Definition af kunstig befrugtning

Hvad er kunstig befrugtning? Hvem tilbydes det?

Kunstig befrugtning er en samlebetegnelse for en række forskellige metoder, som kan benyttes til at hjælpe ufrivillige barnløse med at blive gravide. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside betegnes kunstig befrugtning som ”assisteret reproduktion som omfatter al lægelig behandling og diagnostik, som bygger på eller kombineres med udtagning af menneskelige æg og/eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller, der foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar” (se kilde 1). Kunstig befrugtning kan fx anvendes i tilfælde, hvor kvinden er ufrugtbar, mandens sædkvalitet er dårlig, sæden og ægget ikke kan samarbejde om befrugtningen, manden og/eller kvinden er HIV-smittet, eller hvis kvinden er single eller lesbisk. Man har siden slutningen af 1970’erne kunnet befrugte ægget uden for livmoderen ved såkaldt in vitro-befrugtning (IVF-behandling), og i 1978 blev det første barn undfanget ved hjælp af denne metode, nemlig Louise Brown i England.