Maos Kina

Main image kapitel
Mao Zedong (1893-1976).
Mao Zedong (1893-1976).
Foto: Scanpix

Hvad var den kinesiske borgerkrig mellem nationalister og kommunister?

Kina blev splittet mellem forskellige grupperinger og provinser efter kejserdømmets fald i 1912. Ifølge Mette Holms bog ”Kina – fra kejserdømme til kapitalisme” (se kilder) lykkedes det dog det nationalistiske Kuomintang-parti under ledelse af general Chiang Kai-shek i et vist omfang at tiltage sig magten i Kina fra 1928. Chiang Kai-shek rådede over en betydelig hær og fik desuden skabt økonomiske fremskridt for Kinas elite, men han bekymrede sig ikke om hungersnød og manglende rettigheder for Kinas mange fattige. Det betød, at den kommunistiske guerillabevægelse under ledelse af Mao Zedong kunne vokse sig stærk og udfordre Kuomintang i en lang udmattelseskrig, der kom til at vare helt frem til kommunisternes endelige sejr i 1949. 

Hvad er Folkerepublikken Kina?

Folkerepublikken Kina er den kinesiske republik, der stadig eksisterer, og som blev udråbt i 1949 efter kommunisternes endelige sejr over Kuomintang-partiet. Det kommunistiske Sovjetunionen ydede fra starten støtte til Kinas nye – ligeledes kommunistiske – magthavere. Forholdet mellem de to stormagter blev dog køligere og køligere, og efterhånden direkte fjendtligt.

Kina var dengang som nu en ét-partistat med kommunistpartiet som altdominerende overalt i samfundslivet. Mao Zedong blev kendt som Den Store Rorgænger og var frontfiguren i kommunistpartiet og dermed også i Folkerepublikken Kina. 

Hvad var Det Store Spring Fremad?

Maos ledelsesstil var præget af store revolutionære kampagner, der skulle mobilisere folkemasserne og rense ud i fjendtlige elementer. En af disse kampagner var den såkaldte ”Det Store Spring Fremad”, der blev lanceret i 1958 som en kampagne, der skulle industrialisere Kina med raketfart og frigøre massernes produktive og kreative kræfter. Mette Holm benævner i sin bog ”Kina – fra kejserdømme til kapitalisme” (se kilder) ”Det Store Spring Fremad” som ”den første virkeligt katastrofale kampagne i det nye Kina” efter kommunisternes sejr.

Under ”Det Store Spring Fremad” blev Kinas bønder organiseret i folkekommuner, der i fællesskab skulle dyrke jorden. Der blev i hver kommune også oprettet børnehaver, skoler, ældrecentre og enorme folkekøkkener. I stedet for at ’spilde’ kræfterne på at forsørge familien, skulle alle nu i stedet deltage i stålproduktionen. Resultatet blev at fødevareproduktionen styrtdykkede, mens stålproduktionen aldrig rigtig kom i gang. Samtidig med tørke i Nordkina og oversvømmelser og tyfoner i syd betød det, at mellem 20 og 40 millioner kinesere sultede ihjel i perioden fra 1959 til 1960.