fertilitetsklinik
På Dansk Fertilitetsklinik foretages der en scanning som tjekker hvornår patienten er klar til kunstig befrugtning.
Foto: Asger Ladefoged / Scanpix

Kunstig befrugtning

journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2005.
Top image group
fertilitetsklinik
På Dansk Fertilitetsklinik foretages der en scanning som tjekker hvornår patienten er klar til kunstig befrugtning.
Foto: Asger Ladefoged / Scanpix
Main image
Lone Bank Pedersen med sine tvillinger Amalie og Sidsel som er blevet til ved kunstig befrugtning.
Lone Bank Pedersen med sine tvillinger Amalie og Sidsel som er blevet til ved kunstig befrugtning.
Foto: Erik Jepsen / Scanpix

Indledning

De seneste år er der kommet mere og mere fokus på kunstig befrugtning. Undersøgelser viser nemlig en stigning i antallet af mænd med faldende sædkvalitet og kvinder, som ikke kan blive gravide, og samtidig går den teknologiske udvikling indenfor kunstig befrugtning ufatteligt hurtigt i disse år. De mange nye teknologier giver muligheder for at hjælpe barnløse mænd og kvinder til at få børn, men de giver også grobund for en række spørgsmål. For hvor langt skal man gå i forsøget på at hjælpe kvinder med at blive gravide ved hjælp af kunstig befrugtning? Her trænger såvel medicinske, samfundsmæssige, etiske, moralske og religiøse dilemmaer sig på i et forsøg på at nå frem til det rette svar.

Artikel type
faktalink

Introduktion til kunstig befrugtning

Hvad er kunstig befrugtning?

Verdens første reagensglasbarn, Louise Brown, fødtes i England den 25.7.1978. Det skabte opmærksomhed over hele verden og udløste heftige medicinske, etiske og religiøse diskussioner. Foto: AP/Pressens Bild/Polfoto
Verdens første reagensglasbarn, Louise Brown,
fødtes i England den 25.7.1978. Det skabte op-
mærksomhed over hele verden og udløste
heftige medicinske, etiske og religiøse
diskussioner.
Foto: AP/Pressens Bild/Polfoto

Kunstig befrugtning er en samlende betegnelse for en række forskellige metoder, som kan benyttes, hvis en kvinde ikke kan blive gravid ved samleje. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside betegnes kunstig befrugtning som "al lægelig behandling og diagnostik, som bygger på eller kombineres med udtagning af menneskelige æg og/eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller" (se kilder). 

Hvorfor benyttes kunstig befrugtning?

Kunstig befrugtning kan benyttes, hvis en kvinde ikke kan eller ønsker at blive gravid via samleje. Det kan der eksempelvis være følgende årsager til:

  • At kvinden ikke er frugtbar
  • At kvaliteten af mandens sæd ikke er god
  • At sæden og ægget ikke kan samarbejde om befrugtningen
  • At manden og/eller kvinden er HIV-smittet.
  • At kvinden er single eller lesbisk.

Hvornår skete den første kunstige befrugtning?

Fra midten af århundredet har politikerne overvåget området vedrørende kunstig befrugtning. Frem til midten af 1970’erne kunne man tilbyde operation, hormonstimulation og insemination til barnløse par. Fra slutningen af halvfjerdserne har man kunnet befrugte ægget udenfor livmoderen. Metoden kaldes in vitro befrugtning (IVF-behandling), og i 1978 fødtes det første barn ved denne metode, nemlig Louise Brown i England.

I 1983 blev det første danske barn født efter IVF-behandling.

Overordnede årsager til ufrivillig barnløshed

Hvad er ufrivillig barnløshed?

Ufrivillig barnløshed er et resultat af manglende frugtbarhed hos kvinden eller manden. På fagsprog betegnes det infertilitet, og i lovsprog defineres det som manglende graviditet efter et års forsøg. Man kan sige, at lovgivningen er med til at producere de ufrivilligt barnløse ved at sætte denne etårige grænse. Nogle par er nemlig fuldt i stand til at få børn ved samleje, det tager bare længere tid.

Ifølge "Barnløshed, ny viden - nye muligheder" (se kilder) er risikoen for, at et par oplever ikke at kunne blive gravide i løbet af et år omkring 20%, mens antallet af par, der henvender sig til en læge for at blive behandlet, er omkring 15%. Antallet af par, som reelt ikke kan blive gravide uden kunstig befrugtning, angives til at være omkring 10%.

Ifølge samme fagbog opleves infertilitet som et stigende problem, hvilket især skyldes følgende tre årsager:

  • At der i dag er flere muligheder for behandling af infertilitet, hvorfor flere par end tidligere henvender sig for at få hjælp
  • At man får senere børn end tidligere, og at den højere alder betyder, at flere har problemer med frugtbarheden
  • At sædkvaliteten tilsyneladende er faldende, og at menneskets frugtbarhed i dag generelt er ringere end tidligere.

Hvad er livsstilsbetingede årsager til ufrugtbarhed?

Flere forskere og læger peger på, at en række livsstilsbetingede faktorer har betydning for frugtbarheden hos både kvinder og mænd. Der er således risiko for, at man får henholdsvis nedsat æg- og sædkvalitet, hvis man udsættes for følgende:

  • Røntgenstråling
  • Radioaktiv stråling
  • Tungmetaller
  • Pesticider
  • DDT
  • PCB
  • Ekstreme tungmetaller.

Desuden vurderes den stigende fødealder i Danmark til at være en af hovedårsagerne til kvindens manglende fertilitet. Ifølge artiklen "Fertilitet" (se kilder) er gennemsnitsalderen for danske førstegangsfødende i dag 30 år, hvor den for 15 år siden var omkring 23. 

Ufrivillig barnløshed hos kvinder

Hvilke typer årsager er der til ufrugtbarhed hos kvinden?

For at kvinden kan blive befrugtet via samleje og føde et barn kræves som udgangspunkt et æg, mindst én æggestok, mindst én æggeleder, en livmoder med livmoderhals, samt et fungerende hormonsystem der blandt andet sørger for, at kvinden kan få ægløsning cirka to uger efter senest påbegyndte menstruation. Hver af disse funktioner og faktorer kan fungere mere eller mindre normalt, og i de følgende afsnit ses på de sygdomme og defekter, som kan gøre kvinden ufrugtbar.

Hvad er manglende udvikling af æg?

De fleste kvinder, som har mindst en æggestok, har rigeligt med æg. Kvaliteten af disse æg afhænger hovedsageligt af kvindens alder, og efter 40-års alderen bliver det vanskeligt at producere æg, der kan befrugtes. Hvis der tidligere i en kvindes liv ikke udvikles æg fra æggestokkene, kan det ifølge "Politikens bog om barnløshed" (se kilder) skyldes:

  • At æggestokkene er mangelfuldt udviklede og helt eller delvist mangler æg. Dermed vil der aldrig komme ægløsninger
  • At æggene er sluppet op i en ung alder, hvilket fører til en for tidlig overgangsalder. Det sker for et fåtal af kvinder
  • At kvinden lider af Turners syndrom og således kun har et X-kromosom mod normalt to. De fleste, der har Turners syndrom, udvikler ikke normalt fungerende æggestokke og kan således hverken producere nok af det kvindelige kønshormon østrogen eller producere æg
  • At kvinden lider af endometriose, så noget af livmoderslimhinden er havnet uden for livmoderen. Den kan eksempelvis være havnet uden på æggestokkene, som dermed lukkes eller forsnævres, hvorfor ægget hindres i at løsne sig
  • At der er dannet cyster på eller i æggestokken(e), hvilket ofte medfører, at æggestokken(e) må fjernes ved en operation. Lidelsen kaldes polycystisk ovarie-syndrom (PCOS).

Hvad er fejl på æggelederne?

Forandringer i æggelederne og sammenvoksninger omkring æggelederne er årsagen til omkring 40-50% af kvindelig infertilitet. Hvis æggelederne er lukkede eller beskadigede, kan æg- og sædceller ikke mødes, og lykkes det på trods af svære odds, vil æggene ikke kunne transporteres ned i livmoderen. Årsagerne kan ifølge "Politikens bog om barnløshed" (se kilder) være følgende:

  • At en infektion har beskadiget æggelederne. For eksempel at underlivsbetændelse har forårsaget lukning af æggelederne, forsnævring og ødelæggelse af de små fangefingre for enden af æggelederne og/eller sammenvoksninger i underlivet, som forhindrer æg- og sædceller i at mødes, eller som forhindrer det befrugtede æg i at komme ind i æggelederne
  • At kvinden lider af endometriose således, at æggelederne er blevet dækket af livmoderslimhinden. Effekterne er de samme som ved infektioner i æggelederne
  • At et operativt indgreb, for eksempel fjernelse af blindtarmen ved akut blindtarmsbetændelse, medfører dannelse af arvæv, som kan forårsage sammenvoksninger i underlivet og skader på æggelederne.

Hvad er misdannelser på livmoderen?

Ifølge "Politikens bog om barnløshed" (se kilder) kan der være følgende årsager i forbindelse med livmoder og livmoderhals, som giver problemer med at blive gravid:

  • Muskelknuder (også kaldet fibromer) kan lukke for livmoderhalsen eller for passagen til æggelederne. De kan også påvirke æggets evne til at vokse fast i slimhinden, ligesom de kan forstyrre livmoderens evne til at trække sig sammen
  • Der kan dannes polypper i livmoderens slimhinde og i livmoderhalskanalens slimhinde. Er de særligt store, medvirker de muligvis til ufrugtbarhed
  • I få tilfælde forekommer der indre sammenvoksninger (synerkier) i livmoderhulen. Sammenvoksningerne kan forekomme som følge af udskrabning, abort og infektioner. De kan danne en fysisk forhindring for sædcellerne og nedsætte muligheden for, at det befrugtede æg kan vokse fast i livmoderslimhinden
  • Infektioner i såvel livmoderhalskanalen og i selve livmoderen og æggelederne kan skyldes mange forskellige bakterier, som kan give betændelsestilstande i de indre slimhinder og dermed skade dem varigt. Klamydia vurderes at være årsag til 40% af tilfældene af ufrivilligt barnløse. En kvinde, der har haft underlivsbetændelse har 15% risiko for at blive steril, og efter to infektioner er risikoen 50%.

Hvad er hormonelle forstyrelser?

Hvis der ikke er hormonel balance, hvis der ikke er nogen hormonproduktion fra mindst én æggestok, eller hvis hypofysen ikke producerer hormoner, er resultatet enten uregelmæssige ægløsninger eller slet ingen ægløsninger. Problemer i forbindelse med ægløsninger er årsag til cirka 30% af kvindelig ufrugtbarhed.

Hormonelle forstyrrelser kan skyldes: Hormonelle forstyrrelser kan skyldes:

  • Almene sygdomme som overvægt eller undervægt
  • Stofskiftesygdomme eller binyrebarklidelser
  • Stress eller brug af visse typer medicin
  • En forhøjet dannelse af mælkehormon (prolaktin) i den del af hjernen, der hedder hypofysen
  • En forhøjet dannelse af mandlige hormoner
  • En nedsat progesteron-produktion
  • For lav produktion af de to overordnede kønshormoner fra hypofysen, som styrer æggestokkene, nemlig det follikelstimulerende hormon (FSH) og det lutheiniserende hormon (LH).

Ufrivillig barnløshed hos mænd

Hvilke typer årsager er der til ufrugtbarhed hos manden?

Tidligere mente man, at kvinden var hovedårsag til ufrivillig barnløshed, men den seneste forskning viser, at mandens dårlige sædkvalitet oftest er årsagen, når par ikke kan få børn. "Politikens bog om barnløshed" (se kilder) fremhæver, at den nedsatte sædkvalitet hos manden ofte er umulig at forklare, men at mange alligevel kan behandles for problemet.

Hos manden vurderes de psykologiske årsager som impotens, nedsat sexlyst og for tidlig sædafgang til at udgøre 1% af årsagerne til ufrivillig barnløshed, mens legemlige årsager udgør resten. De fysiske problemer kan skyldes lægelige behandlinger eller operationer, medfødte defekter, erhvervede misdannelser eller hormonalt betingede problemer. I det følgende ses nærmere på årsager til mandlig ufrugtbarhed.

Hvad er de legemlige årsager?

  • Nogle mænd kan efter infektion i testiklerne opleve at få nedsat sædcelleantal eller slet ingen sædceller i væsken. Kønssygdomme som gonorré og klamydia kan tilklistre bitestiklernes sædkanaler, så sædcellerne ikke kan passere fra testiklerne gennem bitestiklerne over i sædstrengene. Kronisk betændelse i blærehalskirtlen (kaldet prostata) kan nedsætte sædkvaliteten. Og voksne mænd, som rammes af fåresyge, risikerer at blive sterile, fordi det sæddannende væv bliver ødelagt permanent
  • Hvis testiklerne bliver siddende oppe i bugvægskanalen, bliver det sæddannende væv ødelagt blandt andet på grund af den forøgede temperatur inde i kroppen i forhold til i pungen. I de fleste tilfælde går sagen i orden af sig selv i løbet af de første år, mens de resterende kræver behandling. Nogle mænd forbliver sterile som følge af denne lidelse, formentlig fordi testiklerne har været påvirket af den højere temperatur i for lang tid
  • Manden kan lide af sygdommen Spermatogenic arrest, hvor sædcelleudviklingen stopper på et tidspunkt, så der ikke dannes færdige, modnede celler. Sygdommen er medfødt, men årsagerne kan være flere
  • Sygdommen Sertoli-Cell-only er et syndrom, hvor det sæddannende væv ikke er udviklet. Årsagerne kan dels være en medfødt udviklingsfejl eller være påvirket af sygdom, radioaktiv stråling eller kemoterapi
  • Årebrok er en udvidelse af blodårerne langs sædstrengene. Det betyder, at blodet løber langsommere gennem testiklerne, hvorved de varmes op. Den øgede varme kan betyde nedsat sædcelleproduktion
  • Manden kan være født således, at en del af sædstrengen mangler, så der ingen sædceller er i sædvæsken eller sådan at urinrøret munder ud på undersiden af penis
  • Manden kan producere ‘for lidt’ sæd (under 1 ml sædvæske ved en udløsning). Årsagen er oftest, at sædudtømningen sker bagud i urinblæren i stedet for fremad og ud gennem urinrøret og penis.

Hvilke kromosomdefekter har betydning?

Der findes en del kromosomdefekter eller forandringer, som påvirker fertiliteten. Vigtige eksempler er:

  • Hvis manden eksempelvis lider af Klinefelters syndrom og er udstyret med et ekstra kvindeligt kønskromosom i sine celler, således at han har XXY i sin arvemasse, vil han være steril. Der vil nemlig ikke dannes noget sæddannende væv i testiklerne, som forøvrigt forbliver meget små (cirka 10 ml)
  • Der kan finde såkaldte translokationer sted, hvor en lille bid af et kromosom ‘falder af’ og fæstner sig til et andet kromosom. Det kan betyde, at sædcelleudviklingen kun sker delvist i testiklerne og derefter går i stå, hvorfor der vil være få eller ingen sædceller i sædvæsken.

Hvad er de hormonbetingede årsager?

For 15% af de infertile mænd er årsagen hormonelle forstyrrelser, ifølge "Politikens bog om barnløshed" (se kilder). Følgende lidelser kan være årsagen:

  • Kallmans syndrom er formentlig en medfødt tilstand. Ved denne lidelse er der hormonmangel i den del af hjernen, der hedder hypofysen, hvilket betyder, at der ikke produceres sædceller. Lidelsen kan hormonbehandles med stor effekt
  • Hvis hypofysen producerer for lidt af det lutheiniserende hormon (LH), udvikles testiklerne for ringe, og der produceres for lidt af det mandlige hormon testosteron. Mænd, der producerer for lidt hypofysehormoner, er ofte impotente og har dårlig sædkvalitet, men de kan behandles med hormoner. Årsagerne til hypofyseproblemer kan være knuder i selve hypofysen, eller det kan være forøget eller nedsat produktion af henholdsvis binyrebarkhormon og stofskiftehormonerne, som direkte påvirker hypofysens aktivitet
  • Sukkersyge kan i nogle tilfælde give problemer med sædafgangen og medvirke til sædafgang bagud og ind i blæren.

Ufrivillig barnløshed - en sygdom

Er ufrivillig barnløshed en sygdom?

Debatten, om kunstig befrugtning er en sygdom, er vigtig, fordi, sygdomsbetegnelsen er afgørende for, om det danske sygdomsvæsen skal stå for opgaven og betale regningen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer en sygdom som en tilstand, hvor noget indskrænker det fysiske eller psykiske velbefindende eller giver indskrænkninger i udfoldelsesmulighederne.

I Danmark har man valgt at betragte ufrivillig barnløshed som dels et samfundsproblem, fordi manglende reproduktion på sigt giver et samfund problemer i form af manglende borgere og manglende arbejdskraft. Og dels som en sygdom, hvorfor ufrivillig barnløshed findes i den danske sundhedsstyrelses fortegnelse "Klassifikation af sygdomme".

Det betyder, at det offentlige sundhedsvæsen står for opgaven at behandle ufrivilligt barnløse, ligesom det tager sig af andre områder af den menneskelige forplantning som eksempelvis svangerskabskontrol, fødsel, svangerskabsforebyggelse og abort.

Hvad er argumenterne for/imod at klassificere ufrivilligt barnløshed som sygdom?

Argumenterne for, at ufrivillig barnløshed er en sygdom, er:

  • at ufrivillig barnløshed er en sygdom
  • At barnløshed oftest skyldes skader, sygdom eller følgevirkninger af sygdomme i reproduktionsorganerne
  • At barnløshed påfører den barnløse smerte og nedsat livskvalitet.

 Argumenterne imod at ufrivillig barnløshed er en sygdom, er:

  • At ufrivillig barnløshed er en sygdom
  • At ufrivillig barnløshed ikke giver fysiske smerter eller et afkortet livsforløb
  • At manglende evne til at få børn ikke truer individet
  • At skader i organsystemerne ikke i sig selv er en sygdom
  • At der findes mange eksempler på, at barnløse finder andre livsværdier
  • At man ved at gøre barnløshed til en sygdom er med til at gøre det vanskeligere for barnløse at acceptere deres skæbne. Samtidig gør man det til noget socialt mindreværdigt ikke at kunne få børn
  • At det ikke er en menneskeret at få børn.

Behandlingsmetoder

Hvad er de traditionelle behandlingsmetoder?

Da der er mange forskellige årsager til ufrugtbarhed, er der udviklet flere former for behandlingstilbud.

De første typer af teknikker var hormonbehandling til manden for eksempel ved lidelsen Kallmans syndrom og til kvinden ved ægløsningsproblemer. Kirurgiske indgreb bruges eksempelvis hvis kvindens æggeledere er lukkede, eller hvis manden mangler en del af sædstrengen. Samt insemination med mandens sæd direkte ind i ægget. Disse metoder benyttes stadig flittigt, men siden 1978 har også kunstig befrugtning udenfor kroppen været mulig. I de følgende afsnit ses nærmere på de forskellige metoder til kunstig befrugtning.

Hvad er sæddonation?

Når et par forsøger at blive kunstigt befrugtet, benyttes en sædprøve fra manden.

Hvis der er for få sædceller i prøven, eller hvis de bevæger sig meget langsomt, kan man kompensere for det via forskellige laboratorieteknikker.

Hvis manden slet ingen sædceller har i sædvæsken, kan man som regel suge umodne sædceller ud af bitestiklerne eller testiklerne ved hjælp af en tynd lille nål og benytte dem i forsøg på at befrugte kvindens æg.

Er manden i et par helt infertil, kan kvinden modtage donorsæd fra en anonym donor. Det samme kan i princippet enlige og lesbiske kvinder, men det er i dag ikke tilladt læger i Danmark at befrugte disse kunstig.

Hvad er IVF-metoden?

Ved befrugtning udenfor kroppen blandes æg- og sædceller i laboratoriet. Metoden bliver også kaldt ægtransplantation, reagensglasmetoden eller IVF-behandling. IVF er den medicinske betegnelse og står for In Vitro Fertilisation. In Vitro betyder ‘i glas’, og udtrykket betegner levende processer, der foregår uden for kroppen.

IVF-behandlingen indledes med, at kvinden hormonstimuleres i en periode med Det Follikelstimulerede Hormon (FSH), så det sikres, at der udvikles mellem fem og ti æg i hver cyklus. Lige før kvindens ægløsning finder sted, udtages de modnede æg fra kvinden og befrugtes med sæd i en glasskål ved, at ægget tilføres 50.000-100.000 sædceller. To til fire døgn senere indføres to (eller i nogle tilfælde tre) befrugtede æg i kvindens livmoder, og hun stimuleres herefter med hormoner for at sikre tilstrækkelig koncentration af hormonet progesteron i livmoderslimhinden, så et befrugtet æg kan vokse fast i slimhinden.

Hvem tilbydes IVF-behandling?

  • Par hvor kvinden har problemer med æggelederne
  • Par der er blevet behandlet med hormonbehandling og insemination uden at opnå graviditet
  • Behandling med IVF kan komme på tale hos hovedparten af ufrivilligt barnløse som første behandlingstilbud eller undervejs i et behandlingstilbud. Det er tilfældet uanset om årsagen er uforklaret, om den er manglende ægløsning eller dårlig sædkvalitet.

Hvad er graviditetschancerne ved IVF-metoden?

Ifølge Dansk Fertilitetsselskabs hjemmeside (se kilder) blev der født 1.193 børn efter IVF-behandling i 2002, hvilket svarede til, at mellem 19,7% og 21,8% af behandlingerne resulterede i en fuldbyrdet fødsel. Det betyder altså, at chancen for at føde et barn via reagensglasbehandling er på cirka 20%.

Eftersom lægen oftest lægger to befrugtede æg op i kvindens livmoder for at øge chancen for graviditet, oplever en del kvinder at føde tvillinger. Ud af de cirka 20%, der opnår at blive gravide, oplever 23,3% af disse flertalsfødsler.

Hvad er ICSI-metoden?

Mikroinsemination er en metode, hvor en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget med et tyndt glasrør. Metoden kaldes ICSI-metoden, der er en forkortelse for intracytoplasmatisk sædcelleinjektion.

Som ved IVF-metoden indledes med, at kvinden hormonbehandles for at stimulere til en øget ægcelleproduktion, og lige inden kvindens ægløsning udtages 5-10 ægceller. Herefter udvælges de bedste af sædcellerne fra mandens sæd, og én for én indføres de i hver sit æg. Efter et par døgn fører lægen som regel to, men i nogle tilfælde tre, befrugtede æg ind i kvindens livmoder, hvorefter hun hormonbehandles for at øge muligheden for graviditet.

Hvem tilbydes ICSI-metoden?

Metoden benyttes især ved mandlig infertilitet. Den kan benyttes ved alle typer af mandlig ufrugtbarhed, blot der kan findes nogle få levende sædceller enten i sædvæsken eller ved at udtage dem fra bitestikler eller testikler.

Hvad er graviditetschancerne ved ICSI-metoden?

Chancerne for graviditet er ret gode. Ifølge Dansk Fertilitetsselskabs hjemmeside (se kilder) fødtes 796 børn ved ICSI-metoden i 2002, hvilket svarede til, at mellem 22,3% og 23,8% af behandlingerne resulterede i graviditet. Af disse resulterede 24,4% i tvillingefødsler.

Hvad er FER?

FER står for Frozen Embryo Replacement. Det er en betegnelse, der dækker over, at ‘overskydende’ befrugtede æg efter IVF eller ICSI behandling kan nedfryses og gemmes i op til to år. Herefter skal de enten destrueres eller optøs og lægges tilbage i kvindens livmoder.

I 1983 lykkedes det for første gang at nedfryse og optø et befrugtet æg med efterfølgende graviditet og fødsel som resultat. Metoden har været tilladt og anvendt i Danmark siden 1992. 

Hvad er fordelen ved FER?

FER kan benyttes til et par, som ønsker sig flere børn. Ved at bevare de overskydende æg, undgår parret at skulle igennem hele forløbet igen ved anden befrugtning. Når en kvinde befrugtes med et æg, der har været nedfrosset, kan hendes normale cyklus nemlig benyttes, og dermed undgår hun at skulle hormonbehandles igen.

Desuden kan ubefrugtede nedfrosne æg benyttes til ægdonation til en anden kvinde, som ikke selv kan producere æg. Ægdonation bliver behandlet i senere delafsnit. 

Hvad er graviditetschancerne ved FER?

Kun befrugtede æg af en vis kvalitet kan tåle at blive nedfrosset. I gennemsnit overlever halvdelen af denne bedre halvdel af æggene proceduren, og når befrugtede æg, som har overlevet, indføres i kvindens livmoder, vil halvt så mange sætte sig fast og etablere en graviditet, som når friske æg lægges op. Derfor indfører lægen som regel tre æg i kvindens livmoder for at øge chancen for graviditet. Ifølge Dansk Fertilitetsselskabs hjemmeside (se kilder) endte mellem 10,9% og 11,3% af de FER-behandlede i 2002 med en fødsel, heraf var 17,3% tvillinge- eller trillingefødsler. I alt 168 børn blev født efter FER-behandling i 2002.

Hvad er ED?

ED står for Egg Donation. Donoræg doneres af ægproducerende kvinder til kvinder, der ikke selv kan producere befrugtningsdygtige æg. Ægdonation blev for første gang udført med held i 1983 i Australien, og i Danmark blev det tilladt i 1992. I Danmark må donoræg kun doneres af en kvinde, der er i IVF-behandling for selv at opnå graviditet og efter accept fra hende. Hun forbliver dog anonym overfor det modtagende par. Donorægget skal derefter befrugtes af den modtagende kvindes egen mand, idet donation af et befrugtet æg ikke er tilladt. Mindst én af de kommende forældre i forbindelse med æg- og sæddonation skal nemlig være biologisk ophav til det barn, der måtte komme ud af det.

Hvem tilbydes ED?

  • Kvinder som er født uden arveanlæg, for eksempel Turner-piger
  • Kvinder der er gået unaturligt tidligt i overgangsalder
  • Kvinder der i forbindelse med kræft eller lignende har fået kemoterapi, røntgenstråling eller radioaktiv stråling, og hvor æggestokkene derved er sat ud af funktion
  • Kvinder der har fået fjernet æggestokkene
  • Kvinder som lider af visse bindevævssygdomme
  • Kvinder med en arvelig sygdom, som risikerer at viderefører de syge arveanlæg, hvis egne æg benyttes
  • Kvinder som har abnorme æg
  • Kvinder der ikke reagerer på hormonbehandling i forbindelse med ægtransplantation
  • Kvinder hvor IVF og/eller ICSI-behandling er mislykket flere gange
  • Til kvinder over 40 år, som har nedsat æggestokfunktion.

Hvad er graviditetschancerne ved ED?

Ifølge de danske regler omkring ED er det kun kvinder, der selv er i behandling for ufrivillig barnløshed, der må donere æg til andre kvinder. Det betyder, at resultaterne er dårligere i Danmark end i de lande, hvor det er tilladt alle raske kvinder at donere. En del af de danske donorkvinder har nemlig selv fertilitetsproblemer, hvilket betyder, at de donerede æg risikerer ikke at kunne blive befrugtede.

Ifølge Dansk Fertilitetsselskabs hjemmeside (se kilder) blev 21 børn født efter donation i 2002. Det svarer til, at mellem 14,2% og 17,6% af de kvinder, der modtog donoræg, resulterede i børn. 14,3% af fødslerne var flerbørnsfødsler.

Hvad er rugemoderskab?

I de tilfælde, hvor kvinden eksempelvis har fået fjernet sin livmoder ved en operation, er hun ude af stand til selv at bære en graviditet. Men hvis kvinden producerer velfungerende æg, og hendes mands sæd er velfungerende, kan de principielt få et barn, der fuldt ud er deres eget ophav, hvis de kan få en rugemoder til at bære graviditeten.

Mandlige homoseksuelle kan ligeledes få børn, hvor den ene af dem er biologisk far, hvis de må benytte en rugemoder.

I Danmark er rugemoderskab forbudt, mens det er tilladt i blandt andet England og Finland.

Den lovgivningsmæssige udvikling indenfor kunstig befrugtning

Hvad er Etisk Råd?

I takt med at de mange nye teknologier indenfor for eksempel kunstig befrugtning udvikledes, blev politikerne opmærksomme på, at det var et område, der måtte overvåges, og som krævede, at de kunne træffe væsentlige og velovervejede beslutninger. Derfor besluttede de i 1988 at oprette Det Etiske Råd.

Rådets arbejde består i at rådgive Folketing og sundhedsmyndigheder samt skabe debat om bio- og genteknologier, der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer. Eksempelvis er det sådan, at når en ny metode ser dagens lys, så skal Sundhedsstyrelsen foretage en sundhedsfaglig vurdering af den, hvorefter Det Etiske Råd skal afgive en redegørelse og en indstilling til Sundhedsministeren, som herefter træffer beslutningen i samråd med Folketingets medlemmer.

Det Etiske Råd er et organ bestående af 17 ulønnede medlemmer, som er en blanding af fagfolk og lægfolk på området. De er udpeget på grund af deres interesse for etiske spørgsmål. Medlemmerne udvælges af forskellige ministre og af Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd.

Loven om Det Etiske Råd siger, at der skal være ligelig fordeling af mænd og kvinder.

Hvad er lov om nedfrysning og donation af menneskelige æg?

I 1992 blev lov nummer 503 af 24. juni 1992 om nedfrysning og donation af menneskelige æg vedtaget. Heraf fremgik det blandt andet, at man kun må gøre forsøg med menneskelige æg- og sædceller, hvis formålet er at forbedre behandlingen af barnløshed, samt at donation af befrugtede menneskelige æg ikke er tilladt.

Samme år kom Sundhedsministeriet med bekendtgørelsen af 22. juli 1992, hvori det fremgår, at nedfrosne æg ikke må opbevares mere end ét år, at det hverken er tilladt at donere ubefrugtede menneskelige æg til en anden kvinde eller til forskning, og at kun IVF-patienter må donere æg.

Pr. 1994 besluttede Sundhedsstyrelsen en indberetningspligt for alle fertilitetsklinikker i Danmark. Alle klinikker, både offentlige og private, skal således indberette al behandling, som vedrører ægudtagning fra kvindens æggestok og efterfølgende befrugtning udenfor livmoderen. 

Hvad er loven om kunstig befrugtning af 1997?

Den 27. maj 1997 vedtog Folketinget den første samlede lovpakke om kunstig befrugtning i Danmark.

Loven havde været halvandet år undervejs og var genstand for en lang og kompliceret debat om etik, moral, religion, teknik og politik, førend den blev vedtaget med 119 stemmer for og 26 imod.

Ved selve afstemningen om loven i Folketinget blev de danske folketingsmedlemmer mod sædvane ‘fritstillede’. Normalt stemmer politikerne i overensstemmelse med deres partis linje, men eftersom debatten om kunstig befrugtning delte partierne på kryds og tværs, fik folketingsmedlemmerne frihed til at stemme efter deres individuelle samvittighed, etik og moral.

Loven trådte i kraft pr. 1. oktober samme år. Den definerer regler i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning med mere. Af væsentligheder fremhæves at:

  • Kunstig befrugtning kun må tilbydes kvinder, der er gift eller lever med en mand i et ægteskabslignende partnerskab
  • Kvinden må ikke være ældre end 45 år
  • Kunstig befrugtning må kun benyttes, hvis ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, og/eller sæden stammer fra hendes partner
  • Sundhedsministeren fastsætter reglerne på området.

Hvad er anbefalingen til HIV-smittede?

Når et par ønsker kunstig befrugtning, er det lægens ansvar at foretage et sundhedstjek af begge parter og at informere om diverse risici. Det har aldrig været forbudt HIV-smittede at benytte sig af kunstig befrugtning, hvis den medvirkende læge fandt det forsvarligt, men indtil år 2001 frarådede man fra lægeligt hold at par, hvor en eller begge var HIV-positive, forsøgte at få et fælles barn. Baggrunden var dels sygdommens alvorlige diagnose og dels risikoen for at smitte hinanden ved samleje og at overføre smitte mellem mor og barn under graviditeten eller fødslen. Efterhånden som ny og mere effektiv behandling har gjort det muligt at forlænge HIV-inficeredes liv, og man har fået større viden om faktorer af betydning for smitteoverførsel mellem voksne og barn, er holdningen dog revideret.

I februar 2002 kom Sundhedsstyrelsen med en vejledning om HIV-smittedes adgang til kunstig befrugtning, som er at finde på styrelsens hjemmeside (se kilder). Her fremhæves det, at HIV i dag må ses som en kronisk sygdom på linje med andre kroniske sygdomme med risiko for livstidsbegrænsning. Desuden fokuseres der på, at risikon for smitteoverførsel mellem to partnere, hvor den ene er HIV-smittet, fjernes ved insemination i modsætning til, hvis graviditet opnås ved samleje.

Året efter, i 2003, anbefalede en række af landets læger i artiklen "Kunstig befrugtning af hiv-positive - en risikoreducerende behandling" (se kilder), at inseminationsbehandling benyttes uanset, om det er manden eller kvinden, der er smittet, med mindre faktorer som manglende fertilitet gør sig gældende, og IVF eller ICSI-behandling må tages i brug. 

Debatten om kunstig befrugtning

Hvilke aktører deltager i debatten om kunstig befrugtning?

Debatten om brug af kunstig befrugtning har rejst en række forskellige spørgsmål. Det handler både om, hvorvidt behandlingsformen er acceptabel eller ej, og om de forskellige teknikker skal indføres, opretholdes, reguleres eller helt forbydes.

Folk deltager i debatten ud fra deres eget ståsted: som barnløse, der ønsker et barn, som læger, der udfører kunstig befrugtning, som bekymrede iagttagere af udviklingen, som politikere og så videre. Argumenterne bygger blandt andet på forskellige opfattelser af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet, ideologiske standpunkter, etiske optikker og den teknologiske udvikling.

I de følgende delafsnit ses nærmere på forskellige aktørers holdninger til kunstig befrugtning.

Hvad er Det Etiske Råds udgangspunkt?

Som grundlag for det politiske lovgivningsarbejde på området udsendte Det Etiske Råd i august 1995 rapporten "Kunstig befrugtning - en redegørelse" (se kilder). For at skabe overblik over debatten har rådet opstillet fem perspektiver på spørgsmålet om, hvordan man kan forholde sig til kunstig befrugtning. Rådet understreger, at de fem tilgange ikke er udtømmende, og at en stillingtagen ofte vil placere sig mellem to eller flere af perspektiverne.

Modellen kan hjælpe til med at bestemme de forskellige argumenter i debatten og afklare, hvori forskellene imellem dem består. Den kan anskueliggøre, at synspunkterne i debatten om kunstig befrugtning ofte udspringer af forskellige livssyn og opfattelser af, hvilke hensyn der skal veje tungest.

Hvad er det første perspektiv?

Et perspektiv, der lægger vægt på selvbestemmelse

De fleste mennesker betragter selvbestemmelse som værdifuldt, og de anser selvbestemmelse for at være et vigtigt princip for De fleste mennesker betragter selvbestemmelse som værdifuldt, og de anser selvbestemmelse for at være et vigtigt princip for indretningen af samfundet. Ud fra dette perspektiv kan et samfund som det danske ikke pålægge den enkelte at give afkald på at få opfyldt et dybtfølt ønske, hvis det kan ske uden at skade andre. Det barnløse par må ikke nægtes retten til selv at afgøre, om de vil gennemgå den pågældende behandling.

Hvad er det andet perspektiv?

Et perspektiv der lægger vægt på hjælpemotivet

Ud fra dette perspektiv bør hensynet til de barnløse pars ønske om at få børn veje tungere end principielle betænkeligheder ved at bruge kunstig befrugtning. Barnløsheden er et vigtigt problem for disse mennesker, som kunstig befrugtning muligvis vil kunne afhjælpe.

Hvad er det tredje perspektiv?

Et perspektiv der lægger vægt på konsekvenserne for de barnløse og de kommende børn

Perspektivet kan føre til forskellige konklusioner alt efter hvilken gruppe, der lægges vægt på.

Ved fokus på de barnløse er det afgørende, at der opnås en større livskvalitet eller lykke ved behandlinger, både hos dem der får et barn, og for dem det mislykkes for. Hvis vurderinger af behandlingsforløbene når frem til, at den samlede livskvalitet forøges, bør behandlingerne tillades, mens de bør forbydes, hvis de fører mere sorg end glæde med sig.

Ved fokus på de kommende børn overvejes det, om man af hensyn til barnets tarv bør regulere eller forbyde kunstig befrugtning. For det første ved man ikke om teknikkerne påvirker barnet på længere sigt. For det andet kan børnene påvirkes psykisk ved at være kommet til verden ved kunstig befrugtning.

Hensynet til barnets tarv bliver også brugt ved følgende diskussioner:

  • Om enlige og lesbiske skal tilbydes behandling
  • Om sæddonorer skal være anonyme
  • Om barnets ret til en far
  • Om der skal være aldersgrænser. I den forbindelse om risikoen for at forældrene dør før end barnet er vokset op
  • Ved ønsket om sociale og lægelige kriterier for tilbud om barnløshedsbehandling - skal eksempelvis to stiknarkomaner, hvoraf den ene har to tvangsfjernede børn fra et tidligere parforhold, tilbydes behandling?

Hvad er det fjerde perspektiv?

Et perspektiv der lægger vægt på konsekvenserne for fællesskabet og kulturen

Dette perspektiv tager hensyn til, hvad det vil have af konsekvenser for vores fælles kultur på sigt, hvis vi tager de forskellige behandlingsformer for kunstig befrugtning i brug. I forbindelse med dette perspektiv vejer hensynet til fællesskabet og de fælles normer og værdier tungt, også selv om det kan betyde en indskrænkning af den enkeltes ret til selv at bestemme.

Modstanden mod kunstig befrugtning hviler blandt andet på dette perspektiv, og der fremføres eksempelvis følgende grunde:

  • At udbredelsen af de forskellige teknikker kan føre til en uheldig ændring af menneskeopfattelsen, som kan vise sig gennem sprogbrugen. For eksempel kan udtryk som rugemor, genetisk mor og social mor være med til at ændre måden vi tænker og taler om moderskabet på og derved være en trussel mod en fælles værdinorm
  • At der med de nye teknikker sker en tingsliggørelse af den menneskelige forplantning. Når kønscellerne og det befrugtede æg skilles fra moderens organisme, bliver de betragtet mere som objekter end menneskespirer. Derved sker der en fremmedgørelse overfor forplantningsprocessen
  • At æg, sædceller og befrugtede æg vil blive genstand for køb af salg, og dermed blive reduceret til en vare
  • At kunstig befrugtning hos nogle fremkalder en intuitiv modstand, der for det første bygger på, at det ikke er naturligt at producere børn i et reagensglas, og at det for det andet er forkert at manipulere med forplantningsprocessen
  • Glidebaneargumentet går ud på, at man ser teknikkerne til kunstig befrugtning som led i en fortsat udvikling, der til stadighed vil skabe nye behov og nye muligheder. Lidt efter lidt flyttes ens grænser, og det kan være svært at afgøre, hvornår man skal sige stop. Frygten er, at brugen af de nye teknikker på længere sigt udgør en trussel mod vores opfattelse af menneskeværd og andre elementer fra vores kulturarv. Kun ved at trække en klar grænse for hvad der er acceptabelt, kan man undgå, at udviklingen gradvist og umærkeligt vænner os til nye behandlingsformer, vi ikke vil acceptere.

Eksempler, der fremhæves i denne forbindelse, er dels, at det befrugtede æg i dag dyrkes i to dage før end det sættes op i kvindens livmoder, og at en videreudvikling kunne føre til, at graviditeten bliver gennemført i en kunstig livmoder. Dels at befrugtede æg tidligere måtte nedfryses til senere brug i et år, og at de efter loven af 1997 må nedfryses i 2 år.

Hvad er det femte perspektiv?

Et perspektiv der lægger vægt på det befrugtede ægs moralske status

Perspektivet bygger på den kristne moraltradition ud fra en tro på, at Gud betragter hvert enkelt menneskeliv som betydningsfuldt, og at dette liv starter ved undfangelsen. Synspunktet sætter snævre begrænsninger for kunstig befrugtning, og gør det etisk uforsvarligt at forske i og destruere befrugtede æg, som de efter den nye lov skal, hvis de ikke er anvendt inden to år.

Hvad er Det Etisk Råds holdning til de nyeste teknikker indenfor forplantningsteknologi?

I rapporten "Kunstig befrugtning - en redegørelse (se kilder) tager Etisk Råd stilling til nogle af fremtidens teknikker indenfor kunstig befrugtning:

  • Det tyder på, at det en gang i fremtiden bliver muligt at udtage æg fra aborterede fostre og modne dem i reagensglas for derefter at opsætte dem i ufrugtbare kvinder. Etisk Råd mener ikke, det bør tillades i Danmark. Nogle af rådets medlemmer er afvisende i forlængelse af deres modstand mod reagensglasbefrugtning, andre er nervøse for, at det kan give psykiske problemer for barnet som eksempelvis identitetsproblemer. Desuden er der en generel nervøsitet for, at anvendelsen af en sådan teknik vil føre til, at fostre bliver betragtet som en slags ægbanker, klar til at blive anvendt til behandling
  • Transplantation af æggestokke fra enten levende eller afdøde kvinder til kvinder, der mangler dem, eller hvor æggestokkene ikke fungerer, vurderes at blive en mulighed i fremtiden. Også denne teknik er Det Etiske Råd imod, idet behandlingsformen vurderes at være en for teknisk form for forplantning. Desuden begrundes det med, at der eksisterer gode alternativer til en sådan behandling i form af ægdonation og reagensglasbefrugtning
  • Også kloning med henblik på kunstig befrugtning ser ud til at kunne realiseres i fremtiden. Det Etiske Råd anbefaler et forbud mod kloning af befrugtede æg med henblik på at fremstille genetisk identiske individer. Dels begrundes det i et kristent-humanistisk synspunkt om, at hvert enkelt individ er unikt. Dels frygter rådet en glidebaneeffekt, der kan føre til, at der i højere grad fremstilles genetisk ens mennesker.

Hvad er debatten om enlige kvinder og lesbiske pars adgang til kunstig befrugtning?

I Det Etiske Råds rapport fra 1995 "Kunstig befrugtning - en redegørelse" (se kilder) hælder ni af rådets medlemmer mod en accept af, at enlige og lesbiske bør have mulighed for at benytte sig af kunstig befrugtning, mens otte er imod.

Argumentet for hviler hovedsageligt på en lighedsbetragtning. Desuden argumenteres med, at der ikke er nogen grund til at betvivle, at disse kvinder vil være gode forældre, og at et forbud kan betyde, at disse kvinder bliver overladt til et uoverskueligt og sundhedsfarligt ‘gråt marked’, hvis de vil have børn.

Begrundelsen for at være imod går på, at det er bedst for et barn at vokse op med både en far og en mor.

Som det fremgik af gennemgangen af lovstoffet, er det i dag forbudt læger at tilbyde enlige og lesbiske par kunstig befrugtning. Loven kan dog omgås ved enten at modtage sæd fra sædbanker og selv foretage inseminationen eller ved at benytte en af de to klinikker i henholdsvis Aarhus og København, hvor man selv betaler for behandlingen. På klinikkerne er det nemlig ikke læger, men jordemødre, der tilbyder kunstig befrugtning.

I april 2005 gik Det Etiske Råd ud med en anbefaling af at ændre loven og give enlige og lesbiske lov til at blive kunstigt befrugtede på linje med heteroseksuelle, og politikerne er nu indstillet på at se på sagen igen. Ifølge Beringske Tidendes artikel "Lempeligere regler for befrugtning er på vej" (se kilder), er der et flertal for at ændre loven således, at lesbiske par og enlige kvinder kan blive kunstigt befrugtet. Som sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler i samme artikel: "I dag er det tilladt alle - jordemødre, cykelsmede, alle mulige - at hjælpe enlige kvinder med insemination. De eneste i Danmark, der ikke må, er læger. Det er ikke logik." Dog er flertallet hos både De Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne imod denne ændring.

Hvad er de politiske partiers holdning til kunstig befrugtning?

Politikerne lader sig inspirere af Det Etiske Råds holdninger og vurderinger omkring kunstig befrugtning, men hver enkelt tager selvstændig stilling ved lovforslag indenfor området. I de senere år er holdningen til kunstig befrugtning blevet mere og mere lempelig i mange partier, både hvad angår selve teknikken og angående hvem, der bør have adgang til barnløshedsbehandling.

Samtlige partier er i dag accepterende overfor kunstig befrugtning, men når det kommer til at forandre lovgivningen på området, opstår en splittelse - eksempelvis om hvorvidt lesbiske og enlige bør have ret til at blive kunstigt befrugtet. Den positive side tæller især medlemmer af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Venstre, mens De Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne står for den mere skeptiske linje.

Hvad er feministers holdning til kunstig befrugtning?

Ifølge bogen "Forplantning, køn og teknologi" (se kilder) kan man i grove træk dele feministers syn på kunstig befrugtning op i to grundholdninger.

  • På den ene side er de feminister, der betragter moderskabet som undertrykkende for kvinder. De ser oftest forplantningsteknologien som en mulighed for frigørelse fra manden, fordi kvinden via kunstig befrugtning selv får mulighed for at bestemme over sin krop
  • På den anden side er de feminister, der betragter moderskabet som en kilde til kvindemagt. De betragter teknologien som en metode til yderligere kontrol med kvinders kroppe. De hævder, at den reproduktive teknologi er et redskab for mænd (mandlige læger) til at kontrollere den menneskelige fertilitet.

Kunstig befrugtning i fremtiden

Hvad er fremtidsperspektiverne for kunstig befrugtning?

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er en stadig stigning i antallet af ufrivilligt barnløse, og faktisk er Danmark det europæiske land med det højeste antal fertilitetsbehandlinger i forhold til befolkningstallet. I dag er omkring 6% af en dansk fødselsårgang skabt ved hjælp af kunstig befrugtning, men ifølge Englands førende fertilitetsekspert, professor Bill Ledger fra Sheffield Universitet, risikerer hvert tredje europæiske par i 2015 at blive barnløse, jævnfør artiklen "Fertilitet" (se kilder).

Bill Ledger fremhæver især fedme, kønssygdomme og en høj fødselsalder som årsager til, at fertilitetsraten, det vil sige antallet af mænd og kvinder, der er frugtbare, kan være halveret inden 2015. Hvis barnløsheden i den grad er stigende, vil det sandsynligvis være nemmere at finde tilslutning til en holdning om, at forskning indenfor reproduktionsteknologi må prioriteres højt. 

Hvad er de etiske perspektiver for kunstig befrugtning?

Videnskaben har været med til at løse mange problemer i verden, men den har også været med til at skabe nye i form af svære dilemmaer, der kræver, at man tager stilling til etiske og moralske spørgsmål. Vi kan ikke modarbejde forandringen, men vi kan arbejde for, at udviklingen sker på vores præmisser, og at det er os, der styrer den teknologiske udvikling fremfor, at teknikken følger sin egen logik. Videnskaben kan ikke selv sætte grænser, og derfor må andre perspektiver - som eksempelvis argumentatoriske og etiske - medvirke til at sætte dagsordenen, når vi skal finde ud af, hvilke nye forplantningsteknologier, der skal realiseres.

Spørgsmålet om, i hvilken grad kunstig befrugtning skal bruges, kan ikke afgøres på en rationel måde. Man kan fremføre argumenter og tilføre diskussionen viden, men i sidste ende er det et spørgsmål om et personligt valg, om man vægter det ene hensyn højere end det andet.

Ligeledes kan der ikke opstilles en almengyldig etik på området, for etik er under stadig forandring og kan kun uddrages i enkelte, konkrete tilfælde. Etik kræver fortsat dialog, og forholdet til kunstig befrugtning kræver fortsat stillingtagen. 

Kilder

Rapporter

Det Etiske Råd, 1995.

Offentlige hjemmesider

Her findes statistikker, forklaringer og anden borgerinformation om kunstig befrugtning.
Her findes blandt andet diverse love og lovforslag på sundhedsområdet.
Her findes eksempelvis årsrapporter over de danske behandlingsresultater på området kunstig befrugtning.
Her findes rådets rapporter og holdninger på området kunstig befrugtning.

Private hjemmesider

Her giver private og offentlige læger svar på sundhedsspørgsmål.

Artikler

Dubgaard, Ulla:
Fertilitet. Information, 2005-06-22.
Ritzau:
Lempeligere regler for kunstig befrugtning er på vej. Berlingske Tidende, 2005-04-26.
Larsen, Hans:
Lesbiske befrugtet af valgkamp. Berlingske Tidende, 2005-01-23.
Ritzau:
K og DF siger nej til kunstig befrugtning af lesbiske. Berlingske Tidende, 2005-01-22.

Magasiner og tidsskrifter

Humaidan, Peter S.H.; Agerholm, Inge; Ingerslev, Hans Jakob; Pedersen, Court; Gerstoft, Jan og Andersen, Anders Nyboe:
Kunstig befrugtning af hiv-positive - en risikoreducerende behandling. Ugeskrift for læger, 2005-11-24.

Relevant faglitteratur

Lidegaard, Øjvind:
Barnløshed - ny viden, nye muligheder. DR Multimedie, 2002.
Lundström, Peter:
Politikens bog om barnløshed. Politikens Forlag, 1998.
Sundhedsstyrelsen:
In vitro befrugtning. Behandlinger og resultatet heraf for private og offentlige fertilitetsklinikker i Danmark i 1994 og 1995. Munksgaards Forlag, 1998.
Rosenbeck, Bente og Schott, Robin May (red.):
Forplantning, køn og teknologi. Museum Tusculanums Forlag, 1995.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Kunstig befrugtning'