Kommunalvalgets betydning

Hvad er et kommunalvalg?

Kommunalvalg afholdes altid hvert fjerde år den tredje tirsdag i november. Valget foregår samtidig i alle landets 98 kommuner. Her skal vælgerne beslutte, hvilke lokalpolitikere der i de kommende fire år skal have tildelt ansvaret for den offentlige service i nærområdet. Kommunevalget adskiller sig fra Folketingsvalget ved at have fokus på den daglige velfærdsservice, som borgerne har berøring med i hverdagen, og ikke de store politiske linjer. Det betyder, at det sjældent er de overordnede ideologiske diskussioner, der præger valgkampen, men derimod konkrete og ofte lokale emner. Ved sidste kommunalvalg blev der bl.a. diskuteret folkeskolelukninger, om de ældre på plejehjemmet skulle have anderledes aftensmad, og om der skulle bygges nye cykelstier.

Samtidig med kommunalvalget afholdes altid valg af medlemmer til landets regionsråd.

Hvordan afholdes et kommunalvalg?

Kommunalvalgene adskiller sig ikke umiddelbart fra folketingsvalg, når det gælder selve valgproceduren. De stemmeberettigede borgere kan vælge mellem en række kandidater fra forskellige partier og lister på selve valgdagen. Man stemmer ved at sætte kryds ud for navnet på det parti/den liste, man ønsker at stemme på. Kommer man til at sætte sit kryds forkert, kan man få en ny stemmeseddel. På selve valgstedet – ofte en skole eller gymnastiksal – sidder en række repræsentanter fra partierne, såkaldte valgtilforordnede, som holder øje med, at alt går lovpligtigt til. Ved hvert stemmebord sidder der almindeligvis en repræsentant fra to forskellige partier, som dermed kan holde opsyn med hinanden for at forebygge valgfusk. Når valghandlingen er afsluttet, optælles stemmerne, først i partier/lister og dernæst i navne. I dagene derefter følger politiske forhandlinger om, hvem der skal være byens borgmester, og hvem der skal besætte de ofte ganske betydningsfulde udvalgsposter. Ud over, at de giver politisk magt, giver udvalgsposterne også honorarer. Ifølge telegrammet “Så meget tjener en lokalpolitiker”, bragt i Information, lønnes en udvalgspost med mellem 15.000-25.000 kroner om året (se kilder).

Hvem kan stille op og stemme til kommunalvalg?

I modsætning til Folketingsvalg kan alle personer, der er bosiddende i Danmark, uanset om de har statsborgerskab eller ej, stemme til regions- og kommunalvalgene. Enhver borger, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen, kan således stemme til kommunalvalg. Hvis man ikke er statsborger i et EU-land eller i Island eller Norge, skal man dog have haft fast bopæl i Danmark i de sidste tre år før valgdagen for at have valgret, dvs. at kunne stille op som kandidat til regions- og kommunalvalget. Kandidater skal samtidig have en såkaldt ‘kandidatliste’ underskrevet af mindst 25 vælgere, der skal bo i den pågældende kommune.

Hvilke partier deltager i kommunevalget?

Alle partier kan stille op ved et kommunevalg, men mange af de mindre partier stiller ikke op i alle kommuner. Ved de seneste kommunalvalg har kun Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet kunnet opstille kandidater i samtlige danske kommuner.

Men de etablerede politiske partier får konkurrence fra en voksende underskov af lokale partilister, der er grupperet omkring enkeltsager eller særlige politiske emner i kommunerne. Mange vælgere kan derfor ikke stemme på de partier, de plejer, og derfor ligner de kommunale resultater ikke altid dem fra folketingsvalgene. Usikkerheden om valgresultatet i mange kommuner skyldes også, at mange vælgere ifølge en undersøgelse interesserer sig langt mere for den landspolitiske debat på Christiansborg, end de interesserer sig for byrådets arbejde i løbet af valgperioden, skriver KL på deres hjemmeside under overskriften “Danskerne tænder mere på Christiansborg end rådhusene” (se kilder).

Hvor mange stemmer til kommunalvalg?

Valgdeltagelsen til de danske kommunalvalg har i en årrække ligget på cirka 70 pct. af de stemmeberettigede borgere. I 2001 var stemmeprocenten på 85 pct., fordi kommunalvalget lå samtidig med folketingsvalget. I 2009 var valgdeltagelsen på 65,8 pct. Det er den laveste valgdeltagelse i 35 år. I 2013 var den igen på over 70 pct. En af årsagerne til, at valgdeltagelsen til kommunalvalg er markant lavere end til folketingsvalgene er, at mange danskere ikke følger lige så meget med i den kommunale som den landsdækkende politik, skriver KL på deres hjemmeside, under overskriften “Danskerne tænder mere på Christiansborg end rådhusene”, baseret på en undersøgelse af YouGov for Momentum (se kilder).

En væsentlig udfordring ved kommunalvalgene er altså i det hele taget at få borgerne til at møde op og sætte deres kryds på valgdagen. Derfor var der op til valgdagen den 21. november 2017 iværksat en række kampagner, der rettede sig mod forskellige grupper – eksempelvis de unge eller de socialt udsatte, som er nogle af de grupper, der er mindst flittige til at deltage ved kommunalvalgene, skriver DR.dk i artiklen “Kommunalvalg skal have flere krydser: Kampagner skal få unge til at stemme” (se kilder). Stemmeprocenten i 2021 landede på 67,2 pct., hvilket er et fald på 3,6 procentpoint ift. valget i 2017.

Hvilken betydning har valget for borgerne i en kommune?

Som vælger har man indflydelse på, både hvilket parti og hvilke personer der kommer i det lokale byråd. Det kræver ikke mange personlige stemmer at blive valgt ind i byrådet, i modsætning til det landsdækkende folketingsvalg, hvor hver enkelt kandidat skal mønstre markant flere stemmer for at blive valgt. Kandidaterne til byrådet udvælges således ud fra, hvor mange stemmer deres parti/liste har fået i alt, og hvor mange personlige stemmer de hver især har fået.

Først udregnes det, hvor mange byrådspladser de enkelte partier/lister har fået stemmer til, og dernæst regnes det ud, hvem blandt partiernes/listernes kandidater, der har fået flest personlige stemmer. Fordi mange vælgere ikke stemmer personligt, men blot sætter kryds ud for partiet/listen, får vælgere, der stemmer personligt, stor indflydelse. Som borger får man dermed mest ud af sin stemme ved at sætte sig ind i, hvad de enkelte kandidater står for, i stedet for bare at stemme på et parti eller en liste.

Hvordan samarbejder de valgte kommunalpolitikere?

Samarbejdet i kommunalbestyrelsen adskiller sig fra det landspolitiske spil i Folketinget. På lokalt plan er konflikterne sjældent særlig ideologisk præget, og det er derfor lettere for de kommunale politikere at indgå taktiske alliancer med politikere fra partier, som moderpartierne på Christiansborg ville tøve med at samarbejde med. Da DF og Socialdemokratiets landsformænd i 2017 annoncerede, at de ville prøve at arbejde mere sammen på Christiansborg, havde det ikke stor nyhedsværdi i kommuner som Aabenraa, hvor de to partier allerede arbejder sammen på kommunalt plan, skriver TV2 Syd i artiklen “Vi arbejder allerede sammen kommunalt” (se kilder). Et andet eksempel er, at det venstreorienterede parti Enhedslisten gik i valgforbund med Det Konservative Folkeparti i Nyborg Kommune op til valget i 2013, skriver Fyens i artiklen “Nyborg: Konservative i valgforbund med Enhedslisten” (se kilder). I mange kommuner spiller lokallisterne en stor rolle, hvilket ligeledes skaber andre alliancemønstre, end det kendes fra Folketinget. Men eftersom de politiske opgaver i kommunerne ofte har en praktisk karakter, kan det give mening at samarbejde på kryds og tværs af traditionelle politiske skel. I de fleste byråd betragtes det som en demokratisk dyd at kunne samarbejde bredt.