Holocaust

Artikel type
faktalink
bibliotekar Erling Pedersen, DBC, 1998. Opdateret og udvidet af bachelor Claus Willumsen. 2001
Main image
Jøder fra hele verden har sat små opslag på jernbanestrækningen foran den tidligere nazi dødslejr Auschwitz-Birkenau i det sydlige Polen. 2. maj 2011.
Jøder fra hele verden har sat små opslag på jernbanestrækningen foran den tidligere nazi dødslejr Auschwitz-Birkenau i det sydlige Polen. 2. maj 2011.
Foto: Peter Andrews / Scanpix
Foto: Peter Andrews / Scanpix

Holocaust betyder brændoffer og er en betegnelse for folkemord, der først og fremmest bliver brugt om nazisternes forsøg på systematisk at udrydde jøderne i Tyskland og i de tyskbesatte områder under 2. verdenskrig.

Holocaust refererer til perioden fra den 30. januar 1933, hvor Hitler blev Tysklands rigskansler, til den 8. maj 1945, hvor krigen i Europa sluttede. Shoah er den hebraiske betegnelse for holocaust i denne forstand.

Holocaust kostede mellem 5 og 6 millioner jøder livet.

 

 

Se også på Filmstriben

KZ-lejrenes befrielse - Hitchcocks glemte film

 

Introduktion til holocaust

Holocaust startede ikke i Auschwitz - det startede, da man ikke sagde nej i tide. Det er det, der er det centrale. Et dansk holocaust-center skal dokumentere holocaust
Peter Duetoft, Folketingsmedlem, Centrumsdemokraterne

Hvad er holocaust?

Holocaust betyder brændoffer og er en betegnelse for folkemord, der først og fremmest bliver brugt om nazisternes forsøg på systematisk at udrydde jøderne i Tyskland og i de tyskbesatte områder under 2. verdenskrig.
Holocaust refererer til perioden fra den 30. januar 1933, hvor Hitler blev Tysklands rigskansler, til den 8. maj 1945, hvor krigen i Europa sluttede. Shoah er den hebraiske betegnelse for holocaust i denne forstand.
Holocaust kostede mellem 5 og 6 millioner jøder livet. Flere end 1,5 millioner blev dræbt ved nedskydning, og fra 1941 omkom over 4 millioner i de såkaldte døds- eller udryddelseslejre. Holocaust ramte også ikke-jødiske folkegrupper, blandt andet sigøjnere, handicappede, homoseksuelle, Jehovas Vidner og andre mindretalsgrupper (2,3)

Hvem var nazisterne?

Nazisterne var medlemmer af det nazistiske parti, en kort form for det lidt længere navn, Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, NSDAP, Tysklands National Socialistiske Arbejderparti. Forløberen for nazipartiet var Det Tyske Arbejderparti (DAP), der blev dannet i 1919. DAP skiftede navn i 1920 til NSDAP og Hitler overtog magten i partiet i 1921.
Nazipartiets ideologi var stærkt antikommunistisk, antisemitisk, det vil sige jødehadsk, rascistisk, nationalistisk, imperialistisk og militaristisk. Partiet krævede i sit program fra 1920 uforsonlig kamp mod Versaillestraktaten, sammenslutning af alle tyskere i ét Stortyskland og udelukkelse af alle jøder fra folkefællesskabet.
Nazipartiet voksede til en massebevægelse og i 1933 overtog partiet magten i Tyskland. Nazisterne satte sig i løbet af få måneder på den uindskrænkede magt, og erstattede Tysklands demokrati med et brutalt diktatur under Hitlers ledelse. Der blev skabt en atmosfære af frygt, mistillid og mistænksomhed, hvor folk forrådte deres naboer, og som hjalp nazisterne til at få en række sociale systemer, som forvaltningen, uddannelsessystemet, kirken, retsvæsenet, industrien, erhvervslivet og andre til at støtte sig (4,5)

Hvorfor ønskede nazisterne at udrydde et stort antal mennesker?

Nazisterne troede på at tyskerne tilhørte herrefolket, med retten til at beherske og udrydde undermennesket, det vil sige slaverne og jøderne. Hitler har skrevet om racespørgsmålet i bogen "Mein Kampf", og troede på at arierne, og blandt disse germanerne, var alle andre racer overlegne. Hitler opfattede racens eller blodets renhed som afgørende for nationernes blomstring og så det internationale statssystem som en stadig krig mellem racerne for at skabe livsrum og overleve. Jøder, sigøjnere og handicappede blev opfattet som en alvorlig biologisk trussel mod den rene germanske ariske race, og måtte derfor udryddes. Nazisterne gav jøderne skylden for Tysklands nederlag i 1. verdenskrig, for Tysklands økonomiske problemer og for at stå bag opkomsten af kommunistiske partier over hele Europa. Folk som polakker, russere og andre blev opfattet som undermennesker, bestemt til at tjene som slavearbejdere for deres tyske herrer. Kommunister, socialister, Jehovas Vidner og andre blev forfulgt, fængslet og ofte dræbt af politiske eller adfærdsmæssige grunde snarere end racemæssige. Nogle gange var adskillelsen ikke helt klar. Millioner af russiske krigsfanger led af sult, sygdomme og tvangsarbejde og blev dræbt af racemæssige og politiske grunde (4,5)

Hvordan gennemførte nazisterne deres folkemord?

I slutningen af 1930'erne dræbte nazisterne tusindvis af handicappede tyskere med dødelige indsprøjtninger og giftgas.
I Polen blev jøderne samlet i ghettoer efter den tyske besættelse i 1939. Sult, kulde, sygdomme og slavearbejde reducerede i løbet af det første år ghettobefolkningen med ½ million mennesker. Fra 1942 blev de overlevende jøder deporteret til udryddelseslejre.
I Sovjetunionen blev den tyske invasion i juni 1941 fulgt op af de såkaldte Einsatzkommandoer, dødspatruljer, der opsporede og likviderede kommunister, jøder og sigøjnere ved skydning. På Wannseekonferencen den 20. januar 1942 i Berlin traf nazipartiets top og dele af SS-ledelsen beslutningen om "Die Endlösung", den endelige løsning, som indebar tilintetgørelsen af Europas jøder. I Polen blev der opført 6 udryddelseslejre, hvortil jøder i hele det tyskbesatte Europa blev deporteret. Transporten foregik med godsvogne, der ofte var så tæt pakkede, at adskellige fanger var døde ved ankomsten. De overlevende blev sorteret i dem, der øjeblikkelig skulle i gaskamrene og dem der var arbejdsduelige. Denne fabriksmæssige udrydningskampagne hørte op efter ordre fra SS-chefen Heinrich Himmler den 26. november 1944.
I krigens sidste år blev tyskerne især på grund af russernes fremmarch på Østfronten nødt til at flytte lejrenes fanger og personale længere ind i Det Tredie Rige. Lejrfangerne blev tvunget ud på nogle berygtede dødsmarcher, der betød at mange af fangerne omkom. Udover udrydelseslejrene døde der mange fanger i de øvrige tyske koncentrationslejre som en konsekvens af tvangsarbejde, sult, udmattelse, brutalitet, sygdomme og henrettelser (4,5)

Hvad ved danske unge om holocaust?

Næsten alle danske teenagere er godt klar over, at nazisterne under 2. Verdenskrig systematisk forsøgte at udrydde samtlige jøder i Europa. Det fremgår af en undersøgelse, som Gallup har lavet for Undervisningsministeriet i efteråret 1998. Undersøgelsen blev bestilt efter en folketingsdebat, hvor der blev udtrykt usikkerhed om unge menneskers viden om og holdning til Holocaust.
95% af de 15-18-årige er overbeviste om, at nazisterne systematisk forsøgte at udrydde jøderne under 2. verdenskrig. Blandt de 30-50-årige ligger det tilsvarende tal på 97%.
Frygt for, at en stor del af den unge danske generation skulle benægte eksistensen af Holocaust eller vise sig uvidende herom, synes med andre ord ubegrundet. I Sverige og Tyskland har det vist sig, at utrolig mange skoleelever slet ikke ved noget om holocaust.
Tilbage står, at 5% af de 15-18-årige og 3 pct. af de 30-50-årige er i tvivl om eller benægter, at nazisterne forsøgte at udrydde jøderne. Gallups materiale tyder på, at det snarere skyldes uvidenhed end ideologisk overbevisning, og kendskab til Holocaust øges da også markant fra gruppen af 15-16-årige til gruppen af 17-18-årige (6,7)

Dansk holocaust-center på finansloven

I forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 1999, er det blevet besluttet at oprette et Dansk Center for Holocaust- og Folkemordsstudier, (DCHF). Lovteksten er som følger:

  • 10.2. Center for Holocaust- og Folkemordsstudier
    På finansloven for 1999 oprettes et Dansk Center for Holocaust- og Folkemordsstudier.
    Centeret skal oplyse befolkningen om Holocaust og andre folkemord og bidrage til at forstå de fællestræk, der er for folkemordene. Centret skal endvidere bidrage til udvikling af nye og bedre instrumenter til forebyggende indsatser. Centeret vil indgå som led i opprioriteringen af indsatsen til forebyggelse og bilæggelse af konflikter under Freds- og Stabilitetsrammen.
    Der afsættes 3 mill.kr. til etablering og drift af centret i 1999. I de efterfølgende år afsættes 5 mill.kr. til driftstilskud til centeret, der herudover kan have supplerende indtægter fra fonde og lignende (8,9)

Dansk center for holocaust- og folkedrabsstudier oprettet

31. august 2000 slog DCHF officielt dørene op med en reception, hvor statsminister Poul Nyrup Rasmussen holdt åbningstalen. Formålet med DCHF er samle forskere i holocaust og folkedrab i et netværk i stedet for, at forskningen foregår spredt ud på forskellige institutter på universiteterne. DCHF har - udover bøger og artikler - lavet undersøgelser af unges kendskab og holdning til holocaust. Herudover holder DCHF symposier og konferencer om holocaust og om folkedrab. Centret arbejder sammen med mange forskellige grupper og organisationer, her i blandt Studier i Förintelsen och folkmord (Sverige), Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), Center for Freds- og Konfliktforskning (COPRI), Det Danske Center for Menneskerettigheder (DCMR), Center for Udviklingsforskning (CUF) og Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre (RCT) (10).

International konference om holocaust

26. til 28. januar 2000 blev der i Stockholm afholdt en international konference ? The Stockholm International Forum on the Holocaust. Konferencen var en direkte udløber af Task Force for International Cooperation on Holocaust Education, Remembrance, and Research ? et projekt bestående af regeringer, regeringsorganisationer og non-governmental organizations (NGO), hvis formål er at politisk opbakning til undervisning, oplysning og forskning i holocaust.
Konferencens formål var at fremme international dialog i forhold til uddannelse, opdragelse og forskning i holocaust. Konferencen havde deltagelse af et stort antal regeringsledere og udsendte en deklaration, der blandt andet opfordrer til videre forskning og oplysning om holocaust, og til oprettelse af en årligt tilbagevendende mindedag - i nationalt regi - om holocaust. (11,12)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

The Simon Wiesenthal Center. The Simon Wiesenthal Center Information Resources. Engelsk tekst.

Bauman, Zygmunt: Modernitet og holocaust. Hans Reitzels Forlag. København, 1994. 286 sider.
Holocaust blev udtænkt og gennemført i vores moderne, rationelle samfund på dets høje civilisatoriske stade, og udgør derfor også et problem for vores samfund og kultur. Formålet med bogen er at indlemme den sociologiske, psykologiske og politiske lære, vi kan drage af holocaust-begivenhederne, i samfundsinstitutionernes og borgernes selverkendelse og praksis.

Goldhagen, Daniel Jonah: Hitler's willing executioners: ordinary germans and the holocaust. Little, Brown and Company. London, 1996. 622 sider. Engelsk tekst.
En meget omdiskuteret bog, der for en tid har sat dagsordenen i den historiske diskurs om Tyskland og nazisternes holocaust på Europas jøder. Bogens perspektivskifte sker ved ikke længere at fokusere på SS-institutionerne som de ansvarlige for holocaust, men på den enkelte tyskers medvirken og ansvar og om antisemitismens plads i Tyskland frem til 1945. Se blandt andet diskussion af bogens teser i artiklerne "Debatten om Goldhagens Holocaust-tolkning" af Karl Christian Lammers i Historisk tidsskrift, bd. 97, hft. 1 (1997) side 116-127 og "Det var tyskernes skyld" af Therkel Stræde i Alef nr. 14/15, 1996 side 52-58.

Kirchhoff, Hans: Hitlers Europa: side 235-322 i: Den anden Verdenskrig: Bind 1. Hitlers krig 1939-1941 / Henning Poulsen. Gyldendal. 1995. 350 sider.
Det nazistiske herskersystem i Europa, herunder koncentrationslejrene, jødeforfølgelserne og holocaust.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Cybrary of the Holocaust.
Hjemmeside med dokumenter især til undervisningsbrug.

Dickerson, David M.: Holocaust/Shoah. Engelsk tekst.
En omfattende og anbefalelsesværdig hjemmeside med links til mange dokumenter og andre hjemmesider. Alle links er forsynet med gode indholdsnoter.

A Teacher's Guide to the Holocaust. Florida Center for Instructional Technology, College of Education, University of South Florida. Engelsk tekst.
Omfattende hjemmeside med materiale og dokumenter specielt til undervisningsbrug.

Dansk Institut for Internationale Studier. Holocaust og Folkedrab. DCHFs hjmmeside med masser af oplysninger om holocaust og danske aspekter af dette. Der er en liste over publikationer, arkiv, om forskning, links og meget mere.

Task Force for International Cooperation on Holocaust Education, Remembrance, and Research. Organisationens hjemmeside om "Task Force for International Cooperation on Holocaust Education, Remembrance, and Research", dens aktiviteter, kalender over konferencer og medlemmer og andre relevante oplysninger. Engelsk tekst

Kilder

  1. Duetoft, Peter: Derfor skal vi have et holocaust-center. - Jyllands posten. - 1998-07-04. Online udgave publiceret på hjemmesiden: Mikkel Andersson: En Dansk Holocaust-ressource.
    http://holocaust-info.dk/duetoft_040798.htm
  2. Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon Bind H: opslagsord: holocaust, side 570.
  3. Holocaust FAQ: 36 Quetions and answers on the holocaust 1993-1945. Simon Wiesenthal Center.
    http://www.seflin.org/roots/holocaus.txt.html
  4. Politikens Verdenshistorie: Bind 18. Tragediens anden del / Jörgen Weibull, Thomas Magnusson, Niels Erik Rosenfeldt. 1986. 335 sider
  5. Den anden Verdenskrig: Bind 1. Hitlers krig 1939-1941 / Henning Poulsen. Gyldendal. 1995. 350 sider.
  6. Overdreven frygt for unges uvidenhed om Holocaust. Undervisningsministeriets Nyhedsbrev. - 1998/18. (30. november).
    http://www.uvm.dk/nb/nb9818/kap02.htm
  7. Næsten alle unge ved, at nazisterne ville udrydde jøderne. Pressemeddelelse. Undervisningsministeriet.
    http://www.uvm.dk/nyt/artikler/lmpmhol.htm
  8. Aftale om Finansloven for 1999. Finansministeriet. Kapitel 10. Danmarks internationale indsats: 10.2. Center for Holocaust- og Folkemordsstudier. http://www.fsk.dk/locations/fm/ffl99_aftale/index.htm#indhold
  9. Duetoft, Peter: Peter Duetofts tale ved 3. behandlingen af finanslov 1999. http://www.centrumdemokraterne.dk/nyt/fl99p3_f.htm
  10. Dinesen, Pia Rosager: Døren op for forskning i holocaust. I : Politiken, 1. september 2000, 1. sektion, s. 6
  11. Østergård, Uffe: Danskernes bedste side (kronik). I : Politiken, 4. marts 2000, 2. sektion, s. 3.
  12. Stockholm-deklarationen. Declaration of the Stockholm International Forum on the Holocaust, 26.- 28. januar 2000. pdf-format.
    http://www.holocaustforum.gov.se/pdfandforms/deklarat..pdf

Holocaustkronologi

Hvis det skulle lykkes de internationale jødiske kapitalister i og uden for Europa nok en gang at kaste nationerne ud i en ny verdenskrig, vil resultatet ikke være bolschevisme på jorden og dermed en jødisk sejr, men udryddelsen af den jødiske race i Europa
Adolf Hitler i tale i Rigsdagen den 30. januar 1939

Kronologi

 

1933 - Holocaustkronologi

30. januar Hitler bliver udnævnt til rigskansler i Tyskland.
12. marts Den første koncentrationslejr åbner ved Oranienburg uden for Berlin, den senere Sachsenhausen.
22. marts Koncentrationslejren Dachau åbner.
1. april Boykot af jødisk handlende.
7. april Lov om tvungen afskedigelse for alle ikke-ariske embedsmænd, afskærer jøder fra at arbejde i statsforvaltningen, i de liberale erhverv og på læreanstalterne. Loven var starten på de cirka 2.000 love og anordninger, som nazisterne de kommende år udstedte mod jøderne.
21. april Tysk lov forbyder kosher slagtning, den rituelle slagtning af dyr efter jødisk lov.
10. maj Nazisterne gennemsøger biblioteker og boghandlere i Berlin for bøger skrevet af jøder, politiske afvigere og andre, som de ikke kan lide og gennemfører bogbrændinger af disse bøger.
14. juli Hitler tilbagetrækker tysk statsborgerskab for dem, der bliver betragtet som en trussel mod den tyske regering eller som er uønskede i det tyske samfund. Loven rammer især de østeuropæiske jødiske indvandrere, der mister deres statsborgerskab.
1934 - Holocaustkronologi
2. august Præsident Paul von Hindenburg dør, og med ham ophører Weimarrepublikken med at eksistere. Hitler udråber sig selv til fører og rigskansler. Officerer og soldater ved de tyske styrker skal aflægge troskabsed til Hitler.
1935 - Holocaustkronologi
31. maj Jøder bliver afskåret fra at arbejde i militæret.
6. september Offentlig salg af jødiske aviser bliver forbudt
15. september Den igangværende syvende kongres for Det tyske nationalsocialistparti i Nürnberg vedtager at bruge det tidligere fredstegn, swastika, hagekorset i det tyske riges flag.
15. september Nürnberglovene vedtages. En af disse love var "Borgerrettighedsloven", der betød, at alle jøder eller personer af jødisk herkomst blev frataget deres tyske statsborgerskab. Jøderne blev klassificeret som andenrangsborgere og det blev dem forbudt at deltage i enhver form for politisk arbejde. Jøderne bliver frataget deres stemmeret og valgbarhed og retten til at beklæde offentlige stillinger. "Loven til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære" forbød ægteskab og seksuelt samkvem mellem jøder og "arier" og jøderne måtte ikke hejse det tyske flag. Endelig definerede lovene jøderne i racemæssige termer, i en skelnen mellem heljøder, halvjøder og kvartjøder.
15. november En jøde defineres som alle, der har tre jødiske bedsteforældre, samt nogle med to jødiske bedsteforældre.
1936 - Holocaustkronologi
3. marts Jødiske læger bliver tvunget til at holde op med at praktisere på tyske institutioner.
7. marts Tyske tropper besætter Rhinlandet.
Juli Koncentrationslejren Sachenhausen åbner.
1. august De Olympiske Lege åbner i Berlin. Fra USA deltager der både jøder og sorte. Jesse Owens vinder fire guldmedaljer, og Hitler forlader hastigt stadion for at undgå at skulle sige tillykke til en sort.
25. oktober Hitler og Mussolini danner Aksen Rom-Berlin.
1937 - Holocaustkronologi
22. marts Koncentrationslejren Buchenwald åbner.
1938 - Holocaustkronologi
11.-14.marts Anschluss - indkorporeringen af Østrig i Tyskland. Alle antijødiske love kom øjeblikkelig til at gælde i Østrig.
26. april Obligatorisk registrering af al jødisk ejendom i det tyske rige.
22. juli Med ikrafttræden 1. januar 1939 skal alle jøder bære et specielt identitetskort.
27. juli Alle jødiske gadenavne bliver erstattet med tyske navne
1. august Adolf Eichhmann etablerer et kontor for jødisk emigration i Wien for at øge den tvungne udvandring. På bare et halvt år blev cirka 50.000 jøder deporteret ud af landet. Mange havde ikke visum til herbergslandet, og resulatet blev titusindvis af desparate flygtninge, der pendlede rundt på verdenshavene og blev afvist af land efter land.
5. oktober Efter ønske fra de schweiziske myndigheder stempler tyskerne alle jødiske pas med et stort J for at forhindre jøder i at immigrere til Schweiz.
28. oktober I oktober fratager den antisemitiske regering i Warszawa de polske jøder i Tyskland deres statsborgerskab og forbyder dem at vende hjem. De tyske myndigheder så sig pludselig stå med 50.000 statsløse flygtninge og svarede igen ved den 28. oktober at udvise og deportere 17.000 jøder i kreaturvogne over den tyske grænse. Polen nægter at tage imod dem. 8.000 jøder strander under fortvivlede forhold i ingenmandsland ved grænsebyen Zbaszyn.
7. november I desparation over at vide sine forældre blandt de deporterede polske jøder, retter en 17-årig jøde, Hershl Grynszpan i Paris et revolverattentat imod den tyske ambassadesekretær Ernst vom Rath og sårer ham dødeligt.
9. november Nyheden om drabet på Ernst vom Rath nåede Tyskland den 9. november og propagandaminister Goebbels fik Hitlers hemmelige tilladelse til en pogrom, det vil sige en jødeforfølgelse. Om natten blev de jødiske kvarterer hærget, og om morgenen den 10. november var gaderne brolagte med knust inventar og titusinder af spejlglasruder, hvorfor natten fik navnet "Krystalnatten". 90 jøder var blevet dræbt, cirka 200 synagoger nedbrændt og 7.600 forretninger ødelagt. Mellem 25.000 og 30.000 jøder blev arresteret og sat i kz-lejre.
12. november Jøderne holdes ansvarlige for ødelæggelserne på Krystalnatten og idømmes en bøde på 1 milliard rigsmark.
15. november Jødiske børn bortvises fra alle tyske skoler. Det bliver forbudt jøder at gå til teater, film og koncerter.
3. december Ved lov overdrages al jødisk handelsvirksomhed til tyskerne.
8. december Jøderne må ikke længere møde op på tyske universiteter.
14. december Hermann Göring påtager sig ansvaret med at løse det jødiske spørgsmål.
1939 - Holocaustkronologi
30. januar Hitler truer jøderne i en tale i Rigsdagen: Hvis der kommer krig vil det betyde udslettelsen af Europas jøder.
15. marts Tyskerne besætter Tjekkoslovakiet.
Maj Skibet St. Louis, overfyldt med 930 jødiske flygtninge, afvises af Cuba, USA og andre lande, og må vende tilbage til Europa.
23. august Molotov-Ribbentrop pagten underskrives: en ikke-angrebspagt mellem Sovjetunionen og Tyskland.
1. september 2. verdenskrig starter med Tysklands besættelse af Polen.
I Tyskland bliver det forbudt for jøder at være udendørs efter klokken 20.00 om vinteren og efter klokken 21.00 om sommeren.
23. september Det bliver forbudt jøder i Tyskland at eje en radio.
Oktober Nazisterne gennemfører euthanasia (dødshjælp) på syge og handicappede i Tyskland.
28. oktober    Den første polske ghetto etableres i Piotrkow.
23. november Jøderne i det besatte Polen tvinges til at gå med armbind med en gul jødestjerne.
1940 - Holocaustkronologi
9. april Tyskland besætter danmark og det sydlige Norge.
7. maj Cirka 165.000 mennesker mures inde i Lodz ghettoen i Polen.
10. maj Tyskland invaderer Holland, Belgien, Luxembourg og Frankrig.
22. juni Frankrig overgiver sig.
8. august Slaget om England begynder.
27. september Rom-Berlin-Tokio aksen oprettes.
16. november Warszawa ghettoen med cirka 400.000 mennesker mures inde.
1941 - Holocaustkronologi
21.-26. januar Jødeforfølgelser i Rumænien resulterer i at flere hundrede jøder slås ihjel.
1. februar Tyskerne begynder at arrestere polske jøder for at overføre dem til Warszawa ghettoen.
6. april Tyskland angriber Jugoslavien og Grækenland med efterfølgende besættelse.
22. juni Tyskland invaderer Sovjetuninonen.
31. juni Heydrich får fuldmagt af Göring til at forberede Die Endløsung, det vil sige den endelige løsning på jødespørgsmålet gennem udryddelse af jøderne, i hele det tyske magtområde.
28.-29 september    Næsten 34.000 jøder massakreres ved Babi Yar udenfor Kiev.
8. oktober Auschwitz II (Birkenau) etableres som udryddelseslejr for jøder og sigøjnere - polakker, russere og andre bliver også myrdet i lejren.
7. december Japanerne angriber den amerikanske flåde ved Pearl Harbour.
Udryddelseslejren Chelmo starter.
11. december USA erklærer Japan og Tyskland krig.
1942 - Holocaustkronologi
20. januar Wannsee-konferencen i Berlin. Heydrich mødes med alle de involverede i Die Endløsung for at koordinere planen for jødeudryddelsen med bureaukratiet og sikre en gnidningsfri gennemførelse.
17. marts Udryddelserne starter i dødslejren Belzec.
April Udryddelserne starter i dødslejren Sobibor.
23. juli Treblinka dødslejren etableres. Jøder deporteres til dødslejrene fra Belgien, Kroatien, Frankrig, Holland og de polske ghettoer. Væbnet opstand af jøder i ghettoerne i Kletzk, Kremenets, Lachva, Mir og Tuchin.
Vinter Jøder deporteres til dødslejrene fra Tyskland, Grækenland og Norge.
1943 - Holocaustkronologi
Januar Tysklands 6. Armé overgiver sig ved Stalingrad.
Marts Krakow ghettoen udslettes.
19. april Oprør i Warszawa ghettoen, da tyskerne forsøger at likvidere 70.000 beboere. Kampene varer indtil starten af juni.
Juni Himmler giver ordre til at udslette alle ghettoer i Polen og Sovjetunionen.
Sommer Væbnet opstand af jøder i ghettoerne i Bedzin, Bialystok, Czestochowa, Lvov og Tarnow.
Efterår De store ghettoer i Minsk, Vilna og Riga udslettes.
14. oktober Oprør i dødslejren Sobibor.
Oktober-
november
De danske jøder redes over til det neutrale Sverige.
1944 - Holocaustkronologi
19. marts Tyskerne besætter Ungarn.
15. maj Nazisterne begynder at deportere de ungarske jøder. Den 27. juni er der sendt 380.000 til dødslejren Auschwitz.
6. juni D-dag, de allierede invaderer Normandiet.
20. juli En gruppe tyske officerer forsøger at myrde Hitler.
22. juli Russerne befrier dødslejren Majdanek.
7. oktober Fangerne i Auschwitz gør oprør. Et krematorium sprænger i luften.
November De sidste jøder deporteres fra Theresienstadt til Auschwitz.
8. november Der starter en dødsmarch for cirka 40.000 jøder fra Budapest til Østrig.
1945 - Holocaustkronologi
17. januar Evakuering af Auschwitz og start på dødsmarch.
25. januar Start på dødsmarch for fangerne i koncentrationslejren Stutthof.
6.-10. april Start på dødsmarch for fangerne i koncentrationslejren Buchenwald.
30. april Hitler begår selvmord.
8. maj Tyskland ovegiver sig og Det Tredie Rige er endt.
6. august Amerkanerne kaster en atombombe over Hiroshima.
9. august Amerkanerne kaster en atombombe over Nagasaki.
15. august Japan erklæres for besejret.
2. september Japan overgiver sig og 2. verdenskrig er slut (1,2,3,4,5)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Bogbrænding. Gallery of holocaust image. A Teacher's Guide to the Holocaust. Florida Center for Instructional Technology, College of Education, University of South Florida.
Bogbrænding af "un-german" bøger, det vil sige bøger som nazisterne ikke brød sig om, den 10. maj 1933.

Jødisk handelsboykot. Gallery of holocaust image. A Teacher's Guide to the Holocaust. Florida Center for Instructional Technology, College of Education, University of South Florida.
Tre jødiske forretningsmænd tvinges i 1935 til at gå ned af Bruehl Strasse i det centrale Leipzig med skilte, hvor der står: "Køb ikke fra jøder. Køb ind i tyske butikker".

Krystalnatten. Gallery of holocaust image. A Teacher's Guide to the Holocaust. Florida Center for Instructional Technology, College of Education, University of South Florida.
Tyskere passerer en jødisk butik med knuste ruder den 10. november 1938 efter krystalnatten, hvor de jødiske kvarterer blev hærget.

Warszawa-ghettoen. Gallery of holocaust image. A Teacher's Guide to the Holocaust. Florida Center for Instructional Technology, College of Education, University of South Florida.
Warszawa-ghettoen mures inde i 1940.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Gallery of holocaust image. A Teacher's Guide to the Holocaust. Florida Center for Instructional Technology, College of Education, University of South Florida. Engelsk tekst.
Gallery opdelt i 27 kategorier med cirka 285 fotos og tegninger fra nazipartiets start i 1920'erne over jødeforfølgelserne, invasionen i Polen, koncentrationslejrene og udryddelserne frem til befrielsen i 1945.

Holocaust Timeline. The History Place. Engelsk tekst.
Kronologisk oversigten over holocausts historie fra 1933 til 1945 med links til over 150 fotos og dokumenter.

Schmitz, Francois: Holocaust Pictures Exhibition. Engelsk og fransk tekst.
37 indscannede fotos af jødeforfølgelser, henrettelser og dødslejre. Billederne kan være meget ubehagelige at se.

Timeline. A Teacher's Guide to the Holocaust. Florida Center for Instructional Technology, College of Education, University of South Florida. Engelsk tekst.
Oversigten fokuserer på holocausts historie kronologisk fra 1918 til nutiden, delt op i en række perioder. Under hver periode er der links til dokumenter, fotos og links.

Kilder

  1. Holocaust Timeline. The History Place.
    http://www.historyplace.com/worldwar2/holocaust/timeline.html
  2. Timeline og holocaust. The Simon Wiesenthal Center Information Resources. Engelsk tekst.
    http://www.wiesenthal.com/resource/timeline.html
  3. Chronology of the holocaust. Middle Tennessee State University.
    http://www.mtsu.edu/~baustin/holokron.html
  4. Timeline. A Teacher's Guide to the Holocaust. Florida Center for Instructional Technology, College of Education, University of South Florida. Engelsk tekst.
    http://fcit.coedu.usf.edu/holocaust/timeline/timeline.htm
  5. Kirchhoff, Hans: Hitlers Europa: side 235-322 i: Den anden Verdenskrig: Bind 1. Hitlers krig 1939-1941 / Henning Poulsen. Gyldendal. 1995. 350 sider.