Debat og fremtidsperspektiver

Hvad er debatten om enlige kvinder og lesbiske pars adgang til kunstig befrugtning?

Enlige og lesbiske kvinders adgang til kunstig befrugtning har været et af de helt store debatemner i relation til kunstig befrugtning. I Danmark fik enlige og lesbiske kvinder i 2007 adgang til kunstig befrugtning på lige fod med kvinder i heteroseksuelle forhold. Da lovændringen blev vedtaget efter en lang debat i folketinget, stemte alle medlemmer fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet for forslaget, mens medlemmerne fra De Konservative og Dansk Folkeparti stemte imod. Afstemningen splittede Venstre, hvor 11 folketingsmedlemmer stemte for, 21 undlod at stemme, og de øvrige medlemmer stemte imod. Forslaget blev således vedtaget med et forholdsvis snævert flertal i Folketinget.

Også i Det Etiske Råd har der længe været splittelse omkring spørgsmålet. I rådets rapport fra 1995 Kunstig befrugtning en redegørelse (se kilder) hælder ni af rådets medlemmer mod en accept af, at enlige og lesbiske bør have mulighed for at benytte sig af kunstig befrugtning, mens otte er imod.

Argumentet for hviler hovedsageligt på en lighedsbetragtning. Desuden argumenteres med, at der ikke er nogen grund til at betvivle, at disse kvinder vil være gode forældre, og at et forbud kan betyde, at disse kvinder bliver overladt til et uoverskueligt og sundhedsfarligt gråt marked, hvis de vil have børn.

Begrundelsen for at være imod går på, at det er bedst for et barn at vokse op med både en far og en mor. I 2005 var Det Etiske Råd blevet mere enige omkring spørgsmålet og valgte at gå ud med officiel anbefaling om at ændre den daværende lov, så enlige og lesbiske kunne få adgang til kunstig befrugtning.

I 2018, da dobbeltdonation blev tilladt i Danmark, skrev Det Etiske Råd i sine anbefalinger (se kilder): Et af spørgsmålene har været, om en kvinde i et lesbisk par skal kunne donere et æg til sin partner, selv om partneren selv har anvendelige æg. Dette ville gøre det muligt for begge kvinder at føle sig biologisk knyttet til barnet, den ene ved at have båret og født det, den anden ved at have leveret ægget () Et flertal af Rådets medlemmer mener, at dobbeltdonation alene bør tilbydes på sundhedsfaglig indikation, dvs. i forbindelse med infertilitet eller risiko for alvorlig sygdom hos barnet. Dette udelukker den ovenfor beskrevne donationsform mellem kvinder i et lesbisk par, medmindre den kvinde, der skal modtage ægget, er infertil eller har en alvorlig arvelig sygdom. Det betyder, at dobbeltdonation kun kan finde sted i de tilfælde, hvor der er en sundhedsfaglig begrundelse. To kvinder i et forhold, der begge er raske og fertile, kan altså ikke benytte sig af dobbeltdonation.

Hvilke andre temaer omkring kunstig befrugtning skaber debat?

Efter det er blevet tilladt for enlige kvinder og lesbiske at modtage kunstig befrugtning, er debatten om emnet stilnet meget af. I dag handler debatten i højere grad om handel med donoræg, samt hvor langt vi skal strække den teknologiske udvikling (se senere afsnit).

I Danmark er det ikke tilladt at modtage betaling for at donere æg. Kvinden kan dog i særlige tilfælde blive kompenseret for udgifter i forbindelse med donationen. Det har blandt andet resulteret i, at vi i Danmark har stor mangel på ægdonorer i modsætning til sæddonorer, der modtager betaling for donationer. Derfor bliver det diskuteret, hvorvidt man bør give betaling for donation af æg.

Det Etiske Råd kom i 2013 med en anbefaling omkring handel med donoræg. Et flertal af medlemmerne anbefaler, at man vedholder et forbud mod betaling af ægdonation, fordi det er væsentligt ikke at underminere princippet om, at donation af kropsdele som æg betragtes som skal være altruistisk (se kilder).

I stedet peger rådet på, at man skal skabe gode rammer for donation af æg uden betaling. En af de muligheder, der fremhæves, er såkaldt krydsdonation, hvor kvinder, der mangler æg, skaffer en ægdonor til ægbanken og på den måde hurtigere kommer i behandling. Nogle medlemmer åbner også op for muligheden for donation af befrugtede æg, som er til overs fra fertilitetsbehandling.

Hvor længe må æg fryses ned?

I dag er det ifølge dansk lovgivning kun lovligt opbevare æg på frys i fem år. Det betyder, at de enten skal bruges inden for de fem år, ellers skal de destrueres.

Men dette emner vækker i øjeblikket debat, og en række personer har stillet borgerforslag Forlængelse af nedfrysning af befrugtede og ubefrugtede æg med henblik på at få loven ændret, så æg ikke automatisk destrueres efter fem år (se kilder).

Argumenterne for at ændre loven er blandt andet, at der ikke er nogen medicinsk begrundelse for at destruere æggene efter fem år, da kvaliteten af æggene ikke bliver dårligere med årene. Et andet argument er, at det vil spare kvinder for at skulle have taget ny æg ud og få befrugtet dem, fordi kvinden eller parret i stedet kan benytte sig af ét eller flere af de nedfrosne æg.

Endeligt er det et spørgsmål om ligestilling, idet mænd, som lovgivningen ser ud nu, kan have opbevaret deres sæd på ubestemt tid.

Etikprofessor Thomas Søbirk Petersen har også længe interesseret sig for dette emne. I et debatindlæg i Berlingske den 26. december 2019 (se kilder) skriver han, at en lovændring formentlig vil betyde færre børn med alvorlige, genetiske sygdomme. Det hænger sammen med, at yngre æg har en bedre kvalitet end ældre æg i forhold til genetiske sygdomme. Hvis kvinder fik lov at beholde deres unge æg på frys, ville æggenes gode kvalitet blive bevaret, selvom de først blev brugt, når kvinden var 40 år.

Kan raske kvinder få frosset æg ned?

Langt de fleste, der benytter sig af kunstig befrugtning, gør det, fordi de ikke kan få børn gennem samleje. Men også nogle raske kvinder vælger at få frosset æg ned til senere brug. Fænomenet er ikke udbredt i Danmark, men i USA er de længere fremme. Her kaldes fænomenet social egg freezing.

Store virksomheder som Apple og Facebook tilbyder deres kvindelige ansatte at få taget æg ud og frosset ned til senere brug, så kvinderne kan fokusere på deres karriere, mens de er i 20erne og 30erne. Det fremgår blandt andet af artiklen Karrierekvinder fryser æg ned og udsætter projekt baby på DR.dk den 10. november 2014 (se kilder).

I Danmark er det i dag ikke muligt for raske kvinder at få taget æg ud og frosset ned gennem det offentlige sundhedssystem, men det kan lade sig gøre på private klinikker.

Selvom fænomenet endnu ikke er stort i Danmark, vækker det bekymring hos Dansk Fertilitetsselskab, fordi kvinderne måske kan komme til at fortryde udsættelsen af at få børn: Det er ikke så enkelt, at vi bare kan fryse noget ned, og så har vi en garanti for at få børn senere i livet. Biologien er mere kompliceret end som så, og langt ned ad vejen vil forventningerne ikke kunne indfries, siger Søren Ziebe, daværende klinikchef i Dansk Fertilitetsselskab, i førnævnte artikel. Han mener, at virksomhederne i stedet burde give kvinderne tid til at få børn. Også Det Etiske Råd har udtrykt bekymring for, at raske kvinder får taget æg ud og frosset ned i et forsøg på at forlænge fertiliteten.

Der er dog også fertilitetslæger og etikprofessorer, herunder Thomas Søbirk Petersen, som ser positivt på udviklingen. Sidstnævnte mener, det burde være muligt for alle kvinder at betale for at få frosset æg ned frem til de er 45-50 år. Det vil altså sige længere tid end de fem år, som det er tilladt at fryse æg ned i dag, uanset om det er gennem en offentlig eller en privat fertilitetsklinik. Det fremgår af en artikel i Jyllands-Posten den 9. november 2014 (se kilder).

Hvad er fremtidsperspektiverne for kunstig befrugtning?

Tal fra Dansk Fertilitetsselskab (se kilder) viser, at der er en stigning i antallet af fertilitetsbehandlinger. I en årrække var Danmark det land sammen med Belgien, hvor der udførtes flest behandlinger per indbygger. Det fremgår af en artikel på DR.dk den 25. juli 2018 (se kilder).

Stigningen skyldes blandt andet, at vi i Danmark er langt fremme, når det kommer til kunstig befrugtning, men også, at vi går senere og senere i gang med at få børn. En kvindes chance for at blive gravid ved ubeskyttet sex omkring ægløsning er 34%, når hun er 20 år, 17 % som 30 årig og helt nede på 6 % som 40 årig. I Danmark er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 29 år. Danske fertilitetslæger er derfor begyndt at tale om ufrivillig barnløshed som en folkesygdom (se kilder). De opfordrer til, at danske par går tidligere i gang med at få børn, så færre skal igennem fertilitetsbehandling eller i værste fald ende som ufrivilligt barnløse.

Samtidig vil foreningen Sex og Samfund fremover indrette seksualundervisningen således, at den ikke kun handler om, hvordan man undgår graviditet, men også om hvordan man får børn i tide. Dette fremgår af artiklen Unge skal lære at blive gravide i Berlingske den 26. oktober 2014 (se kilder).

Hvad er Det Etiske Råds holdning til fremtidens mulige teknikker inden for forplantningsteknologi?

I rapporten Kunstig befrugtning en redegørelse (se kilder) tager Det Etiske Råd stilling til nogle af fremtidens teknikker inden for kunstig befrugtning:

  • Det tyder på, at det en gang i fremtiden bliver muligt at udtage æg fra aborterede fostre og modne dem i reagensglas for derefter at opsætte dem i ufrugtbare kvinder. Det Etiske Råd mener ikke, det bør tillades i Danmark. Nogle af rådets medlemmer er afvisende i forlængelse af deres modstand mod reagensglasbefrugtning, andre er nervøse for, at det kan give psykiske problemer for barnet som eksempelvis identitetsproblemer. Desuden er der en generel nervøsitet for, at anvendelsen af en sådan teknik vil føre til, at fostre bliver betragtet som en slags ægbanker, klar til at blive anvendt til behandling
  • Transplantation af æggestokke fra enten levende eller afdøde kvinder til kvinder, der mangler dem, eller hvor æggestokkene ikke fungerer, vurderes at blive en mulighed i fremtiden. Også denne teknik er Det Etiske Råd imod, idet behandlingsformen vurderes at være en for teknisk form for forplantning. Desuden begrundes det med, at der eksisterer gode alternativer til en sådan behandling i form af ægdonation og reagensglasbefrugtning.
  • Også kloning med henblik på kunstig befrugtning ser ud til at kunne realiseres i fremtiden. Det Etiske Råd anbefaler et forbud mod kloning af befrugtede æg med henblik på at fremstille genetisk identiske individer. Dels begrundes det i et kristent-humanistisk synspunkt om, at hvert enkelt individ er unikt. Dels frygter rådet en glidebaneeffekt, der kan føre til, at der i højere grad fremstilles genetisk ens mennesker.

 

Siden ovennævnte rapport udkom i 1995 er Det Etiske Råd ikke kommet med nye officielle anbefalinger på området.