Menneskesmugling

Artikel type
faktalink
journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. Maj 2015
Main image
I tomrummet fra en væltet regering har militser i Libyen skabt et paradis for menneskesmugling hvor ikke skal frygte retslige konsekvenser.
I tomrummet fra en væltet regering har militser i Libyen skabt et paradis for menneskesmugling hvor ikke skal frygte retslige konsekvenser.
Foto: EUROKINISSI / Scanpix

Menneskesmugling er en global forretning, som kriminelle netværk tjener milliarder af kroner på. Men smuglingen har sin baggrund i andet end mafiabander og kriminalitet, for de fleste mennesker, der lader sig smugle over grænserne, gør det, fordi de er desperate for at slippe ud af fattigdom, krig eller andre former for nød. Da det er meget svært at få visum til rige lande som f.eks. Danmark, vælger mange at rejse illegalt ind i disse lande ved hjælp af menneskesmuglere, som kan organisere indrejsen. Nogle af de smuglede personer bliver fanget eller dør undervejs, mens andre bliver ofre for menneskehandel. Menneskesmuglingen er et voksende problem, som regeringer i bl.a. Danmark forsøger at bekæmpe ved at overvåge grænserne og optrævle de kriminelle netværk, som står bag meget af menneskesmuglingen. Men så længe der er mennesker, som er desperate for at slippe væk fra krig og fattigdom, er det svært at bremse menneskesmuglingen.

 

Introduktion og historie

Kosovoalbanske Djemila forsøgte at flygte til Tyskland, men blev i stedet sendt til London som sexslave af menneskesmuglere.
Kosovoalbanske Djemila forsøgte at flygte til Tyskland, men blev i stedet sendt til London som sexslave af menneskesmuglere.
Foto: Sunday Times / Scanpix

Hvad er menneskesmugling?

Når mennesker transporteres illegalt over grænser, er der tale om menneskesmugling. Målet med transporten kan være at søge asyl i modtagerlandet eller at leve illegalt i modtagerlandet. Menneskesmugling er som regel en aftale, der indgås mellem menneskesmugler og migrant. Migranten betaler for at blive smuglet over en eller flere grænser. Ifølge hjemmesiden for Center mod Menneskehandel (se kilder) er menneskesmugling kendetegnet ved følgende fire forhold:
Der er fire forhold der kendetegner menneskesmugling:
· De fleste, der smugles, har givet deres samtykke – de vil migrere
· Menneskesmugling går altid over grænser
· Forholdet mellem smugler og migrant stopper, når grænsen nås
· Smuglerne tjener penge på hver person, der smugles
Nogle definitioner på menneskesmugling omfatter dog også smugling af mennesker, hvor smuglerne ikke tjener penge på de personer, der smugles, og hvor samarbejdet også kan fortsætte, når grænsen nås.

Hvad er forskellen på menneskesmugling og menneskehandel?

Betegnelserne menneskesmugling bruges ofte nærmest i flæng sammen med betegnelsen trafficking eller menneskehandel. Det er dog ikke synonyme begreber. Menneskesmugling bruges generelt om det illegalt at smugle personer på tværs af landegrænser, typisk mod betaling. Trafficking eller menneskehandel blev oprindeligt brugt mere snævert om handel med kvinder og børn inden for et land eller mellem lande med henblik på seksuel eller arbejdsmæssig udnyttelse. I dag bruges trafficking og menneskehandel bredere, sådan at det også kan omfatte menneskesmugling. Generelt kan det dog siges, at menneskesmugling typisk finder sted med de smuglede personers samtykke, mens menneskehandel typisk involverer tvang. Menneskehandel er heller ikke nødvendigvis forbundet med grænseoverskridende kriminalitet eller illegal indvandring, sådan som menneskesmugling er. Der kan dog være flydende grænser, og nogle organisationer, der arbejder med forskning i og bekæmpelse af menneskesmugling og trafficking, skelner ikke skarpt mellem de to begreber. FN skelner dog generelt mellem menneskesmugling, der på grund af sin grænseoverskridende karakter kan siges at være et brud på en stats suverænitet, hvorimod menneskehandel først og fremmest opfattes som et brud på ofrenes menneskerettigheder.
Forskellen på menneskesmugling og menneskehandel beskrives på Center mod Menneskehandels skolesite (se kilder).

Hvilke typer for menneskesmugling findes der?

Den mest udbredte form for menneskesmugling udføres for at tjene penge på de mennesker, der af en eller anden grund er villige til at lade sig smugle. Det er altså smugling med profit for øje, og den udføres ofte af mennesker, som er involveret i flere forskellige former for kriminalitet, og som anser mennesker for en ’vare’ blandt flere, som de kan tjene penge på at smugle eller sælge. I en del tilfælde er menneskesmugling en del af menneskehandel, hvor personerne smugles som en del af udnyttelse, hvor de f.eks. bliver brugt i prostitution eller slavearbejde, og det er herfra, indtægterne til bagmændene kommer.
Der findes dog også menneskesmugling, som udføres af humanitære årsager. Det kan f.eks. dreje sig om mennesker, der hjælper flygtninge med at komme i sikkerhed i et land, som de ikke umiddelbart har adgang til at rejse til for at søge asyl.

Hvor går grænsen mellem de forskellige typer menneskesmugling?

Der kan være flydende grænser mellem de forskellige former for menneskesmugling. F.eks. nævnes jødetransporterne over Øresund i 1943 ofte som et eksempel på humanitær menneskesmugling. I løbet af få måneder blev 7000 jøder smuglet fra Danmark til Sverige for at de kunne undslippe nazisternes forfølgelse. Andre lignende eksempler er udsmuglingen af systemkritikere fra det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa samt Kina. Både jødetransporterne og flere af de andre eksempler, der nævnes som humanitær menneskesmugling, har dog også involveret betaling for smuglingen, og nogle forskere mener, at en del af de fiskere, der smuglede jøder over Øresund, primært gjorde det for pengenes skyld.

Hvilken udvikling har der været i menneskesmuglingen?

Så længe der har været grænser og grænsekontrol, har der eksisteret menneskesmugling. Men især den organiserede form for menneskesmugling, som kriminelle organisationer står bag, og som alene finder sted for pengenes skyld, er steget meget i de seneste 10-20 år.
Antallet af menneskesmuglere og mennesker, der lader sig smugle, stiger i takt med antallet af flygtninge og med migranter i det hele taget. Der er over 50 millioner flygtninge i verden, og mange af dem har ikke andre muligheder for at komme til et sikkert land i nærområdet eller i Vesten end at benytte sig af menneskesmuglere. Krigen i Syrien har betydet, at antallet af mennesker, der søger over Middelhavet til Europa i synkefærdige både er f.eks. steget voldsomt de senere år. I 2014 sejlede omkring 220.000 mennesker ud i både på Middelhavet i håb om at komme til Europa. Mange af dem var flygtninge fra f.eks. Syrien, andre fattige migranter fra Afrika syd for Sahara.
I 2014 kom der over 276.000 illegale indvandrere ind i EU, hvilket var dobbelt så mange som året før.

Menneskesmugling i dag

I tangers slumkvarter lever de afrikanske flygtninge på små hotekværelser mens de sparer penge sammen til en menneskesmugler.
I tangers slumkvarter lever de afrikanske flygtninge på små hotekværelser mens de sparer penge sammen til en menneskesmugler.
Foto: Ditte Bjerregaard / Scanpix

Hvem er menneskesmuglerne?

Menneskesmuglere hjælper andre til ulovligt at komme ind i et land. En del af dem indgår i kriminelle netværk, der opererer på tværs af grænserne og bliver betalt for at organisere transporten. Der findes dog også eksempler på menneskesmuglere, der hjælper andre af humanitære årsager; det kan være mennesker, som er lykkedes med at flygte fra krig eller fattigdom og hjælper andre med det samme, eller som selv er på flugt. Det gælder f.eks. en del af de ’kaptajner’, som styrer skibe med flygtninge over Middelhavet. Ifølge artiklen ”Immigranter er også en forretning” i Information den 16. juni 2014 (se kilder) er disse ’kaptajner’ ”i mange tilfælde blot selv flygtninge, der håber på en gratis plads om bord, nemlig den plads, der er reserveret til båden fører, kaptajnen.”
Der er også eksempler på taxachauffører, der har kørt asylsøgere over grænsen fra f.eks. Tyskland til Danmark og efterfølgende er blevet dømt for menneskesmugling, fordi de skulle have tjekket, om kunderne havde gyldige pas og visum.
Nogle smuglere specialiserer sig i at fragte mennesker på en bestemt rute, f.eks. over Middelhavet. Men der findes også kriminelle netværk, som sælger en række ’ydelser’ til desperate mennesker, der ønsker at søge asyl eller få illegalt ophold i et andet land. Det kan f.eks. hjælpe med at skaffe falske identitetspapirer, arrangere rejsen og sørge for opholdssteder og andre former for hjælp i de lande, som migranterne smugles igennem. Nogle organiserer også illegalt arbejde i de lande, migranterne har som mål for deres rejse.
Ofte er de kriminelle netværk også involveret i andre kriminelle aktiviteter, f.eks. smugling og salg af narkotika og våben. Mafiaorganisationer i bl.a. Kina, Japan, Rusland og Italien er kendt for at være involveret i både menneskesmugling og andre former for organiseret kriminalitet.
Man kan altså anskue menneskesmuglere som kriminelle, men også som en form forretningsfolk. I en artikel i Information den 12. december 2014 (se kilder) beskriver en politiinspektør fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) det således: ”Menneskesmuglerne er forretningsfolk, der bare beskæftiger sig med ulovlige forretninger. De kigger på markedet, og hvor man kan afsætte ’varer’.”

Hvem lader sig smugle?

De mennesker, der betaler menneskesmuglere for at komme illegalt over en grænse, har typisk ikke andre muligheder. De er desperate efter at komme væk fra enten krig, diktatur eller fattigdom og for at opnå sikkerhed eller muligheder for at tjene penge og forsørge sig selv og deres familie. Nogle har penge til at betale for en nogenlunde sikker og hurtig rejse, mens andre må sætte sig i gæld for at rejse en kort etape, hvorefter de arbejder eller begår kriminalitet eller tigger for at skaffe penge til den videre rejse.
Størstedelen af dem, der forsøger at nå Europa, er flygtet fra krige og diktaturer. Men der er også mange andre, nemlig dem, der vælger at tage chancen for økonomisk at få et bedre liv. Af dem, der krydser eller forsøger at krydse Middelhavet, er der mange flygtninge fra Syrien, Eritrea og Afghanistan, der har en chance for at opnå politisk asyl i et EU-land. Andre, fra eksempelvis Nigeria, Mali, Senegal eller Gambia, har ikke store chancer for at opnå politisk asyl, men håber på at finde sort arbejde i Europa. Eksempler på motiverne bag at lade sig smugle til Europa fremgår af artiklen ”Immigranter er også en forretning” i Information den 16. juni 2014 (se kilder).

Hvorfor finder der menneskesmugling sted?

Menneskesmuglingen kan ses som et udtryk for, at der er nogle mennesker, som har et meget stærkt ønske om eller behov for at flytte sig over grænser, og at dette behov kun kan opfyldes ved hjælp af smugling. Migrationsforsker ved Roskilde Universitets Center Christian Groes-Green formulerer det således i artiklen ”Menneskehandel er også vores skyld” (se kilder): ”Menneskesmuglere findes, fordi folk ikke kan rejse frit ind i Europa. Hvis man skal ind i Europa, så er der efterhånden kun én vej, og det er at blive smuglet ind eller handlet ind. Lovgivningen og at vi i stigende grad lukker grænserne mod omverdenen er årsagen til, at der findes menneskesmuglere, der kan skaffe folk ind i landene på ulovlig vis. Hver gang man laver et initiativ mod indvandring, så skaber man også et miljø, hvor migranterne bliver afhængige af kriminelle for at komme ind i Europa”.
Markedskræfterne er en anden faktor, påpeger Nina Nyberg Sørensen, socialantropolog og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i artiklen ”Immigranter er også en forretning” (se kilder): ”Vi forestiller os, at vi kan lave et skjold (mod flygtninge, red.), men det er fuldstændigt umuligt. Samtidig er det helt usandsynligt, at folk ikke vil forsøge alligevel, når uligheden er så stor.”
Et eksempel på de årsager, der ligger bag menneskesmugling, beskrives i artiklen ”Afghanistans menneskesmuglere har gyldne tider” i Information den 22. januar 2012 (se kilder). Her beskrives det, hvordan menneskesmugling er en stigende og lukrativ forretning i Kabul, og at især to faktorer spiller ind på den stigende omsætning i menneskesmuglingsindustrien: ”Den stigende frygt blandt mange afghanere for deres lands fremtid og tilstedeværelsen af en gruppe af velhavende og veluddannede afghanere, der har råd til hans store honorarer.”

Hvortil og hvorfra finder menneskesmugling sted?

Menneskesmugling eller organiseret illegal indvandring er et stadig større globalt problem, men størst i USA og Europa. Smuglingen finder sted på mange forskellige ruter, som ændrer sig afhængig af, hvordan reglerne for migration og asyl ændrer sig, og afhængig af hvorfra nye strømme af flygtninge og migranter kommer.
Migranterne kan dog sjældent selv bestemme, hvor de ender henne, da de er overladt til menneskesmuglernes forgodtbefindende. Nogle menneskesmuglere sælger dog rejser til bestemte lande, som de ligefrem gør reklame for blandt potentielle kunder. I en artikel i Information den 12. december 2014 (se kilder) beskriver en politiinspektør fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) det således: ”Der er agenter for de her menneskesmuglerorganisationer, som rent faktisk promoverer Danmark.”
 I de senere år er antallet af illegale migranter, der rejser over Middelhavet fra Afrika til Europa, steget voldsomt, ligesom der også er et stort antal afghanere, der søger fra Afghanistan til Grækenland via Tyrkiet. Desuden har der i årtier været en tæt trafik af illegale migranter over grænsen fra Mexico til USA. Menneskesmugling er også udbredt i Kina, bl.a. i sammenhæng med menneskehandel og salg af kvinder og børn til adoption eller prostitution. Ifølge artiklen ”I slangehovedernes land” i Information den 17. marts 2005 (se kilder) udvandrer 80.000-100.000 kinesere hvert år illegalt, langt de fleste formodentlig med hjælp fra menneskesmuglere.

Hvorfor er menneskesmuglingen til Europa vokset?

I 1980'erne og 1990'erne voksede strømmen af flygtninge til de vesteuropæiske lande dramatisk. Årsagerne var uroligheder, krige og borgerkrige i lande såvel uden for Europa som inden for Europa. Antallet af asylsøgere kulminerede i 1992 med borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Krigen førte til, at mindst 4 mio. mennesker blev sendt på flugt. Heraf søgte cirka 700.000 om asyl i Vesteuropa. Antallet af asylsøgere faldt igen efter 1993 som følge af stramningerne i EU-landenes asyllovgivning, men samtidig steg antallet af illegale indvandrere og flygtninge, som passerede grænserne til EU. Med krigen i Syrien og mange andre kriser og konflikter er antallet af flygtninge igen steget. Flere flygtningeorganisationer mener, at stigningen i antallet af illegale indvandrere til EU-landene til dels er selvforskyldt, fordi EU har strammet den fælles asyllovgivning så meget, at flygtninge med reelt behov søger at komme ind i landene på illegal vis.

Hvordan organiseres og udføres menneskesmuglingen?

Bagmændene har forskellig nationalitet og opererer fra forskellige lande. Der er ofte tale om international kriminalitet, hvor forretningsfolk gennem flere led hyrer underentreprenører, som står for transport, dokumenter og vejvisning. De illegale indvandrere transporteres ad mange ruter til Europa. Ruterne afhænger af forskellige faktorer, såsom afstanden mellem oprindelsesland og destinationsland, den politiske situation i forskellige transitlande, grænsekontrol samt korruptionsforhold i de enkelte lande. Det er langt fra altid den korteste rute, der vælges mellem udrejselandet og destinationslandet. En transport kan vare fra nogle få uger, måneder og helt op til år afhængig af, hvor mange komplikationer der opstår undervejs. Den kan finde sted med båd, bil, bus, købebiler, godsvogne eller mere ’kreative’ løsninger som lastbiler camoufleret som Røde Kors-køretøjer. Menneskesmugling hænger dog tæt sammen med og er en del af det, der kan kaldes migrationsindustrien, og som også omfatter legale busselskaber og lign. Sammenhængen mellem migrationsindustri og menneskesmugling beskrives i artiklen ”En døende bussektor blev reddet af udvandring” i Information den 12. september 2010 (se kilder).

Hvorfor dør mange undervejs?

Da der er tale om ulovlig migration, er der ingen kontrol med menneskesmuglerne, og transporten foregår ofte under farlige forhold. Migranterne betaler typisk mange penge uden at vide, om de reelt kommer sikkert frem. Illegale indvandrere dør på forskellige måder under deres ofte farefulde transport. Flugtruterne går over bjerge, minebelagte områder, floder eller have. De fryser til døde i kølevogne eller kvæles af røg i lastrum på færger og skibe, eller de drukner, når båden eller skibet kæntrer. Der har de seneste år været mange eksempler på kæntringsulykker med hundredvis af døde bådflygtninge i Middelhavet, og det vurderes ifølge artiklen ”Kan menneskesmuglere stoppes med mere kontrol?” (se kilder), at ca. 20.000 mennesker er druknet på vej mod Europa de seneste 20 år.
Også i Rio Grande-floden på grænsen mellem USA og Mexico er der eksempler på migranter, der drukner under forsøget på at rejse illegalt ind i USA, og der er eksempler på migranter, der bliver efterladt i ørkenen undervejs til grænsen og dør af tørst.

Hvad sker der med de overlevende?

Menneskesmuglerne sørger typisk for, at de illegale migranter rejser uden legitimationspapirer eller andre dokumenter, der kan afsløre deres rejserute. Så migranterne ankommer typisk til det land, de er blevet smuglet ind i, uden papirer og ofte også uden viden om det nye land, hverken med hensyn til kultur, sprog eller landets love. De er sårbare og udsatte for udnyttelse, fordi de ofte er i et gældsafhængighedsforhold til menneskesmuglerne.
Andre er mere heldige og kan ved ankomsten få hjælp af andre migranter af samme nationalitet. Nogle søger asyl, og blandt disse får en del opholdstilladelse. Mange sidder dog længe i lejre og centre i f.eks. Italien, Grækenland og Spanien under barske forhold, og får de afslag på asyl og sendes ud af landet, er de ofte dybt forgældede og dermed fattigere end nogensinde. Nogle går under jorden, når de får afslag på asyl og forsøger at komme videre til et andet land. Især i Sydeuropa er der et stort illegalt jobmarked, hvor illegale indvandrere arbejder under barske vilkår og til meget lave lønninger inden for f.eks. byggebranchen og landbruget.

Hvordan hænger menneskesmugling sammen med andre former for kriminalitet?

En del af de kriminelle netværk, der smugler mennesker, bruger de samme ruter til at smugle f.eks. narko eller våben. Menneskesmugling er ofte også koblet til sager om menneskehandel, slaveri, prostitution, dokumentfalsk, bestikkelse og lign. Det fremgår bl.a. af en artikel i Politiken den 18. oktober 2014 (se kilder). I artiklen siger lederen af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC): ”Det er ikke bare min vurdering, men det internationale politisamfunds vurdering, at det er blevet en forretning, som ligger på linje med narkotikasmugling. Det er en af de største indtægtskilder inden for organiseret kriminalitet.”
Ofte har den illegale indvandrer kun betalt for en del af transporten, og i nogen tilfælde har smuglerorganisationen lagt ud for hele betalingen af transporten. Når den illegale indvandrer kommer frem til bestemmelseslandet, tvinges han eller hun ofte til at involvere sig i kriminelle aktiviteter, for eksempel prostitution, narkotikasmugling, tiggeri og sort arbejde for at betale af på sin gæld. Undertiden er de illegale indvandrere ikke kun udsat for økonomisk udnyttelse, men også udsat for seksuel udnyttelse, vold og mishandling samt andre brud på deres fundamentale menneskerettigheder. På trods af dette er mange indvandrere tøvende over for at anmelde forbrydelser begået mod dem til de lokale myndigheder, fordi de er bange for repressalier fra menneskesmuglernes side.

Hvor stort er menneskesmuglernes udbytte?

Da menneskesmuglerne tjener deres penge ulovligt, er det svært at afgøre, hvor stor fortjenesten er. Generelt stiger priserne, når presset for at komme over en bestemt grænse øges. Således kan flygtninge fra Syrien, hvorfra millioner af mennesker er flygtet de senere år på grund af krig, fortælle, at prisen for at komme fra Syrien til et sikkert land i Europa kan være 10.000 euro eller mere. Samme pris nævnes i artiklen ”Immigranter er også en forretning” i Information den 16. juni 2014 (se kilder) for rejsen fra f.eks. en landsby i Ghana eller Nigeria til Europa. I samme artikel nævnes en vurdering fra Dansk Flygtningehjælp, som lyder på, at alene transporten af migranter over Middelhavet fra Libyen til Italien er en forretning til langt over 100 millioner dollars om året.
Migrationsforskere kan se tendenser til, at priserne stiger i takt med, at grænsekontrollen øges, og menneskesmuglernes risiko for at blive afsløret og straffet derfor også stiger. Migrationsforsker Helle Stenum vurderer i en artikel i Politiken den 18. oktober 2014 (se kilder), at menneskesmugling i dag en langt større forretning end tidligere, blandt andet fordi det er blevet sværere at komme til Danmark og andre EU-lande: ”Organiserede menneskesmuglere opererer efter almindelige markedsmekanismer. Jo flere der vil ind, og jo mere risikofyldt det bliver, jo højere bliver prisen, for man er afhængig af smuglernes netværk.”