholdes. 

Hvad er voksenmobning?

Voksenmobning kaldes ofte for arbejdspladsmobning, fordi mobningen typisk foregår på arbejdspladsen. Her spænder mobningen fra nedladende personlige bemærkninger, hån over for kvalifikationer og evner, til systematisk chikane, ødelæggelse af den mobbedes arbejde og udelukkelse fra det kollegiale fællesskab. Det er kendetegnende, at offeret ofte har ringe mulighed for at forsvare sig på grund af mobberens overlegenhed, enten som chef, der kan fyre en eller ved at de andre kolleger rotter sig sammen. Voksenmobning er næsten altid udtryk for et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne har brug for at komme af med deres indestængte vrede og stress. Ofte skyldes mobningen dårlig organisering af arbejdet og ansvaret i virksomheden, ringe eller svigtende ledelse samt lav moral blandt medarbejdere og ledere. 

Hvordan kommer voksenmobning til udtryk?

Ifølge Arbejdsmiljø Portalen (se kilder) kan mobberierne komme til udtryk på mange forskellige måder, for eksempel:

· Ved ikke at lade den mobbede få lov at sige noget

· Via højrøstet negativ kritik

· Ved hjælp af telefonterror, enten opkald eller gennem SMS/MMS

· Ved mundtlige og/eller skriftlige trusler

· Gennem nedgørende kropssprog eller bemærkninger

· Ved angreb på de sociale forhold

· Ved ikke længere at tale med den mobbede

· Ved ikke at lade sig tiltale af den mobbede

· Ved at behandle den mobbede som luft

· Gennem at tale ondt om den mobbede bag hans/hendes ryg

· Ved at udsprede rygter

· Ved at latterliggøre den mobbede

· Ved at gøre grin med eventuelle handicap

· Ved at imitere den mobbede for at latterliggøre ham/hende

· Ved at gøre grin med den mobbedes nationalitet eller private forhold

· Via decideret vold.

De involverede parter i mobning

Hvem mobber?

Ifølge den norske psykolog Dan Olweus i undersøgelsen “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) kommer mobberne fra alle sociale lag i samfundet. Det er derfor ikke muligt at give en entydig beskrivelse af, hvem der mobber, men forskellige undersøgelser udleder alligevel nogle karakteristika: Børn og unge som mobber er ofte aggressive over for deres forældre, lærere og klassekammerater, og de har som regel en trang til at dominere andre. Derudover har de typisk en manglende indlevelse og medfølelse over for deres ofre.

Drenges mobning er ofte af en fysisk karakter, altså voldelig, mens piger i højere grad er involveret i psykisk mobning af relationel karakter, hvor de bruger forhold til veninder som middel til at skade andre. I drengenes fysiske mobning er mobberne ofte karakteriseret ved at være fysisk stærkere end deres kammerater og især stærkere end den mobbede.

Der er en klar overvægt af drenge, der mobber, i forhold til piger. Ifølge undersøgelsen “Mobning og konflikt 2006” (se kilder) har 13,1 procent af drengene i 9. klasse mobbet mindst et par gange om ugen inden for de seneste par måneder, mens kun 0,3 procent af pigerne har gjort det. Det kan dog være et udtryk for, at drengene blot er mere bevidste om, at de mobber, hvor pigernes mobning ofte er af mere indirekte karakter. 

Hvem bliver ofre for mobning?

Børnerådets undersøgelse “Mobning og konflikt 2006” (se kilder) viser, at piger og drenge bliver mobbet næsten lige meget. På samme måde som i karakteristikken af mobberen er det svært at tegne et entydigt billede af den mobbede. Undersøgelser viser dog, at ofre for mobning ofte er usikre, forsigtige, følsomme og stilfærdige typer, som har svært ved at opretholde deres selvværd. Den norske psykolog Dan Olweus skelner i rapporten “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) mellem to typer af mobbeofre:

· Det passive offer, som ikke tør forsvare sig, hvis han/hun bliver mobbet og ofte er fysisk svagere end sine klassekammerater

· Det provokerende offer, som er hyperaktiv, ukoncentreret og irriteret.

Det passive offer ses hyppigere end det provokerende. Der findes desuden en stor gruppe, der både mobber andre og selv bliver mobbet – de bliver kaldet dobbeltaggressorer. Undersøgelsen “Mobning og konflikt 2006” (se kilder) viser, at 40 procent af dem, som bliver mobbet, også mobber andre. 

Hvorfor mobber nogen andre?

Den mest almindelige forklaring på, hvorfor nogen bliver mobbet, er, at det er fordi, de skiller sig ud fra flokken. Ifølge Red Barnets brochure “Fri for mobberi – sådan gør vi” (se kilder) peger de mobbende børn imidlertid selv på andre årsager til mobning, for eksempel:

· Kedsomhed

· Ønsket om at blive populær

· Jalousi

· At finde en aflastningsventil for sine aggressioner

· At opleve en fællesskabsfølelse med de andre ikke-mobbede

· At opnå den anerkendelse, som hjemmet ikke vil give

· At føle (misbruge) magt

· Angst for ikke at slå til

· Angst for ikke at blive agtet

· Angst for selv at blive mobbet 

Mobning er et tegn på, at der er en meget lav tolerance i gruppen over for, hvilken opførsel der er acceptabel, og at der er en meget skarp opdeling af ‘rigtigt’ og ‘forkert’. Årsagerne til den lave tolerance er komplicerede. Det tyder på, at mobning forstærkes af, at børnene omgås voksne (forældre/lærere) med en lav tolerance. Desuden kan det spille ind, at vi befinder os i en meget individualiseret konkurrencekultur, hvor en stærk medieverden retter kraftige budskaber mod børn og unge om, hvad der er ‘normalt’, og hvad der er ‘afvigende’. Mobberen og mobbeofret deler den samme angst for ikke at slå til. Men hvor det hos mobberen udmønter sig i udadrettet aggressiv adfærd, er den mobbedes angst af underkastende karakter. 

Hvilken rolle spiller de passive og medløberne?

Undersøgelser peger på, at når der mobbes i en skoleklasse, indtager de fleste børn en position som tilskuere. De deltager altså ikke direkte og aktivt i udstødelsen, men passiviteten og fraværet af handling bliver en del af mobbemønstret. Den manglende indgriben fungerer som en form for stiltiende legitimering og accept af mobningen. Ifølge DR og Dansk Center for Undervisningsmiljøs nyeste undersøgelse som led i antimobbekampagnen “Attention mobning” (se kilder) svarer 41 procent, at de en eller flere gange har haft lyst til at gribe ind over for mobningen, men at de ikke har gjort det. De passive tilskuere er ofte bange for at blande sig og skride ind over for mobning, fordi de tror, at de så selv vil blive det næste offer.

Medløberne er dem, der direkte hjælper mobberen. De kan synes, det er synd for ofret, men føler ikke, de kan gøre andet end at føje mobberen. En velkendt psykologisk reaktion i gruppen er, at når man er flere om de negative handlinger, forsvinder den enkeltes følelse af samvittighed, hvilket forklarer, hvorfor børn med normal evne til at føle empati alligevel deltager i mobning. 

Hvilken rolle spiller forældrene?

Center for Selvmordsforsknings undersøgelse “Mobning og selvmordsadfærd” (se kilder) viser, at forældre til mobbere ofte selv har været mobbere, da de var børn. En del mobberes forældre har ægteskabelige problemer og/eller har slået deres børn, men dette er dog langt fra altid tilfældet.

Ifølge forsker i mobning, Helle Rasbøl Hansen, har forældrene til de børn, der mobber, et meget stort ansvar. Hun udtaler i artiklen “Klokken ringer til mobning” (se kilder), at “De forældre, der har som vane at tale grimt og bagtale andre, det være sig kolleger eller hvem som helst hjemme ved køkkenbordet, præger deres børn til at kopiere denne negative adfærd. De børn, der mobber andre, kan ofte referere til, at sådan taler deres forældre.”

Børnerådets undersøgelse “Mobning og konflikt 2006” (se kilder) viser, at blandt de, der ikke har mobbet andre, har 67 procent aldrig hørt deres forældre snakke nedladende om andre, mens kun 31,9 procent af de, der ofte hører deres forældre tale nedladende om andre, ikke har mobbet andre. 

Hvilken rolle spiller skolen og lærerne?

Nogle skoler er bedre til at forebygge mobning end andre. Kendetegnende for de skoler, hvor der foregår mest mobning, er, at der ofte mangler en klar aktiv stillingtagen. Mobning trives bedst, hvor der ikke er sendt tydelige signaler fra rektor og lærere, ikke er klare retningslinjer for indgriben, og hvor der ikke er formuleret en fælles holdning til mobning. I DR og DCUMs undersøgelse som led i antimobbekampagnen “Attention mobning” (se kilder) svarer 23 procent, at de tvivler på, at læreren ved, at der foregår mobning i klassen, ligesom 41 procent svarer “nej” eller “ved ikke” på spørgsmålet, om deres skole har regler omkring mobning.

Læreren har en meget central rolle i forebyggelsen af mobning, da han/hun skal skabe rammerne for, at eleverne har det godt og hjælpe dem med at udvikle fælles sociale normer. Derfor er det afgørende, at læreren er opmærksom på elevernes trivsel og tager problemer og konflikter op, så snart de viser sig. En del af forebyggelsen af mobning kan for eksempel være, at klassen holder fællesmøder for at give eleverne oplevelsen af et klassefællesskab, og at man lærer eleverne om demokrati. Ved klassemøder er det vigtigt, at eleverne får medbestemmelse og føler medansvar for fællesskabet i klassen.  

Hvilken betydning har de fysiske rammer for mobning på skolen?

DCUMs artikel “Mobning i skolen” (se kilder) refererer til en undersøgelse fra 1970’erne, der viste, at der var mere mobning på skoler med store asfalterede skolegårde end på skoler med spændende og varierede udearealer. Dårlig vedligeholdelse af skolen sender et signal om ligegyldighed til eleverne – at skolen er et sted, hvor det er i orden ikke at behandle sine omgivelser ordentligt. Hvis der ikke bliver taget hånd om skolens fysiske og æstetiske miljø, kan man heller ikke forvente, at eleverne som noget naturligt tager hånd om hinanden.