landminerydder
Landminerydder i Columbia.
Foto: Raul Arboleda / Scanpix

Landminer

journalist Mikkel Danielsen, Bureauet, november 2018.
Top image group
landminerydder
Landminerydder i Columbia.
Foto: Raul Arboleda / Scanpix
Main image
Diana, prinsesse af Wales, taler med landmineofre under sit besøg i Angola. 31. august 1997.
Diana, prinsesse af Wales, taler med landmineofre under sit besøg i Angola. 31. august 1997.
Foto: Juda Ngwenya/Scanpix

Indledning

I gennemsnit bliver et menneske dræbt eller lemlæstet af en landmine hver eneste time. Minerne er ofte levn fra blodige borgerkrige, men de fortsætter med at skabe død og ødelæggelser længe efter, at krigene er afsluttet. Ofte er det civile, ikke soldater, der bliver såret eller dræbt af landminerne. Børn kan støde på landminer, når de leger, og voksne kan f.eks. ramme en mine, når de genopdyrker deres marker efter krigens afslutning.

I dag har de fleste af verdens lande forbudt brugen af landminer, og mineryddere verden over arbejder på at destruere dem. Men det er en langvarig og vanskelig opgave at uskadeliggøre alle minerne, ikke mindst fordi der stadig lægges miner ud i krigshærgede lande som Syrien, Myanmar, Ukraine, Afghanistan og Yemen. Man regner med, at der stadig findes mere end 100 millioner aktive landminer spredt rundt om i 61 forskellige lande.

 

I 2018 har nødhjælpsorganisationen Folkekirkens Nødhjælp fokus på rydningen af landminer. Her fortæller protektor for Folkekirkens Nødhjælp H.K.H. Prinsesse Marie om, hvordan miner dræber og skader børn og voksne i udviklingslande.

Artikel type
faktalink

Baggrund om landminer

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om landminer
Landminer er blinde våben, der ikke kan skelne en soldats fod fra foden på en gammel kvinde, der er ude for at samle brænde. Landminerne anerkender ingen våbenhvile og, lang tid efter at kamphandlingerne er stoppet, kan de lemlæste eller dræbe børnene eller børnebørnene til de soldater, der udlagde minerne.
Human Rights Watch

Hvad er en landmine?

En landmine er en sprængladning, der er konstrueret til at eksplodere, når den bliver udsat for tryk – eksempelvis fra en fod eller et bilhjul. Våbnet bliver oftest placeret på jorden eller lige under jordoverfladen. Typisk inddeler man landminer i to kategorier:

· Panserminer: Disse miner har til formål at beskadige eller destruere køretøjer. Ældre panserminer udløses, når de bliver udsat for tryk fra køretøjets hjul. Nyere udgaver af panserminer kan være udstyrede med elektroniske sensorer, så minen sprænger, når et køretøj blot er i nærheden.

· Antipersonelminer: Disse miner er typisk mindre kraftige end panserminer og har til formål at dræbe eller skade soldater. Antipersonelminer kan placeres manuelt, men kan også kastes ud fra fly eller køretøjer.

Hvornår er landminer blevet anvendt?

Simple udgaver af de landminer, vi kender i dag, blev allerede anvendt under Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865), skriver tidsskriftet Historie i artiklen “Krudtgal general opfandt landminen” (se kilder). Men først under Anden Verdenskrig (1939-1945) blev landminer brugt i stor stil – med henblik på at skade både fjendens soldater og køretøjer. De blev anvendt af alle krigens parter. Mange steder i verden ligger der stadig miner fra Anden Verdenskrig.

Siden er landminer igen og igen blevet anvendt i internationale krige, konflikter og borgerkrige verden over.

Hvor ofte bliver landminer anvendt i dag?

Brugen af landminer har de seneste årtier været faldende, fremgår det af rapporten ”Landmine Monitor 2017” (se kilder), der bliver udgivet af International Campaign To Ban Landmines – en paraplyorganisation for en række organisationer, der rydder landminer og dokumenterer udbredelsen af miner.

Det skyldes ikke mindst, at 164 af verdens lande har underskrevet Ottawa-traktaten, som er en international aftale, der forbyder underskriverne at bruge landminer. Mere om den aftale senere.

Der bliver dog stadig lagt nye landminer ud. I dag lægges de fleste landminer af ikkestatslige militære grupper såsom Islamisk Stat, og det kan være vanskeligt at få kendskab til det reelle omfang af brugen af landminer. Siden 2015 er der særligt lagt nye landminer i lande, som er plaget af borgerkrig, såsom Syrien, Myanmar, Ukraine, Afghanistan og Yemen. Det fremgår af rapporten ”Landmine Monitor 2017”.

Faren ved landminer

Print-venlig version af dette kapitel - Faren ved landminer

Hvorfor er landminer så farlige og skadelige?

Landminer skelner ikke mellem militære mål og civile personer. De kan lige så vel dræbe eller lemlæste børn, der leger i græsset, som soldater, der kæmper under en borgerkrig. De er billige at producere og lette at sprede over et større område, men meget dyre og vanskelige at fjerne, skriver Folkekirkens Nødhjælp– en af de danske organisationer, der støtter rydning af landminer– i artiklen “Kampen mod landminer: Der er lang vej endnu” (se kilder).

Minerne forsvinder desuden ikke, efter at en konflikt er overstået. De bliver liggende på og i jorden og kan skabe død og lemlæstelse årtier efter en krigs afslutning.

Hvor mange bliver dræbt og såret af landminer?

I 2016 blev 8.605 mennesker dræbt eller såret af landminer, viser den seneste opgørelse fra rapporten Landmine Monitor 2017 (se kilder), som hvert år dokumenterer mine-relaterede dødsfald og udbredelsen af miner. Det er det højeste antal ramte siden 1999 og svarer til, at et menneske bliver dræbt eller såret af en landmine hver eneste time. I 2016 mistede mindst 2.000 af de ramte livet.

Civile udgør langt størstedelen af de sårede og dræbte. I 2016 var 78% af de ramte civile, og omtrent 40% af de ramte var under 18 år gamle. Ifølge støtteforeningen Danmark Mod Landminers faktaside om landminer (se kilder) er børn særligt sårbare, da de er mindre og fysisk dårligere rustede til at modstå eksplosioner fra landminer. Børn er også mere tilbøjelige til at røre og forsøge at lege med minerne, hvis de støder på dem

Ifølge Landmine Monitor skyldes det stigende antal dræbte og sårede siden 1999, at der er blevet spredt mange nye miner under borgerkrige i særligt Yemen, Afghanistan og Libyen.

Hvilke lande er mest plaget af landminer?

Der ligger stadig mere end 100 millioner aktive landminer spredt rundt om i 61 forskellige lande, fremgår det af rapporten ”Landmine Monitor 2017” (se kilder), der årligt beskriver udbredelsen af landminer. Miner er især udbredt i lande, som har været plaget af borgerkrig. ”Landmine Monitor” nævner 10 lande, hvor udbredelsen af landminer bliver betegnet som “massiv”. I disse lande er mere end 100 km2 dækket af landminer – det svarer til et område på størrelse med Københavns Kommune. De 10 lande er:

· Angola

· Chad

· Afghanistan

· Cambodja

· Thailand

· Azerbaijan

· Bosnien-Hercegovina

· Kroatien

· Tyrkiet

· Irak

Af rapporten fremgår det desuden, at det mest heftigt minerede område i verden er den koreanske demilitariserede zone på grænsen mellem Nord- og Sydkorea.