Kunstig intelligens

Artikel type
faktalink
journalist Thomas Møller Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2015
Main image
Arbejdet bliver overtaget af robotter på en lang række områder. De stiller os over for dilemmaer som eksperter og filosoffer har diskuteret på en konference på Osaka Universitetet i Tokyo i Japan i juni 2014.
Arbejdet bliver overtaget af robotter på en lang række områder. De stiller os over for dilemmaer som eksperter og filosoffer har diskuteret på en konference på Osaka Universitetet i Tokyo i Japan i juni 2014.
Foto: Yoshikazu Tsuno / Scanpix

Kunstigt intelligente maskiner vinder frem på slagmarkerne, i trafikken, på verdens fabrikker og et utal af andre steder. Siden årtusindskiftet er udviklingen gået ekstremt hurtigt. Mange forskerne forudser en nær fremtid, hvor vores biler kører af sig selv, og robotter udkæmper vores krige.

Nogle eksperter skønner ligefrem, at vi om få årtier vil have maskiner, der er langt klogere end os selv – et scenarie med uoverskuelige og potentielt ubehagelige konsekvenser for menneskeheden. Andre anser dog den forestilling for at være langt ude og peger på, at en biologisk hjerne er langt mere kompleks, end en computer nogensinde kan blive.

 

Kunstig intelligens

Baggrund om kunstig intelligens

Dansk forsker, Henrik Hautop Lund, arbejder med kunstigt liv og robotteknik på Edinburgh Universitetet i Skotland.
Dansk forsker, Henrik Hautop Lund, arbejder med kunstigt liv og robotteknik på Edinburgh Universitetet i Skotland.
Foto: Peter Kemp

Hvad er kunstig intelligens?

Man bruger begrebet kunstig intelligens om maskiner, der kan træffe beslutninger selvstændigt og på egen hånd udføre opgaver, som ellers kun en dyrehjerne eller en menneskehjerne kan udføre. Det kan for eksempel være en drone, der flyver missioner selv, mens den holder øje med verden omkring sig.

Eksperterne er dog ikke altid enige om, hvornår en maskine er kunstigt intelligent. Som forsker i kunstig intelligens på Danmarks Tekniske Universitet Thomas Bolander forklarer det til Prosabladet i artiklen ”Intelligente maskiner indtager verden omkring os”: ”Hver gang man får en computer til at løse en opgave, der tidligere var forbeholdt mennesker, vil man i udgangspunktet sige, at dét er kunstig intelligens. Men grænsen for, hvad der er kunstig intelligens, og hvad der ikke er, forandrer sig over tid. For eksempel mente man i sin tid, at de første regnemaskiner var intelligente – det mener man ikke i dag.” (Se kilder.)

Der arbejdes i dag på mange forskellige former for kunstig intelligens – heriblandt computersystemer, der kan navigere i et fysisk miljø og software, der kan forstå og reagere på, hvad mennesker siger. Udviklingsarbejdet udføres af mange tusinde ingeniører og forskere over hele verden på universiteter, i kæmpestore IT-virksomheder som Google og IBM, hos våbenproducenter, bilproducenter, flyproducenter, robotproducenter og mange andre steder.

Hvordan har udviklingen af kunstig intelligens været fra begyndelsen og frem til i dag?

Udviklingen af kunstig intelligens startede i 1956 på Dartmooth College i USA, hvor en gruppe amerikanske computeringeniører besluttede at udvikle en ny generation af intelligente computere. De var de første til at anvende begrebet kunstig intelligens. Ingeniørerne havde en enorm selvtillid og troede, at de hurtigt kunne bygge en kunstig intelligens, der mindede om et menneskes intelligens. Forskerne formåede imidlertid kun at bygge computerprogrammer, der kunne løse matematiske problemer. Og fordi udviklingen gik meget langsommere end først antaget, fik forskningen i kunstig intelligens et dårligt ry op gennem 1970’erne og 1980’erne. I flere årtier blev der derfor ikke brugt ret mange penge på at udvikle kunstig intelligens.

Frem mod år 2000 begyndte forskningen dog at slå igennem internationalt, men med et helt andet fokus end hidtil. Håbet om en menneskelignende kunstig intelligens trådte i baggrunden. I stedet begyndte ingeniørerne at bygge ultra specialiserede former for kunstig intelligens, som kun kunne udføre klart afgrænsede opgaver. Til gengæld kunne de udføre disse opgaver meget bedre end mennesker, og udviklingen førte til en række opsigtsvækkende resultater. Blandt andet vandt IBM’s supercomputer Deep Blue i 1997 et spil skak over den daværende verdensmester, Garry Kasparov. Et andet opsigtsvækkende resultat kom i 2005, da det lykkedes forskere ved Stanford Universitet i USA at bygge en computer, der – uden hjælp fra en menneskelig chauffør – kunne styre en bil igennem en ørkenvej på 211 kilometer. I dag er computere tæt på at være bedre til at køre bil end mennesker. Endelig vandt IBM’s nye supercomputer Watson i 2011 et spil Jeopardy over verdens hidtil to bedste Jeopardy-spillere Brad Rutter og Ken Jennings. Og siden er det gået stærkt.

Hvor intelligent er nutidens kunstige intelligens?

Man er stadig meget langt fra at udvikle en kunstig intelligens, der ligner menneskers. Til gengæld er man nået meget langt med at udvikle såkaldt svag kunstig intelligens, som kan udføre klart definerede opgaver bedre end mennesker. I dag findes der således biler, der kan køre af sig selv, fly, der kan flyve selv, computere som kan forstå tale og meget mere (læs mere under ”Anvendelse og fremtidsperspektiver”).

Henrik Gordon Petersen forsker i robotik ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. I artiklen ”Intelligente maskiner indtager verden omkring os” fra Prosabladet gør han status over den form for kunstig intelligens, der kan få maskiner til at bevæge sig rundt i den fysiske verden: ”Vi er nået dertil, hvor kunstig intelligens kan reagere på simpelt sensor-input på en autonom måde. Hvis man skal sammenligne med dyreriget, er vi omkring insektniveau.” (se kilder.)

Ordet autonom betyder i denne kontekst, at en maskine udfører opgaver på egen hånd og ikke bliver styret af mennesker. Maskinerne bruger forskellige ’sanser’ – såsom radar, kameraer eller laser – til at tegne et fintmasket 3D-billede af deres omverden, præcis ligesom mennesker og dyr gør.

Udbredelse og anvendelse

Brugen af droner til krigsførelse vil stige.
Brugen af droner til krigsførelse vil stige.
Foto: Jeff Topping

Hvor vinder kunstig intelligens frem i samfundet?

En af de vigtigste tendenser i udviklingen af kunstig intelligens er maskiner, der navigerer i den fysiske virkelighed helt af sig selv – en teknologi der kan bruges i mange forskellige sammenhænge. For eksempel har mineselskabet Rio Tinto i Australien fem gigantiske computerstyrede Komatsu-trucks til at køre rundt, som er i stand til at transportere omkring 300 ton uden chauffører. Og på de danske sygehuse er selvstyrende transportrobotter i mandshøjde begyndt at vinde frem.

Også i udviklingen af personbiler har denne teknologi store potentialer. Her har Google bygget et computersystem, som kan få en Toyota til at køre helt af sig selv. Bilerne har allerede tilbagelagt mere end en million kilometer i flere amerikanske stater. I maj 2014 gik Google skridtet videre med fremvisningen af prototypen på en ny bil, som hverken har rat eller bremsepedal. Der findes i dag mange biler på markedet fra forskellige bilproducenter, som kan genkende fodgængere, dyr og trafikskilte, og som både kan bremse og parkere selv. I den danske trafik har der siden 2013 været selvkørende Mercedes E- og S-modeller, som kan navigere sikkert på motorvejene ved hjælp af radar og kameraer.

Samme udvikling finder sted inden for passagerfly. I januar 2014 sendte Google et førerløst passagerfly fra San Francisco International Airport til Los Angeles International Airport, og Astraea – en sammenslutning af nogle af verdens største flyproducenter – har fået et førerløst passagerfly til at flyve 800 kilometer via kunstig intelligens.

Også på fabrikkerne vinder kunstig intelligens frem. I dag er mange af nutidens bil- og elektronikfabrikker således stort set ubemandede. Virksomhederne kan købe robotarme, der er forbundet med kamerasystemer, som kan skelne mellem mange forskellige objekter, og som er i stand til at lære af sine fejl.

Sidst men ikke mindst begynder de intelligente teknologier også at spille en større rolle i hverdagens digitale redskaber. Apple har for eksempel udviklet talegenkendelses-systemet Siri, der fungerer som en slags digital personlig assistent på iPhone, iPads eller computere, som man kan kommunikere med via tale. Som det beskrives i BBC’s artikel ”Artificial intelligence: How to turn Siri into Samantha”, er kommunikationen med Siri imidlertid stadig noget kunstig og begrænset. Eric Horvitz fra Microsofts forskningsafdeling spår i artiklen, at man i fremtiden vil kunne skabe talegenkendelsessystemer med personligheder, som man kan have en mere dynamisk og kontekstafhængig udveksling med. Samtidig siger han dog, at en digital assistent, der kan simulere nærværet af et menneske er meget langt væk (se kilder).

Hvordan vinder kunstig intelligens frem i moderne krigsførelse?

I 2011 sagde chefen for Israel Aerospace Industries’ droneafdeling, Tommy Silberring, til Der Spiegel: "Fremtidens krig vil komme i to stadier. Først vil krigsførelse blive automatiseret. Dernæst vil den blive i stand til at betjene sig selv.” (Se kilder.) Og meget tyder på, han får ret. Som den verdenskendte amerikanske teknologi-journalist John Markoff beskriver det i artiklen ”Robotvåben vælger selv deres ofre” bragt i Politiken i november 2014, bruger Storbritannien, Israel og Norge allerede kunstigt intelligente missiler og droner, der uden menneskelig styring kan udføre angreb på fjendens radaranlæg, kampvogne og skibe. Her skriver han blandt andet: ”Briternes ’fyr og glem-missiler’ af typen Brimstone kan for eksempel selv skelne mellem kampvogne og biler og busser, ligesom de kan jage mål i et på forhånd defineret område, uden at mennesker blander sig.” (se kilder).

På samme måde bruger Sydkorea autonome maskingeværtårne, som kan skyde mennesker ned på egen hånd på grænsen til Nordkorea. Og en række store militærmagter udvikler nu kampfly, som skal lette, flyve missioner og lande af sig selv. For eksempel udvikler den amerikanske våbenproducent Northrop Grumman en intelligent drone på størrelse med et jagerfly ved navn X47B til det amerikanske forsvar. Og den engelske våbenproducent BAE Systems er i gang med at udvikle den intelligente kampdrone ved navn Taranis til det engelske forsvar.

Mange militærforskere vurderer, at fremtidens krige vil blive udkæmpet af robotter, blandt andet fordi robotter kan reagere langt hurtigere end mennesker.