På en busterminal i den sydkoreanske by Gwangju tjekker en AI-robot passagerernes temperatur, inden de stiger ombord. Robotten kan også holde øje med, om alle har husket at tage maske på.
Foto: Yonhab / EPA Ritzau Scanpix

Kunstig intelligens

journalist Thomas Møller Larsen, iBureauet. Opdateret af journalist Vickie Westen, Bureauet, april 2018. Opdateret af journalist Lasse Skytt, januar 2021.
Top image group
På en busterminal i den sydkoreanske by Gwangju tjekker en AI-robot passagerernes temperatur, inden de stiger ombord. Robotten kan også holde øje med, om alle har husket at tage maske på.
Foto: Yonhab / EPA Ritzau Scanpix

Indledning

Kunstigt intelligente maskiner vinder frem på slagmarkerne, i trafikken, på verdens fabrikker og et utal af andre steder. Siden årtusindskiftet er udviklingen gået ekstremt hurtigt. Forskere forudser en nær fremtid, hvor vores biler kører af sig selv, og robotter udkæmper vores krige.

Nogle eksperter skønner ligefrem, at vi om få årtier vil have maskiner, der er langt klogere end os selv – et scenarie med uoverskuelige og potentielt ubehagelige konsekvenser for menneskeheden. Andre anser dog den forestilling for at være langt ude og peger på, at en biologisk hjerne er langt mere kompleks, end en computer nogensinde kan blive. Efter at have indset det store potentiale – og med de mulige udfordringer i baghovedet – tager også danske virksomheder og politikere tilløb til de store samfundsforandringer. Eksperter mener, at det er nødvendigt, hvis Danmark skal kunne klare sig i et globalt marked og fortsat være et land med velstand.

 

Professor på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) Thomas Bolander fortæller om de to overordnede former for kunstig intelligens og deres styrker og svagheder. Klippet er fra 2020.

Artikel type
faktalink

Baggrund om kunstig intelligens

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om kunstig intelligens

Hvad er kunstig intelligens?                                           

Man bruger begrebet kunstig intelligens om maskiner, der kan træffe beslutninger selvstændigt og på egen hånd udføre opgaver, som ellers kun en dyre- eller menneskehjerne kan udføre. Det kan fx være en drone, der flyver missioner selv, mens den holder øje med verden omkring sig. Men det kan også være helt hverdagsnære tjenester som HBO eller Netflix, der kommer med filmforslag på baggrund af, hvad vi tidligere har set.

Eksperterne er dog ikke altid enige om, hvornår en maskine er kunstigt intelligent. Thomas Bolander er forsker i kunstig intelligens på Danmarks Tekniske Universitet. I artiklen “Intelligente maskiner indtager verden omkring os” fra Prosabladet (se kilder) forklarer han: “Intelligente maskiner indtager verden omkring os (…) Hver gang man får en computer til at løse en opgave, der tidligere var forbeholdt mennesker, vil man i udgangspunktet sige, at dét er kunstig intelligens. Men grænsen for, hvad der er kunstig intelligens, og hvad der ikke er, forandrer sig over tid. Fx mente man i sin tid, at de første regnemaskiner var intelligente – det mener man ikke i dag.”

I dag vil man ikke bruge begrebet kunstig intelligens om maskiner eller robotter, der agerer ud fra forprogrammerede datasæt. En robot kan kun udføre de opgaver, den bliver sat til, ligesom en maskine på en fabrik, men den kaldes kunstigt intelligent, når den kan genkende mønstre og lære sig selv nye ting, ifølge Thomas Bolander. Han uddyber, at det først var i 1980’erne, da teknologien havde udviklet sig yderligere, at man begyndte at tale om forskellige former for kunstig intelligens.

Hvilke former for kunstig intelligens arbejdes der på at udvikle?

Der arbejdes på mange forskellige former for kunstig intelligens, og det kan være svært at skelne mellem de forskellige begreber. Her er nogle af de mest anvendte:

  • Machine learning: Når man udvikler en algoritme i en maskine, der kan analysere data, som den kan lære fra, kaldes det machine learning – på dansk maskinlæring. Maskinen bruger analyserne til at forudsige eller gætte på udfald af noget i den virkelige verden.
  • Robotter: Vi har længe haft robotter, som for alvor kom frem i produktionsvirksomheder under industrialiseringen. Det er en klassisk måde at forstå robotter som maskiner, der kan flytte sig rundt i den fysiske verden, men det kan også være en virtuel robot, der sørger for, at en computer slukker af sig selv, hvis den ikke bruges. Robotter kategoriseres typisk ikke under kunstig intelligens, men man kan indføre kunstig intelligens i en robot.
  • Robotics: Den teknologi, der indgår i og styrer en robot, kaldes robotics eller på dansk ‘robotteknologi’. Begrebet dækker over teknologi, der kan anvendes til at designe, fremstille og styre robotter. Det forventes, at robotics kommer til at erstatte mange job i fremtiden, bl.a. inden for kundeservice (læs mere under afsnittet “Hvilken betydning har udbredelsen af kunstig intelligens for menneske og samfund?”).

Udviklingsarbejdet udføres af tusinder af ingeniører og forskere over hele verden på universiteter, i store IT-virksomheder som Google og IBM, hos våbenproducenter, bilproducenter, flyproducenter, robotproducenter og mange andre steder.

Indslag fra DR 21 Søndag fra 2016 med overblik over kunstig intelligens, herunder udviklingen indtil da samt Alpha Go, Deep Blue, Siri-Kommissionen, jobmarkedet og fremtidsperspektiver.

Hvilke overordnede opfattelser af kunstig intelligens findes der?

Generelt er der to fløje inden for opfattelsen af intelligens:

  • ‘Den klassiske fløj’ mener, at intelligens alene knytter sig til, hvor gode vi er til at løse komplekse kognitive problemer – det vil sige en persons mentale evner, fx logisk sans og matematik.
  • ‘Den alternative fløj’ definerer intelligens bredere og relaterer også intelligens til den enkelte persons interesser og færdigheder, hvilket også indbefatter fysiske evner. En færdighed er ikke noget, man er født med, men noget, man har lært – det kan fx være, at man er god til at spille musik eller til at bevæge sig.

Det fremgår af artiklen “Hvad er intelligens?” fra videnskab.dk (se kilder).

Hvordan har udviklingen af kunstig intelligens været fra begyndelsen og frem til i dag?

Udviklingen af kunstig intelligens startede i 1956 på Dartmouth College i USA, hvor en gruppe amerikanske computeringeniører besluttede at udvikle en ny generation af intelligente computere. De var de første til at anvende begrebet ‘kunstig intelligens’ (på engelsk: artificial intelligence eller AI). Ingeniørerne havde en enorm selvtillid og troede, at de hurtigt kunne bygge en kunstig intelligens, der mindede om et menneskes intelligens. Forskerne formåede imidlertid kun at bygge computerprogrammer, der kunne løse matematiske problemer. Og fordi udviklingen gik meget langsommere end først antaget, fik forskningen i kunstig intelligens et dårligt ry i 1970’erne og 1980’erne, og i flere årtier blev der ikke brugt ret mange penge på at udvikle kunstig intelligens.

Frem mod år 2000 begyndte forskningen dog at slå igennem internationalt, men med et helt andet fokus end hidtil. Håbet om en menneskelignende kunstig intelligens trådte i baggrunden. I stedet begyndte ingeniørerne at bygge ultra-specialiserede former for kunstig intelligens, som kun kunne udføre klart afgrænsede opgaver. Til gengæld kunne de udføre disse opgaver meget bedre end mennesker, og udviklingen førte til en række opsigtsvækkende resultater. Bl.a. vandt IBM’s supercomputer Deep Blue i 1997 et spil skak over den daværende verdensmester, russeren Garri Kasparov. Et andet opsigtsvækkende resultat kom i 2005, da det lykkedes forskere ved Stanford Universitet i USA at bygge en computer, der – uden hjælp fra en menneskelig chauffør – kunne styre en bil igennem en ørkenvej på 211 kilometer. I 2011 vandt IBM’s supercomputer Watson et spil Jeopardy over verdens hidtil to bedste Jeopardy-spillere, Brad Rutter og Ken Jennings.

Endelig lykkedes det i 2017 Google DeepMinds program AlphaGo Zero at lære sig selv det kinesiske brætspil Go, som er kendt for at være mere avanceret end skak. I en typisk spilposition har det 180 flere trækmuligheder end skak i gennemsnit. AlphaGo Zero slår sine forløbere, fordi programmet er startet med en såkaldt ‘blank tavle’, som betyder, at den ikke har fået nogle strategier givet på forhånd. Efter tre dage og 4,9 millioner spil mod sig selv har den lært, hvad der gør, at den vinder eller taber. Der er store forventninger til teknologien bag AlphaGo, fordi man efter udviklingen af supercomputeren Watson fandt andre måder at anvende teknologien på, herunder diagnosticering af forskellige kræftformer (se kilder).

Hvor intelligent er nutidens kunstige intelligens?

Man er stadig meget langt fra at udvikle en kunstig intelligens, der ligner menneskers intelligens. Det grundlæggende, der adskiller kunstig intelligens fra mennesker, er vores bevidsthed og evne til at tænke abstrakt. Det diskuteres stadig, om en såkaldt ‘stærk kunstig intelligens’, der har intelligens af samme karakter og dybde som mennesket, overhovedet er mulig. Til gengæld er man nået meget langt med at udvikle ‘svag kunstig intelligens’, som kan udføre klart definerede opgaver bedre end mennesker. I dag findes der således biler, der kan køre af sig selv, fly, der kan flyve selv, computere, som kan forstå tale og meget mere.

Henrik Gordon Petersen forsker i robotics ved Mærsk McKinney Møller Instituttet. I artiklen “Intelligente maskiner indtager verden omkring os” fra Prosabladet gør han status over den form for kunstig intelligens, der kan få maskiner til at bevæge sig rundt i den fysiske verden: “Vi er nået dertil, hvor kunstig intelligens kan reagere på simpelt sensor-input på en autonom måde. Hvis man skal sammenligne med dyreriget, er vi omkring insektniveau.” (se kilder).

Ordet autonom betyder i denne kontekst, at en maskine udfører opgaver på egen hånd og ikke bliver styret af mennesker. Maskinerne bruger forskellige ‘sanser’ – såsom radar, kameraer eller laser – til at tegne et fintmasket 3D-billede af deres omverden, præcis ligesom mennesker og dyr gør.

Udbredelse og anvendelse af kunstig intelligens

Print-venlig version af dette kapitel - Udbredelse og anvendelse af kunstig intelligens
Brugen af droner til krigsførelse vil stige.
Brugen af droner til krigsførelse vil stige.
Foto: Jeff Topping

Hvor vinder kunstig intelligens frem i samfundet?

En af de vigtigste tendenser i udviklingen af kunstig intelligens er maskiner, der navigerer i den fysiske virkelighed helt af sig selv – en teknologi, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Fx har mineselskabet Rio Tinto i Australien fem gigantiske computerstyrede Komatsu-trucks til at køre rundt, som er i stand til at transportere omkring 300 ton uden chauffører. Og på de danske sygehuse bliver selvstyrende transportrobotter i mandshøjde efterhånden et mere almindeligt syn.

Også i udviklingen af personbiler har denne teknologi stort potentiale. Google har fx bygget et computersystem, som kan få en Toyota til at køre helt af sig selv. Bilerne har allerede tilbagelagt mere end fem millioner kilometer i flere amerikanske stater. I maj 2014 gik Google skridtet videre med fremvisning af prototypen på en ny bil, som hverken har rat eller bremsepedal. Der findes i dag mange biler på markedet fra forskellige producenter, som kan genkende fodgængere, dyr og trafikskilte, og som kan bremse og parkere selv. I den danske trafik har der siden 2013 været Mercedes E- og S-modeller, som kan hjælpe med at navigere mere sikkert på motorvejene. Ved hjælp af radar og kameraer kan bilerne fx registrere og forberede sig på huller i vejen og beskytte passagerer mod eventuelle sammenstød med andre biler. Siden juli 2017 er det blevet muligt at søge om tilladelse til at testkøre førerløse biler herhjemme, med krav om at der skal sidde en passager, som kan overtage rattet, hvis det bliver nødvendigt. Danmarks Tekniske Universitet (DTU har efterfølgende testet en førerløs bus som transportmiddel for ansatte og studerende på universitetets område (se kilder).

Samme udvikling finder sted inden for passagerfly. I januar 2014 sendte Google et førerløst passagerfly fra San Francisco International Airport til Los Angeles International Airport, og Astraea – en sammenslutning af nogle af verdens største flyproducenter – har fået et førerløst passagerfly til at flyve 800 kilometer via kunstig intelligens.

Også på fabrikkerne vinder kunstig intelligens frem. I dag er mange af nutidens bil- og elektronikfabrikker således stort set ubemandede. Virksomhederne kan købe robotarme, der er forbundet med kamerasystemer, som kan skelne mellem mange forskellige objekter, og som er i stand til at lære af deres fejl.

Sidst men ikke mindst begynder de intelligente teknologier også at spille en større rolle i hverdagens digitale redskaber. Apple har fx udviklet talegenkendelse-systemet Siri, der fungerer som en slags digital personlig assistent på iPhone, iPads eller computere, som man kan kommunikere med via tale. På få år har Siri undergået en væsentlig forbedring, i takt med at flere anvender systemet og fodrer det med flere spørgsmål. I en opdatering fra 2017 har Apple gjort Siri mere intelligent via ny indlæringsteknologi, der gør stemmeassistenten bedre til at forstå komplicerede sammenhænge og svare mere personligt. Samtidig er Siri blevet opdateret med en mere menneskelig stemme.

Eric Horvitz fra Microsofts forskningsafdeling spår i BBC’s artikel “Artificial intelligence: How to turn Siri into Samantha” (se kilder), at man i fremtiden vil kunne skabe talegenkendelsessystemer med personligheder, som man kan have en mere dynamisk og kontekstafhængig udveksling med. Samtidig siger han dog, at en digital assistent, der kan simulere nærværet af et menneske, er meget langt væk.

Hvordan vinder kunstig intelligens frem i moderne krigsførelse?

I 2011 sagde chefen for Israel Aerospace Industries’ droneafdeling, Tommy Silberring, til Der Spiegel (se kilder): “Fremtidens krig vil komme i to stadier. Først vil krigsførelse blive automatiseret. Dernæst vil den blive i stand til at betjene sig selv.” Og meget tyder på, han får ret. Som den verdenskendte amerikanske teknologi-journalist John Markoff beskriver det i artiklen “Robotvåben vælger selv deres ofre” bragt i Politiken i november 2014 (se kilder), bruger Storbritannien, Israel og Norge allerede kunstigt intelligente missiler og droner, der uden menneskelig styring kan udføre angreb på fjendens radaranlæg, kampvogne og skibe. Her skriver han bl.a.: “Briternes ‘fyr og glem-missiler’ af typen Brimstone kan fx selv skelne mellem kampvogne og biler og busser, ligesom de kan jage mål i et på forhånd defineret område, uden at mennesker blander sig.”

På samme måde bruger Sydkorea autonome maskingeværtårne, som kan skyde mennesker ned på egen hånd på grænsen til Nordkorea. Og en række store militærmagter udvikler nu kampfly, som skal lette, flyve missioner og lande af sig selv. Fx udvikler den amerikanske våbenproducent Northrop Grumman en intelligent drone på størrelse med et jagerfly ved navn X47B til det amerikanske forsvar. Og den engelske våbenproducent BAE Systems er i gang med at udvikle den intelligente kampdrone ved navn Taranis til det engelske forsvar.

Flere militærforskere vurderer, at fremtidens krige vil blive udkæmpet af robotter, bl.a. fordi robotter kan reagere langt hurtigere end mennesker.

Hvilke fire bølger kendetegner kunstig intelligens?

Den taiwanske datamatiker Kai-Fu Lee er anerkendt for at have defineret fire bølger inden for kunstig intelligens (på engelsk: artificial intelligence eller AI). I rapporten The Four Waves of AI (se kilder) argumenterer han for, at Kina vil have førertrøjen på i de kommende årtiers udvikling af kunstig intelligens. I de fire bølger af kunstig intelligens ser Lee forskellige fordele for henholdsvis Kina og USA.

For det første er der internet-AI, som er den type AI, vi kender, når Amazon anbefaler bøger, og når Facebook prioriterer vores nyhedsfeed. For det andet er der business-AI, som er den type AI, der bruges til at optimere forretningsprocesser. Det kan fx være AI, der bruges til at optimere lagerbeholdninger eller til at ansætte de rette medarbejdere. For det tredje er der perception-AI, som er den type AI, vi kender fra ansigtsgenkendelse og fra talende assistenter, der forstår, hvad vi siger. Og endelig er der autonom-AI, som vi kender fra selvkørende biler og autonome robotter.

I artiklen “Kina vinder AI-kapløbet” på Kommunikationsforum (se kilder) opridses Kai-Fu Lees konklusion, som lyder, at inden for fem år vil USA og Kina være nogenlunde lige langt fremme, når det handler om internet-AI og autonom-AI. USA vil være stærkest på business-AI, fordi amerikanske virksomheder er længere fremme med digitalisering af deres forretningsgange. Til gengæld vil Kina være førende på perception-AI, hvilket hænger sammen med den førnævnte tendens til, at kinesiske internetvirksomheder trækker tråde langt ind i den fysiske verden.