Tanks i Irak
Irak-kommissionens papirer ender i Rigsarkivet
Foto: Henning Bagger / Scanpix

Irak-krigen

Artikel type
faktalink
journalist Malene Fenger-Grøndal, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist Lasse Wamsler, september 2014. Opdateret af journalist Michelle Arrouas, december 2016.
Top image group
Tanks i Irak
Irak-kommissionens papirer ender i Rigsarkivet
Foto: Henning Bagger / Scanpix
Main image
Børn fra en flygtningelejr i Kelek løber efter en madtransport.
Børn fra en flygtningelejr i Kelek løber efter en madtransport.
Foto: Vianney Le Caer/Sipa / Scanpix

Indledning
Den 20. marts 2003 angreb amerikanske tropper Irak. Begrundelsen for invasionen og den efterfølgende besættelse var, at Iraks leder, Saddam Hussein, truede verdensfreden med et stadigt voksende våbenarsenal og atomvåben, og at regimet havde forbindelser til terrornetværket al-Qaeda. I FN var der ikke flertal for en krig mod Irak, og den blev således gennemført uden FN-mandat, men med støtte fra Storbritannien, Australien og Danmark. Siden har det vist sig, at grundlaget for at gå i krig ikke holdt: man fandt ikke atomvåbnene, og en forbindelse til al-Qaeda kunne ikke påvises. Selv om Saddam Hussein blev fjernet fra magten, dømt og henrettet, og selv om Irak forholdsvis hurtigt fik en folkevalgt regering, viste der sig at være langt vej til et fredeligt og demokratisk Irak. Da de sidste udenlandske tropper forlod landet i slutningen af 2011, var der fortsat stærke interne spændinger mellem befolkningsgrupperne, og landet var præget af korruption og mangel på sikkerhed. Den situation blev forværret, da den militante sunnimuslimske-bevægelse Islamisk Stat i sommeren 2014 erobrede flere byer og provinser i Irak og Syrien. Islamisk Stat udråbte de erobrede områder i Syrien og Irak til et sammenhængende ’kalifat’: en islamisk statsform, der bygger på en streng fortolkning af islam. På få måneder har bevægelsen med uhørt brutalitet fremtvunget en regional krise og en opløsning af grænsen mellem Syrien og Irak. Forskere forudser derfor muligheden for en ny sekterisk borgerkrig, mens nogle endda overvejer en mulig opsplitning af Irak i et nyt Kurdistan, Shiastan og Sunnistan.