Ufrivillig barnløshed hos mænd

Hvilke typer årsager er der til ufrugtbarhed hos manden?

Tidligere mente man, at kvinden var hovedårsag til ufrivillig barnløshed, men ny forskning viser, at vestlige mænds sædkvalitet er stærkt faldende.

En videnskabelig undersøgelse fra 2017 med resultater fra over 40.000 mænd viser, at antallet af sædceller i mænds sædprøver er halveret fra midten af 1970erne frem til 2011. Det fremgår af artiklen Hvorfor falder sædkvaliteten blandt vestlige mænd? på videnskab.dk, hvorfra der linkes til den konkrete undersøgelse (se kilder). Andre undersøgelser har vist, at mænds sædkvalitet også har været faldende fra 1940erne til 1990. Faldene er så markante, at de antages at skyldes miljømæssige påvirkninger som f.eks. rygning, et stort alkoholforbrug, overvægt og stress, uden at det kan siges med sikkerhed.

Førnævnte artikel henviser også til en dansk undersøgelse af unge mænds sædkvalitet, der viser, at 15 % har så lav sædkvalitet, at de formentlig vil få behov for fertilitetsbehandling, mens 25 % befinder sig i en risikozone, hvilket vil sige, at de kan opleve, at det vil tage længere tid at gøre en kvinde gravid. Kun 23 % af mændene i undersøgelsen havde optimal sædkvalitet.

Hos manden vurderes de psykologiske årsager som impotens, nedsat sexlyst og for tidlig sædafgang til at udgøre 1 % af årsagerne til ufrivillig barnløshed, mens fysiske årsager udgør resten. De fysiske problemer kan skyldes lægelige behandlinger eller operationer, medfødte anormaliteter, erhvervede misdannelser eller hormonalt betingede problemer. I det følgende ses nærmere på årsager til mandlig ufrugtbarhed.

Hvad er de fysiske årsager?

  • Nogle mænd kan efter infektion i testiklerne opleve at få nedsat sædcelleantal eller slet ingen sædceller i væsken. Kønssygdomme som gonorré og klamydia kan klistre bitestiklernes sædkanaler til, så sædcellerne ikke kan passere fra testiklerne gennem bitestiklerne over i sædstrengene. Kronisk betændelse i blærehalskirtlen (kaldet prostata) kan nedsætte sædkvaliteten. Og voksne mænd, som rammes af fåresyge, risikerer at blive sterile, fordi det sæddannende væv bliver ødelagt permanent
  • Hvis testiklerne bliver siddende oppe i bugvægskanalen, bliver det sæddannende væv ødelagt blandt andet på grund af den forøgede temperatur inde i kroppen i forhold til i pungen. I de fleste tilfælde går sagen i orden af sig selv i løbet af de første år, mens de resterende kræver behandling. Nogle mænd forbliver sterile som følge af denne lidelse, formentlig fordi testiklerne har været påvirket af den højere temperatur i for lang tid
  • Manden kan lide af sygdommen Spermatogenic arrest, hvor sædcelleudviklingen stopper på et tidspunkt, så der ikke dannes færdige, modnede celler. Sygdommen er medfødt, men årsagerne kan være flere
  • Sygdommen Sertoli-Cell-only er et syndrom, hvor det sæddannende væv ikke er udviklet. Årsagerne kan dels være en medfødt udviklingsfejl eller være påvirket af sygdom, radioaktiv stråling eller kemoterapi
  • Årebrok er en udvidelse af blodårerne langs sædstrengene. Det betyder, at blodet løber langsommere gennem testiklerne, hvorved de varmes op. Den øgede varme kan betyde nedsat sædcelleproduktion
  • Manden kan være født således, at en del af sædstrengen mangler, så der ingen sædceller er i sædvæsken, eller sådan at urinrøret munder ud på undersiden af penis
  • Manden kan producere for lidt sæd (under 1 ml sædvæske ved en udløsning). Årsagen er oftest, at sædudtømningen sker bagud i urinblæren i stedet for fremad og ud gennem urinrøret og penis.

Hvilke kromosomdefekter har betydning?

Der findes en del kromosomdefekter eller forandringer, som påvirker fertiliteten. Vigtige eksempler er:

  • Hvis manden eksempelvis lider af Klinefelters syndrom og er udstyret med et ekstra kvindeligt kønskromosom i sine celler, således at han har XXY i sin arvemasse, vil han være steril. Der vil nemlig ikke dannes noget sæddannende væv i testiklerne, som for øvrigt forbliver meget små (cirka 10 ml)
  • Der kan finde såkaldte translokationer sted, hvor en lille bid af et kromosom falder af og fæstner sig til et andet kromosom. Det kan betyde, at sædcelleudviklingen kun sker delvist i testiklerne og derefter går i stå, hvorfor der vil være få eller ingen sædceller i sædvæsken.

Hvad er de hormonbetingede årsager?

For 15 % af de infertile mænd er årsagen hormonelle forstyrrelser, ifølge Politikens bog om barnløshed (se kilder). Følgende lidelser kan være årsagen:

  • Kallmans syndrom er formentlig en medfødt tilstand. Ved denne lidelse er der hormonmangel i den del af hjernen, der hedder hypofysen, hvilket betyder, at der ikke produceres sædceller. Lidelsen kan hormonbehandles med stor effekt
  • Hvis hypofysen producerer for lidt af det lutheiniserende hormon (LH), udvikles testiklerne ikke optimalt, og der produceres for lidt af det mandlige hormon testosteron. Mænd, der producerer for lidt hypofysehormoner, er ofte impotente og har dårlig sædkvalitet, men de kan behandles med hormoner. Årsagerne til hypofyseproblemer kan være knuder i selve hypofysen, eller det kan være forøget eller nedsat produktion af henholdsvis binyrebarkhormon og stofskiftehormonerne, som direkte påvirker hypofysens aktivitet
  • Sukkersyge kan i nogle tilfælde give problemer med sædafgangen og medvirke til sædafgang bagud og ind i blæren.