Landminer

Artikel type
faktalink
bibliotekar Erling Pedersen, DBC. 1997
Main image
Diana, prinsesse af Wales, taler med landmineofre under sit besøg i Angola. 31. august 1997.
Diana, prinsesse af Wales, taler med landmineofre under sit besøg i Angola. 31. august 1997.
Foto: Juda Ngwenya/Scanpix

Den norske Nobel-komite tildelte den 10. oktober 1997 Nobels Fredpris for 1997, i to lige store dele, til The International Campaign to Ban Landmines (ICBL - Den Internationale Kampagne mod Landminer) og til kampagnens koordinator Jody Williams for deres indsats for et forbud mod og rydning af antipersonelminer.

Introduktion til landminer

Landminer er blinde våben, der ikke kan skelne en soldats fod fra foden på en gammel kvinde, der er ude for at samle brænde. Landminerne anerkender ingen våbenhvile og, lang tid efter at kamphandlingerne er stoppet, kan de lemlæste eller dræbe børnene eller børnebørnene til de soldater, der udlagde minerne
Human Rights Watch

Fokus på landminer

I efteråret 1997 var der tre ting, der var med til at trække mediernes søgelys ind på det verdensomspændende problem, som landminer udgør mod menneskeheden:

  1. Vedtagelsen af et internationalt total forbud mod landminer på en minekonference i Oslo d. 17. september 1997.
  2. Uddelingen af Nobels Fredspris 1997 til en kampagne mod landminer og dens koordinator d. 10. oktober.
  3. Prinsesse Dianas tragiske død ved et biluheld d. 31. august 1997.

Internationalt forbud mod landminer

På en minekonference i Oslo blev en international aftale om totalforbud mod antipersonelminer vedtaget d. 17. september 1997. Teksten til traktaten blev vedtaget uden afstemning af de 90 deltagerlande, og det betyder, at dokumentet om et totalforbud mod produktion, salg og oplagring af anti-personelminer ligger klar til underskrift af verdens lande i Ottawa, Canada i december 1997 (2)

Hverken USA, Rusland, Kina eller Indien ville i september 1997 afgive løfte om at underskrive forbudet (3)

Nobels fredspris 1997

Den norske Nobel-komite tildelte d. 10. oktober 1997 Nobels Fredpris for 1997, i to lige store dele, til The International Campaign to Ban Landmines (ICBL - Den Internationale Kampagne mod Landminer) og til kampagnens koordinator Jody Williams for deres indsats for et forbud mod og rydning af antipersonelminer.

I begrundelsen hedder det bl.a.: "ICBL og Jody Williams satte en proces i gang, som i løbet af få år ændrede et forbud mod antipersonelminer fra ide til gennemførlig virkelighed. Konventionen, som vil blive underskrevet i Ottawa til december, er i høj grad resultatet af deres vigtige arbejde." (4)  

Nogle timer efter udpegningen af modtagerne af fredsprisen meddelte Ruslands præsident Jeltsin, at Rusland er parat til at underskrive forbudet mod landminer (5)

Prinsess Dianas betydning

Indsatsen for at forbyde landminer blev meget synlig efter prinsesse Dianas død d. 31. august 1997. Prinsessen havde støttet landminekampagnen, og med hendes indsats mod antipersonelminer blev kampagnen også en hjertesag for mange vestlige regeringer.

Efter prinsesse Dianas død blev medierne fyldt med billeder af prinsessen, som trøstede ofrene for miner i Angola og Bosnien Efter prinsesse Dianas død blev medierne fyldt med billeder af prinsessen, som trøstede ofrene for miner i Angola og Bosnien (6)

Problemet med landminer

  • Millioner af antipersonelminer ødelægger tilværelsen for mennesker i Afrika, Asien, Europa og Latinamerika. Hver måned bliver der dræbt 800 og lemlæstet 1.200 af landminer, i alt 2.000 ofre pr. måned. I gennemsnit svarer det til at der bliver et menneske dræbt eller såret for hver 20. minut. De fleste ofre er civile, der bliver ramt efter at kamphandlingerne er overstået (7)
  • Når antipersonelminer først er lagt ud, kan de forblive aktive i op til 50 år. Det vil sige at landminer, som udlægges i dag, kan dræbe og lemlæste mennesker i midten af næste århundrede (8)
  • For hver mine der i dag bliver demonteret, bliver 20 nye udlagt. I 1994 blev der fjernet ca. 100.000 landminer og udlagt 2 millioner (7)
  • Antipersonelminer koster mellem 20 kr. og 200 kr. Prisen for at neutralisere dem svinger mellem 2.000 kr. og 7.000 kr. (7)
  • Næsten en trediedel af mineofrene får mindst et af lemmerne amputeret. I USA er der én amputeret pr. 22.000 indbyggere. I Cambodia er der én amputeret pr. 384 indbyggere. Angola har med én amputeret pr. 334 indbyggere, det højeste antal amputerede pr. indbyggere i hele verden. Ca. 1,5 procent af Angolas befolkning er blevet såret af miner eller ueksploderet ammunition (1)
  • Udover lidelserne for dem der bliver ramt af landminerne er konsekvenserne af landminerne vidtrækkende. Frugtbar landbrugsjord mineres med fejlernæring, sult og hungersnød til følge. Når selve jorden er skændet og ødelagt er det svært at sætte en bæredygtig udvikling i gang, som kan få landet på fode igen. Miner langs veje og stier forhindrer flygtninge i at nå hjem til deres eget land, vanskeliggør nødhjælp i at nå frem og ødelægger samfundets infrastruktur. Sundhedsvæsenet belastes. Samfundet går glip af arbejdskraft (8)  

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Anti-personnel land mines and explosive remnants of war: The International Committee of the Red Cross (ICRC). Fuldtekst, engelsk tekst.
Et godt overblik over landmineproblematikken, der løbende opdateres. En række aspekter af landminer beskrives, som fx definitioner, brug og misbrug, medicinske konsekvenser, truslen mod freden, minerydning, lovgivning og kampagnen mod landminer. Oversigten afsluttes med en liste over anvendte kilder.

Hidden Killers: The global Landmine Crisis: Report to the U.S. Congress on the problem with uncleared landmines and the U.S. strategy for demining and landmine control / Office of the International Security and Peacekeeping Operations, United States Department of State, Bureau of Political-Military Affairs. 61 sider, 3 bilag. - Fuldtekst, engelsk tekst. Rapport på U.S. State Department: Bureau of Political-Military Affairs' MineWeb, der bygger på data indhentet i december 1993 fra amerikanske ambassader verden over om landminesituationen i værtslandene, og gennemgår en række forskellige aspekter af landminer.

Landmines must be stopped.The International Committee of the Red Cross (ICRC). - 1. september 1995. - Extract. Fuldtekst, engelsk tekst.
Hovedparten af teksten i denne 68 siders store publikation er hentet fra "Landmines: Times for Action", som blev trykt i 1994. Teksten, der er opdateret til konference i Vienna i september 1995 giver et overblik over problemerne med antipersonelminer og præsenterer information om hvorfor og hvordan disse våben bliver brugt, minerydningsteknikker og FN-aktiviteter samt Røde Kors' holdning til problemerne.

Nobels Fredspris 1997: International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og Jody Williams / Det Norske Nobelinstitut. - 10. oktober 1997. Fuldtekst, Norsk tekst.

Der er link til den fulde ordlyd af Nobelkomíteens begrundelse for tildelingen af Nobels Fredspris 1997.

Kilder

  1. Land mines: A deadly Legacy / Human Rights Watch. Citatet er gengivet i FNs database over landminer og oversat fra engelsk herfra. http://www.un.org/Depts/dha/mct/quotes.htm
  2. Brun, Henrik: Mineforbud vedtaget uden USA. - Information. - 1997-09-18.
  3. Tygesen, Peter: USA under pres efter fredspris. - Information. - 1997-10-10.
  4. Nobels Fredspris 1997: International Campaignn to Ban Landmines (ICBL) og Jody Williams / Det Norske Nobelinstitut. 10. oktober 1997. Fuldtekst, Norsk tekst.
    http://www.nobel.no/97nor.html
  5. Justsen, Klaus: Jeltsin støtter mineforbud / Klaus Justsen, Thomas Heine. - Jyllands-posten. - 1997-10-11.
  6. Mellgren, Doug: Nobelpris til en krudttønde. - Aktuelt. - 1997-10-11.
  7. United Nations Deming Database: Fact Sheets: Land Mine Facts.
    http://www.un.org/Depts/dha/mct/facts.htm
  8. Antipersonelminer: en trussel mod børn / Redaktion: Niels Hartmann. - Udgivet af Dansk UNICEF Komite, 1995. 48 sider

Landminer

Hvad er en landmine?

En landmine er en sprængstof-indretning, der er konstrueret til at eksplodere ved tilstedeværelsen af eller kontakt med en person eller et køretøj. Landminen er placeret under, oven på eller tæt over jordoverfladen eller andre overfladearealer. Antændingen kan ske ved at en tråd brydes eller berøres, ved et tryk fra fx et menneskes fod eller ved at elektroniske sensorer eller optiske og seismiske tændsatser aktiveres. Aktiveringen kan fx ske ved at en elektronisk minedetektor føres over minen, ved rystelser i jorden et stykke fra minen eller ved lyspåvirkninger i forbindelse med afskrabning af jord over minen (1,2)

Hvilke typer landminer findes der?

Der er to hovedtyper af landminer, opdelt efter hvem de er rettet imod: infanteriminer og panserminer.

Infanteriminer er rettet mod mennesker og kaldes også antipersonelminer. Antipersonelminer indeholder mellem 10-250 gram sprængstof og sprænger i luften ved tryk på mellem 0,5 til 50 kilo.

Panserminen eller antitankminen er rettet mod køretøjer og sprænger først i luften ved et langt tungere pres på trykfladen og indeholder mere sprængstof end antipersonelminen.

Normalt indeholder antitankminer mellem 2 og 9 kilo sprængstof, og de sprænger i luften ved tryk på mellem 100 og 300 kilo (1)  

Hvilke typer af antipersonelminer findes der?

Antipersonelminer kan opdeles i to mere eller mindre adskilte kategorier:

  1. Eksplosionsminer som fx trædeminer og sommerfugleminer.
  2. Fragmentationsminer, der kan opdeles i tre undergrupper:
    • Stavminer.
    • Retningsbestemte fragmentationsminer.
    • Springminer (1).

Hvordan fungerer eksplosionsminer?

Eksplosionsminer ligger enten på eller under jordoverfladen eller andre overflader. Minerne eksploderer når de udsættes for tryk, og deres effektivitet afhænger af den lufttryksbølge eksplosionen medfører. Yderligere skader kan ske ved at snavs og jord trænges ind i offeret (1)

Hvad er en trædemine?

Trædeminer, der er den hyppigst anvendte form for landminer, er et eksempel på en eksplosionsmine. Trædeminer kan bringes til sprængning ved en let berøring med en fod, og den efterfølgende eksplosion kan dræbe eller såre offeret meget alvorligt. Som eksempel på en trædemine kan nævnes den sovjetiske PMN antipersonelmine, der også bliver kaldt "Den sorte enke". Minen indeholder 240 gram sprængstof, og vil derfor ofte være dødbringende (3)

Hvad er en sommerfuglemine?

Sommerfugleminerne er et andet eksempel på en eksplosionsmine. Sommerfugleminerne bliver spredt med helikoptere eller skydes ud med kanoner og er konstrueret til at svæve ned på jorden uden at eksplodere. På grund af minernes spændende ydre tiltrækker de ofte børn, der samler dem op.

Den ene af minens "vinger" indeholder flydende sprængstof. Når minen udsættes for et tryk, kommer sprængstoffet i forbindelse med tændsatsen, og minen eksploderer. Selv om sprængladningen ikke er særlig stor, er den stor nok til at sprænge et barns hånd af.

Sommerfugleminerne er blevet spredt i hundrede tusindvis i Afghanistan under krigen (3)

Hvordan fungerer en fragmentationsmine?

Når en fragmentationsmine eksploderer, slynges metalsplinter eller stålkugler ud i en radius på mellem 10 og 50 meter med en hastighed, der er ca. det dobbelte af en kugles fart. Fragmenterne fremkalder stiksår, blindhed og død (1)

Hvad er en stavmine?

Stavminerne er et eksempel på en fragmentationsmine, der blev udviklet under Anden Verdenskrig. Minen består af en armeret jernbeholder, der er sat på en stav for at hæve den op over jorden. De bliver oftest bragt til sprængning af en snubletråd. Skarpe metalsplinter slynges ud i en radius på op til 100 meter. Alle i en radius af 25 meter vil sandsynligvis blive dræbt. Stavminerne har været meget brugt i Cambodja (3)

Hvad er en retningsbestemt fragmentationsmine?

Disse miner sender små fragmenter ud i en forudbestemt retning. Den mest almindelige type af disse miner er Claymore-minen, som USA introducerede i i sin nuværende form i 1960.

Claymore-minen slynger 700 stålkugler op i luften i en bue på 60 grader. Minen kan være dødbringende i en radius på 50 meter og kan skade alvorligt i en radius op til 100 meter (3)

Hvad er en springmine?

Springminen, der også er en fragmentationsmine, blev udviklet under Anden Verdenskrig. Minen springer først op i mavehøjde før end den endelige eksplosion kommer. Det gør minen meget dødbringende og får metalsplinterne til at sprede sig over et meget større areal, end hvis den var eksploderet på jorden.

Et eksempel på denne minetype er den italienske Valmara 69, der blev brugt meget i det nordlige Irak. Ved eksplosion spreder den mere end 1.000 metalsplinter. Den er dødelig inden for en radius på 25 meter (3)

Hvordan har udviklingen i landminer været?

Hovedparten af landminer udviklet under og efter 2. verdenskrig blev lavet af metal. Udviklingen i mineteknologien har ført til miner, der kun består af plactikdele. Plastikminer kan ikke spores med metaldetektorer og sprængdelene kan ikke findes ved røntgenundersøgelser af ofrene for minesprængningerne.

Derudover er udviklingen gået i retning af øget følsomhed i tændsatserne og en større radius for skadevirkningen. Den nye mineproduktionsteknologi har udviklet landminer med dobbelt formål, idet de er konstrueret til at detonere både ved mennesker og køretøjer. Nogle antitankminer er således ændret, så de eksploderer ved et tryk på 7 kilo. Herved udviskes skillelinien mellem antipersonelminer og antitankminer Mineudlægningen kan i dag foregå ved at minerne bliver skudt ud med kanoner eller kastet fra fly og helikoptere. Denne form for mineudlægning gør enhver tanke om kortlægning af hvor minerne ligger illusorisk (1,2)

Hvad er intelligente miner?

Intelligente miner eller smarte miner i modsætning til dumme miner, betegner miner, der indeholder mekanismer der enten deaktiver eller ødelægger minen selv. Minerne designes til at ødelægge eller deaktivere sig selv efter en forudbestemt periode. Der er dog ueninghed om hvor pålidelige disse miner er (4)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

ICRC: International humanitarian law - treaties & documents. 

Her er der mulighed for at søge på relevante dokumenter i ICRC's database.

Kilder

  1. Anti-personnel mines: An overview / The International Committee of the Red Cross (ICRC). - 1. August 1997. Fuldtekst, engelsk tekst.
    http://www.icrc.org/unicc/icrcnews.nsf/c1256212004ce24e4125621200524882/ 463505ceac46745a41256502002b9b56?OpenDocument
  2. Rehof, Lars Adam: Terorrens cost-benefit kalkuler. - Information. - 1996-04-01.
  3. Antipersonelminer: en trussel mod børn / Redaktion: Niels Hartmann. - Udgivet af Dansk UNICEF Komite, 1995. 48 sider.
  4. http://www.oneworld.org/scf/landmin.html