Hvornår begyndte USA at planlægge et missilskjold?
Missilskjoldet er en videreudvikling af de ideer om et ’Strategisk Forsvars Initiativ’, populært kaldet Star Wars, som USA’s daværende præsident, Ronald Reagan, lancerede i 1983. Star Wars var et rumbaseret forsvarssystem, som ved hjælp af avanceret radar- og laserteknologi skulle kunne ødelægge sovjetiske atomraketter, før de nåede mål i USA. Star Wars-planerne satte gang i en del forskning, men blev aldrig til noget konkret, inden truslen fra Sovjetunionen forsvandt med Den Kolde Krigs afslutning. I 1998 fremlagde præsident Bill Clinton en stærkt udvandet udgave af Star Wars-projektet, kaldet National Missile Defense (NMD) - et system baseret på forsvarsmissiler på land, som var beregnet til at indfange og destruere fjendtlige raketter, mens de var uden for atmosfæren. Clinton udsatte i september 2000 udviklingen af NMD på grund af flere fejlslagne tests og stor modstand fra Rusland, Kina og USA’s allierede i Europa.
Hvordan udviklede missilskjoldsplanerne sig under George W. Bush?
USA’s næste præsident, George W. Bush, erklærede straks efter sin indsættelse i januar 2001, at USA ville udvikle og opstille et missilskjold - beregnet til at forsvare USA og allierede lande mod angreb med atomraketter, affyret af fjendtlige stater. Planerne vakte stor skepsis i en række europæiske lande og direkte modstand i Rusland og Kina. Kritikerne frygtede en øget global oprustning. Den 17. september 2009 ændrede den efterfølgende præsident, Barack Obama, den europæiske del af missilskjoldet til i første omgang at forsvare Israel og Europa mod missiler med kortere rækkevidde, og ikke mod endnu ikke-eksisterende interkontinentale missiler, der kan nå fra Mellemøsten til USA.
Hvad var ABM-traktaten?
I 1972 indgik verdens to daværende supermagter, USA og Sovjetunionen, en traktat, der forbød landene at udvikle antiballistiske missiler (ABM). Et forsvarssystem baseret på anti-ballistiske missiler ville kunne gøre den ene supermagt usårlig over for atomvåbenangreb fra den anden, og på den måde ville man ikke risikere gengældelsesangreb, hvis man selv benyttede atomvåben. Derfor mente koldkrigsfjenderne, at et missilskjold ville være et katastrofalt brud med filosofien om, at den bedste garanti for slet ikke at bruge atomvåbnene var, at begge supermagter var sårbare over for dem. Da præsident George W. Bush kom til magten i USA i 2001, havde verden imidlertid ændret sig radikalt, og den globale politiske situation var ganske anderledes. Bushs storstilede planer for et missilskjold udgjorde da også et markant brud med ABM-traktaten, og præsidenten erklærede samtidig med sin lancering af missilskjoldsplanerne, at han anså ABM-traktaten for overflødig. Den Kolde Krig var slut, Rusland var ikke længere USA’s primære modstander; det var tværtimod de nye atombevæbnede ’slyngelstater’, som ifølge den amerikanske præsident ikke ville lade sig påvirke af atomafskrækkelsesdoktrinen. Rusland forsøgte forgæves at genforhandle en moderniseret udgave af ABM-traktaten, men Bush holdt fast, og i 2002 trådte USA formelt ud af aftalen. Som beskrevet i artiklen ”Den sidste traktat?” i Weekendavisen (se kilder) havde USA og Rusland forinden aftalt at reducere antallet af atomsprænghoveder med op til 4.000 hver, men iagttagere af international politik opfattede alligevel opsigelsen af ABM-traktaten som et alvorligt tilbageslag for nedrustning af kernevåben.