IRA og den nordirske fredsaftale

Indledning

Der henvises desuden til FaktaLinket om Konflikten i Nordirland

Selv om 30 års lavbluskrig endelig blev afløst af en historisk fredsaftale i 1998, kan Nordirlands katolikker og protestanter stadig ikke arbejde sammen. I løbet af sommeren 2001 eskalerede volden mellem de katolske og protestantiske arbejderkvarterer i det nordlige Belfast, og i slutningen af september 2001 blev Nordirlands selvstyre suspenderet efter uenigheder mellem de protestantiske politiske partier og især Sinn Fein, som er den irske undergrundshær IRAs politiske gren. Kort sagt vil protestanterne have, at IRA skal afvæbne, før Sinn Fein kan sidde i lokalstyret - et krav, som IRA og Sinn Fein hidtil har afvist. Der står konflikten i dag.

Hvad slås de om?

IRA og Sinn Fein ønsker, at hele Irland skal være ét land under irsk suverænitet i stedet for som nu, hvor der findes en irsk republik i den sydlige del, og at den mindre, nordlige del, hører under Storbritannien. De fleste katolikker i Nordirland støtter det synspunkt. Det samme gør flertallet i Republikken Irland. Omvendt ønsker flertallet af Nordirlands protestanter, at provinsen skal blive ved med at tilhøre Storbritannien. Det plejede et flertal af de øvrige briter også at mene, men på det seneste er mange holdt op med at føle så stærkt for Nordirland. En meningsmåling i avisen The Guardian i august viste, at nu er der kun 26 pct. af briterne, som synes, at Nordirland fortsat skal høre til Storbritannien. Hele 41 pct. syntes, at Nordirland hellere skulle indlemmes i Republikken Irland. 

Hvad siger fredsaftalen?

De vigtigste elementer i fredsaftalen fra 1998 var, at der skulle indføres et selvstyre i Nordirland via en forsamling med valgte repræsentanter fra de politiske partier. Forsamlingen skulle danne en slags lokal "regering". Der skulle også indføres et grænseoverskridende råd mellem Nordirland og Republikken Irland til at diskutere emner af fælles interesse. Og endelig skulle der etableres et såkaldt Øernes Råd med deltagelse fra både England, Wales, Skotland, Nordirland og Republikken Irland, kanaløerne og Isle of Man. Samtidig blev det slået fast, at Nordirland fortsat ville høre til Storbritannien, indtil der eventuelt blev flertal for noget andet. Og Republikken Irland skulle opgive det krav på Nordirland, som hidtil havde stået i landets forfatning.

Hvem er IRA?

IRA betyder Irish Republican Army - den irske republikanske hær - og er en overlevende del fra den irske løsrivelseskamp fra briterne og siden den irske borgerkrig. Dengang som nu kæmpede IRA for et samlet, selvstændigt Irland. Partiet og dets støtter kaldes ofte for "republikanere", fordi de vil have Nordirland ind i Republikken Irland. Et andet udtryk er "nationalister", fordi de vil have, at hele Irland skal være én nation. Men at være republikaner eller nationalist betyder ikke, at man automatisk støtter IRA’s voldelige metoder.

Hvad er historien bag IRA?

Den nordirske konflikt har lange rødder tilbage i historien, men den seneste runde af voldshandlinger har sit udspring i slutningen af 1960’erne. Da gik Nordirlands katolske mindretal på gaderne i demonstrationer for større lighed og bedre livsvilkår, først og fremmest bedre boliger. På det tidspunkt var provinsen styret centralt fra London, og det katolske mindretal følte, at det protestantiske flertal - godt hjulpet af den britiske regering - diskriminerede dem. Protesterne og regeringens modsvar på demonstrationerne eskalerede efterhånden i en grad, så spørgsmålet om nordirsk løsrivelse fra Storbritannien igen for alvor kom på dagsordenen hos det katolske mindretal. IRA, den irske republikanske hær, fik ny opbakning.

Hvad er IRA's målsætning?

Målsætningen er at få briterne ud af Nordirland, så hele øen kan blive ét, irsk land. Men efterhånden som 30 års væbnet kamp har vist IRA, at den kamp er svær at vinde med våben, har den politiske gren af bevægelsen - partiet Sinn Fein som betyder "os selv" - fået mere at skulle have sagt. I dag er de ledende skikkelser i IRA og Sinn Fein indstillet på, at et fælles Irland nok først kan blive realiseret, når et flertal i Nordirland vil have det. Meget tyder på, at et sådant flertal vil kunne etableres på et tidspunkt, for der bliver stadig flere katolikker i Nordirland. Protestanterne er stadig i flertal, men flertallet er ikke så stort som før. I mellemtiden er IRA og Sinn Fein indstillet på at deltage i et lokalt styre i Nordirland kombineret med tætte forbindelser - i form af fredsaftalens grænseoverskridende råd - med Republikken Irland og resten af Storbritannien. Sinn Fein stiller også op til valg i Republikken Irland.

Hvad er IRA's metoder

IRA’s terrorkampagne var først og fremmest rettet mod den britiske overmagt. Det vil sige de britiske soldater i Nordirland - og senere også andre steder, f.eks. på det europæiske fastland - britiske politikere samt det lokale, nordirske politi, som er domineret af protestanter. Efterhånden som konflikten eskalerede, blev der også sprængt bomber i London, Manchester og andre britiske byer, hvor civile blev dræbt eller såret. 

Hvordan finansieres IRA?

Eftersom IRA er en forbudt organisation, kan den ikke rejse penge på normal vis ved for eksempel at lave offentlige indsamlinger. En del af IRA’s finansiering kommer derfor fra kriminalitet, især bankrøverier og narkohandel. Men en del kommer også fra indsamlinger blandt de mange irske udvandrere. Især de irske amerikanere er aktive ydere via organisationen NORAID - Northern Irish Aid Committee.

Hvem støtter IRA internationalt?

I USA har IRA og Sinn Fein traditionelt nydt stor støtte blandt udvandrede irere og deres efterkommere. Det er her, bevægelsen indsamler mange af sine penge. Måske netop fordi de amerikanske irere er så aktivt engageret i Nordirland, og fordi disse amerikanere af irsk afstamning jo også er vælgere, har USAs regering spillet en betydningsfuld rolle med sin opbakning til fredsaftalen fra 1998. EU har ydet økonomisk støtte til Nordirland som led i bestræbelserne på at skabe fred og få stablet et lokalstyre på benene. Traditionelt har IRA haft tætte kontakter til andre terrorgrupper såsom ETA i det spanske Baskerland. Lande som Libyen har forsynet undergrundshæren med våben. Og for nylig chokerede det hele verden, da tre formodede IRA-medlemmer blev pågrebet i Columbia, hvor de angiveligt havde haft møder med FARC, en lokal, bevæbnet oprørsgruppe.