Konflikten fremover

Kan Nord- og Sydkorea blive genforenet?

Koreas to dele har siden krigens afslutning udviklet sig i vidt forskellige retninger, med en ekspansiv kapitalisme på den ene side og et forarmet diktatur på den anden. Selv om en genforening derfor synes stadig mindre sandsynlig, er spørgsmålet undertiden blevet taget op på ny.

Nobels fredspris tilfaldt i 2000 den sydkoreanske præsident Kim Dae-jung som anerkendelse af hans såkaldte solskinspolitik over for Nordkorea, der i juni 2000 førte til et topmøde mellem Nord- og Sydkorea. Mødet skabte forhåbninger om forsoning og en mulig genforening på langt sigt, men Nordkorea har hidtil kun gennemført få af de initiativer, som blev aftalt, og Nordkoreas missilprogram fortsætter. Det er siden kommet frem, at Kim Dae-jung sandsynligvis betalte Nordkorea 192 mio. dollar for at få mødet i stand.

I Kim Jong-ils sidste år, fra 2008 og frem til hans død i december 2011, gav hans skrantende helbred anledning til mange spekulationer om hvad der ville ske med de to lande efter ”den store leders” død. Mange mente, at en genforening ville være uundgåelig, fordi Nordkorea ellers ville kollapse, men selv om Sydkoreas officielle holdning er, at en genforening på sigt er ønskelig, frygter de fleste sydkoreanere de økonomiske konsekvenser, og en eventuel samling må meget gerne skydes ud i fremtiden: ”Genforening med Nordkorea er vigtig, men det er vigtigere nu, at de to Koreaer kan leve i fred, og at Nordkoreas økonomi bliver bedre,” var Sydkoreas tidligere præsident, Lee Myung-baks udmelding, i en tale til Council on Foreign Relations i New York i 2009, ifølge artiklen ”Genforenet Korea kan blive økonomisk supermagt” (se kilder).

Efter Nordkoreas trusler om atomkrig i foråret 2013 og eskaleringen af konflikten i efteråret 2017 er forholdet særdeles spændt mellem de to lande. Nordkorea har siden 2013 truet med atomkrig, nægtet sydkoreanske arbejdere adgang til den fælles industrizone Kaesong og bedt udlændinge i Sydkorea om at iværksætte evakueringer grundet risiko for atomkrig. Samtidig har den atomtest Nordkorea foretog i 2017, som ifølge en artikel i Information i september 2017 (se kilder) var syv gange stærkere end den atombombe, USA kastede over Hiroshima under Anden Verdenskrig, været med til at gøre forholdet mellem Nord- og Sydkorea mere spændt end længe set og en snarlig genforening til at virke usandsynlig.