Kashmir-konflikten

Artikel type
faktalink
journalist Michelle Arrouras, iBureauet/Dagbladet Information. 2010
Kashmir-provinsen
Kashmir-provinsen

I mere end 60 år har Indien og Pakistan kæmpet om herredømmet over det 222 km2 store Kashmir-område, der ligger i det bjergrige Vesthimalaya. Kampen er dog ikke udelukkende territorial - den handler også om nationalitet, religion og naturressourcer. Konflikten har ført til et hæsblæsende våbenkapløb, og i dag er begge lande atommagter.

Kashmir-konflikten var en af de første konflikter, som FN forsøgte at løse efter oprettelsen i kølvandet på Anden Verdenskrig. Efter terroraktionen på World Trade Center i New York den 11. september 2001 har USA haft en særlig interesse i området, da det blev vurderet, at flere af Al-Qaedas mænd opholdt sig i Kashmir.

Introduktion

Hvad er Kashmir?

Kashmir bliver af både indere og pakistanere omtalt som et ”Paradis på jord” på grund af den smukke natur med frodige dale, bjergsøer og sneklædte bjergtinder. Jammu & Kashmir (i daglig tale Kashmir) er en sammensmeltning af forskellige regioner, der hver har deres egen befolkning og kultur. De fleste er muslimer, men der er også både hinduer og buddhister.

Kashmir er en del af Vesthimalaya, hvor Kina ligger nordøst, Indien til sydøst, Pakistan til vest, og et lille stykke af Afghanistan til nordvest. Kashmir dækker et område på 222,236 km2, som er fordelt på:

· 100,437 km2 er kontrolleret af Indien,

· 78,114 km2 af Pakistan,

· og 43,685 km2 af Kina.

En våbenstilstandslinje (Line of Control) løber gennem bjergene i over 5.000 meters højde og opdeler Kashmir i den indiske del i sydøst, hvor der bor ni millioner mennesker og den pakistanske del, som pakistanerne kalder "Azad Kashmir" (det frie Kashmir), hvor der bor omkring tre millioner. I den indiske del af Kashmir er over 60 procent af befolkningen muslimer. Her ligger Kashmir-dalen, som er hjertet i konflikten, fordi op mod 90 procent af indbyggerne er muslimer. Det var her opstanden mod det indiske styre for alvor startede i 1989.

 

Hvad er Kashmir-konflikten?

Kashmir-konflikten er en stridighed mellem Indien og Pakistan - og til dels Kina - om, hvem der kan kræve retten til det bjergrige område. Men konflikten er ikke kun af en international karakter: Der er også tale om en føderal konflikt mellem den indiske regering og den hinduistiske befolkning i Kashmir-dalen, der ønsker selvstændighed fra Indien. Konflikten har varet siden 1947 og har indtil videre resulteret i tre krige, mange voldelige oprør og konstant terror. Stridighederne har en stor og meget negativ påvirkning på diplomatiet i Sydasien, der lider under spændingerne mellem de to supermagter.

Historie og baggrund

Kashmir-provinsen
Kashmir-provinsen

Hvad er baggrunden for konflikten om Kashmir?

Konflikten om Kashmir startede i 1947, da Storbritannien trak sig ud af deres tidligere koloni i Indien og delte den i to: Indien og Pakistan. Mens befolkningen i Pakistan primært var muslimer, var befolkningen i Indien mindre homogen i deres religiøse orientering. Den sammensatte befolkning blev visualiseret i det trefarvede indiske flag, hvor orange repræsenterer den hinduistiske befolkningsgruppe, grøn den muslimske og hvid den kristne samt andre mindre religiøse grupper. Delingen af den tidligere koloni førte til kæmpe folkevandinger for de grupper af muslimer og hinduister, der boede på den forkerte side af den nye grænse. Mens millioner af muslimer flygtede fra Indien over grænsen til Pakistan, flygtede millioner af hinduister samtidig den anden vej. Det anslås at omkring 15 millioner mennesker flyttede over grænsen den ene eller den anden vej.

 

Hvordan startede konflikten om Kashmir mellem Indien og Pakistan?

Da Storbritanniens tidligere koloni blev delt i to i efteråret 1947, forventede den nye stat Pakistan, der var domineret af en primært muslimsk befolkning at få det Kashmiske landområde med, da størstedelen af befolkningen her også var muslimer. Men den politiske leder i Kashmir før delingen var den hinduistiske maharaja Hari Singh, og da regionen skulle beslutte, om den ville tilhøre Pakistan eller Indien, valgte han Indien. Beslutningen kom efter en række civile opstandelser fra muslimske dele af Kashmir og intervention af pro-pakistanske stammefolk, der kæmpede for at gøre Kashmir pakistansk og dermed muslimsk. Hari Singh bad Indien om hjælp, men Indien fastholdt, at det ikke var muligt at komme med militær hjælp, så længe regionen ikke var indisk - det ville være imod de regler og den delingsaftale, Indiens regering havde skrevet under på ved delingen. Samtidig lovede den indiske regering at udskrive et valg om regionens fremtid, så snart normale tilstande var genoprettet. Løftet var afgørende for de indiske kashmirer, men blev aldrig holdt, på trods af at FN flere gange forsøgte at holde Indien oppe på løftet.

Derfor besluttede maharajaen, at regionen skulle være indisk, så han kunne få militær hjælp fra hjemlandet. Dermed kunne Indien gå ind i landet militært for at holde de muslimske oprørere nede. Det blev starten på den første militære konflikt mellem Indien og Pakistan.

Krigen varede fra slutningen af 1947 og hele 1948. Mens Indien deltog i krigen med officielle soldater, fik den pakistanske hær hjælp af muslimske stammefolk, der kendte bjergene i provinsen. Indien blev hårdt presset af den omkostningsfulde krig, og efter et års kamp løb landet ind i forsyningsproblemer. Det førte til en nedtrapning på begge sider af grænsen. I december 1948 besluttede Indiens premierminister, Jawahar-Lal Nehrru at søge FN om hjælp til en våbenhvile. Indien og Pakistan skrev under på våbenhvilen den 31. december 1948. Våbenhvilen stadfæstede den våbenstlstandslinie (Line of Control), de to lande havde kæmpet sig til under krigen, og det betød, at Indien efter krigen sad på cirka tre femtedele af provinsen, primært den frugtbare og befolkede del, mens Pakistan sad på de sidste to femtedele af regionen.

 

Hvordan kom Kina ind i konflikten?

I 1962 meldte Kina under Mao Zedong sig ind i konflikten. Kina mente, at grænsen over Himalaya var trukket forkert, og at store dele af Kashmir i virkeligheden var deres land. Kina og Indien havde i forvejen været i diplomatisk krise på grund af en række konflikter omkring Tibet. Kina gik nu militært til angreb på Indien for at generobre landet, og det førte til fem måneders indædt kamp i mere end 4.250 meters højde. De barske forhold var et stort logistisk problem for begge parter - især Indien som opgav at få generobret det land, Kina havde tilkæmpet sig. Krigen sluttede med en ny grænsedragning og som en konsekvens af det også en ny part i Kashmir-konflikten. Resultatet var et stort nederlag for Indien.

 

Hvordan udviklede konflikten sig?

I løbet af den næste årti tørnede Indien og Pakistan sammen i uoverensstemmelser over grænsedragningen i Kashmir-provinsen. Det skete i 1965, da Pakistan forsøgte at få befolkningen til at starte et oprør mod det indiske styre ved at sende civile ind i Kashmir. Indien opdagede operationen og gik til modangreb på Pakistan i en krig, der varede i fem uger. Det endte med en våbenhvile med mandat fra FN og udstedelsen af en fredsdeklaration mellem Indien og Pakistan, der dog skulle vise sig kun at holde fem år.

Efter endnu en krig i 1971 fulgte en nogenlunde fredelig periode på 18 år. Der var terror og oprørskampe, men ingen officiel krig udkæmpet af landenes tropper, og våbenhvilen holdt denne gang. Først i 1989 begyndte den væbnede konflikt igen. Konflikten startede, da flere muslimske oprørere fra Kashmir begyndte at kræve, at provinsen skulle være pakistansk eller selvstændig. Kravet havde været en del af konflikten siden delingen af Indien i 1947, men det var først i 1989 at oprørerne blev mere velorganiserede og voldelige. Flere politiske partier oprettede militante undergrupper som resultat af det omfattende snyd ved det parlamentariske valg i 1987, hvor der skulle vælges medlemmer til delstatens lovgivende forsamling. Det førte til en oprørsbevægelse, der siden slutningen af 1980’erne har kæmpet indædt mod Indien i konflikten. Flere grupper, der tidligere havde kæmpet for en demokratisk løsning på problemet, så sig nødsaget til at radikalisere sig for at arbejde frem mod et selvstyre.

Den første reelle krig mellem Indien og Pakistan siden 1965 kom i sommeren 1999, hvor Kargil-krigen fandt sted. Pakistan havde fået pakistanske soldater og muslimske oprørere over på den indiske side af grænsen. Efter krigen med Indien og internationalt diplomatisk pres fra blandt andet USA’s daværende præsident Bill Clinton, blev de pakistanske kræfter trængt tilbage, og grænsedragningen endte som før krigen.

 

Hvad er situationen i dag?

Oprørsbevægelsen og Indiens forsøg på at holde den nede har gjort hverdagen i regionen usikker de sidste 20 år. Der har ikke været en officiel krig mellem Indien og Pakistan siden Kargil-krigen i 1999, men diplomatiet mellem de to lande er anstrengt, ikke mindst på grund af terrorangrebet mod Mumbai i 2008, som en militant pakistansk gruppe stod bag. Terror, voldeligt oprør, religionskonflikter mellem befolkningen i Kashmir og truslen om en ny krig er en del af hverdagen i den plagede provins. Siden 2006 har der været flere voldelige sammenstød mellem hinduister og muslimer i provinsen, ligesom soldaterne i området, både pakistanske og indiske, flere gange har skudt og dræbt civile. I 2008 nåede Kashmir dog en positiv rekord: med 89 civile døde var det året med færrest døde, siden volden brød ud i 1989.