Udbredelse og forberedelse

Citat
Reformatorisk er der slet ikke noget, der hedder konfirmation, og det gælder vel at mærke både den objektive og den subjektive opfattelse, der ifølge ægte reformatorisk tankegang er det ligeså problematisk at forstå konfirmationen som Guds bekræftelse, som det er forkasteligt at tale om menneskers bekræftelse
Eberhard Harbsmeier, rektor for Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster

Hvor mange danske unge vælger at blive konfirmeret?

Konfirmationen er det mest stabile ritual i folkekirken, og langt de fleste unge vælger at blive konfirmeret. De seneste år har antallet af konfirmander ligget ret stabilt på mellem 70 og 73% af en ungdomsårgang på landsplan – lavest i Københavns Stift, hvor 40% bliver konfirmeret, højest i Viborg Stift, hvor knap 81% vælger konfirmationen.

Hvilke tanker gør unge sig, når de skal beslutte, om de vil konfirmeres?

En undersøgelse af de unges motivation for at blive konfirmeret foretaget af religionssociolog Henrik Reintoft Christensen og teolog Leise Christensen i 2015 viste, at de unge var meget tilfredse med både den konfirmationsforberedende undervisning (66%) og kontakten til præsten (77%). I analysen ”Konfirmation er gået fra pligt til individuelt valg” på Kristendom.dk (se kilder) vurderer teolog og ph.d.-studerende Karen Marie Leth-Nissen, at de unge tager konfirmationen meget alvorligt og finder mening i det kristne overgangsritual i modsætning til opfattelsen af, at de unge først og fremmest vælger konfirmationen for festen og gavernes skyld, og fordi deres kammerater bliver konfirmeret. I undersøgelsen svarede 83% af de unge da også, at de har valgt konfirmationen, fordi de selv ønskede at blive konfirmeret, mens bare 8% svarede, at de blev konfirmeret, fordi vennerne gjorde det. 21% svarede, at de følte, at konfirmationen var en pligt, som familien forventede af dem (se kilder). Også undersøgelsen ”Millennium-konfirmander” (se kilder) understreger, at de unges primære grund til at lade sig konfirmere ikke er festen og gaverne. I stedet svarer langt størstedelen af de unge i undersøgelsen, at det er traditionen og troen på Gud, der har fået dem til at vælge at blive konfirmeret, mens festen, gaver og vennerne først kommer ind på en 2., 3. og 4. plads.
”Der er klart mere på spil for de unge konfirmander, end forældrene går og tror. Det er ikke bare forbrug. Det skal vi passe på at trække ned over hovedet på dem. Vi har at gøre med en ny generation, der ikke bare forbereder sig på en fest”, siger Suzette Munksgaard, projektleder fra CUR, Center for Ungdomsstudier, tilknyttet Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, der står bag undersøgelsen, i artiklen ”Unge siger ja til Gud: Konfirmation er kirkens store hit”, i Politiken (se kilder).

Hvordan forbereder man sig til konfirmationen?

For at blive konfirmeret skal man deltage i konfirmationsforberedelse. Almindeligvis begynder denne allerede i efteråret året før konfirmationen og består af mellem 48 og 56 timers undervisning, som typisk finder sted i sognegården eller et andet lokale ved kirken. Her præsenteres de unge konfirmander for salmer, bibeltekster og ritualer, kristendommens fortællinger og historie, som styrker deres kendskab til kristendommens trosgrundlag. En del af den religiøst dannende forberedelse er, at konfirmanderne skal gå til et antal gudstjenester, som den enkelte præst fastsætter. I 1736 blev det indskrevet i Folkeskoleloven, at konfirmationsforberedelsen skal ligge i skoletiden. Folkeskolereformen fra 2014 har udfordret denne model og tvunget en del præster til at lægge konfirmationsforberedelsen sent på dagen og undervise meget store hold, fordi skoledagene er blevet forlænget som en konsekvens af skolereformen. Det har fået mange præster til at gentænke undervisningen og samle den i færre sammenhængende forløb, kan man læse i artiklen ”Fundamentet under konfirmationsforberedelsen har slået revner på” Kristendom.dk (se kilder).
I Danmark ligger konfirmationen for de fleste i slutningen af 7. klasse, men der er også unge, der bliver konfirmeret i 8. klasse. Der har været en del debat af om, hvorvidt 7.-klasses elever er for unge og umodne til at tage stilling til konfirmationen, og om konfirmationsalderen derfor bør sættes op. I 2017 viste en undersøgelse foretaget af YouGov for MetroXpress, at 2 ud af 10 danskere mener, at de unge bør være mellem 15 og 18 år, når de bliver konfirmeret, mens seks procent svarer, at man bør vente med konfirmationen, til man er 18 år. Det fremgår af artiklen ”Hver fjerde dansker mener, at du er for ung, når du bliver konfirmeret” på BT.dk (se kilder). I midtby-kirkerne i Horsens har man valgt at flytte konfirmationen fra 7. til 8. klasse netop ud fra en betragtning om, at de unge så er mere modne og bedre i stand til at forholde sig til konfirmationen. Og det har virket godt, forklarer sognepræst i Vor Frelsers Kirke Anja Elm i artiklen ”Præst om skift til 8. klassetrin: Det løser ikke alt, men de unge har lettere ved at koble tingene” (se kilder).