Hvordan udviklede den politiske situation sig i årene efter tilbagetrækningen?
De sidste udenlandske soldater blev trukket ud af Irak i december 2011, og sikkerheden blev fuldstændig overladt til det irakiske militær og politi. USA pressede Nouri al-Maliki efter parlamentsvalget i 2010, så han indvilgede i at danne en samlingsregering med sunnierne. Så snart amerikanerne havde kørt den sidste kampvogn ud af landet, opløste han regeringen og udstedte arrestordre mod den sunnitiske vicepræsident Tariq al-Hashimi.
Herefter begyndte han at cementere sin magt ved at samle loyale folk fra bestemte familier og klaner, alle med shiitisk baggrund, omkring sig i magtapparatet. Om processen skrev den danske Irak-ekspert Henrik Andersen på tiårsdagen for krigen 18. marts 2013 i en kronik i Politiken (se kilder): ”Det systemskifte, som i teorien lignede et fuldstændigt brud med 35 års hårdhændet Ba'ath-styre, har vist sig i praksis at gentage mange af de samme ugerninger som det regime, man væltede. (…) Premierminister Nouri al-Maliki står i spidsen for et regime, som omgår forfatningen efter forgodtbefindende; ignorerer, intimiderer, og myrder dommere og andre ansatte i de uvildige kommissioner, som skulle føre opsyn med korruption i den offentlige sektor; udøver vold imod modstandere og oppositionsmedlemmer og ansætter fortrinsvis regimeloyalister samt familie, klan og folk fra samme område som premierministeren. Staten er igen blevet et overvejende familieforetagende for venner og bekendte. Almindelige irakere er harme over de korrupte økonomiske politikker og eliternes kleptokrati. De lever i et samfund, der bugner med olie, men oplever stadig daglige strømafbrydelser, mangel på rent drikkevand og et miserabelt sundhedssystem og uddannelsessystem. Ungdomsarbejdsløsheden på omkring 30 procent peger mod dystre udsigter for den nære fremtid.”
Alene i det første halve år af 2014 anholdte Nouri al-Malikis styre tusindvis af borgere, der deltog i fredelige demonstrationer, ligesom en række politikere er blevet fængslet.
Efter parlamentsvalget i 2014 var Nouri al-Maliki ikke længere i stand til at mønstre et flertal, og han accepterede at overdrage posten til den nye ministerpræsident, Haider al-Abadi.
Hvordan har sikkerhedssituationen udviklet sig efter Islamisk Stats fremkomst?
Efter 2011, hvor de amerikanske styrker forlod Irak, blev situationen mere ustabil. Shia-styret blev mere autoritært, og sikkerhedsstyrkerne bombede sunniske boligområder i en række større byer, hvor mange civile mistede livet.
På omtrent samme tid begyndte Islamisk Stat at udfordre magten med voldelige metoder, mens irakiske militærfolk stak af i hobetal fra de poster, hvor terrorgruppen Islamisk Stat trængte frem. I sommeren 2014 begyndte Islamisk Stat at erobre store territorier i Irak og Syrien og blev af flere medier – blandt andet Information, der har lavet en oversigt over artikler om terrorbevægelsen (se kilder) – kaldt for ”verdens stærkeste terrorbevægelse". Den 29. juni 2014 erklærede al-Baghdadi, at de områder, som bevægelsen kontrollerede i Irak og Syrien, tilsammen udgjorde et nyt kalifat, skriver TV2 i artiklen “Oprørsgruppen ISIS udråber islamisk kalifat” (se kilder).
Da Islamisk Stat var størst i 2015, rådede gruppen over et område på størrelse med Storbritannien, og mellem 3 og 8 millioner mennesker levede i Islamisk Stats selverklærede kalifat i grænseområdet mellem Irak og Syrien, skriver Berlingske i artiklen ”Drømmen om kalifatet er død, men det er ikke kun en god nyhed for Vesten” (se kilder). Af samme artikel fremgår det, at Islamisk Stat vurderes at have haft mere end 50.000 krigere til rådighed, da de var størst.
Islamisk Stat har i sine erobrede områder kombineret brutale forfølgelseskampagner imod kritikere og modstandere med en folkelig appel – en good cop-bad cop-strategi, som Mellemøstkorrespondent Pernille Bramming har beskrevet det i artiklen "Stillingskrig" i Weekendavisen (se kilder):
”I islams navn har man forbudt alt, og man terroriserer lokalbefolkningen ved at korsfæste ’forrædere’ og udøve vilkårlig lynjustits med afhugning af hænder og andre bestialske straffe. Samtidig har man fået administrationen til at fungere nogenlunde, skolerne er åbne, der bliver gennemført polio-vaccine-kampagner, der er et kontor for forbrugerbeskyttelse og dårlige madvarer bliver konfiskeret, der er vand og el og så videre”.
Islamisk Stat er blevet berygtet for sine brutale metoder, der blandt andet består i offentlige henrettelser og en stærk profil på sociale medier, hvor de deler videoer af halshugninger og forsøger at rekruttere nye terrorister.
I dag er kalifatet gået i opløsning, terrororganisationen har tabt mere end 99% af sit territorium i kampe mod Syriens og Iraks regeringshære, lokale militser og en international koalition. Men mange af Islamisk Stats krigere befinder sig stadig i Irak, hvor de udgør en markant sikkerhedstrussel. Ifølge en rapport fra FNs sikkerhedsråd (se kilder) vurderes det, at der stadig befinder sig 20-30.000 IS-krigere i Irak og Syrien.
DR Nyheder viser klip, hvor BBC møder en afhopper fra Islamisk Stat, som fortæller om terrorgruppens metoder.
Hvordan har irakiske og udenlandske styrker bekæmpet Islamisk Stat?
I første omgang var det internationale svar på Islamisk Stats fremtog, at USA samlede en ’kernekoalition’ af ti NATO-lande, der ville bekæmpe IS militært samt stoppe tilgangen af penge og af vestlige, unge jihadister til bevægelsen. Udover USA består koalitionen af Danmark, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Tyrkiet, Polen, Canada og Australien. I slutningen af 2014 blev den amerikansk-ledede operation "Inherent Resolve" indledt. Størstedelen af operationen var en flykampagne – der primært bestod af fly fra USA, Storbritannien, Canada og Frankrig, men også andre lande, blandt andet Danmark – som gik efter at bombe IS-mål først i Irak og siden i Syrien, skriver DR i artiklen Danske F16-fly smed 384 bomber i Syrien og Irak (se kilder). Den negative erfaring fra Irak-krigen satte dog rammen for kampen imod IS, og koalitionens ledere har gentagne gange udelukket, at de igen ville fremrykke vestlige styrker på jorden i Irak, som man så under Irak-krigen. Flere lande, blandt andet Danmark, har i stedet forpligtet sig til at træne den irakiske hær, således at den bedre vil være i stand til at bekæmpe Islamisk Stat.
Området, som Islamisk Stat kontrollerede, skrumpede markant, efter at den amerikansk-ledede koalition blev indledt. Og efter at Islamisk Stat gennemførte adskillige særdeles blodige terrorangreb mod mål i Europa og USA i 2014, 2015 og 2016, blev kampene mod Islamisk Stat intensiveret.
Koalitionens kamp mod Islamisk Stat i Irak er foregået gennem luftbombardementer, mens regeringshæren og militser har kæmpet på landjorden. I oktober 2016 indledte irakiske styrker, støttet af kurdiske militser og den amerikansk-ledede koalition, en afgørende offensiv for at generobre den irakiske by Mosul, som Islamisk Stat erobrede i 2014, skriver DR i et tema om offensiven mod Mosul (se kilder).
Mens der ikke var tvivl om, at Islamisk Stat ville tabe Mosul, så var spørgsmålet, hvor længe offensiven ville vare, og hvor mange civile liv den ville koste, skriver Puk Damsgaard under temaet (se kilder). Over en million mennesker er blevet fordrevet, der er fundet adskillige massegrave, og Islamisk Stat har gennemført flere massehenrettelser, skriver DR (se kilder). I juli 2017 lykkedes det at fordrive Islamisk Stat fuldstændig fra storbyen.
I december 2017 erklærede Iraks ministerpræsident, Haider al-Abadi, at krigen mod Islamisk Stat var endegyldig slut i Irak, skriver DR i artiklen “Iraks premierminister: Krigen mod Islamisk Stat er slut” (se kilder).
70.000 civile irakere menes at have mistet i livet mellem 2014 og 2017, hvor Islamisk Stat kæmpede mod Iraks regeringshær, fremgår det af det uafhængige projekt Iraq Body Count (se kilder).
Hvordan er fremtidsudsigterne for Irak?
Efter sejren over Islamisk Stat er der optimisme i Irak. Økonomien begynder at vokse igen, og ved parlamentsvalget i foråret 2018 kunne irakerne stille sig i kø til stemmeurnerne uden at frygte at blive sprængt i luften, skriver journalist Charlotte Aagaard, som følger Irak tæt, i Zetland-artiklen “Er dette billede, hvad du forbinder med Irak?” (se kilder).
Den nuværende fred er dog skrøbelig. Irak har i årtier været plaget af splittelse mellem landets sunni- og shiamuslimer, og konflikten truer med at koge over igen. Islamisk Stat voksede i Irak ud af sunnimuslimernes frustration over at føle sig forfulgt og undertrykt af det shiamuslimske styre og flertal i landet. Da Saddam Hussein var ved magten, blev sunnimuslimerne favoriseret, mens de i dag er nederst i hierarkiet.
Hvis ikke Irak formår at tage hånd om sunnimuslimernes utilfredshed og den sekteriske splittelse, kan nye ekstremistiske grupper opstå, siger Irak-eksperten Joost Hiltermann i førnævnte Zetland-artikel: “Hvis ikke Bagdad tager den utilfredshed alvorligt, genopstår Islamisk Stat i en ny form,” siger han.
Der har også været talrige eksempler på, at shiamuslimske militser bebrejder civile sunnimuslimer, at Islamisk Stat voksede sig så store i landet. Shiamilitserne har været afgørende for, at Islamisk Stat blev nedkæmpet. Militserne er nu bevægnet til tænderne, og der er frygt for, at de vil forsøge at tage kontrol over større dele af Irak og “hævne sig” på sunnimuslimer, fremgår det af Berlingske-artiklen “Efter Islamisk Stat er det Ali Babas tur” (se kilder).
Under sit besøg i Irak i december 2016 understregede den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at den amerikanskledede koalition og Danmarks militære engagement i Irak ikke blot havde til formål at bekæmpe Islamisk Stat, men også at sikre, at Irak kan passe på sig selv både politisk og militært, når de vestlige styrker forlader landet: ”Vi skal jo ikke være her i evigheder, og det er vigtigt, at vi efterlader et land, der er velstruktureret, og som kan passe på sig selv. Så ja, vi har taget læren med os fra blandt andet Afghanistan,” sagde den danske statsminister ifølge DR-artiklen “Lars Løkke i Irak” (se kilder).