Baggrund om landminer

Citat
Landminer er blinde våben, der ikke kan skelne en soldats fod fra foden på en gammel kvinde, der er ude for at samle brænde. Landminerne anerkender ingen våbenhvile og, lang tid efter at kamphandlingerne er stoppet, kan de lemlæste eller dræbe børnene eller børnebørnene til de soldater, der udlagde minerne.
Human Rights Watch

Hvad er en landmine?

En landmine er en sprængladning, der er konstrueret til at eksplodere, når den bliver udsat for tryk – eksempelvis fra en fod eller et bilhjul. Våbnet bliver oftest placeret på jorden eller lige under jordoverfladen. Typisk inddeler man landminer i to kategorier:

· Panserminer: Disse miner har til formål at beskadige eller destruere køretøjer. Ældre panserminer udløses, når de bliver udsat for tryk fra køretøjets hjul. Nyere udgaver af panserminer kan være udstyrede med elektroniske sensorer, så minen sprænger, når et køretøj blot er i nærheden.

· Antipersonelminer: Disse miner er typisk mindre kraftige end panserminer og har til formål at dræbe eller skade soldater. Antipersonelminer kan placeres manuelt, men kan også kastes ud fra fly eller køretøjer.

Hvornår er landminer blevet anvendt?

Simple udgaver af de landminer, vi kender i dag, blev allerede anvendt under Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865), skriver tidsskriftet Historie i artiklen “Krudtgal general opfandt landminen” (se kilder). Men først under Anden Verdenskrig (1939-1945) blev landminer brugt i stor stil – med henblik på at skade både fjendens soldater og køretøjer. De blev anvendt af alle krigens parter. Mange steder i verden ligger der stadig miner fra Anden Verdenskrig.

Siden er landminer igen og igen blevet anvendt i internationale krige, konflikter og borgerkrige verden over.

Hvor ofte bliver landminer anvendt i dag?

Brugen af landminer har de seneste årtier været faldende, fremgår det af rapporten ”Landmine Monitor 2017” (se kilder), der bliver udgivet af International Campaign To Ban Landmines – en paraplyorganisation for en række organisationer, der rydder landminer og dokumenterer udbredelsen af miner.

Det skyldes ikke mindst, at 164 af verdens lande har underskrevet Ottawa-traktaten, som er en international aftale, der forbyder underskriverne at bruge landminer. Mere om den aftale senere.

Der bliver dog stadig lagt nye landminer ud. I dag lægges de fleste landminer af ikkestatslige militære grupper såsom Islamisk Stat, og det kan være vanskeligt at få kendskab til det reelle omfang af brugen af landminer. Siden 2015 er der særligt lagt nye landminer i lande, som er plaget af borgerkrig, såsom Syrien, Myanmar, Ukraine, Afghanistan og Yemen. Det fremgår af rapporten ”Landmine Monitor 2017”.