Kunstig befrugtning

Artikel type
faktalink
journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2005
Main image
Lone Bank Pedersen med sine tvillinger Amalie og Sidsel som er blevet til ved kunstig befrugtning.
Lone Bank Pedersen med sine tvillinger Amalie og Sidsel som er blevet til ved kunstig befrugtning.
Foto: Erik Jepsen / Scanpix

De seneste år er der kommet mere og mere fokus på kunstig befrugtning. Undersøgelser viser nemlig en stigning i antallet af mænd med faldende sædkvalitet og kvinder, som ikke kan blive gravide, og samtidig går den teknologiske udvikling indenfor kunstig befrugtning ufatteligt hurtigt i disse år. De mange nye teknologier giver muligheder for at hjælpe barnløse mænd og kvinder til at få børn, men de giver også grobund for en række spørgsmål. For hvor langt skal man gå i forsøget på at hjælpe kvinder med at blive gravide ved hjælp af kunstig befrugtning? Her trænger såvel medicinske, samfundsmæssige, etiske, moralske og religiøse dilemmaer sig på i et forsøg på at nå frem til det rette svar.

Introduktion til kunstig befrugtning

Hvad er kunstig befrugtning?

Verdens første reagensglasbarn, Louise Brown, fødtes i England den 25.7.1978. Det skabte opmærksomhed over hele verden og udløste heftige medicinske, etiske og religiøse diskussioner. Foto: AP/Pressens Bild/Polfoto
Verdens første reagensglasbarn, Louise Brown,
fødtes i England den 25.7.1978. Det skabte op-
mærksomhed over hele verden og udløste
heftige medicinske, etiske og religiøse
diskussioner.
Foto: AP/Pressens Bild/Polfoto

Kunstig befrugtning er en samlende betegnelse for en række forskellige metoder, som kan benyttes, hvis en kvinde ikke kan blive gravid ved samleje. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside betegnes kunstig befrugtning som "al lægelig behandling og diagnostik, som bygger på eller kombineres med udtagning af menneskelige æg og/eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller" (se kilder). 

Hvorfor benyttes kunstig befrugtning?

Kunstig befrugtning kan benyttes, hvis en kvinde ikke kan eller ønsker at blive gravid via samleje. Det kan der eksempelvis være følgende årsager til:

  • At kvinden ikke er frugtbar
  • At kvaliteten af mandens sæd ikke er god
  • At sæden og ægget ikke kan samarbejde om befrugtningen
  • At manden og/eller kvinden er HIV-smittet.
  • At kvinden er single eller lesbisk.

Hvornår skete den første kunstige befrugtning?

Fra midten af århundredet har politikerne overvåget området vedrørende kunstig befrugtning. Frem til midten af 1970’erne kunne man tilbyde operation, hormonstimulation og insemination til barnløse par. Fra slutningen af halvfjerdserne har man kunnet befrugte ægget udenfor livmoderen. Metoden kaldes in vitro befrugtning (IVF-behandling), og i 1978 fødtes det første barn ved denne metode, nemlig Louise Brown i England.

I 1983 blev det første danske barn født efter IVF-behandling.

Overordnede årsager til ufrivillig barnløshed

Hvad er ufrivillig barnløshed?

Ufrivillig barnløshed er et resultat af manglende frugtbarhed hos kvinden eller manden. På fagsprog betegnes det infertilitet, og i lovsprog defineres det som manglende graviditet efter et års forsøg. Man kan sige, at lovgivningen er med til at producere de ufrivilligt barnløse ved at sætte denne etårige grænse. Nogle par er nemlig fuldt i stand til at få børn ved samleje, det tager bare længere tid.

Ifølge "Barnløshed, ny viden - nye muligheder" (se kilder) er risikoen for, at et par oplever ikke at kunne blive gravide i løbet af et år omkring 20%, mens antallet af par, der henvender sig til en læge for at blive behandlet, er omkring 15%. Antallet af par, som reelt ikke kan blive gravide uden kunstig befrugtning, angives til at være omkring 10%.

Ifølge samme fagbog opleves infertilitet som et stigende problem, hvilket især skyldes følgende tre årsager:

  • At der i dag er flere muligheder for behandling af infertilitet, hvorfor flere par end tidligere henvender sig for at få hjælp
  • At man får senere børn end tidligere, og at den højere alder betyder, at flere har problemer med frugtbarheden
  • At sædkvaliteten tilsyneladende er faldende, og at menneskets frugtbarhed i dag generelt er ringere end tidligere.

Hvad er livsstilsbetingede årsager til ufrugtbarhed?

Flere forskere og læger peger på, at en række livsstilsbetingede faktorer har betydning for frugtbarheden hos både kvinder og mænd. Der er således risiko for, at man får henholdsvis nedsat æg- og sædkvalitet, hvis man udsættes for følgende:

  • Røntgenstråling
  • Radioaktiv stråling
  • Tungmetaller
  • Pesticider
  • DDT
  • PCB
  • Ekstreme tungmetaller.

Desuden vurderes den stigende fødealder i Danmark til at være en af hovedårsagerne til kvindens manglende fertilitet. Ifølge artiklen "Fertilitet" (se kilder) er gennemsnitsalderen for danske førstegangsfødende i dag 30 år, hvor den for 15 år siden var omkring 23.