Hvad er kanon?
Ordet kanon udtales ved at lægge tryk på første stavelse ['kãnon]. Ordet er af græsk oprindelse, og ifølge Politikens "Nudansk Ordbog" (se kilder) betyder det: rør, stok, målestok og rettesnor. Det er "en beskrivelse der tjener som rettesnor el. forbillede".
Et værk er kanonisk, hvis det kan tiltrække læserskarer år efter år, generation efter generation, under nye historiske perioder. Kanonbegrebet er på den måde nært beslægtet med klassikerbegrebet, og ofte benyttes de to begreber i flæng. Det er dog ikke korrekt at sidestille ordene. En måde at definere forskellen på er, at kanoniske værker stadig står til forhandling som klassikere, mens klassiske værker synes urørlige.
Hvordan er kanon knyttet til moderne litteraturhistorie?
Når man taler om kanon, kan man ikke slippe uden om samtidig at tale om litteraturhistorien og om den måde, litteraturhistorien skrives på. Kanon er nemlig et særligt udvalg af litteratur, som er taget ud af den samlede mængde litteratur skrevet gennem historien, og ligeledes består litteraturhistorien ikke af al litteratur, der er udgivet, men af et udpluk af de vigtigste og mest eksemplariske værker i hver periode. Det betyder samtidig, at den måde, litteraturhistorien skrives på, kan ændres gennem tiden alt efter, hvad der vurderes som god litteratur i en given periode. Og på tilsvarende vis er det med en kanon. Når man danner en kanon, udvælger man det, man mener, er den bedste litteratur på tværs af perioder, og man sørger for, at denne litteratur får de bedste vilkår. En måde at fremme kanonlitteraturen på er ved at sætte den på pensumlisterne i skolerne samt ved at udgive bøger med og om den.