Hvem er uenige med IRA?
Rent bortset fra protestanterne i Nordirland og en - dalende - del af briterne, er den republikanske bevægelse også splittet internt. Således brød en del aktivister ud, efterhånden som IRA begyndte at holde våbenhviler fra 1994, indledte politiske forhandlinger og endelig gå med til fredsaftalen i 1998. Udbryderne mener, at det er et uacceptabelt kompromis at opgive den væbnede kamp for et forenet Irland. I dag findes således Real IRA, som dog erklærede en våbenhvile i 1998, INLA - Irish National Liberation Army - som indledte våbenhvile samme år, og Continuity IRA, som ikke holder våbenhvile. En vis terror fortsætter derfor, og der sprænges stadig med mellemrum bomber i London.
Hvad mener befolkningen?
Langt størstedelen af den nordirske befolkning vil have fred. Det ønske kunne ses i folkeafstemningen om fredsaftalen i 1998, hvor 71,1 pct. af befolkningen i Nordirland stemte ja til aftalen. Den var samtidig til afstemningen i Republikken Irland, hvor 94,4 pct. stemte ja. Senere kom afstemningen til Nordirlands lokale forsamling, hvor 74 pct. af de 108 pladser gik til partier, der støtter fredsaftalen. Men især de protestantiske partier er splittede, og protestanternes opbakning er støt og rolig rutchet nedad, efterhånden som det har vist sig vanskeligt at få selvstyret til at fungere. Ved det britiske parlamentsvalg i juni i år gik det protestantiske anti-fredsaftale parti DUP således frem og halede kraftigt ind på det største protestantiske parti UUP, som støtter fredsaftalen. Blandt de katolske partier gik også de barskeste frem, da Sinn Fein, der er en politisk gren af en væbnet bevægelse, overhalede det moderate SDLP.
Hvilke andre katolske partier er der?
SDLP - Social Democrat and Labour Party - er det andet store katolsk-dominerede parti i Nordirland ved siden af Sinn Fein. I lang tid var SDLP det største parti, men ved det britiske parlamentsvalg i juni 2001 fik Sinn Fein flere stemmer end SDLP. Partiet har aldrig været forbundet med nogen terrorgruppe, men efterhånden som Sinn Fein og IRA har lagt våbnene bag sig, er det som om, at Sinn Fein er kommet til i højere grad at fremstå som det parti, der virkelig kæmper for den irske sag, på bekostning af SDLP. Partiet synes lidt træt og står nu over for et generationsskifte. Dets leder gennem mange år, John Hume, har meddelt, at han træder tilbage, og det samme gør hans næstkommanderende Seamus Mallon. Det var John Hume, der sammen med lederen af det største protestantiske parti UUP, David Trimble, fik Nobels fredspris i 1998.
Hvad gør protestanterne?
Protestanterne i Nordirland svarede i starten af 1970’erne igen på IRA’s kampagne med deres egne terror-organisationer, hvis kampagne rettede sig mod det katolske mindretal, ofte civile. I alt har der været omkring 3.000 ofre for den nordirske konflikt siden slutningen af 1960’erne, og de protestantiske terrorgrupper står for de fleste af de civile ofre. De protestantiske terrorister kaldes ofte "loyalister", fordi de er "loyale" over for Storbritannien. De har politiske grene, som i dag er ved at blive accepterede, efter at deres militære bagmænd holder våbenhvile.
Protestantiske partier og politikere henvises ofte til som "unionister", fordi de går ind for fortsat "union" med Storbritannien, men det udtryk signalerer ikke nogen opbakning til vold. Der sidder et væld af protestantiske partier i lokalforsamlingen: PUP - Progressive Unionist Party - som er den politiske gren af terrorgruppen UVF - Ulster Volunteer Force. Ulster er et andet udtryk for Nordirland. Det største protestantiske parti er UUP - Ulster Unionist Party - og ledes af David Trimble, som sammen med John Hume fra det katolske SDLP fik Nobels fredspris i 1998. Partiet er i stigende grad splittet med hensyn til fredsaftalen og samarbejdet med katolikkerne i lokalstyret. DUP - Democratic Unionist Party - ledes af den nærmest fundamentalistiske præst Ian Paisley. Partiet er imod fredsaftalen og ethvert samarbejde med Sinn Fein, der jo repræsenterer IRA. UK Unionist Party, Northern Ireland Unionist Party og United Unionist Assembly Party har holdninger, der ligger tæt op ad Ian Paisleys.
Hvad mener Storbritannien?
I lang tid kæmpede skiftende britiske regeringer heftigt imod IRA og altså for at holde Nordirland sammen med Storbritannien. Men efterhånden som det viste sig, at hverken IRA eller de britiske sikkerhedsstyrker kunne vinde konflikten med væbnede midler, gled fokus over på forhandlinger. I dag er 41 pct. af den britiske befolkning indforstået med et forenet Irland. Regeringen satser dog på at få fredsaftalen fra 1998 til at virke, det vil sige med et lokalt selvstyre i Nordirland, hvor katolikker og protestanter samarbejder.
Hvad mener Irland?
Lige siden øens deling i 1921 har den sydlige del, der i dag kaldes Republikken Irland, ønsket at få Nordirland indlemmet. Med fredsaftalen i 1998 blev det dog bestemt, at kravet om et forenet Irland skulle fjernes fra forfatningen. Ligesom i Storbritannien er skiftende irske regeringer gledet væk fra konfrontation over mod samarbejde. I dag foregår der et tæt samarbejde mellem den britiske og den irske regering om at få selvstyret i Nordirland til at fungere. Befolkningen vil dog stadig gerne have et forenet Irland. Det går 86 pct. ind for ifølge en meningsmåling foretaget i 1999, og det er også stadig et politisk mål for regeringen.