Den lovgivningsmæssige udvikling indenfor kunstig befrugtning

Hvad er lov om nedfrysning og donation af menneskelige æg?

I 1992 blev lov nummer 503 af 24. juni 1992 om nedfrysning og donation af menneskelige æg vedtaget. Heraf fremgik det blandt andet, at man kun må gøre forsøg med menneskelige æg- og sædceller, hvis formålet er at forbedre behandlingen af barnløshed, samt at donation af befrugtede menneskelige æg ikke er tilladt.

Samme år kom Sundhedsministeriet med bekendtgørelsen af 22. juli 1992, hvori det fremgår, at nedfrosne æg ikke må opbevares mere end ét år, at det hverken er tilladt at donere ubefrugtede menneskelige æg til en anden kvinde eller til forskning, og at kun IVF-patienter må donere æg.

Hvad er loven om kunstig befrugtning af 1997?

Den 27. maj 1997 vedtog Folketinget den første samlede lovpakke om kunstig befrugtning i Danmark.

Loven havde været halvandet år undervejs og var genstand for en lang og kompliceret debat om etik, moral, religion, teknik og politik, førend den blev vedtaget med 119 stemmer for og 26 imod.

Ved selve afstemningen om loven i Folketinget blev de danske folketingsmedlemmer mod sædvane fritstillede. Normalt stemmer politikerne i overensstemmelse med deres partis linje, men eftersom debatten om kunstig befrugtning delte partierne på kryds og tværs, fik folketingsmedlemmerne frihed til at stemme efter deres individuelle samvittighed, etik og moral.

Lovens væsentligste indhold: :

  • Kunstig befrugtning kun må tilbydes kvinder, der er gift eller lever med en mand i et ægteskabslignende partnerskab
  • Kvinden må ikke være ældre end 45 år

Kunstig befrugtning må kun benyttes, hvis ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, og/eller sæden stammer fra hendes partner

 

I 2007 blev lovgivningen om kunstig befrugtning revideret. Lovens væsentligste ændringer er:

  • Kunstig befrugtning tilbydes nu også til enlige eller lesbiske kvinder gennem det offentlige
  • Det er nu muligt at modtage donoræg- eller sæd fra ikke-anonyme donorer
  • Alle raske kvinder kan nu donere æg. Tidligere var det kun muligt for kvinder, der selv var i fertilitetsbehandling at donere
  • Befrugtede æg må nu nedfryses i 5 år mod tidligere 2 år

Hvordan er den gældende lovgivning om kunstig befrugtning?

I 2018 blev såkaldt dobbeltdonation tilladt. Ved dobbeltdonation modtager en kvinde både æg og sæd fra en donor. Indtil da havde dette ikke været lovligt, fordi man fra politisk side ville sikre, at det kommende barn havde mindst én genetisk tilknytning til sine forældre.

Det Etiske Råd skrev i deres anbefalinger om lovliggørelsen af dobbeltdonation (se kilder), at: Det Etiske Råd har taget stilling til, om forbuddet bør lempes, blandt andet set i lyset af nutidens familiemønstre, hvor mange børn vokser op i en helt anden slags familie end den traditionelle kernefamilie. () Medlemmerne har svært ved at se, at et fravær af genetisk tilknytning i sig selv kan begrunde den eksisterende lovgivning. Men der er uenighed om, hvor langt man bør gå () Et flertal af Rådets medlemmer mener, at dobbeltdonation alene bør tilbydes på sundhedsfaglig indikation, dvs. i forbindelse med infertilitet eller risiko for alvorlig sygdom hos barnet.

Det daværende Sundheds- og Ældreministerium valgte at følge Det Etiske Råds anbefalinger, hvilket betyder, at dobbeltdonation i dag kun kan ske, hvis der er en konkret sundhedsfaglig begrundelse.

Hvad er anbefalingen til HIV-smittede?

Det har aldrig været forbudt HIV-smittede at benytte sig af kunstig befrugtning, hvis den medvirkende læge fandt det forsvarligt, men indtil 2001 frarådede man fra lægeligt hold at par, hvor en eller begge var HIV-positive, forsøgte at få et fælles barn. Baggrunden var dels sygdommens alvorlige diagnose og dels risikoen for at smitte hinanden ved samleje og at overføre smitte mellem mor og barn under graviditeten eller fødslen. Efterhånden som ny og mere effektiv behandling har gjort det muligt at forlænge HIV-indiceredes liv, og man har fået større viden om faktorer af betydning for smitteoverførsel mellem voksne og barn, er holdningen dog revideret.

I februar 2002 kom Sundhedsstyrelsen med en vejledning om HIV-smittedes adgang til kunstig befrugtning, som er at finde på styrelsens hjemmeside (se kilder). Her fremhæves det, at HIV i dag må ses som en kronisk sygdom på linje med andre kroniske sygdomme med risiko for livstidsbegrænsning. Desuden fokuseres der på, at risikoen for smitteoverførsel mellem to partnere, hvor den ene er HIV-smittet, fjernes ved insemination i modsætning til, hvis graviditet opnås ved samleje.

Året efter, i 2003, anbefalede en række af landets læger i artiklen Kunstig befrugtning af hivpositive en risikoreducerende behandling (se kilder), at inseminationsbehandling benyttes uanset, om det er manden eller kvinden, der er smittet, med mindre faktorer som manglende fertilitet gør sig gældende, og IVF eller ICSI-behandling må tages i brug.