førerløs bil
Danmark skal være legeplads for førerløs teknologi, har tidligere transportminister Magus Heunicke udtalt.
Foto: Joachim Adrian / ritzau/scanpix

Kunstig intelligens

journalist Thomas Møller Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2015. Opdateret af journalist Vickie Westen, Bureauet, april 2018.
Top image group
førerløs bil
Danmark skal være legeplads for førerløs teknologi, har tidligere transportminister Magus Heunicke udtalt.
Foto: Joachim Adrian / ritzau/scanpix
Main image
Arbejdet bliver overtaget af robotter på en lang række områder. De stiller os over for dilemmaer som eksperter og filosoffer har diskuteret på en konference på Osaka Universitetet i Tokyo i Japan i juni 2014.
Arbejdet bliver overtaget af robotter på en lang række områder. De stiller os over for dilemmaer som eksperter og filosoffer har diskuteret på en konference på Osaka Universitetet i Tokyo i Japan i juni 2014.
Foto: Yoshikazu Tsuno / Scanpix

Indledning

Kunstigt intelligente maskiner vinder frem på slagmarkerne, i trafikken, på verdens fabrikker og et utal af andre steder. Siden årtusindskiftet er udviklingen gået ekstremt hurtigt. Mange forskere forudser en nær fremtid, hvor vores biler kører af sig selv, og robotter udkæmper vores krige.

Nogle eksperter skønner ligefrem, at vi om få årtier vil have maskiner, der er langt klogere end os selv – et scenarie med uoverskuelige og potentielt ubehagelige konsekvenser for menneskeheden. Andre anser dog den forestilling for at være langt ude og peger på, at en biologisk hjerne er langt mere kompleks, end en computer nogensinde kan blive.

Virksomheder og politikere tager tilløb til de store samfundsforandringer, der sker i øjeblikket. Eksperter mener da også, at det er nødvendigt, hvis Danmark skal kunne klare sig i et globalt marked og fortsat være et land med velstand.

 

Kunstig intelligens

Artikel type
faktalink

Baggrund om kunstig intelligens

Dansk forsker, Henrik Hautop Lund, arbejder med kunstigt liv og robotteknik på Edinburgh Universitetet i Skotland.
Dansk forsker, Henrik Hautop Lund, arbejder med kunstigt liv og robotteknik på Edinburgh Universitetet i Skotland.
Foto: Peter Kemp

Hvad er kunstig intelligens?

    
Man bruger begrebet kunstig intelligens om maskiner, der kan træffe beslutninger selvstændigt og på egen hånd udføre opgaver, som ellers kun en dyrehjerne eller en menneskehjerne kan udføre. Det kan for eksempel være en drone, der flyver missioner selv, mens den holder øje med verden omkring sig. Men det kan også være helt hverdagsnære tjenester som HBO eller Netflix, der kommer med filmforslag på baggrund af, hvad vi tidligere har set.
Eksperterne er dog ikke altid enige om, hvornår en maskine er kunstigt intelligent. Thomas Bolander er forsker i kunstig intelligens på Danmarks Tekniske Universitet. I artiklen ”Intelligente maskiner indtager verden omkring os” fra Prosabladet, forklarer han: ”Hver gang man får en computer til at løse en opgave, der tidligere var forbeholdt mennesker, vil man i udgangspunktet sige, at dét er kunstig intelligens. Men grænsen for, hvad der er kunstig intelligens, og hvad der ikke er, forandrer sig over tid. For eksempel mente man i sin tid, at de første regnemaskiner var intelligente – det mener man ikke i dag.” (se kilder).
I dag vil man ikke bruge begrebet kunstig intelligens om maskiner eller robotter, der agerer ud fra forprogrammerede datasæt. En robot kan kun udføre de opgaver, den bliver sat til, ligesom en maskine på en fabrik, men den kaldes kunstigt intelligent, når den kan genkende mønstre og lære sig selv nye ting, ifølge Thomas Bolander.

Der arbejdes på mange forskellige former for kunstig intelligens, og det kan være svært at skelne mellem de forskellige begreber. Her er nogle af de mest anvendte:  
•    Machine learning: Når man udvikler en algoritme i en maskine, der kan analysere data, som den kan lære fra, kaldes det machine learning – på dansk maskinlæring. Maskinen bruger analyserne til at forudsige eller gætte på udfald af noget i den virkelige verden.   
•    Robotter: Vi har længe haft robotter, som for alvor kom frem i produktionsvirksomheder under industrialiseringen. Det er en klassisk måde at forstå robotter som maskiner, der kan flytte sig rundt i den fysiske verden, men det kan også være en virtuel robot, der sørger for, at en computer slukker af sig selv, hvis den ikke bruges. Robotter kategoriseres typisk ikke under kunstig intelligens, men man kan indføre kunstig intelligens i en robot.
•    Robotics: Den teknologi, der indgår i og styrer en robot, kaldes robotics eller på dansk robotteknologi. Begrebet dækker over teknologi, der kan anvendes til at designe, fremstille og styre robotter. Det forventes, at robotics kommer til at erstatte mange job i fremtiden blandt andet inden for kundeservice (læs mere under afsnittet ” Hvilken betydning har udbredelsen af kunstig intelligens for menneske og samfund?”).

Udviklingsarbejdet udføres af mange tusinde ingeniører og forskere over hele verden på universiteter, i kæmpestore IT-virksomheder som Google og IBM, hos våbenproducenter, bilproducenter, flyproducenter, robotproducenter og mange andre steder.

 

 

Hvordan har udviklingen af kunstig intelligens været fra begyndelsen og frem til i dag? 

Udviklingen af kunstig intelligens startede i 1956 på Dartmouth College i USA, hvor en gruppe amerikanske computeringeniører besluttede at udvikle en ny generation af intelligente computere. De var de første til at anvende begrebet kunstig intelligens. Ingeniørerne havde en enorm selvtillid og troede, at de hurtigt kunne bygge en kunstig intelligens, der mindede om et menneskes intelligens. Forskerne formåede imidlertid kun at bygge computerprogrammer, der kunne løse matematiske problemer. Og fordi udviklingen gik meget langsommere end først antaget, fik forskningen i kunstig intelligens et dårligt ry op gennem 1970’erne og 1980’erne. I flere årtier blev der derfor ikke brugt ret mange penge på at udvikle kunstig intelligens.
Frem mod år 2000 begyndte forskningen dog at slå igennem internationalt, men med et helt andet fokus end hidtil. Håbet om en menneskelignende kunstig intelligens trådte i baggrunden. I stedet begyndte ingeniørerne at bygge ultraspecialiserede former for kunstig intelligens, som kun kunne udføre klart afgrænsede opgaver. Til gengæld kunne de udføre disse opgaver meget bedre end mennesker, og udviklingen førte til en række opsigtsvækkende resultater. Blandt andet vandt IBM’s supercomputer Deep Blue i 1997 et spil skak over den daværende verdensmester, Garry Kasparov. Et andet opsigtsvækkende resultat kom i 2005, da det lykkedes forskere ved Stanford Universitet i USA at bygge en computer, der – uden hjælp fra en menneskelig chauffør – kunne styre en bil igennem en ørkenvej på 211 kilometer.

Endelig lykkedes det i 2017 Google DeepMinds program AlphaGo Zero at lære sig selv det kinesiske brætspil Go, som er kendt for at være mere avanceret end skak. I en typisk spilposition har det 180 flere trækmuligheder end skak i gennemsnit. AlphaGo Zero slår sine forløbere, fordi programmet er startet med en såkaldt blank tavle, som betyder, at den ikke har fået nogle strategier givet på forhånd. Efter tre dage og 4,9 millioner spil mod sig selv har den lært, hvad der gør, at den vinder eller taber. Der er store forventninger til teknologien bag AlphaGo, fordi man efter udviklingen af supercomputeren Watson fandt andre måder at anvende teknologien på, herunder diagnosticering af forskellige kræftformer (se kilder).

Hvor intelligent er nutidens kunstige intelligens?

Man er stadig meget langt fra at udvikle en kunstig intelligens, der ligner menneskers intelligens. Det grundlæggende, der adskiller kunstig intelligens fra mennesker, er vores bevidsthed og evne til at tænke abstrakt. Det diskuteres stadig, om en såkaldt stærk kunstig intelligens, der har intelligens af samme karakter og dybde som mennesket, overhovedet er mulig. Til gengæld er man nået meget langt med at udvikle såkaldt svag kunstig intelligens, som kan udføre klart definerede opgaver bedre end mennesker. I dag findes der således biler, der kan køre af sig selv, fly, der kan flyve selv, computere, som kan forstå tale og meget mere (læs mere under ”Anvendelse og fremtidsperspektiver”).
Henrik Gordon Petersen forsker i robotics ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. I artiklen ”Intelligente maskiner indtager verden omkring os” fra Prosabladet gør han status over den form for kunstig intelligens, der kan få maskiner til at bevæge sig rundt i den fysiske verden: ”Vi er nået dertil, hvor kunstig intelligens kan reagere på simpelt sensor-input på en autonom måde. Hvis man skal sammenligne med dyreriget, er vi omkring insektniveau.” (se kilder).
Ordet autonom betyder i denne kontekst, at en maskine udfører opgaver på egen hånd og ikke bliver styret af mennesker. Maskinerne bruger forskellige ’sanser’ – såsom radar, kameraer eller laser – til at tegne et fintmasket 3D-billede af deres omverden, præcis ligesom mennesker og dyr gør.

Udbredelse og anvendelse af kunstig intelligens

Brugen af droner til krigsførelse vil stige.
Brugen af droner til krigsførelse vil stige.
Foto: Jeff Topping

Hvor vinder kunstig intelligens frem i samfundet?

En af de vigtigste tendenser i udviklingen af kunstig intelligens er maskiner, der navigerer i den fysiske virkelighed helt af sig selv – en teknologi, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge. For eksempel har mineselskabet Rio Tinto i Australien fem gigantiske computerstyrede Komatsu-trucks til at køre rundt, som er i stand til at transportere omkring 300 ton uden chauffører. Og på de danske sygehuse bliver selvstyrende transportrobotter i mandshøjde efterhånden et mere almindeligt syn. 
Også i udviklingen af personbiler har denne teknologi store potentialer. Her har Google bygget et computersystem, som kan få en Toyota til at køre helt af sig selv. Bilerne har allerede tilbagelagt mere end fem millioner kilometer i flere amerikanske stater. I maj 2014 gik Google skridtet videre med fremvisningen af prototypen på en ny bil, som hverken har rat eller bremsepedal. Der findes i dag mange biler på markedet fra forskellige bilproducenter, som kan genkende fodgængere, dyr og trafikskilte, og som både kan bremse og parkere selv. I den danske trafik har der siden 2013 været Mercedes E- og S-modeller, som kan hjælpe med at navigere mere sikkert på motorvejene. Ved hjælp af radar og kameraer kan bilerne for eksempel registrere og forberede sig på huller i vejen og beskytte passager mod eventuelle sammenstød med andre biler. Siden juli 2017 er det blevet muligt at søge om tilladelse til at testkøre førerløse biler herhjemme med krav om, at der skal sidde en passager, som kan overtage rattet, hvis det bliver nødvendigt. Danmarks Tekniske Universitet har efterfølgende testet en førerløs bus som transportmiddel for ansatte og studerende på universitetets område (se kilder). 
Samme udvikling finder sted inden for passagerfly. I januar 2014 sendte Google et førerløst passagerfly fra San Francisco International Airport til Los Angeles International Airport, og Astraea – en sammenslutning af nogle af verdens største flyproducenter – har fået et førerløst passagerfly til at flyve 800 kilometer via kunstig intelligens. 
Også på fabrikkerne vinder kunstig intelligens frem. I dag er mange af nutidens bil- og elektronikfabrikker således stort set ubemandede. Virksomhederne kan købe robotarme, der er forbundet med kamerasystemer, som kan skelne mellem mange forskellige objekter, og som er i stand til at lære af sine fejl.
Sidst men ikke mindst begynder de intelligente teknologier også at spille en større rolle i hverdagens digitale redskaber. Apple har for eksempel udviklet talegenkendelses-systemet Siri, der fungerer som en slags digital personlig assistent på iPhone, iPads eller computere, som man kan kommunikere med via tale. På få år har Siri undergået en væsentlig forbedring i takt med, at flere anvender systemet og fodrer det med flere spørgsmål. I en opdatering fra 2017 har Apple gjort Siri mere intelligent via ny indlæringsteknologi, der gør stemmeassistenten bedre til at forstå komplicerede sammenhænge og svare mere personligt. Samtidig er Siri blevet opdateret med en mere menneskelig stemme. Eric Horvitz fra Microsofts forskningsafdeling spår i BBC’s artikel ”Artificial intelligence: How to turn Siri into Samantha”, at man i fremtiden vil kunne skabe talegenkendelsessystemer med personligheder, som man kan have en mere dynamisk og kontekstafhængig udveksling med. Samtidig siger han dog, at en digital assistent, der kan simulere nærværet af et menneske, er meget langt væk (se kilder). 

Hvordan vinder kunstig intelligens frem i moderne krigsførelse?

I 2011 sagde chefen for Israel Aerospace Industries’ droneafdeling, Tommy Silberring, til Der Spiegel: "Fremtidens krig vil komme i to stadier. Først vil krigsførelse blive automatiseret. Dernæst vil den blive i stand til at betjene sig selv.” (se kilder). Og meget tyder på, han får ret. Som den verdenskendte amerikanske teknologi-journalist John Markoff beskriver det i artiklen ”Robotvåben vælger selv deres ofre” bragt i Politiken i november 2014, bruger Storbritannien, Israel og Norge allerede kunstigt intelligente missiler og droner, der uden menneskelig styring kan udføre angreb på fjendens radaranlæg, kampvogne og skibe. Her skriver han blandt andet: ”Briternes ’fyr og glem-missiler’ af typen Brimstone kan for eksempel selv skelne mellem kampvogne og biler og busser, ligesom de kan jage mål i et på forhånd defineret område, uden at mennesker blander sig.” (se kilder).
På samme måde bruger Sydkorea autonome maskingeværtårne, som kan skyde mennesker ned på egen hånd på grænsen til Nordkorea. Og en række store militærmagter udvikler nu kampfly, som skal lette, flyve missioner og lande af sig selv. For eksempel udvikler den amerikanske våbenproducent Northrop Grumman en intelligent drone på størrelse med et jagerfly ved navn X47B til det amerikanske forsvar. Og den engelske våbenproducent BAE Systems er i gang med at udvikle den intelligente kampdrone ved navn Taranis til det engelske forsvar. 
Mange Flere militærforskere vurderer, at fremtidens krige vil blive udkæmpet af robotter, blandt andet fordi robotter kan reagere langt hurtigere end mennesker. 

Fremtidsperspektiver på kunstig intelligens

Menneskeracen risikerer udryddelse, advarer den velanseste, britiske fysiker Stephen Hawking. Den kunstige intelligens, vi selv opfinder, kan slå os ihjel.
Menneskeracen risikerer udryddelse, advarer den velanseste, britiske fysiker Stephen Hawking. Den kunstige intelligens, vi selv opfinder, kan slå os ihjel.
Foto: Justin Tallis

Hvilken betydning har udbredelsen af kunstig intelligens for menneske og samfund?

Kunstig intelligens er på vej til at forandre vores samfund på mange måder. For eksempel vurderer Trafikstyrelsen og Rådet for Sikker Trafik i artiklen ”Computere overtager trafikken” fra Motor-magasinet, at trafikdrab helt vil forsvinde, efterhånden som bilerne på vejene bliver mere og mere autonome (se kilder). 
Men udviklingen kan også have potentielle negative konsekvenser. For eksempel er det nærliggende at frygte, at maskinerne vil gøre os alle sammen arbejdsløse. Sådan behøver det dog ikke gå. Det danske medie Ugebrevet A4 undersøgte i 2012, hvilke konsekvenser det har, at danske industrivirksomheder køber flere og flere kunstigt intelligente robotter. Billedet, de kom frem til, var klart: Robotterne ’stjæler’ de ufaglærtes job. Til gengæld ansætter virksomhederne flere og flere højtuddannede – såsom ingeniører – i takt med at antallet af robotter øges (se kilder). Det viste sig desuden, at robotterne kan hjælpe virksomheder med at holde produktion i Danmark i stedet for at flytte den til lavtlønslande som Kina. For jo mere man bruger robotter, desto mindre har man brug for billig arbejdskraft. 
De højtuddannede skal imidlertid ikke føle sig for sikre. Flere former for kunstig intelligens vinder nemlig frem. For eksempel bliver en stigende del af verdens aktier købt og solgt af intelligent software gennem såkaldt high frequency trading. Og generelt bliver systemerne klogere og klogere. Som Dagbladet Information beskriver i artiklen ”Svaret gemmer sig i spørgsmålet: Hvem er Watson?” har IBM for eksempel brugt mere end milliard dollar på at bygge videre på systemet Watson, der blev verdensmester i Jeopardy i 2011. Resultatet er, at systemet nu kan bruges til mange andre ting – herunder diagnosticering af sygdomme. 

Flere eksperter spår, at kunstig intelligens vil ændre sundhedsvæsnet markant, og at læger og sygeplejersker bliver i stand til at træffe mere præcise beslutninger med kunstig intelligens.   For eksempel indsamlede et hold forskere fra Stanford University, USA, røntgenbilleder af 100.000 patienters lunger. På bare to måneder havde de trænet deres kunstige intelligens til at genkende blandt andet lungebetændelse med samme sikkerhed som fire uddannede læger (se kilder). Kunstig intelligens ser imidlertid også ud til at kunne overtage andre arbejdsopgaver blandt højtuddannede. I et amerikansk studie fra 2018 har 20 erfarne advokater konkurreret mod en computer om at gennemlæse 11 siders kontrakter, som typisk optræder i en advokats arbejde. Resultatet var, at computeren løste opgaven med større nøjagtighed end advokaterne. Det mest slående var dog, at advokaterne løste opgaven på 92 minutter i gennemsnit, mens computeren klarede samme opgave på 26 sekunder (se kilder). 

Det er stadig uvist, hvordan kunstig intelligens mere nøjagtigt kommer til at påvirke arbejdsmarkedet. Frem mod 2020 vurderer det internationale analyse- og rådgivningsfirma Gartner, at kunstig intelligens vil overtage 1,8 millioner job på verdensplan. Samtidig vil der blive skabt 2,3 millioner nye job, hvilket betyder at det samlede antal nye job vil overstige antallet af tabte job med en halv million (se kilder). Ikke alle jobtyper ser ud til at være truede af de teknologiske forandringer, vi ser i de kommende år. Det gælder blandt andet håndværkere, gartnere, pædagoger, ældrepleje, underholdningsbranchen og kreative fag, da arbejdsopgaverne er mindre rutineprægede og derved bliver sværere at erstatte foreløbig. 

Hvilke problemstillinger er der forbundet med brug af kunstig intelligens i krig?

Flere og flere forskere og organisationer advarer mod den hastige udvikling inden for intelligente krigsrobotter. For eksempel råber en række store rettighedsorganisationer – heriblandt Human Rights Watch – vagt i gevær på hjemmesiden Stopkillerrobots.org. Her skriver de blandt andet: ”Hvis et eller flere (lande, red.) vælger at implementere fuldt autonome våben, hvilket er et stort skridt videre fra fjernstyrede droner, så kan andre føle sig presset til at opgive politiske restriktioner, og det vil føre til et robot-våbenkapløb.” (se kilder). Når organisationerne frygter dette våbenkapløb, skyldes det blandt andet deres opfattelse af, at autonome robotter vil mangle den fornødne dømmekraft og forståelse af kontekst til at træffe komplekse etiske valg om liv og død på en slagmark.
Samme holdning møder man hos robotforsker ved Sheffield University i England, Noel Sharkey. Til det amerikanske medie Defense One siger han:
”Jeg tror ikke, at de (våbenproducenterne, red.) kommer til at udvikle en moralsk eller etisk robot. For at opnå det, kræves en moralsk aktør. Og det vil kræve, at man er nødt til at forstå andre, og hvad det vil sige at lide. Robotten vil få installeret nogle regler om etik, men i virkeligheden er den ligeglad. Den vil bare følge en menneskelig designers idé om etik.” Citatet kan findes i artiklen ”Now The Military Is Going To Build Robots That Have Morals” fra maj 2014 (se kilder.).

Hvad siger eksperterne: Vil kunstig intelligens blive klogere end mennesker?

Hvis man vil have et vildt bud på, hvor udviklingen inden for kunstig intelligens er på vej hen, kan man lytte til den verdensberømte amerikanske chefingeniør hos Google ved navn Ray Kurzweil. Han har opnået stor bevågenhed i den internationale presse på grund af sin spådom om, at der vil komme et tidspunkt ude i fremtiden, som man kalder singulariteten. Kurzweils teori går på, at software om få årtier vil begynde at udvikle ny software, der er klogere end det gamle. Dette vil ifølge ham føre til en intelligens-eksplosion, hvor software udvikler ny, klogere software i et tempo, der er så højt, at verden vil blive totalt forandret fra den ene dag til den anden. De eksperter, der tilslutter sig denne singularitetsteori, taler om en såkaldt begivenhedshorisont, hvor ingen på forhånd kan vide, hvad der sker, hvis maskinerne bliver kreative. Disse spådomme kan man høre nærmere om i filmen ”Transcendent Man” (se kilder). 
Der findes dog mange andre eksperter, som maner til ro. De peger på, at hjerneforskere stadig ikke forstår de mest simple processer i hjernerne på for eksempel insekter og orme. Og hvordan skulle man kunne genskabe sådanne processer i en computer, hvis man ikke forstår, hvordan de fungerer? I en kritik af singularitetsteorien skriver den amerikanske teknologijournalist Erik Sofge for eksempel:
“(…) enhver, der hævder at forstå biologisk intelligens, er et fjols eller en løgner. Der er sket utrolige fremskridt inden for neurovidenskaben, når det kommer til at observere hjernen direkte og forstå forbindelser mellem elektrisk og neurokemisk aktivitet og nogle former for adfærd. Men jo mere vi zoomer ind på hjernen, desto mere komplekse ser dens strukturer ud til at være.” Citatet kan findes i artiklen ”The End Is A.I.: The Singularity Is Sci-fi’s Faith-Based Initiative”, som blev bragt i Popular Science maj 2014 (se kilder).

 

 

Hvordan håndterer politikere og virksomheder udviklingen af kunstig intelligens?

Mens nogle udtrykker bekymring for den hastige udvikling af kunstig intelligens og dets konsekvenser, ser andre med store forventninger på dets potentiale. For eksempel er der allerede teknologi, der kan erstatte arbejdsopgaver i advokatbranchen, som nævnt i afsnittet ”Hvilken betydning har udbredelsen af kunstig intelligens for menneske og samfund?”. Det behøver dog ikke nødvendigvis at være negativt, mener en forsker bag forsøget: ”Det vil frigøre værdifuld tid for jurister til at fokusere på at rådgive klienter og andre former for værdifuldt arbejde,” siger Erika Buell, professor ved Duke University School of Law i USA. 
Interessen for teknologiens muligheder ses også blandt danske virksomheder. Analysevirksomheden IDC vurderer, at danske investeringer i kunstig intelligens er steget fra omkring 250-300 millioner kroner i 2016 til 400 millioner kroner i 2017. Det svarer til en stigning på omkring 50 % på bare et år (se kilder). Det er særligt informations- og kommunikationsbranchen, der har taget kunstig intelligens til sig, men flere andre brancher følger trop. For eksempel kan milliardkoncernen Chr. Hansen udvikle nye ingredienser til fødevarer ved at indsamle store mængder data, der kan give forslag til nye produkter. Og ved hjælp af billedgenkendelse kan virksomheden overvåge skimmelvækst i fødevarerne. 

Den danske programmør Danny Lange, der har været med til at bygge platformene Uber og Amazon, mener, at danske virksomheder generelt er godt med i udviklingen sammenlignet med andre lande. Men han mener også, at alle danske virksomheder bør kaste sig over kunstig intelligens. Til medievirksomheden Mandag Morgen siger Danny Lange, at vi ikke skal eller kan lukke øjnene for udviklingen: ”I stedet for at sige, at vi ikke vil have den nye teknologi, eller være imod kunstig intelligens, er det vigtigere at sige, hvad vi kan gøre for at vende det til vores fordel, når vi nu har det? Hvordan kan vi i tide forholde os til, at systemet eksempelvis ved alt om os? Hvordan sikrer vi os kontrollen, så uanset om det er sundhed, uddannelse eller andre områder, definerer vi, hvad det skal bruges til?”. 
Netop spørgsmålet om, hvordan vi vender udviklingen til vores fordel, arbejdes der også på fra politisk hold. I 2018 kom kunstig intelligens for alvor på den politiske dagsorden i Danmark, da Regeringen fremlagde en milliardstrategi, der skal støtte samfund og virksomheder i den teknologiske udvikling. Det skal blandt andet ske gennem lovreguleringer og bedre uddannelsesmuligheder inden for området, så der er arbejdskraft til fremtidens job. Samtidig oprettes en platform med egen hjemmeside og sekretariat, hvor etablerede virksomheder og iværksættere kan udveksle viden og byde ind på opgaver.

I 2016 blev den første passager i en selvkørende bil dræbt, fordi teknologien forvekslede en traktoranhænger med et vejskilt, som den troede, den kunne køre under. Og i begyndelsen af 2018 blev en gående person dræbt i den amerikanske delstat Arizona, fordi hun angiveligt trådte ud på en vej cirka 100 meter fra en selvkørende bil. Hverken passageren i bilen eller teknologien nåede at registrere kvinden. Når teknologien inden for få år har medført så alvorlige konsekvenser for mennesket, stilles der krav om hurtige beslutninger til politikerne herhjemme, men også på EU-plan. I Europa-Parlamentet arbejder politikerne blandt andet på at finde en klar lovgivning om, hvem der har ansvaret, hvis en ulykke finder sted i Europa: Er det bilejeren, bilen eller bilproducenten? Samtidig arbejdes der på højtryk for at løse andre udfordringer ved af kunstig intelligens, herunder beskyttelse af personlige data, som navn, billede, bankoplysninger, opslag på sociale medier og oplysninger om lokation. Overordnet stiller kunstig intelligens os over for en række udfordringer og etiske spørgsmål, som hurtigt skal besvares, før det bliver aktuelt.

Kilder anvendt i artiklen

Artikler

Sørensen, Rasmus Bo:
Svaret gemmer sig i spørgsmålet: Hvem er Watson? Dagbladet Information, 2014-11-21.
Markoff, John:
Robotvåben vælger selv deres ofre. Politiken, 2014-11-15.
Larsen, Thomas Møller:
Computere overtager trafikken. Motor-Magasinet, 2013-02-04.
Larsen, Thomas Møller:
Robotter øger dansk konkurrenceevne: Ugebrevet A4, 2012-06-19.
Larsen, Thomas Møller:
Robotter fordriver ufaglærte. Ugebrevet A4, 2012-06-18.
Larsen, Thomas Møller:
Robotter kan bremse udflytning af job. Ugebrevet A4, 2012-04-26.
Lorenz, Andreas m.fl.: ’Messengers of Death’: Are Drones Creating a New Global Arms Race?
Spiegel, 2011-10-21.

Baggrundskilder

Undervisningsmateriale på nettet

Undervisningssite produceret af Etisk råd om robotter og cyborgs og de etiske problemstillinger, der følger. Via både videoklip og artikler giver sitet indblik i både forskningen samt Etisk Råds holdninger på området.

Bøger

Bogen går i dybden med de digitale tendenser, der former vores fælles fremtid – ikke mindst kunstig intelligens og robotter.

Film

Transcendent man. Ptolemy, Robert Barry. Ptolemaic Productions, 2009,
Dokumentarfilm om singularitetsteorien: Vil vi en dag få maskiner, der er klogere end os? Der tages afsæt i tanker af den amerikanske computeringeniør Ray Kurzweil.
Her. Annapurna Pictures, oktober 2013.
Filosofisk science fiction film om en ensom mand, der forelsker sig i sit kunstigt intelligente styresystem, Samantha. Filmen lægger op til en diskussion af forholdet mellem mennesker og maskiner i en verden, hvor sidstnævnte bliver stadig klogere og mere menneskelignende.

Filosofisk science fiction film om en ensom mand, der forelsker sig i sit kunstigt intelligente styresystem, Samantha. Filmen lægger op til en diskussion af forholdet mellem mennesker og maskiner i en verden, hvor sidstnævnte bliver stadig klogere og mere menneskelignende.
Filosofisk science fiction film om en ensom mand, der forelsker sig i sit kunstigt intelligente styresystem, Samantha. Filmen lægger op til en diskussion af forholdet mellem mennesker og maskiner i en verden, hvor sidstnævnte bliver stadig klogere og mere menneskelignende.

Filosofisk science fiction film om en ensom mand, der forelsker sig i sit kunstigt intelligente styresystem, Samantha. Filmen lægger op til en diskussion af forholdet mellem mennesker og maskiner i en verden, hvor sidstnævnte bliver stadig klogere og mere menneskelignende.

Filosofisk science fiction film om en ensom mand, der forelsker sig i sit kunstigt intelligente styresystem, Samantha. Filmen lægger op til en diskussion af forholdet mellem mennesker og maskiner i en verden, hvor sidstnævnte bliver stadig klogere og mere menneskelignende.

Filosofisk science fiction film om en ensom mand, der forelsker sig i sit kunstigt intelligente styresystem, Samantha. Filmen lægger op til en diskussion af forholdet mellem mennesker og maskiner i en verden, hvor sidstnævnte bliver stadig klogere og mere menneskelignende.
Menneske vs. maskine i det ultimative showdown: Den sydkoreanske verdensmester møder Google DeepMind over det asiatiske brætspil Go.

Artikler

Markoff, John: Robotvåben vælger selv deres ofre. Politiken. 2014-11-15.
Artiklen beskriver den hastige udvikling, hvormed moderne våbensystemer – såsom missiler – bliver kunstigt intelligente og i stand til at udpege og angribe mål på egen hånd.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på kunstig intelligens

Kilder anvendt i artiklen

Hjemmesider

Campaign to Stop Killer Robots
Side lavet af Human Rights Watch m.fl. om problematikken omkring robotter, der kan dræbe.
Stopkillerrobots.org
Pressemeddelelse fra Europa-Parlamentets hjemmeside: ”Robotter og kunstig intelligens.
MEP’erne opfordrer til EU-regler om erstatningsansvar,” 2017-02-16.
Rådet blev oprettet i 1987 med det formål at rådgive Folketinget og offentlige myndigheder om aktuelle problemstillinger. Det Etiske Råd består af 17 medlemmer, der er udpeget af Folketingets Udvalg og fire ministerier.
Hjemmesiden indeholder en grundig beskrivelse af kunstig intelligens.
Sørensen, Rasmus Bo: Svaret gemmer sig i spørgsmålet: Hvem er Watson? Dagbladet Information, 2014-11-21.
Markoff, John: Robotvåben vælger selv deres ofre. Politiken, 2014-11-15.
Larsen, Thomas Møller: Computere overtager trafikken. Motor-Magasinet, 2013-02-04.
Larsen, Thomas Møller: Robotter øger dansk konkurrenceevne: Ugebrevet A4, 2012-06-19.
Larsen, Thomas Møller: Robotter fordriver ufaglærte. Ugebrevet A4, 2012-06-18.
Larsen, Thomas Møller: Robotter kan bremse udflytning af job. Ugebrevet A4, 2012-04-26.