Hvad er ufrivillig barnløshed?
Ufrivillig barnløshed er et resultat af manglende frugtbarhed hos kvinden eller manden, også kaldet infertilitet. I lovgivningen defineres ufrivillig barnløshed som manglende graviditet efter et års forsøg.
Ifølge Rigshospitalets rapport “Bevar frugtbarheden” (se kilder) vil 15 % af alle par på et tidspunkt i deres liv opleve nedsat fertilitet, hvilket vil sige, at de har prøvet at blive gravide i mere end et år, uden at det lykkedes. Halvdelen af de 15 %, som ikke bliver gravide det først år, vil dog opleve at blive gravide i løbet af andet år.
Ifølge ”Barnløshed, ny viden – nye muligheder” (se kilder) er antallet af par, som reelt ikke kan blive gravide uden kunstig befrugtning, angives til at være omkring 10 %. Infertilitet opleves som et stigende problem, hvilket især skyldes følgende tre årsager:
- At der i dag er flere muligheder for behandling af infertilitet, hvorfor flere par end tidligere henvender sig for at få hjælp
- At man får senere børn end tidligere, og at den højere alder betyder, at flere har problemer med frugtbarheden
- At sædkvaliteten tilsyneladende er faldende, og at menneskets frugtbarhed i dag generelt er ringere end tidligere.
Hvad er livsstilsbetingede årsager til ufrugtbarhed?
Flere forskere og læger peger på, at en række livsstilsbetingede faktorer har betydning for frugtbarheden hos både kvinder og mænd. Der er således risiko for, at man får henholdsvis nedsat æg- og sædkvalitet, hvis man udsættes for følgende:
- Røntgenstråling
- Radioaktiv stråling
- Tungmetaller
- Pesticider
- Hormonforstyrrende stoffer som DDT og PCB
- Ekstreme tungmetaller.
Hvad betyder den stigende fødealder?
Ifølge Vidensråd for Forebyggelses rapport ”Forebyggelse af nedsat frugtbarhed” (se kilder) er det veldokumenteret, at stigende alder i sig selv er en væsentlig risikofaktor for faldende frugtbarhed: ”Høj alder er især vigtig, når det gælder sandsynligheden for at opnå graviditet og fødsel af et raskt barn, når kvinden er over 35 år og manden over 40-45 år. Samtidig betyder en højere alder, at både mænd og kvinder har øget risiko for at have andre risikofaktorer for nedsat frugtbarhed. Derudover er der med stigende alder en stigende risiko for, at mænd og kvinder kan lide af andre sygdomme, der har betydning for nedsat frugtbarhed.”
Ifølge Danmarks Statistiks ”FOD11: Gennemsnitsalder for fødende kvinder og nybagte fædre” (se kilder) har gennemsnitsalderen for danske førstegangsfødende kvinder udviklet sig således de sidste 50 år:
· 2019: 29,5 år
· 2009: 29 år
· 1999: 27,9 år
· 1989: 26,2 år
· 1979: 24,5 år
· 1969: 23,3 år