hjemvendte soldater
5. september er National Flagdag til ære for alle danske soldater, der har været udsendt siden 1948.
Foto: Søren Bidstrup / Scanpix

Hjemvendte soldater

journalist Laura Marie Sørensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2012. Senest opdateret af journalist Sune Navntoft, oktober 2021.
Top image group
hjemvendte soldater
5. september er National Flagdag til ære for alle danske soldater, der har været udsendt siden 1948.
Foto: Søren Bidstrup / Scanpix

Indledning

De fleste danske soldater, der har været udsendt til missioner på Balkan, i Irak og senest Afghanistan, er kommet hjem uden større mén. Alligevel har 48 ud af op mod 60.000 udsendte soldater i perioden 1992-2021 mistet livet i kamp eller som følge af skader fra kamphandlinger. En del soldater har mistet ben eller arme, og Sundhedsstyrelsen vurderer, at mellem hver femte og hver tiende af de hjemvendte soldater lider af posttraumatisk stressforstyrrelse – også kaldet PTSD. Der er fra både Forsvarets og politikernes side kommet mere fokus på de hjemvendte soldaters tilstand, men mange soldater lider stadig af alvorlige traumer, som ikke kun påvirker dem selv, men også deres familier, som i nogle tilfælde skal indstille sig på et liv med en partner eller forælder, som har svært ved at finde tilbage til hverdagen og det ‘almindelige’ liv igen. Efter Danmarks tilbagetrækning fra Afghanistan er debatten om, hvorvidt indsatsen har været prisen værd, blusset op, og flere hjemvendte soldater har udtrykt frustration over den aktuelle situation i landet.

 

Hvert år hylder og anerkender Danmark med ‘Flagdagen for Danmarks udsendte’ officielt den indsats, de nuværende og tidligere udsendte yder og har ydet i verdens brændpunkter. Dette klip er fra 2017, hvor et hold fra henholdsvis Afghanistan og Irak bliver budt velkommen hjem.

 

 

Artikel type
faktalink

Baggrund om hjemvendte soldater

Print-venlig version af dette kapitel - Baggrund om hjemvendte soldater

Hvor har soldaterne været i krig?

Unge mænd er igennem tusinder af år vendt hjem fra krige og slag med alvorlige skader på krop og sjæl. Men det var først efter Vietnamkrigen (se faktalink om “Vietnamkrigen”), som varede fra 1959 til 1975, at der for alvor kom fokus på, hvordan soldater har det, når de vender hjem fra slagmarken. 2,8 millioner amerikanere gjorde tjeneste i Vietnam. 58.000 af dem blev dræbt, mange blev såret og fik varige fysiske skader, og op mod 700.000 af dem, der overlevede, blev ramt af den psykiske lidelse ‘posttraumatisk stressforstyrrelse’ (PTSD) (se afsnittet “Hvilke psykiske problemer præger soldaterne?”). Ifølge bogen Vietnamkrigen (se kilder) fik soldaterne posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), fordi mange af dem havde set deres soldaterkammerater blive dræbt for øjnene af dem, og fordi de havde været med til at udkæmpe brutale kampe mod vietnameserne i junglen – kampe, som amerikanerne ofte tabte. 
Der var i 2020 registreret 39.047 veteraner i Danmark. Antallet af veteraner blev imidlertid ikke registreret elektronisk før 1992. Det skønnes derfor ifølge Veterancentret (se kilder), at der har været op mod 60.000 udsendte soldater udsendt på internationale militære operationer i perioden 1948-2020. Over årene har operationerne ændret karakter fra at være fredsbevarende eller fredsskabende missioner på Balkan og i Mellemøsten til at være koalitioner i Irak og Afghanistan. (se faktalink om “Irak-krigen” og “Krigen i Afghanistan”). Før Irak-krigen begyndte i 2003, blev danske soldater sjældent udsendt, men nu er det blevet en del af normen, og det har øget Forsvarets og mediernes opmærksomhed på de hjemvendte soldaters fysiske og psykiske tilstand. 
I rapporten Hjemvendte soldater – En interviewundersøgelse fra 2010, som er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (se kilder) kritiserer danske soldater den måde, psykiske skader blev håndteret på i forbindelse med udsendelser til Balkan i 1990’erne. De beskriver, at der manglede støttetilbud, og at det i Forsvaret var tabu at gå til psykolog. De fortæller, at de skulle stille sig frem foran de andre soldaterkammerater, hvis de ønskede psykologhjælp, og det førte til, at meget få tog imod tilbuddet. Siden er der kommet væsentligt flere tilbud til hjemvendte soldater, og problemerne er efterhånden blevet mindre tabuiserede.

Hvordan oplever danske soldater det at være udsendt?

De fleste danske soldater oplever det som en berigelse at være udsendt. Det fremgår af rapporten Soldater efter udsendelse – En spørgeskemaundersøgelse fra 2012, som er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (se kilder). Soldaterne føler, at de bliver mere modne, og at de lærer at være tålmodige, afbalancerede, bliver bedre i stand til at udvise autoritet og får mere selvtillid. Efter udsendelse føler de sig mere åbne over for verden, fordi de har oplevet, hvor mangfoldig verden er. De ser det desuden som en stor styrke, at de har været en del af et stærkt fællesskab. 
I samme rapport har 3.000 hjemvendte soldater svaret på, om de har fået fysiske eller psykiske mén efter at have været udsendt på et eller flere tidspunkter i perioden mellem 1992 og 2009. Fire ud af fem mener ikke, at de har nogen mén, mens 21 procent svarer, at de har eftervirkninger af krigene i mindre eller højere grad. Rapporten fastslår, at psykiske mén er mest udbredt, og at de hyppigst optræder hos dem, der har været udsendt flere gange og ikke længere arbejder for Forsvaret. Et studie fra Center for Selvmordsforskning med titlen Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater (se kilder) viser, at hjemvendte soldater har en anelse højere selvmordsrate end resten af befolkningen. Fra 1990 til 2009 begik 41 af de 25.000 soldater, der havde været udsendt, selvmord. 
 

Problemer efter hjemsendelse

Print-venlig version af dette kapitel - Problemer efter hjemsendelse

Hvilke fysiske problemer præger soldaterne?

Der er risiko for, at soldater mister en arm, et ben eller en anden legemsdel, mens de er udsendt. Det kan blandt andet ske ved, at de rammer en vejsidebombe, mens de kører eller under deciderede kamphandlinger. I rapporten Hjemvendte soldater (se kilder) fortæller soldater med varige fysiske mén, at de med tiden accepterer deres skader og de begrænsninger, skaderne sætter for deres liv. Soldaterne var bekendt med risiciene ved at blive udsendt, men flere udtrykker imidlertid frustration over deres handicap. I rapporten fortæller en soldat:
“Der er nogle enkelte gange, hvor jeg sidder og tænker. Jeg har glemt, hvordan det føles at mærke noget med en hel hånd (…) så sad jeg der og savnede den der følelse med at kunne tage om en flaske vand med alle fem fingre.” 
En anden fysisk lidelse, der er udbredt hos hjemvendte soldater, er MTBI (Minimal Traumatic Brain Injury). I rapporten Soldater – før, under og efter udsendelse – Et litteraturstudie fra 2010 udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (se kilder) fremgår det, at lidelsen rammer soldater, der har været tæt på en eksplosion, eller som har mærket rystelser i hovedet på anden vis, fx når de sidder i en kampvogn i ujævnt terræn. Følgerne af MTBI kan være hovedpine og i værste fald hjerneskade. 

Hvilke psykiske problemer præger soldaterne?

Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er den psykiske lidelse, der oftest rammer hjemvendte soldater. I rapporten Soldater – før, under og efter udsendelse – Et litteraturstudie (se kilder) bliver PTSD defineret som “et udtryk for permanente psykiske virkninger af at blive udsat for voldsomme påvirkninger som for eksempel krigshandlinger, trafikuheld, naturkatastrofer eller fysiske og psykiske overgreb”. Følgerne af PTSD kan vise sig fysisk i form af nedsat immunforsvar, men det er hovedsageligt en psykisk sygdom. De psykiske symptomer kan blandt andet komme til udtryk ved angst, hvor kroppen reagerer ved at være i konstant alarmberedskab, eller i form af hukommelsessvigt, søvnproblemer, depression og/eller ukontrollerede vredesudbrud. 
Graden og variationen af symptomerne veksler fra person til person. For de fleste forsvinder symptomerne inden for et halvt år, men for nogle bliver symptomerne ved i længere tid, og for andre bliver lidelsen kronisk. Ifølge rapporten Soldater – før, under og efter udsendelse – Et litteraturstudie fra 2010 (se kilder) udvikler folk med PTSD ofte et misbrug af rusmidler, der er stor risiko for, at de bliver skilt og mister venner, og det er et generelt træk, at de lider af lavt selvværd.

Hvor udbredt er PTSD blandt hjemvendte soldater?

Ifølge den amerikanske regerings Department of Veterans Affairs optræder PTSD hos mellem 11 og 20 procent af de amerikanske soldater, der har været i Irak og Afghanistan. Den forekommer hos hver tiende af de amerikanske soldater, der var udsendt under Golfkrigen i 1990-1991, mens 30 procent af veteranerne fra Vietnamkrigen lider af sygdommen. Der findes ikke lignende undersøgelser i Danmark, men Sundhedsstyrelsen vurderer, at PTSD rammer fem-ti procent af de danske soldater, der har været udsendt.
I rapporten Hjemvendte soldater fra 2010 (se kilder) beskriver de hjemvendte en række andre psykiske efterreaktioner, som de fleste dog får bugt med i løbet af de første par måneder. Nogle kalder det ‘battlemind’, og det viser sig ved, at de hjemvendte i begyndelsen er præget af et højt stressniveau, og at de har en forøget følsomhed over for lyde og lugte, manglende koncentration og forøget aggression. Kroppen er konstant klar til hurtig og aggressiv handling. Det kan være hensigtsmæssigt i krigssituationer, men også problematisk, når man skal indgå i et almindeligt samfund igen. En repræsentant fra Forsvaret beskriver i rapporten Hjemvendte soldater fra 2010 (se kilder) tilstanden sådan, at soldaterne “går rundt, som om de er i fjendeland, og de scanner deres omgivelser og ser farer overalt (…) og har ofte også voldsomme reaktioner, hvis de bliver forskrækkede”. 

Hvorfor får nogle soldater psykiske problemer?

For mange hjemvendte soldater er det svært at træde ind i det ‘almindelige’ samfund igen. Ifølge rapporten Hjemvendte soldater fra 2010 (se kilder) skyldes det, at soldaterne ofte er unge mennesker, der befinder sig i en periode i deres liv, hvor deres personlighed stadig er under udvikling. Midt i den proces får de et våben i hånden og bliver sendt ud til ekstremt voldsomme oplevelser. Når de kommer hjem, skal de hurtigt genoptage et almindeligt liv, hvilket kan skabe et psykisk kaos. 
Samme rapport beretter om, at soldater kan få psykiske mén, fordi de føler skyld over at være i live, hvis en af deres kammerater eksempelvis er omkommet på en mission.
Som udsendt soldat er der stor risiko for at udvikle PTSD, fordi de oplever voldsomme ting, mens de er udsendt. Det gælder blandt andet stressede kamphandlinger og dødsfald. 
Baggrunden for battlemind-tilstanden forklarer rapporten Hjemvendte soldater fra 2010 (se kilder) med, at der ikke længere bliver pumpet adrenalin ud i soldaternes kroppe, når de er vendt hjem. De får derfor ikke det samme kick, som da de var udsendt, og det kan give stress.

Hvilke sociale problemer præger soldaterne?

De psykiske reaktioner efter en udsendelse kan påvirke soldaternes nære, sociale relationer. De hårdest ramte isolerer sig og mister ikke bare deres bekendte, men også deres nærmeste. Kigger man på samtlige hjemvendte soldater, er de dog mindre ensomme end resten af den danske befolkning. Det viser rapporten Soldater efter udsendelse – en spørgeskemaundersøgelse (se kilder). 
I rapporten Hjemvendte soldater (se kilder) fra 2010 fremgår det, at pårørende til de hjemvendte soldater ofte opfatter soldaterne som forandrede, når de kommer hjem, og at soldaterne bliver ved med at være forandrede. De hjemvendte unge soldater fortæller, at de føler, at de er gået fra at være drenge til at blive voksne, og at de kan have svært ved at finde deres plads i familien, efter at de er vendt hjem. 
Soldater, der er udsendt for første gang, kan desuden miste fortroligheden til deres nærmeste. Det skyldes blandt andet, at soldaterne har et stort behov for at fortælle om de voldsomme oplevelser, de har været igennem, men samtidig gerne vil skåne deres familie for at høre om det. Samtidig kan der være problemer med, at familie og pårørende ikke orker at høre de samme historier igen og igen og fx ikke magter at se soldaternes mange billeder. Det kan betyde, at forholdet mellem soldaterne og deres nærmeste sjældent bliver det samme, som det var før udsendelsen. 
Et udbredt problem blandt de hjemvendte soldater er også, at deres kærester eller ægtefæller vænner sig til at klare sig uden de udsendte, og derfor kan soldaterne føle sig overflødige, når de endelig kommer hjem. Flere oplever omvendt, at de skylder familien noget, fordi de har været væk hjemmefra. I rapporten Hjemvendte soldater fra 2010 (se kilder) fortæller en soldat:
“Man skylder. Det gør man. Når hun siger, at du har barns første sygedag alle dage det næste halve år, så er det bare sådan, det er. Og det gør jeg bare.”