Hvad skulle JFK i Dallas?
Præsident Kennedy tog til Texas af politiske grunde. Ved præsidentvalget i 1960 havde Kennedy kun med nød og næppe besejret Richard Nixon. Kennedy fik 49,9 % af stemmerne, mens Nixon fik 49,7 %. Nu var blikket rettet mod valget i 1964. Hvis Kennedy skulle genvælges, var det af afgørende betydning, at sikre opbakning i sydstaterne, hvor stemningen over for demokraterne i Det Hvide Hus ikke var overvældende. Ikke mindst de 24 valgmandater fra Texas var vigtige at sikre sig.
Der var også skår, der skulle klinkes i forhold til det demokratiske parti i Texas. Både vicepræsident Lyndon B. Johnson og guvernøren John Connally havde et meget anspændt forhold til de to betydningsfulde kongresmedlemmer Ralph Yarborough og Henry Gonzales, der var mere liberalt sindede (1,2)
Hvad var programmet?
Præsidentbesøget i Texas fandt sted den 21.-22. november 1963. Den første dag i Houston og San Antonio havde været en succes med en nærmest hjertelig folkelig modtagelse.
Kort før middag landede præsidentflyet Air Force One på flyvepladsen Love Field. Efter planen skulle Kennedy og hans ledsagere køre i kortege gennem forretningskvartererne i Dallas for at slutte ved byens handelscenter Trade Mart, hvor Kennedy skulle tale.
Kennedy kørte i en specialbygget Ford Lincoln med nedslået kaleche. For at give indtryk af præsidenten som familiemenneske, blev han mod sædvane ledsaget af sin hustru (1)
Hvem var med i kortegen?
Bilkortegen bestod af 21 biler og busser. Forrest kørte byens politichef, Jesse Curry. Derefter kom politifolk på motorcykler og så præsidentbilen. I denne sad forrest to agenter fra Secret Service som henholdsvis chauffør og livvagt. Midt i bilen sad guvernør Connally og hans hustru. Bagest sad præsidenten og præsidentfruen.
Efter præsidentbilen kørte en bil med livvagter, og dernæst en bil med vicepræsidentparret. Denne blev også fulgt af en bil med livvagter, og bag denne fulgte så en række biler med diverse lokalpolitikere, medlemmer af præsidentfølget samt pressefolk. Hele kortegen var ved siderne ledsaget af politibetjente på motorcykler (1)
Hvornår faldt skuddene?
Klokken 12.30, fem minutter før kortegen ville være fremme ved Trade Mart, lød noget, der er blevet beskrevet som en 'skarp, brutal lyd'. Det viste sig at være riffelskud.
Ifølge den officielle version trængte en 6,5 mm kugle ind i nakken på Kennedy, beskadigede luftrøret og passerede ud gennem halsen. Kuglen fortsatte gennem ryggen på guvernør Connally, der sad lige foran præsidenten, gik ud gennem brystet og videre gennem hans højre håndled og venstre lår.
Forvirringen var næsten total. Kun nogle få opfattede lyden som et skud, og det tog derfor tid, før sikkerhedsfolkene greb ind. Connally faldt om i skødet på sin hustru, Kennedy faldt forover og tog sig til halsen. Inden nogen havde reageret konstruktivt faldt endnu et skud, Den næste kugle splintrede præsidentens isse, og dele af hjernemasse sprøjtede ud i bilen (3)
Hvem så skytten?
Hovedvidnet til attentatet var rørlæggeren Howard L. Brennan, som sad lige neden for den bygning, Texas School Book Depository, hvorfra skuddene kom. Brennan havde både før, under og efter skudafgivelserne set en mand i et vindue på sjette etage, og var i stand til at udpege skytten som Lee Harvey Oswald, da denne senere på dagen blev arresteret.
Når Oswald blev arresteret skyldtes det - stadig ifølge den officielle version - at han af ukendte grunde mindre end en time efter skuddene mod Kennedy, skød og dræbte politibetjenten J.D. Tippit. Oswald blev af vidner sporet til en biograf, hvor han blev anholdt. Oswald blev sigtet for mordet på Tippit, og først lidt efter lidt gik det op for politiet, at det rimeligvis også var præsidentmorderen, de havde fået fat i (1,3)
Hvem skød Oswald?
Den 23. november blev Oswald udsat for en langvarig afhøring, men han nægtede sig skyldig. Alligevel følte politiet sig sikre på, at de havde fat i den rigtige mand. De ønskede derfor at overføre ham fra politihovedkvarteret til det centrale amtsfængsel.
Overførslen skulle ske næste formiddag. Pressen var blevet inviteret til at overvære begivenheden og dermed give politiet ekstra publicity.
Da Oswald blev ført hen mod en ventende politibil, trængte en mand sig for øjnene af millioner af tv-seere frem mod Oswald, trak en pistol og affyrede et enkelt dræbende skud i maven på den mistænkte.
Manden var natklubejeren Jack Ruby. Han havde forbindelser til den kriminelle underverden, men havde et upåklageligt forhold til politiet i Dallas. Selv om han var blevet arresteret otte gange, var der besynderligt nok aldrig blevet rejst tiltale mod ham. Ruby påstod at have skudt Oswald af hengivenhed for præsidentfamilien. Han ville skåne præsidentfruen for retssagen mod Oswald.
Ruby blev dømt til døden, men dommen blev omstødt af appelretten. På grund af tekniske procedurefejl skulle der en ny retssag til, men inden denne nåede at komme i gang, døde Ruby i 1967 i fængslet af lungekræft (1,4)
Illustrationer
Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.
Jack Ruby. Kennedy Assassination Home Page.
Fotografi af Jack Ruby omgivet af tre skønheder fra hans natklub Carousel Club. (Konstateret utilgængelig 2021-09-09)
Lee Harvey Oswald. Kennedy Assassination Home Page.
Politifotografi af Oswald efter anholdelsen. (Konstateret utilgængelig 2021-09-09)
Videre læsning
Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.
Cartwright, Gary: Who was Jack Ruby?. Engelsk.
Fra The Kennedy Assassination Homepage. (Konstateret utilgængelig 2021-09-09)
Garrison, Jim: JFK - på sporet af morderne. 1992. 288 sider
Rekonstruktion af begivenhederne omkring mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy (1917-1963) og en argumentation for, at attentatet var resultatet af en sammensværgelse udført af kredse inden for CIA og FBI. bibliotek.dk
Manchester, William: En præsidents død. 1967. 783 sider.
En undersøgelse af begivenhederne i dagene omkring mordet på præsident John F. Kennedy. bibliotek.dk
Kilder
- Madsen, Finn: Skuddene i Dallas - enmandsværk eller sammensværgelse? 1988. 118 sider. bibliotek.dk
- Manchester, William: En præsidents død. 1967. 783 sider. bibliotek.dk
- Jack Ruby. Who2. Engelsk tekst.
http://www.who2.com/jackruby.html