Behandlingsmetoder

Hvad er de traditionelle behandlingsmetoder?

Da der er mange forskellige årsager til infertilitet, er der udviklet flere former for behandlingstilbud.

De første var hormonbehandling til manden for eksempel ved lidelsen Kallmans syndrom og til kvinden ved ægløsningsproblemer. Kirurgiske indgreb bruges eksempelvis, hvis kvindens æggeledere er lukkede, eller hvis manden mangler en del af sædstrengen. Samt insemination med mandens sæd direkte ind i ægget. Disse metoder benyttes stadig flittigt, men siden 1978 har også kunstig befrugtning udenfor kroppen været mulig. I de følgende afsnit ses nærmere på de forskellige metoder til kunstig befrugtning.

Hvad er sæddonation?

Når et par forsøger at blive kunstigt befrugtet, benyttes en sædprøve fra manden.

Hvis der er for få sædceller i prøven, eller hvis de bevæger sig meget langsomt, kan man kompensere for det via forskellige laboratorieteknikker.

Hvis manden slet ingen sædceller har i sædvæsken, kan man som regel suge umodne sædceller ud af bitestiklerne eller testiklerne ved hjælp af en tynd lille nål og benytte dem i forsøg på at befrugte kvindens æg.

Er manden helt infertil, kan kvinden modtage donorsæd fra en anonym eller kendt donor. Fra 2007 er det i Danmark ligeledes blevet muligt for enlige og lesbiske kvinder at blive kunstigt befrugtet med eksempelvis donorsæd.

Hvad er IVF-metoden?

Ved befrugtning uden for kroppen blandes æg- og sædceller i laboratoriet. In Vitro Fertilisation (IVF) er den medicinske betegnelse for behandlingen.

IVF-behandlingen indledes med, at kvinden hormonstimuleres i en periode med Det Follikelstimulerede Hormon (FSH), så det sikres, at der udvikles mellem fem og ti æg i hver cyklus. Lige før kvindens ægløsning finder sted, udtages de modnede æg fra kvinden og befrugtes med sæd i en glasskål ved, at ægget tilføres 50.000-100.000 sædceller. To til fire døgn senere indføres et til to befrugtede æg i kvindens livmoder, og hun stimuleres herefter med hormoner for at sikre tilstrækkelig koncentration af hormonet progesteron i livmoderslimhinden, så et befrugtet æg kan vokse fast i slimhinden.

IVF-behandling tilbydes i følgende tilfælde:

  • Par hvor kvinden har problemer med æggelederne
  • Par der er blevet behandlet med hormonbehandling og insemination uden at opnå graviditet
  • Behandling med IVF kan komme på tale hos hovedparten af ufrivilligt barnløse som første behandlingstilbud eller undervejs i et behandlingstilbud. Det er tilfældet uanset om årsagen er uforklaret, om den er manglende ægløsning eller dårlig sædkvalitet.

Ifølge Sundhedsdatastyrelsens rapport om assisteret reproduktion 2017 (se kilder) blev der født 1885 børn efter IVF- eller ISCI-behandling i 2017. I alt blev der igangsat 10.302 behandlinger med IVF eller ISCI i 2017.

Eftersom lægen oftest lægger to befrugtede æg op i kvindens livmoder for at øge chancen for graviditet, oplever nogle kvinder at føde tvillinger. I 2017 gjaldt det 5,7 % af de par, der var blevet gravide, efter at have modtaget IVF- eller ISCI-behandling, beskrevet nedenfor.

Hvad er ICSI-metoden?

Mikroinsemination er en metode, hvor en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget med et tyndt glasrør. Metoden kaldes ICSI-metoden, der er en forkortelse for intracytoplasmatisk sædcelleinjektion.

Som ved IVF-metoden indledes med, at kvinden hormonbehandles for at stimulere til en øget ægcelleproduktion, og lige inden kvindens ægløsning udtages 5-10 ægceller. Herefter udvælges de bedste af sædcellerne fra mandens sæd, og én for én indføres de i hver sit æg. Efter et par døgn fører lægen et i særlige tilfælde to befrugtede æg ind i kvindens livmoder, hvorefter hun hormonbehandles for at øge muligheden for graviditet.

Metoden benyttes især ved mandlig infertilitet. Den kræver blot, at der kan findes nogle få levende sædceller enten i sædvæsken eller ved at udtage dem fra bitestikler eller testikler.

Hvad er FER?

FER står for Frozen Embryo Replacement. Det er en betegnelse, der dækker over, at overskydende befrugtede æg efter IVF eller ICSI behandling kan nedfryses og gemmes i op til fem år. Herefter skal de enten destrueres eller optøs og lægges tilbage i kvindens livmoder.

I 1983 lykkedes det for første gang at nedfryse og tø et befrugtet æg op med efterfølgende graviditet og fødsel som resultat. Metoden har været tilladt og anvendt i Danmark siden 1992.

FER kan benyttes af par, som allerede har været igennem en eller flere IVF/ICSI-behandlinger, hvor der har været æg i overskud. Ved at bruge de overskydende æg undgår parret at skulle igennem hele forløbet igen. Når en kvinde befrugtes med et æg, der har været nedfrosset, kan hendes normale cyklus nemlig benyttes, og dermed undgår hun at skulle gentage den fulde hormonbehandling.

Kun befrugtede æg af en vis kvalitet kan tåle at blive nedfrosset. I gennemsnit overlever halvdelen af denne bedre halvdel af æggene proceduren, og når befrugtede æg, som har overlevet, indføres i kvindens livmoder, vil halvt så mange sætte sig fast og blive til en graviditet, som når friske æg lægges op.

Ifølge Sundhedsdatastyrelsens rapport om assisteret reproduktion (se kilder) resulterede næsten en fjerdedel af FER-behandlingerne i 2017 i et barn. Heraf var 3,2 % tvillinge- eller trillingefødsler.

Der bliver født markant flere børn ved hjælp af FER-metoden i dag end i 2010, hvor kun 12 % af FER-behandlingerne endte i fødsler. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport om fertilitetsbehandling fra 2010 (se kilder). Samtidig resulterer langt færre behandlinger i dag i tvillinge- eller trillingefødsler, hvilket tyder på, at metoden er blevet mere effektiv.

Hvad er ED?

ED står for Egg Donation. Donoræg doneres af ægproducerende kvinder til kvinder, der ikke selv kan producere befrugtningsdygtige æg. Ægdonation blev for første gang udført med held i 1983 i Australien, og i Danmark blev det tilladt i 1992. I 2007 blev den danske lovgivning ændret, så alle raske kvinder nu må donere æg. Indtil da var det kun kvinder, der selv var i fertilitetsbehandling, der kunne donere. Kvinden vælger selv, om hun ønsker at være anonym eller ikke-anonym donor.

Hvem kan blive tilbudt ægdonation?

Ægdonation kan komme på tale til følgende kvinder, der ønsker at blive gravide:

  • Kvinder som er født uden arveanlæg, for eksempel Turner-piger
  • Kvinder der er gået unaturligt tidligt i overgangsalder
  • Kvinder der i forbindelse med kræft eller lignende har fået kemoterapi, røntgenstråling eller radioaktiv stråling, og hvor æggestokkene derved er sat ud af funktion
  • Kvinder der har fået fjernet æggestokkene
  • Kvinder som lider af visse bindevævssygdomme
  • Kvinder med en arvelig sygdom, som risikerer at viderefører de syge arveanlæg, hvis egne æg benyttes
  • Kvinder som har abnorme æg
  • Kvinder der ikke reagerer på hormonbehandling i forbindelse med ægtransplantation
  • Kvinder hvor IVF og/eller ICSI-behandling er mislykket flere gange
  • Til kvinder over 40 år, som har nedsat æggestokfunktion.

 

Ifølge Sundhedsdatastyrelsens analyse om assisteret reproduktion 2017 (se kilder) blev 139 børn født efter ægdonation i 2017. Det svarer til, at 17 % af de kvinder, der modtog donoræg, fik børn.

Hvad er dobbeltdonation?

I 2018 blev det lovligt i Danmark for en kvinde både at modtage æg og sæd fra en donor såkaldt dobbeltdonation. Indtil da måtte en kvinde, der ønskede at blive gravid, kun modtage et donoræg, hvis kvindens egen mand befrugtede det. Denne lov skulle sikre, at barnet ville være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene. Men med lovændringen i 2018 blev dette ændret, således at en kvinde nu kan modtage et befrugtet æg, og et barn kan blive født, uden at have genetisk tilknytning til sine forældre.

Dobbeltdonation kan hjælpe enlige kvinder eller par, der ikke selv er i stand til at blive gravide, eller hvor der f.eks. er arvelige sygdomme på begge sider af familien.

Hvad er rugemoderskab?

I de tilfælde, hvor kvinden eksempelvis har fået fjernet sin livmoder ved en operation, er hun ude af stand til selv at bære en graviditet. Men hvis kvinden producerer velfungerende æg, og hendes mands sæd er velfungerende, kan de principielt få et barn, der fuldt ud er deres eget ophav, hvis de kan få en rugemor til at bære graviditeten.

Mandlige homoseksuelle kan ligeledes få børn, hvor den ene af dem er biologisk far, hvis de må benytte en rugemor.

I Danmark er rugemoderskab forbudt, mens det er tilladt i blandt andet England og Finland.