Ordet kanon udtales ved at lægge tryk på første stavelse [’kãnon]. Ordet er af græsk oprindelse, og ifølge Politikens “Nudansk Ordbog” (se kilder) betyder det: rør, stok, målestok og rettesnor. Det er “en beskrivelse der tjener som rettesnor el. forbillede”. Normalt, når man taler om kanon, så er det i forbindelse med litteratur. En litterær kanon er udtryk for, hvad der er god og dårlig litteratur. Den fremhæver, hvilke forfattere der skriver bedst, hvilke forfattere der er værd at huske, og hvilke der lige så godt kan ryge i glemmebogen. Man kan sige, at et værk er kanonisk, hvis det kan tiltrække publikum år efter år, generation efter generation, under nye historiske perioder.
Hvad er en kanon?
Ordet kanon udtales ved at lægge tryk på første stavelse [’kãnon]. Ordet er af græsk oprindelse, og ifølge Politikens “Nudansk Ordbog” (se kilder) betyder det: rør, stok, målestok og rettesnor. Det er “en beskrivelse der tjener som rettesnor el. forbillede”. Normalt, når man taler om kanon, så er det i forbindelse med litteratur. En litterær kanon er udtryk for, hvad der er god og dårlig litteratur. Den fremhæver, hvilke forfattere der skriver bedst, hvilke forfattere der er værd at huske, og hvilke der lige så godt kan ryge i glemmebogen.
Man kan sige, at et værk er kanonisk, hvis det kan tiltrække publikum år efter år, generation efter generation, under nye historiske perioder.
Hvad er en kulturkanon?
I 2004 skabte et kanonudvalg en litterær kanon for de danske folke- og gymnasieskoler, som i 2005 blev indført som pensum i skolerne. Inspireret af den litterære kanon fik kulturminister Brian Mikkelsen ideen til at skabe en kulturkanon. Kulturkanonen er således en udvidelse af det traditionelle kanonbegreb. Det omfatter de syv kunstarter, som er underlagt Kulturministeriet, nemlig:
- arkitektur
- design og kunsthåndværk
- billedkunst
- scenekunst
- litteratur
- film
- musik
- og desuden en liste over børnekultur.
I “Kulturkontakten. Særnummer januar 2006: Kulturkanon” (se kilder), som var det første sted, kanonen blev publiceret, anføres det, at “I en kanon finder man [...] det vigtigste og fineste, der findes inden for det område, kanonen dækker.”