Patient behandles på fertilitetsklinik
På Dansk Fertilitetsklinik foretages der en scanning som tjekker hvornår patienten er klar til kunstig befrugtning.
Foto: Asger Ladefoged / Scanpix

Kunstig befrugtning

journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2005. Opdateret af journalist Kristine Bertelsen. December 2014.
Top image group
Patient behandles på fertilitetsklinik
På Dansk Fertilitetsklinik foretages der en scanning som tjekker hvornår patienten er klar til kunstig befrugtning.
Foto: Asger Ladefoged / Scanpix
Main image
Lone Bank Pedersen med sine tvillinger Amalie og Sidsel som er blevet til ved kunstig befrugtning.
Lone Bank Pedersen med sine tvillinger Amalie og Sidsel som er blevet til ved kunstig befrugtning.
Foto: Erik Jepsen / Scanpix

Indledning

De seneste år er der kommet mere og mere fokus på kunstig befrugtning. Undersøgelser viser nemlig en foruroligende stigning i antallet af mænd med faldende sædkvalitet og kvinder, som ikke kan blive gravide. Samtidig går den teknologiske udvikling inden for kunstig befrugtning ufatteligt hurtigt i disse år. De mange nye teknologier giver muligheder for at hjælpe barnløse mænd og kvinder til at få børn, men de giver også grobund for en række spørgsmål. For hvor langt skal man gå i forsøget på at hjælpe kvinder med at blive gravide ved hjælp af kunstig befrugtning? Her trænger såvel medicinske, samfundsmæssige, etiske, moralske og religiøse dilemmaer sig på.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til kunstig befrugtning

Hvad er kunstig befrugtning?

Kunstig befrugtning er en samlende betegnelse for en række forskellige metoder, som kan benyttes, hvis en kvinde ikke kan blive gravid ved samleje. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside betegnes kunstig befrugtning som "al lægelig behandling og diagnostik, som bygger på eller kombineres med udtagning af menneskelige æg og/eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller" (se kilder). 

Kunstig befrugtning kan for eksempel anvendes i tilfælde hvor:

  • kvinden ikke er frugtbar
  • mandens sædkvalitet er dårlig
  • sæden og ægget ikke kan samarbejde om befrugtningen
  • manden og/eller kvinden er Hivsmittet.
  • kvinden er single eller lesbisk.

Hvornår skete den første kunstige befrugtning?

Fra midten af århundredet har politikerne overvåget området vedrørende kunstig befrugtning. Frem til midten af 1970’erne kunne man tilbyde operation, hormonstimulation og insemination til barnløse par. Fra slutningen af halvfjerdserne har man kunnet befrugte ægget uden for livmoren. Metoden kaldes in vitro befrugtning (IVF-behandling), og i 1978 fødtes det første barn ved denne metode, nemlig Louise Brown i England.

I 1983 blev det første danske barn født efter IVF-behandling.

Hvor mange får hjælp til graviditet med kunstig befrugtning?

I 2013 fik omkring 26.000 danske kvinder fertilitetsbehandling, viser tal fra Statens Serum Institut. Af de behandlinger resulterede 14 % i fødsler. Der er stor forskel på, om behandlingerne fører til fødsler alt efter kvindens alder, og hvilken type behandling kvinden får. Hvis kvinden er under 40 år, fører knap hver fjerde behandling til fødsel, mens det kun er gældende for omkring 10 % af behandlingerne for kvinder over 40 år.
I alt er omkring 8 % af en fødselsårgang i Danmark kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning (se kilder).

 

Overordnede årsager til ufrivillig barnløshed

Hvad er ufrivillig barnløshed?

Ufrivillig barnløshed er et resultat af manglende frugtbarhed hos kvinden eller manden, også kaldet infertilitet. I lovgivningen defineres ufrivillig barnløshed som manglende graviditet efter et års forsøg.

Ifølge "Barnløshed, ny viden – nye muligheder" er risikoen for, at et par oplever ikke at kunne blive gravide i løbet af et år omkring 20%, mens antallet af par, der henvender sig til en læge for at blive behandlet, er omkring 15%. Antallet af par, som reelt ikke kan blive gravide uden kunstig befrugtning, angives til at være omkring 10 % (se kilder).

Ifølge samme fagbog opleves infertilitet som et stigende problem, hvilket især skyldes følgende tre årsager:

  • At der i dag er flere muligheder for behandling af infertilitet, hvorfor flere par end tidligere henvender sig for at få hjælp
  • At man får senere børn end tidligere, og at den højere alder betyder, at flere har problemer med frugtbarheden
  • At sædkvaliteten tilsyneladende er faldende, og at menneskets frugtbarhed i dag generelt er ringere end tidligere.

Hvad er livsstilsbetingede årsager til ufrugtbarhed?

Flere forskere og læger peger på, at en række livsstilsbetingede faktorer har betydning for frugtbarheden hos både kvinder og mænd. Der er således risiko for, at man får henholdsvis nedsat æg- og sædkvalitet, hvis man udsættes for følgende:

  • Røntgenstråling
  • Radioaktiv stråling
  • Tungmetaller
  • Pesticider
  • Hormonforstyrrende stoffer som DDT og PCB
  • Ekstreme tungmetaller.

Desuden vurderes den stigende fødealder i Danmark til at være en af hovedårsagerne til kvindens manglende fertilitet. Ifølge Danmarks Statistik er gennemsnitsalderen for danske førstegangsfødende, i 2012, 29 år, hvor den 30 år tidligere i 1982 var 25 år (se kilder).

Ufrivillig barnløshed hos kvinder

Hvilke typer årsager er der til infertilitet hos kvinden?

For at kvinden kan blive befrugtet via samleje kræves som udgangspunkt et æg, mindst én æggestok, mindst én æggeleder, en livmor med livmorhals, samt et fungerende hormonsystem der blandt andet sørger for, at kvinden kan få ægløsning cirka to uger efter senest påbegyndte menstruation. Hvis en eller flere  af disse funktioner ikke fungerer normalt, kan det gøre kvinden ufrugtbar.

Hvad er manglende udvikling af æg?

De fleste kvinder, som har mindst en æggestok, har rigeligt med æg. Kvaliteten af disse æg afhænger hovedsageligt af kvindens alder, og efter 40-års alderen bliver det vanskeligt at producere æg, der kan befrugtes. Hvis der tidligere i en kvindes liv ikke udvikles æg fra æggestokkene, kan det ifølge "Politikens bog om barnløshed" (se kilder) skyldes:

  • At æggestokkene er mangelfuldt udviklede og helt eller delvist mangler æg. Dermed vil der aldrig komme ægløsninger
  • At æggene er sluppet op i en ung alder, hvilket fører til en for tidlig overgangsalder. Det sker for et fåtal af kvinder
  • At kvinden lider af Turners syndrom og således kun har et X-kromosom mod normalt to. De fleste, der har Turners syndrom, udvikler ikke normalt fungerende æggestokke og kan således hverken producere nok af det kvindelige kønshormon østrogen eller producere æg
  • At kvinden lider af endometriose, så noget af livmorslimhinden er havnet uden for livmoren. Den kan eksempelvis være havnet uden på æggestokkene, som dermed lukkes eller forsnævres, hvorfor ægget hindres i at løsne sig
  • At der er dannet cyster på eller i æggestokken(e), hvilket ofte medfører, at æggestokken(e) må fjernes ved en operation. Lidelsen kaldes polycystisk ovarie-syndrom (PCOS).

Hvad er fejl på æggelederne?

Forandringer i æggelederne og sammenvoksninger omkring æggelederne er årsagen til omkring 40-50% af kvindelig infertilitet. Hvis æggelederne er lukkede eller beskadigede, kan æg- og sædceller ikke mødes, og lykkes det på trods af svære odds, vil æggene ikke kunne transporteres ned i livmoren. Årsagerne kan ifølge "Politikens bog om barnløshed" (se kilder) være følgende:

  • At en infektion har beskadiget æggelederne. For eksempel at underlivsbetændelse har forårsaget lukning af æggelederne, forsnævring og ødelæggelse af de små fangefingre for enden af æggelederne og/eller sammenvoksninger i underlivet, som forhindrer æg- og sædceller i at mødes, eller som forhindrer det befrugtede æg i at komme ind i æggelederne
  • At kvinden lider af endometriose således, at æggelederne er blevet dækket af livmorslimhinden. Effekterne er de samme som ved infektioner i æggelederne
  • At et operativt indgreb, for eksempel fjernelse af blindtarmen ved akut blindtarmsbetændelse, medfører dannelse af arvæv, som kan forårsage sammenvoksninger i underlivet og skader på æggelederne.

Hvad er misdannelser på livmoren?

Ifølge "Politikens bog om barnløshed" (se kilder) kan der være følgende årsager i forbindelse med livmor og livmorhals, som giver problemer med at blive gravid:

  • Muskelknuder (også kaldet fibromer) kan lukke for livmorhalsen eller for passagen til æggelederne. De kan også påvirke æggets evne til at vokse fast i slimhinden, ligesom de kan forstyrre livmorens evne til at trække sig sammen
  • Der kan dannes polypper i livmorens slimhinde og i livmorhalskanalens slimhinde. Er de særligt store, medvirker de muligvis til ufrugtbarhed
  • I få tilfælde forekommer der indre sammenvoksninger (synerkier) i livmorhulen. Sammenvoksningerne kan forekomme som følge af udskrabning, abort og infektioner. De kan danne en fysisk forhindring for sædcellerne og nedsætte muligheden for, at det befrugtede æg kan vokse fast i livmorslimhinden
  • Infektioner i såvel livmorhalskanalen og i selve livmoren og æggelederne kan skyldes mange forskellige bakterier, som kan give betændelsestilstande i de indre slimhinder og dermed skade dem varigt. Klamydia vurderes at være årsag til 40 % af tilfældene af ufrivilligt barnløse. En kvinde, der har haft underlivsbetændelse har 15 % risiko for at blive steril, og efter to infektioner er risikoen 50%.

Hvad er hormonelle forstyrrelser?

Hvis der ikke er hormonel balance, hvis der ikke er nogen hormonproduktion fra mindst én æggestok, eller hvis hypofysen ikke producerer hormoner, er resultatet enten uregelmæssige ægløsninger eller slet ingen ægløsninger. Problemer i forbindelse med ægløsninger er årsag til cirka 30 % af kvindelig ufrugtbarhed.

Hormonelle forstyrrelser kan skyldes: Hormonelle forstyrrelser kan skyldes:

  • Almene sygdomme som overvægt eller undervægt
  • Stofskiftesygdomme eller binyrebarklidelser
  • Stress eller brug af visse typer medicin
  • En forhøjet dannelse af mælkehormon (prolaktin) i den del af hjernen, der hedder hypofysen
  • En forhøjet dannelse af mandlige hormoner
  • En nedsat progesteron-produktion
  • For lav produktion af de to overordnede kønshormoner fra hypofysen, som styrer æggestokkene, nemlig det follikelstimulerende hormon (FSH) og det lutheiniserende hormon (LH).

Ufrivillig barnløshed hos mænd

Hvilke typer årsager er der til ufrugtbarhed hos manden?

Tidligere mente man, at kvinden var hovedårsag til ufrivillig barnløshed, men den seneste forskning viser, at mandens dårlige sædkvalitet oftest er årsagen, når par ikke kan få børn. "Politikens bog om barnløshed" fremhæver, at den nedsatte sædkvalitet hos manden ofte er umulig at forklare, men at mange alligevel kan behandles for problemet (se kilder).

Hos manden vurderes de psykologiske årsager som impotens, nedsat sexlyst og for tidlig sædafgang til at udgøre 1 % af årsagerne til ufrivillig barnløshed, mens legemlige årsager udgør resten. De fysiske problemer kan skyldes lægelige behandlinger eller operationer, medfødte defekter, erhvervede misdannelser eller hormonalt betingede problemer. I det følgende ses nærmere på årsager til mandlig ufrugtbarhed.

Hvad er de legemlige årsager?

  • Nogle mænd kan efter infektion i testiklerne opleve at få nedsat sædcelleantal eller slet ingen sædceller i væsken. Kønssygdomme som gonorré og klamydia kan tilklistre bitestiklernes sædkanaler, så sædcellerne ikke kan passere fra testiklerne gennem bitestiklerne over i sædstrengene. Kronisk betændelse i blærehalskirtlen (kaldet prostata) kan nedsætte sædkvaliteten. Og voksne mænd, som rammes af fåresyge, risikerer at blive sterile, fordi det sæddannende væv bliver ødelagt permanent
  • Hvis testiklerne bliver siddende oppe i bugvægskanalen, bliver det sæddannende væv ødelagt blandt andet på grund af den forøgede temperatur inde i kroppen i forhold til i pungen. I de fleste tilfælde går sagen i orden af sig selv i løbet af de første år, mens de resterende kræver behandling. Nogle mænd forbliver sterile som følge af denne lidelse, formentlig fordi testiklerne har været påvirket af den højere temperatur i for lang tid
  • Manden kan lide af sygdommen Spermatogenic arrest, hvor sædcelleudviklingen stopper på et tidspunkt, så der ikke dannes færdige, modnede celler. Sygdommen er medfødt, men årsagerne kan være flere
  • Sygdommen Sertoli-Cell-only er et syndrom, hvor det sæddannende væv ikke er udviklet. Årsagerne kan dels være en medfødt udviklingsfejl eller være påvirket af sygdom, radioaktiv stråling eller kemoterapi
  • Årebrok er en udvidelse af blodårerne langs sædstrengene. Det betyder, at blodet løber langsommere gennem testiklerne, hvorved de varmes op. Den øgede varme kan betyde nedsat sædcelleproduktion
  • Manden kan være født således, at en del af sædstrengen mangler, så der ingen sædceller er i sædvæsken eller sådan at urinrøret munder ud på undersiden af penis
  • Manden kan producere ‘for lidt’ sæd (under 1 ml sædvæske ved en udløsning). Årsagen er oftest, at sædudtømningen sker bagud i urinblæren i stedet for fremad og ud gennem urinrøret og penis.

Hvilke kromosomdefekter har betydning?

Der findes en del kromosomdefekter eller forandringer, som påvirker fertiliteten. Vigtige eksempler er:

  • Hvis manden eksempelvis lider af Klinefelters syndrom og er udstyret med et ekstra kvindeligt kønskromosom i sine celler, således at han har XXY i sin arvemasse, vil han være steril. Der vil nemlig ikke dannes noget sæddannende væv i testiklerne, som for øvrigt forbliver meget små (cirka 10 ml)
  • Der kan finde såkaldte translokationer sted, hvor en lille bid af et kromosom ‘falder af’ og fæstner sig til et andet kromosom. Det kan betyde, at sædcelleudviklingen kun sker delvist i testiklerne og derefter går i stå, hvorfor der vil være få eller ingen sædceller i sædvæsken.

Hvad er de hormonbetingede årsager?

For 15 % af de infertile mænd er årsagen hormonelle forstyrrelser, ifølge "Politikens bog om barnløshed" (se kilder). Følgende lidelser kan være årsagen:

  • Kallmans syndrom er formentlig en medfødt tilstand. Ved denne lidelse er der hormonmangel i den del af hjernen, der hedder hypofysen, hvilket betyder, at der ikke produceres sædceller. Lidelsen kan hormonbehandles med stor effekt
  • Hvis hypofysen producerer for lidt af det lutheiniserende hormon (LH), udvikles testiklerne for ringe, og der produceres for lidt af det mandlige hormon testosteron. Mænd, der producerer for lidt hypofysehormoner, er ofte impotente og har dårlig sædkvalitet, men de kan behandles med hormoner. Årsagerne til hypofyseproblemer kan være knuder i selve hypofysen, eller det kan være forøget eller nedsat produktion af henholdsvis binyrebarkhormon og stofskiftehormonerne, som direkte påvirker hypofysens aktivitet
  • Sukkersyge kan i nogle tilfælde give problemer med sædafgangen og medvirke til sædafgang bagud og ind i blæren.

Ufrivillig barnløshed - en sygdom

Er ufrivillig barnløshed en sygdom?

Debatten, om hvorvidt kunstig befrugtning er en sygdom, er vigtig, fordi, sygdomsbetegnelsen er afgørende for, om det danske sygdomsvæsen skal stå for opgaven og betale regningen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer en sygdom som en tilstand, hvor noget indskrænker det fysiske eller psykiske velbefindende eller giver indskrænkninger i udfoldelsesmulighederne.

I Danmark har man valgt at betragte ufrivillig barnløshed som dels et samfundsproblem, fordi manglende reproduktion på sigt giver et samfund problemer i form af manglende borgere og manglende arbejdskraft, og dels som en sygdom.

Det betyder, at det offentlige sundhedsvæsen påtager sig at behandle ufrivilligt barnløse, ligesom det tager sig af andre områder af den menneskelige forplantning som eksempelvis svangerskabskontrol, fødsel, svangerskabsforebyggelse og abort.

Hvad er argumenterne for/imod at klassificere ufrivilligt barnløshed som sygdom?

Argumenterne for, at ufrivillig barnløshed er en sygdom, er:

  • At barnløshed oftest skyldes skader, sygdom eller følgevirkninger af sygdomme i reproduktionsorganerne
  • At barnløshed påfører den barnløse smerte og nedsat livskvalitet.

 Argumenterne imod at ufrivillig barnløshed er en sygdom, er:

  • At ufrivillig barnløshed ikke giver fysiske smerter eller et afkortet livsforløb
  • At manglende evne til at få børn ikke truer individet
  • At skader i organsystemerne ikke i sig selv er en sygdom
  • At der findes mange eksempler på, at barnløse finder andre livsværdier
  • At man ved at gøre barnløshed til en sygdom er med til at gøre det vanskeligere for barnløse at acceptere deres skæbne. Samtidig gør man det til noget socialt stigmatiserende ikke at kunne få børn
  • At det ikke er en menneskeret at få børn.

Behandlingsmetoder

Hvad er de traditionelle behandlingsmetoder?

Da der er mange forskellige årsager til infertilitet, er der udviklet flere former for behandlingstilbud.

De første var hormonbehandling til manden for eksempel ved lidelsen Kallmans syndrom og til kvinden ved ægløsningsproblemer. Kirurgiske indgreb bruges eksempelvis, hvis kvindens æggeledere er lukkede, eller hvis manden mangler en del af sædstrengen. Samt insemination med mandens sæd direkte ind i ægget. Disse metoder benyttes stadig flittigt, men siden 1978 har også kunstig befrugtning udenfor kroppen været mulig. I de følgende afsnit ses nærmere på de forskellige metoder til kunstig befrugtning.

Hvad er sæddonation?

Når et par forsøger at blive kunstigt befrugtet, benyttes en sædprøve fra manden.

Hvis der er for få sædceller i prøven, eller hvis de bevæger sig meget langsomt, kan man kompensere for det via forskellige laboratorieteknikker.

Hvis manden slet ingen sædceller har i sædvæsken, kan man som regel suge umodne sædceller ud af bitestiklerne eller testiklerne ved hjælp af en tynd lille nål og benytte dem i forsøg på at befrugte kvindens æg.

Er manden helt infertil, kan kvinden modtage donorsæd fra en anonym eller kendt donor. Fra 2007 er det i Danmark ligeledes blevet muligt for enlige og lesbiske kvinder at blive kunstigt befugtet med eksempelvis donorsæd.

Hvad er IVF-metoden?

Ved befrugtning uden for kroppen blandes æg- og sædceller i laboratoriet. In Vitro Fertilisation (IVF) er den medicinske betegnelse for behandlingen.

IVF-behandlingen indledes med, at kvinden hormonstimuleres i en periode med Det Follikelstimulerede Hormon (FSH), så det sikres, at der udvikles mellem fem og ti æg i hver cyklus. Lige før kvindens ægløsning finder sted, udtages de modnede æg fra kvinden og befrugtes med sæd i en glasskål ved, at ægget tilføres 50.000-100.000 sædceller. To til fire døgn senere indføres et til to befrugtede æg i kvindens livmor, og hun stimuleres herefter med hormoner for at sikre tilstrækkelig koncentration af hormonet progesteron i livmorslimhinden, så et befrugtet æg kan vokse fast i slimhinden.

IVF-behandling tilbydes i følgende tilfælde:

  • Par hvor kvinden har problemer med æggelederne
  • Par der er blevet behandlet med hormonbehandling og insemination uden at opnå graviditet
  • Behandling med IVF kan komme på tale hos hovedparten af ufrivilligt barnløse som første behandlingstilbud eller undervejs i et behandlingstilbud. Det er tilfældet uanset om årsagen er uforklaret, om den er manglende ægløsning eller dårlig sædkvalitet.

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om fertilitetsbehandling blev der født 1112 børn efter IVF-behandling i 2010. For kvinder under 35 år betyder det, at 23 % af behandlingerne resulterer i en fødsel, mens det for kvinder over 40 år kun er 6,5% (se kilder).

Eftersom lægen oftest lægger to befrugtede æg op i kvindens livmor for at øge chancen for graviditet, oplever en del kvinder at føde tvillinger. Ud af de i gennemsnit 17,5% , der opnår at blive gravide, oplever 13% af disse flertalsfødsler ved IVF-metoden.

Hvad er ICSI-metoden?

Mikroinsemination er en metode, hvor en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget med et tyndt glasrør. Metoden kaldes ICSI-metoden, der er en forkortelse for intracytoplasmatisk sædcelleinjektion.

Som ved IVF-metoden indledes med, at kvinden hormonbehandles for at stimulere til en øget ægcelleproduktion, og lige inden kvindens ægløsning udtages 5-10 ægceller. Herefter udvælges de bedste af sædcellerne fra mandens sæd, og én for én indføres de i hver sit æg. Efter et par døgn fører lægen et – i særlige tilfælde to befrugtede æg ind i kvindens livmor, hvorefter hun hormonbehandles for at øge muligheden for graviditet.

Metoden benyttes især ved mandlig infertilitet. Den kræver blot, at der kan findes nogle få levende sædceller enten i sædvæsken eller ved at udtage dem fra bitestikler eller testikler.

Ifølge Sundhedsstyrelsen fødtes 916 børn ved ICSI-metoden i 2010, hvilket svarer til, at 18,5 procent af behandlingerne resulterede i graviditet (se kilder).

Hvad er FER?

FER står for Frozen Embryo Replacement. Det er en betegnelse, der dækker over, at ‘overskydende’ befrugtede æg efter IVF eller ICSI behandling kan nedfryses og gemmes i op til fem år. Herefter skal de enten destrueres eller optøs og lægges tilbage i kvindens livmor.

I 1983 lykkedes det for første gang at nedfryse og optø et befrugtet æg med efterfølgende graviditet og fødsel som resultat. Metoden har været tilladt og anvendt i Danmark siden 1992. 

FER kan benyttes af par, som allerede har været igennem en eller flere IVF/ICSI-behandlinger, hvor der har været æg i overskud. Ved at bruge de overskydende æg, undgår parret at skulle igennem hele forløbet igen. Når en kvinde befrugtes med et æg, der har været nedfrosset, kan hendes normale cyklus nemlig benyttes, og dermed undgår hun at skulle gentage den fulde hormonbehandling.

Kun befrugtede æg af en vis kvalitet kan tåle at blive nedfrosset. I gennemsnit overlever halvdelen af denne bedre halvdel af æggene proceduren, og når befrugtede æg, som har overlevet, indføres i kvindens livmor, vil halvt så mange sætte sig fast og blive til en graviditet, som når friske æg lægges op. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om fertilitetsbehandling (se kilder) endte 12% af de FER-behandlede i 2010 med en fødsel, heraf var 16% tvillinge- eller trillingefødsler. I alt 415 børn blev født efter FER-behandling i 2010.

Hvad er ED?

ED står for Egg Donation. Donoræg doneres af ægproducerende kvinder til kvinder, der ikke selv kan producere befrugtningsdygtige æg. Ægdonation blev for første gang udført med held i 1983 i Australien, og i Danmark blev det tilladt i 1992. I 2007 blev den danske lovgivning ændret, så alle raske kvinder nu må donere æg. Indtil da var det kun kvinder, der selv var i fertilitetsbehandling, der kunne donere. Kvinden vælger selv, om hun ønsker at være anonym eller ikke-anonym donor. Donorægget skal befrugtes af den modtagende kvindes egen mand, idet donation af et befrugtet æg ikke er tilladt. Mindst én af de kommende forældre i forbindelse med æg- og sæddonation skal nemlig være biologisk ophav til det barn, der måtte komme ud af det.

Følgende patientgrupper tilbydes ED:

  • Kvinder som er født uden arveanlæg, for eksempel Turner-piger
  • Kvinder der er gået unaturligt tidligt i overgangsalder
  • Kvinder der i forbindelse med kræft eller lignende har fået kemoterapi, røntgenstråling eller radioaktiv stråling, og hvor æggestokkene derved er sat ud af funktion
  • Kvinder der har fået fjernet æggestokkene
  • Kvinder som lider af visse bindevævssygdomme
  • Kvinder med en arvelig sygdom, som risikerer at viderefører de syge arveanlæg, hvis egne æg benyttes
  • Kvinder som har abnorme æg
  • Kvinder der ikke reagerer på hormonbehandling i forbindelse med ægtransplantation
  • Kvinder hvor IVF og/eller ICSI-behandling er mislykket flere gange
  • Til kvinder over 40 år, som har nedsat æggestokfunktion.

 

Ifølge Sundhedsstyrelsen blev 33 børn født efter ægdonation i 2010. Det svarer til, at 10 % af de kvinder, der modtog donoræg fik børn.  Over 40 % af de kvinder fødte mere end et barn (se kilder).

Hvad er rugemoderskab?

I de tilfælde, hvor kvinden eksempelvis har fået fjernet sin livmor ved en operation, er hun ude af stand til selv at bære en graviditet. Men hvis kvinden producerer velfungerende æg, og hendes mands sæd er velfungerende, kan de principielt få et barn, der fuldt ud er deres eget ophav, hvis de kan få en rugemor til at bære graviditeten.

Mandlige homoseksuelle kan ligeledes få børn, hvor den ene af dem er biologisk far, hvis de må benytte en rugemor.

I Danmark er rugemoderskab forbudt, mens det er tilladt i blandt andet England og Finland.

Den lovgivningsmæssige udvikling indenfor kunstig befrugtning

Hvad er lov om nedfrysning og donation af menneskelige æg?

I 1992 blev lov nummer 503 af 24. juni 1992 om nedfrysning og donation af menneskelige æg vedtaget. Heraf fremgik det blandt andet, at man kun må gøre forsøg med menneskelige æg- og sædceller, hvis formålet er at forbedre behandlingen af barnløshed, samt at donation af befrugtede menneskelige æg ikke er tilladt.

Samme år kom Sundhedsministeriet med bekendtgørelsen af 22. juli 1992, hvori det fremgår, at nedfrosne æg ikke må opbevares mere end ét år, at det hverken er tilladt at donere ubefrugtede menneskelige æg til en anden kvinde eller til forskning, og at kun IVF-patienter må donere æg.

Hvad er loven om kunstig befrugtning af 1997?

Den 27. maj 1997 vedtog Folketinget den første samlede lovpakke om kunstig befrugtning i Danmark.

Loven havde været halvandet år undervejs og var genstand for en lang og kompliceret debat om etik, moral, religion, teknik og politik, førend den blev vedtaget med 119 stemmer for og 26 imod.

Ved selve afstemningen om loven i Folketinget blev de danske folketingsmedlemmer mod sædvane ‘fritstillede’. Normalt stemmer politikerne i overensstemmelse med deres partis linje, men eftersom debatten om kunstig befrugtning delte partierne på kryds og tværs, fik folketingsmedlemmerne frihed til at stemme efter deres individuelle samvittighed, etik og moral.

Lovens væsentligste indhold: :

  • Kunstig befrugtning kun må tilbydes kvinder, der er gift eller lever med en mand i et ægteskabslignende partnerskab
  • Kvinden må ikke være ældre end 45 år
  • Kunstig befrugtning må kun benyttes, hvis ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, og/eller sæden stammer fra hendes partner
  •  

Hvordan er den gældende lovgivning om kunstig befrugtning?

I 2007 blev lovgivningen om kunstig befrugtning revideret. Lovens væsentligste ændringer er:

  • Kunstig befrugtning tilbydes nu også til enlige eller lesbiske kvinder gennem det offentlige.
  • Det er nu muligt at modtage donoræg- eller sæd fra ikke-anonyme donorer.
  • Alle raske kvinder kan nu donere æg. Tidligere var det kun muligt for kvinder, der selv var i fertilitetsbehandling at donere.  
  • Befrugtede æg må nu nedfryses i 5 år mod tidligere 2 år.

Hvad er anbefalingen til HIV-smittede?

Det har aldrig været forbudt HIV-smittede at benytte sig af kunstig befrugtning, hvis den medvirkende læge fandt det forsvarligt, men indtil  2001 frarådede man fra lægeligt hold at par, hvor en eller begge var Hivpositive, forsøgte at få et fælles barn. Baggrunden var dels sygdommens alvorlige diagnose og dels risikoen for at smitte hinanden ved samleje og at overføre smitte mellem mor og barn under graviditeten eller fødslen. Efterhånden som ny og mere effektiv behandling har gjort det muligt at forlænge HIV-indiceredes liv, og man har fået større viden om faktorer af betydning for smitteoverførsel mellem voksne og barn, er holdningen dog revideret.

I februar 2002 kom Sundhedsstyrelsen med en vejledning om HIV-smittedes adgang til kunstig befrugtning, som er at finde på styrelsens hjemmeside (se kilder). Her fremhæves det, at HIV i dag må ses som en kronisk sygdom på linje med andre kroniske sygdomme med risiko for livstidsbegrænsning. Desuden fokuseres der på, at risikoen for smitteoverførsel mellem to partnere, hvor den ene er Hivsmittet, fjernes ved insemination i modsætning til, hvis graviditet opnås ved samleje.

Året efter, i 2003, anbefalede en række af landets læger i artiklen "Kunstig befrugtning af hivpositive – en risikoreducerende behandling" (se kilder), at inseminationsbehandling benyttes uanset, om det er manden eller kvinden, der er smittet, med mindre faktorer som manglende fertilitet gør sig gældende, og IVF eller ICSI-behandling må tages i brug

Debatten om kunstig befrugtning

Hvad er debatten om enlige kvinder og lesbiske pars adgang til kunstig befrugtning?

Enlige og lesbiske kvinders adgang til kunstig befrugtning har været et af de helt store debatemner i relation til kunstig befrugtning. I Danmark fik enlige og lesbiske kvinder i 2007 adgang til kunstig befrugtning på lige fod med kvinder i heteroseksuelle forhold. Da lovændringen blev vedtaget efter en lang debat i folketinget, stemte alle medlemmer fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet for forslaget, mens medlemmerne fra De Konservative og Dansk Folkeparti stemte imod. Afstemningen splittede Venstre, hvor 11 folketingsmedlemmer stemte for, 21 undlod at stemme, og de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev således vedtaget med et forholdsvis snævert flertal i Folketinget.
Også i Det Etiske Råd har der længe været splittelse omkring spørgsmålet. I rådets rapport fra 1995 "Kunstig befrugtning – en redegørelse" (se kilder) hælder ni af rådets medlemmer mod en accept af, at enlige og lesbiske bør have mulighed for at benytte sig af kunstig befrugtning, mens otte er imod.

Argumentet for hviler hovedsageligt på en lighedsbetragtning. Desuden argumenteres med, at der ikke er nogen grund til at betvivle, at disse kvinder vil være gode forældre, og at et forbud kan betyde, at disse kvinder bliver overladt til et uoverskueligt og sundhedsfarligt ‘gråt marked’, hvis de vil have børn.

Begrundelsen for at være imod går på, at det er bedst for et barn at vokse op med både en far og en mor. I 2005 var Etisk Råd blevet mere enige omkring spørgsmålet og valgte at gå ud med officiel anbefaling om at ændre den daværende lov, så enlige og lesbiske kunne få adgang til kunstig befrugtning.

Hvilke andre temaer omkring kunstig befrugtning skaber debat?

Efter det er blevet tilladt for enlige kvinder og lesbiske at modtage kunstig befrugtning, er debatten om emnet stilnet meget af. I dag handler debatten i højere grad om handel med donoræg, samt hvor langt vi skal strække den teknologiske udvikling (se senere afsnit).

I Danmark er det ikke tilladt at modtage betaling for at donere æg. Kvinden kan dog i særlige tilfælde blive kompenseret for udgifter i forbindelse med donationen. Det har blandt andet resulteret i, at vi i Danmark har stor mangel på ægdonorer i modsætning til sæddonorer, der modtager betaling for donationer. Derfor bliver det diskuteret, hvorvidt man bør give betaling for donation af æg.
Det Etiske Råd kom i 2013 med en anbefaling omkring handel med donoræg. Et flertal af medlemmerne anbefaler, at man vedholder et forbud mod betaling af ægdonation, fordi det er væsentligt ikke at underminere princippet om, at donation af kropsdele – som æg betragtes som – skal være altruistisk (se kilder).
I stedet peger rådet på, at man skal skabe gode rammer for donation af æg uden betaling. En af de muligheder, der fremhæves, er såkaldt krydsdonation, hvor kvinder, der mangler æg, skaffer en ægdonor til ægbanken og på den måde hurtigere kommer i behandling. Nogle medlemmer åbner også op for muligheden for donation af befrugtede æg, som er til overs fra fertilitetsbehandling. Den type donation er i dag forbudt i Danmark, fordi enten moderen eller faderen skal være genetisk beslægtet med barnet.

Hvad er fremtidsperspektiverne for kunstig befrugtning?

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er en stadig stigning i antallet af ufrivilligt barnløse, og faktisk er Danmark det europæiske land med det højeste antal fertilitetsbehandlinger i forhold til befolkningstallet. I dag er omkring 8 % af en dansk fødselsårgang skabt ved hjælp af kunstig befrugtning – dvs. omkring hver 13. barn, der bliver født i Danmark.
Stigningen skyldes blandt andet, at vi i Danmark går senere og senere i gang med at få børn. En kvindes chance for at blive gravid ved ubeskyttet sex omkring ægløsning er 34%, når hun er 20 år, 17 % som 30 årig og helt nede på 6 % som 40 årig. I Danmark er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 29 år. Danske fertilitetslæger er derfor begyndt at tale om ufrivillig barnløshed som en folkesygdom (se kilder). De opfordrer til, at danske par går tidligere i gang med at få børn, så færre skal igennem fertilitetsbehandling eller i værste fald ende som ufrivilligt barnløse.

Samtidig vil foreningen Sex og Samfund fremover indrette seksualundervisningen således, at den ikke kun handler om, hvordan man undgår graviditet, men også om hvordan man får børn i tide. Dette fremgår af Berlingske-artiklen ”Unge skal lære at blive gravide” (se kilder).

Hvad er Det Etiske Råds holdning til fremtidens mulige teknikker inden for forplantningsteknologi?

I rapporten "Kunstig befrugtning – en redegørelse” (se kilder) tager Etisk Råd stilling til nogle af fremtidens teknikker inden for kunstig befrugtning:

  • Det tyder på, at det en gang i fremtiden bliver muligt at udtage æg fra aborterede fostre og modne dem i reagensglas for derefter at opsætte dem i ufrugtbare kvinder. Etisk Råd mener ikke, det bør tillades i Danmark. Nogle af rådets medlemmer er afvisende i forlængelse af deres modstand mod reagensglasbefrugtning, andre er nervøse for, at det kan give psykiske problemer for barnet som eksempelvis identitetsproblemer. Desuden er der en generel nervøsitet for, at anvendelsen af en sådan teknik vil føre til, at fostre bliver betragtet som en slags ægbanker, klar til at blive anvendt til behandling
  • Transplantation af æggestokke fra enten levende eller afdøde kvinder til kvinder, der mangler dem, eller hvor æggestokkene ikke fungerer, vurderes at blive en mulighed i fremtiden. Også denne teknik er Det Etiske Råd imod, idet behandlingsformen vurderes at være en for teknisk form for forplantning. Desuden begrundes det med, at der eksisterer gode alternativer til en sådan behandling i form af ægdonation og reagensglasbefrugtning.
  • Også kloning med henblik på kunstig befrugtning ser ud til at kunne realiseres i fremtiden. Det Etiske Råd anbefaler et forbud mod kloning af befrugtede æg med henblik på at fremstille genetisk identiske individer. Dels begrundes det i et kristent-humanistisk synspunkt om, at hvert enkelt individ er unikt. Dels frygter rådet en glidebaneeffekt, der kan føre til, at der i højere grad fremstilles genetisk ens mennesker.

Siden ovennævnte rapport udkom i 1995 er Etisk Råd ikke kommet med nye officielle anbefalinger på området.

 

Kunstig befrugtning i fremtiden

Hvad er fremtidsperspektiverne for kunstig befrugtning?

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er en stadig stigning i antallet af ufrivilligt barnløse, og faktisk er Danmark det europæiske land med det højeste antal fertilitetsbehandlinger i forhold til befolkningstallet. I dag er omkring 6% af en dansk fødselsårgang skabt ved hjælp af kunstig befrugtning, men ifølge Englands førende fertilitetsekspert, professor Bill Ledger fra Sheffield Universitet, risikerer hvert tredje europæiske par i 2015 at blive barnløse, jævnfør artiklen "Fertilitet" (se kilder).

Bill Ledger fremhæver især fedme, kønssygdomme og en høj fødselsalder som årsager til, at fertilitetsraten, det vil sige antallet af mænd og kvinder, der er frugtbare, kan være halveret inden 2015. Hvis barnløsheden i den grad er stigende, vil det sandsynligvis være nemmere at finde tilslutning til en holdning om, at forskning indenfor reproduktionsteknologi må prioriteres højt. 

Hvad er de etiske perspektiver for kunstig befrugtning?

Videnskaben har været med til at løse mange problemer i verden, men den har også været med til at skabe nye i form af svære dilemmaer, der kræver, at man tager stilling til etiske og moralske spørgsmål. Vi kan ikke modarbejde forandringen, men vi kan arbejde for, at udviklingen sker på vores præmisser, og at det er os, der styrer den teknologiske udvikling fremfor, at teknikken følger sin egen logik. Videnskaben kan ikke selv sætte grænser, og derfor må andre perspektiver - som eksempelvis argumentatoriske og etiske - medvirke til at sætte dagsordenen, når vi skal finde ud af, hvilke nye forplantningsteknologier, der skal realiseres.

Spørgsmålet om, i hvilken grad kunstig befrugtning skal bruges, kan ikke afgøres på en rationel måde. Man kan fremføre argumenter og tilføre diskussionen viden, men i sidste ende er det et spørgsmål om et personligt valg, om man vægter det ene hensyn højere end det andet.

Ligeledes kan der ikke opstilles en almengyldig etik på området, for etik er under stadig forandring og kan kun uddrages i enkelte, konkrete tilfælde. Etik kræver fortsat dialog, og forholdet til kunstig befrugtning kræver fortsat stillingtagen. 

Baggrundskilder

Temasider

Kristeligt Dagblads temaside om kunstigbefrugtning med både relevante fakta, artikler og videoklip, der belyser emnet fra et etisk perspektiv.

Offentlige hjemmesider

Her findes statistikker, forklaringer og anden borgerinformation om kunstig befrugtning.
Her findes eksempelvis årsrapporter over de danske behandlingsresultater på området kunstig befrugtning.
Her findes rådets rapporter og holdninger på området kunstig befrugtning.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Kunstig befrugtning'

Kilder citeret i artiklen

Fertilitetsbehandlinger 2010.
Sundhedsstyrelsen: 2012-02-10. Konstateret utilgængelig (2020-04-29)
Dubgaard, Ulla: Fertilitet. Information, 2005-06-22.
Ritzau: Lempeligere regler for kunstig befrugtning er på vej. Berlingske Tidende, 2005-04-26.
Larsen, Hans: Lesbiske befrugtet af valgkamp. Berlingske Tidende, 2005-01-23.
Ritzau: K og DF siger nej til kunstig befrugtning af lesbiske. Berlingske Tidende, 2005-01-22.

Magasiner og tidsskrifter

Humaidan, Peter S.H.; Agerholm, Inge; Ingerslev, Hans Jakob; Pedersen, Court; Gerstoft, Jan og Andersen, Anders Nyboe: Kunstig befrugtning af hivpositive – en risikoreducerende behandling. Ugeskrift for læger, 2005-11-24.

Faglitteratur

Lidegaard, Øjvind: Barnløshed – ny viden, nye muligheder. DR Multimedie, 2002.
Lundström, Peter: Politikens bog om barnløshed. Politikens Forlag, 1998.
Sundhedsstyrelsen: In vitro befrugtning. Behandlinger og resultatet heraf for private og offentlige fertilitetsklinikker i Danmark i 1994 og 1995. Munksgaards Forlag, 1998.