den kinesiske mur
Den kinesiske mur.
Foto: Kjeld Olesen / Scanpix

Den kinesiske mur

journalist Kristine Kabel, iBureauet/Dagbladet Information. 2004
Top image group
den kinesiske mur
Den kinesiske mur.
Foto: Kjeld Olesen / Scanpix
Main image
Den kinesiske mur i typisk morgendis i oktober.
Den kinesiske mur i typisk morgendis i oktober.
Foto: Karsten Schnack /Scanpix

Indledning

Den kinesiske mur slanger sig gennem det nordlige Kina og den slanger sig gennem den kinesiske historie. Den består af flere mure, hvor kun den nyeste del fra 1500-tallet står tilbage i dag. Verdens største fæstningsværk er den blevet kaldt, men nu er soldater og vagtposter afløst af marathonløbere, turister og restaureringsarbejdere. Muren har gennem tiderne været magnet for myter og legender, men hvad er fakta? Hvorfor og hvordan blev muren bygget, og hvad symboliserer den i dagens Kina?

Artikel type
faktalink

Bygningen af den kinesiske mur

Indledning

Stykke af den kinesiske mur. Bureau: Nonstock, fotograf: Steven Puetzer / Polfoto
Stykke af den kinesiske mur. 
Foto: Steven Puetzer/Polfoto

Den kinesiske mur slanger sig gennem det nordlige Kina og slanger sig gennem den kinesiske historie. Den består af flere mure, hvor kun den nyeste del fra 1500-tallet står tilbage i dag. Verdens største fæstningsværk er den blevet kaldt, men nu er soldater og vagtposter afløst af marathonløbere, turister og restaureringsarbejdere.

Muren har gennem tiderne været magnet for myter og legender, men hvad er fakta? Hvorfor og hvordan blev muren bygget, og hvad symboliserer den i dagens Kina?

Hvad er den kinesiske mur?

Den kinesiske mur består i virkeligheden af flere mure, hvoraf de første blev bygget som forsvarsværker omkring nogle nordlige stater i det 7. århundrede før vor tidsregning. I år 221 f.v.t samlede Kinas første kejser Qin Shi Huangdi landet, og han forenede og udbyggede murene som et værn mod krigeriske nomader fra stepperne mod nord. Det er fundamentet for den kinesiske mur i dag, der siden er blevet forstærket og forlænget i flere omgange. Sidste gang under Ming-dynastiet, der varede fra 1368-1644. Der findes ikke nogen kendte skriftlige vidnesbyrd om opførelsen af muren, oplyser René Poirier i bogen "Blod, sved og mursten" fra 1963 (se kilder), men mange historier og legender.

Der er meget tvivl om, præcist hvor lang muren er. Den strækker sig fra kysten ved Det Gule Hav øst for Beijing til Gobi-ørkenen i det nordvestlige Kina og anslås til at være alt mellem 3.600 km lang til det dobbelte. På kinesisk kaldes den 'Wan-Li Qang-Qeng' som betyder 'Den 10.000 li lange mur'. Li er en gammel kinesisk måleenhed og 10.000 li svarer til cirka 5.000 km. Ifølge det amerikanske rumagentur NASA er muren på satellitfoto dog målt til kun at være 3.000 km, oplyser artiklen "Hvor lang er Den Kinesiske Mur" fra 2002 på hjemmesiden www.netprofessor.dk (se kilder).

Hvordan ser muren ud?

Den kinesiske mur er ikke én mur, men består mange steder af flere mure. De fleste steder er muren 7-8 meter høj og cirka 6 meter bred. Den er bygget oven på et flere meter højt stenfundament og består af to ydermure af mursten. Mellemrummet mellem murene er fyldt med stampet ler eller lerjord dækket af et lag mursten eller groft tilhuggede sten, som regnvandet kan løbe ned igennem. Der er tætplacerede vagttårne og desuden er muren på de engang vigtigste strategiske strækninger forskanset med små garnisionsbyer og ekstra mure. Enkelte steder er der helt op til 10 murlinjer bag hinanden. De første forsvarsmure bestod af bambusafstivede jordvolde, og de er for længst blevet slidt ned.

I dag er det derfor hovedsageligt murstensmurene, der blev bygget under Ming-dynastiet i midten af sidste årtusind, der står tilbage. I den vestlige ende af det gigantiske bygningsværk er indgraveret en beskrivelse af muren som "den mest krigeriske spærring under himmelen" og på den østlige ende af muren lyder det "Himmelen har skabt Havene og Bjergene", oplyser bogen "Blod, sved og mursten" (se kilder).

Hvorfor blev den kinesiske mur bygget?

Selv om muren er blevet bygget over flere omgange, har det altid været med det samme overordnede formål: At beskytte Kinas nordlige grænse mod mongolske nomader. Syd for muren er der mange steder agerjord og marker, som nomaderne fra stepperne nordpå var interesserede i.

Gennem Kinas historie har der under forskellige herskere været ført diskussioner om, hvordan truslen nordfra har skullet imødegåes. Artiklen "History of the Great Wall of China" fra 2001 på hjemmesiden www.allsands.com/History/Places (se kilder) opregner de fire strategier, som har været benyttet over for nomaderne til forskellige tider:

  • At igangsætte kampagner for at drive dem ud af området
  • At skabe militære forsvarsenheder
  • At indgå diplomatiske og økonomiske aftaler med dem
  • At bygge en mur til at holde dem ude

 

Alle fire strategier er blevet benyttet til forskellige tider, men generelt har kineserne opfattet sig som overlegne, skriver artiklen "History of the Great Wall of China" (se kilder). De har derfor ifølge artiklen ikke ønsket at forhandle med andre befolkninger, heller ikke de mongolske nomader, som de dengang opfattede som "mennesker med dyrehjerter". Derfor blev løsningen med opbygning af en mur valgt af mange dynastier.

Under hvilke tre dynastier blev den kinesiske mur bygget?

Kinas første kejser Qin Shih Huang var som nævnt den, der samlede landet og samlede de mure, der allerede eksisterede, til én. Hans intention var at holde hunnerne nordfra ude og skabe en sikker fremtid for sine efterfølgere. Hunnerne var en mongolsk stamme, der hærgede Kinas nordlige grænse på dette tidspunkt, og i øvrigt langt senere, i det 4. og 5. århundrede, trængte ind i Europa og nåede helt til Frankrig.

Efter Qin Shih Huang fulgte Han-dynastiet, der var et af Kinas mest magtfulde og varede fra 202 f.v.t til 220 efter vor tidsregning. Her blev muren renoveret og udbygget. Under Han-dynastiet blev det flere gange både forsøgt at skabe økonomiske og diplomatiske forbindelser med hunnerne og at igangsætte kampagner for at drive dem ud af det nordlige Kina. Muren blev ikke kun bygget for at holde dem ude, men også for at beskytte den gamle handelsrute, Silkevejen, der løber gennem det nordlige Kina.

Først under Ming-dynastiet mere end 1.000 år senere blev muren for tredje gang udbygget, denne gang med mursten. Eller snarere opbygget igen, den var slidt ned og fungerede ikke længere som fæstningsværk, fortæller blandt andet Hanna Kobylinski i bogen "Kinas historie 1: Til 1840" fra 1976 (se kilder). Før Ming-dynastiet havde mongolerne i et århundrede haft herredømmet over Kina, og nu ønskede de nye magthavere at sikre, at 'barbarerne' fra nord aldrig mere skulle herske i Kina. Ming-styret forbød kontakt og handel med udlændinge i en årrække, men det og muren forhindrede alligevel ikke at holde en anden nomadisk stamme ude, manchuerne, der kom fra nordøst og overtog magten i Kina efter Ming-dynastiets fald i 1644.

Hvor mange mennesker har været med til at bygge muren?

Der findes ikke nogen skriftlige vidnesbyrd om, præcis hvordan den kinesiske mur er blevet bygget. Alene under Kinas første hersker Qin Shi Huang skulle millioner af arbejdere være blevet tvunget til at bygge muren, og 400.000 mand skulle være døde under det hårde slid, oplyser blandt andet bogen "Blod, sved og tårer" (se kilder). Kvinder hjalp også til, enten som lastdyr eller ved at væve lærred til de telte, som arbejderne boede i. Ifølge overleverede mundtlige sagn skulle ikke kun de døde, men også syge og sårede være blevet brugt som byggemateriale. Efter kejserens død kom det til et stort oprør mod hans styre. Historikerne mener, at opstanden blandt andet skyldtes de umenneskelige forhold for byggearbejderne, fortæller artiklen "The Great Wall (Changcheng) and the Silk Road (Sichou zhi Lu)" fra hjemmesiden www.chinaknowledge.de (se kilder).

Den kinesiske mur som forsvarsværk

Hvordan fungerede muren som forsvarsværk?

I de perioder, hvor den kinesiske mur blev brugt som forsvarsværk, det vil sige i århundrederne før og efter vor tidsregning og i perioder frem til Ming-dynastiets fald, var hundredetusinder af soldater udstationeret til muren. Soldaterne, der også var bønder og dyrkede markerne langs muren, var opdelt i tre grupper:

  • Den ene gruppe bevogtede vagttårnene på muren, og var normalt bemandet med cirka 60 mand. Den ene halvdel bevogtede selve vagttårnet, den anden halvdel muren. Vagttårnene var små bastioner på 12 gange 12 meter og 12 meter i højden.
  • Den anden gruppe holdt til i de større garnisionstårne, der fungerede som arsenaler og også rummede brændsel, mad og medikamenter til fire måneder, fortæller bogen "Blod, sved og tårer" (se kilder). De var placeret ved gennemfartssteder og var hver bemandet med mellem 100 og 200 mand. Garnisionerne var som regel forbundet med en befæstet lejr bag muren. I alt skulle muren i sine storhedstider have haft omkring 40.000 tårne, i nedgangstider 20.000, samt 2.000 befæstede byer
  • Den tredje gruppe soldater, det sidste forsvarsled, var soldater til hest, der dag og nat bevægede sig langs muren og gav ordrer om, hvor der var brug for ekstra folk og hvor der var for mange. Murens mange vagtposter kommunikerede desuden med hinanden ved hjælp af gongonger, horn og røgsignaler. Ifølge artiklen "Muren" (se kilder) betød en røgsøjle 100 fjender, to røgsøjler 500 fjender, tre røgsøjler 3.000 fjender og fem røgsøjler mere end 5.000 fjender.

Hvem har prøvet at angribe muren?

Gennem tiderne er den tusindkilometer lange mur blevet forsøgt angrebet nordfra utallige gange. To gange er det lykkedes nomader at komme ind og overtage magten i Kina. Første gang var det den mongolske hersker Kublai Kahn i det 13. århundrede. Først forsøgte han at klatre over muren, så at lede sine styrker uden om muren, men den var for lang, og i sidste forsøg lykkedes det. Han bestak ganske enkelt nogle vagtposter og kom igennem med sin hær, der nåede til Peking, overtog herredømmet over Kina og etablerede Yuan-dynastiet i perioden 1264-1368. I denne periode blev muren ikke forstærket, da dette dynasti selvfølgelig ikke så anledning til at beskytte sig mod sine egne.

Anden gang muren blev angrebet med succes var som allerede nævnt af manchurinerne, der overtog magten i 1644 og bevarede den helt frem til 1911, hvor Kina ophørte med at være et kejserrige.

Hvor effektiv var muren?

Ifølge hjemmesiden www.travelchinaguide.com (se kilder) skyldtes både mongolernes og manchurinernes succesfulde angreb mod muren og efterfølgende magtovertagelse ikke, at muren fungerede dårligt som effektivt forsvarsværk. Derimod skyldtes det, at landets dynastier på disse tidspunkter var svage og fattigdommen i landet stor. Nogle historikere mener, at muren i sig selv var skyld i de mange angreb mod den. Nomaderne var afhængige af at kunne handle med bønderne syd for muren, fordi de ikke selv dyrkede jord. Men muren forhindrede denne handel, og i stedet angreb de grænsebyerne. Samtidig provokerede muren nomaderne til selv at opbygge store og effektive samfund, fordi de ikke kunne være en del af Kina.

Både nomaderne under den mongolske hersker Kublai Kahn og manchurierne levede i samfund med stærke ledere, og det gjorde det lettere for begge grupper at overtage magten i Kina, fordi dynastierne på disse tidspunkter var svage, skriver blandt andet artiklen "History of the Great Wall of China" (se kilder). Både nomaderne under den mongolske hersker Kublai Kahn og manchurierne levede i samfund med stærke ledere, og det gjorde det lettere for begge grupper at overtage magten i Kina, fordi dynastierne på disse tidspunkter var svage, skriver blandt andet artiklen "History of the Great Wall of China" (se kilder).

Hvilke legender har murens facon og størrelse skabt?

Den kinesiske mur bugter sig gennem bjerge og dale og sammenlignes i Kina ofte med en drage. En legende om den kinesiske mur fortæller: "Der fløj engang en drage henover Nordkina. Den var så træt, at den lagde sig til at sove på bjergryggen og der ligger den endnu", her citeret efter artiklen "Muren" på hjemmesiden www.albatros-travel.dk (se kilder).

Murens udseende og mægtige størrelse har ikke kun affødt betegnelsen drage, men har også ført til det udbredte rygte, at den skulle være det eneste menneskeskabte bygningsværk, der kunne ses fra Månen. Men det kan den ikke, ikke engang med en kikkert eller et kraftigt teleskop, fortalte første gang astronauten Michael Collins, der ombord på Apollo 11 var i kredsløb om Månen i 1969, oplyser artiklen "Kan man se Den Kinesiske Mur fra Månen med det blotte øje?" fra 2001 på hjemmesiden www.netprofessor.dk (se kilder).

Faktisk er den kinesiske mur ikke til at se fra 305 meters højde og opefter. Derved adskiller den sig ikke fra andre menneskeskabte bygningsværker som brede motorveje, broer og landingsbaner.

Den kinesiske mur i dag

Hvilken betydning har den kinesiske mur i dag?

Efter Ming-dynastiets fald i 1644 mistede den kinesiske mur langsomt betydning som forsvarsværk og den er blevet forvandlet til i dag at være Kinas største turistattraktion. Samtidig har den stor betydning for kineserne som historisk mindesmærke. Siden 1999 er der desuden årligt blevet afholdt et marathon på muren, Great Wall Marathon. Muren løber ikke længere langs Kinas nordlige grænse, men flere hundrede kilometer syd for det, der i dag er Kinas grænse mod Mongoliet.

Der findes ikke opregninger af, præcis hvor mange penge Kina tjener på de turister, som muren tiltrækker, men som kulturarv og historisk mindesmærke er den uvurderlig. Den har da også siden 1987 stået på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Traditionelt set er den kinesiske mur ikke et af verdens syv vidundere, som for eksempel Kheospyramiden, men henregnes ofte som det ottende vidunder. En af de første europæer, der skrev hjem om muren, var Ferdinand Verbiest, der i det 17. århundrede fortalte: "Verdens syv vidunder tilsammen kan ikke sammenligne sig med dette værk", her citeret efter "The Cambridge Illustrated History of China" (se kilder).

Hvad symboliserer den kinesiske mur?

I de perioder, hvor muren fungerede som forsvarsværk, blev den opfattet som en håndfast grænse og en garant for Kinas sikkerhed. I perioden efter Ming-dynastiets fald opfattede kineserne muren som et sørgeligt monument over nederlaget til manchurinerne, men i dag opfattes den som et stolt mindesmærke over Kinas storhed og styrke, skriver Patricia Buckley Ebrey i bogen "The Cambridge Illustrated History of China" fra 1996 (se kilder).

Kinesiske rejsende følger stadig forfædres skik, når de passerer muren. De kaster en sten op mod muren, og hvis den slynges tilbage, går rejsen godt, hvis den falder dødt ned, går rejsen dårligt.

I Vesten er den kinesiske mur blevet opfattet som et symbol på Kinas lukkethed over for omverdenen. I dag beskrives Kinas modernisering og begyndende åbenhed derfor ofte med billeder som 'muren sprækker', i betydningen, at Kina begynder at åbne sig.

Hvad er den kinesiske murs fremtid?

Nyeste undersøgelser viser, at kun en tredjedel af muren står tilbage, og at dele af denne er ved at falde fra hinanden, fortæller artiklen "Den kinesiske mur faller fra hverandre" fra 2004 på hjemmesiden www.indre.no (se kilder). Den del af muren, hvor der siden 1999 er blevet afholdt marathon, hedder De gule klippers pas og blev renoveret i 1985. Men det er stadig nødvendigt at bruge mange flere penge for at sikre den kinesiske mur i fremtiden.

I 2002 bad the China Great Wall Academy om større beskyttelse af muren, men det nuværende problem for Kina er at finde en balance mellem behovet for at beskytte den som kulturel verdensarv og at tillade turister at se og betræde muren.

Kilder

Vigtigste primære kilder på nettet

Der findes utallige hjemmesider med få oplysninger om muren. Enkelte hjemmesider har flere oplysninger:
engelsksproget hjemmeside om muren og dens historie.
artikler om blandt andet murens historie og konstruktion.
Rapport fra det Unesco møde i 1987, hvor det blev besluttet, at den kinesiske mur skulle på listen over verdens kulturarv. Meget kort beskrivelse af muren og links.

Net- magasin- og tidsskriftsartikler

Fra 2001. Kan læses på denne hjemmeside.

Faglitteratur

Buckley Ebrey, Patricia:
The Cambridge Illustrated History of China. Cambridge University Press, 1996.
Waldron, Arthur:
The Great Wall of China: From History to Myth. Cambridge University Press, 1992.
Drège, Jean-Pierre m.fl.:
Kinesiska muren. Oversat til svensk af Christer Leopold. P A Norstedt & Söners förlag, 1982.
Kobylinski, Hanna:
Kinas historie 1: Til 1840. Gyldendal, 1976.
Poirier, René:
Blod, sved og mursten. Oversat af Hans Berg. Danskebogsamleres klub, 1962.

Relevant skønlitteratur

Hartmann, Nils:
De otte udødelige. Fortællinger fra Den Kinesiske Mur. Gyldendal, 2002. Genfortælling af otte kinesiske historier og legender knyttet til den kinesiske mur. Fra 12 år.
Disney's Mulan.
Oversat af Litten Hansen. Egmont Albatros, 1998. Børnebog om pigen Mulan, der begiver sig i krig mod hunnerne, som har forceret den kinesiske mur.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Den kinesiske mur'