Hvilke fysiske problemer præger soldaterne?
Der er risiko for, at soldater mister en arm, et ben eller en anden legemsdel, mens de er udsendt. Det kan blandt andet ske ved, at de rammer en vejsidebombe, mens de kører eller under deciderede kamphandlinger. I rapporten Hjemvendte soldater (se kilder) fortæller soldater med varige fysiske mén, at de med tiden accepterer deres skader og de begrænsninger, skaderne sætter for deres liv. Soldaterne var bekendt med risiciene ved at blive udsendt, men flere udtrykker imidlertid frustration over deres handicap. I rapporten fortæller en soldat:
“Der er nogle enkelte gange, hvor jeg sidder og tænker. Jeg har glemt, hvordan det føles at mærke noget med en hel hånd (…) så sad jeg der og savnede den der følelse med at kunne tage om en flaske vand med alle fem fingre.”
En anden fysisk lidelse, der er udbredt hos hjemvendte soldater, er MTBI (Minimal Traumatic Brain Injury). I rapporten Soldater – før, under og efter udsendelse – Et litteraturstudie fra 2010 udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (se kilder) fremgår det, at lidelsen rammer soldater, der har været tæt på en eksplosion, eller som har mærket rystelser i hovedet på anden vis, fx når de sidder i en kampvogn i ujævnt terræn. Følgerne af MTBI kan være hovedpine og i værste fald hjerneskade.
Hvilke psykiske problemer præger soldaterne?
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er den psykiske lidelse, der oftest rammer hjemvendte soldater. I rapporten Soldater – før, under og efter udsendelse – Et litteraturstudie (se kilder) bliver PTSD defineret som “et udtryk for permanente psykiske virkninger af at blive udsat for voldsomme påvirkninger som for eksempel krigshandlinger, trafikuheld, naturkatastrofer eller fysiske og psykiske overgreb”. Følgerne af PTSD kan vise sig fysisk i form af nedsat immunforsvar, men det er hovedsageligt en psykisk sygdom. De psykiske symptomer kan blandt andet komme til udtryk ved angst, hvor kroppen reagerer ved at være i konstant alarmberedskab, eller i form af hukommelsessvigt, søvnproblemer, depression og/eller ukontrollerede vredesudbrud.
Graden og variationen af symptomerne veksler fra person til person. For de fleste forsvinder symptomerne inden for et halvt år, men for nogle bliver symptomerne ved i længere tid, og for andre bliver lidelsen kronisk. Ifølge rapporten Soldater – før, under og efter udsendelse – Et litteraturstudie fra 2010 (se kilder) udvikler folk med PTSD ofte et misbrug af rusmidler, der er stor risiko for, at de bliver skilt og mister venner, og det er et generelt træk, at de lider af lavt selvværd.
Hvor udbredt er PTSD blandt hjemvendte soldater?
Ifølge den amerikanske regerings Department of Veterans Affairs optræder PTSD hos mellem 11 og 20 procent af de amerikanske soldater, der har været i Irak og Afghanistan. Den forekommer hos hver tiende af de amerikanske soldater, der var udsendt under Golfkrigen i 1990-1991, mens 30 procent af veteranerne fra Vietnamkrigen lider af sygdommen. Der findes ikke lignende undersøgelser i Danmark, men Sundhedsstyrelsen vurderer, at PTSD rammer fem-ti procent af de danske soldater, der har været udsendt.
I rapporten Hjemvendte soldater fra 2010 (se kilder) beskriver de hjemvendte en række andre psykiske efterreaktioner, som de fleste dog får bugt med i løbet af de første par måneder. Nogle kalder det ‘battlemind’, og det viser sig ved, at de hjemvendte i begyndelsen er præget af et højt stressniveau, og at de har en forøget følsomhed over for lyde og lugte, manglende koncentration og forøget aggression. Kroppen er konstant klar til hurtig og aggressiv handling. Det kan være hensigtsmæssigt i krigssituationer, men også problematisk, når man skal indgå i et almindeligt samfund igen. En repræsentant fra Forsvaret beskriver i rapporten Hjemvendte soldater fra 2010 (se kilder) tilstanden sådan, at soldaterne “går rundt, som om de er i fjendeland, og de scanner deres omgivelser og ser farer overalt (…) og har ofte også voldsomme reaktioner, hvis de bliver forskrækkede”.
Hvorfor får nogle soldater psykiske problemer?
For mange hjemvendte soldater er det svært at træde ind i det ‘almindelige’ samfund igen. Ifølge rapporten Hjemvendte soldater fra 2010 (se kilder) skyldes det, at soldaterne ofte er unge mennesker, der befinder sig i en periode i deres liv, hvor deres personlighed stadig er under udvikling. Midt i den proces får de et våben i hånden og bliver sendt ud til ekstremt voldsomme oplevelser. Når de kommer hjem, skal de hurtigt genoptage et almindeligt liv, hvilket kan skabe et psykisk kaos.
Samme rapport beretter om, at soldater kan få psykiske mén, fordi de føler skyld over at være i live, hvis en af deres kammerater eksempelvis er omkommet på en mission.
Som udsendt soldat er der stor risiko for at udvikle PTSD, fordi de oplever voldsomme ting, mens de er udsendt. Det gælder blandt andet stressede kamphandlinger og dødsfald.
Baggrunden for battlemind-tilstanden forklarer rapporten Hjemvendte soldater fra 2010 (se kilder) med, at der ikke længere bliver pumpet adrenalin ud i soldaternes kroppe, når de er vendt hjem. De får derfor ikke det samme kick, som da de var udsendt, og det kan give stress.
Hvilke sociale problemer præger soldaterne?
De psykiske reaktioner efter en udsendelse kan påvirke soldaternes nære, sociale relationer. De hårdest ramte isolerer sig og mister ikke bare deres bekendte, men også deres nærmeste. Kigger man på samtlige hjemvendte soldater, er de dog mindre ensomme end resten af den danske befolkning. Det viser rapporten Soldater efter udsendelse – en spørgeskemaundersøgelse (se kilder).
I rapporten Hjemvendte soldater (se kilder) fra 2010 fremgår det, at pårørende til de hjemvendte soldater ofte opfatter soldaterne som forandrede, når de kommer hjem, og at soldaterne bliver ved med at være forandrede. De hjemvendte unge soldater fortæller, at de føler, at de er gået fra at være drenge til at blive voksne, og at de kan have svært ved at finde deres plads i familien, efter at de er vendt hjem.
Soldater, der er udsendt for første gang, kan desuden miste fortroligheden til deres nærmeste. Det skyldes blandt andet, at soldaterne har et stort behov for at fortælle om de voldsomme oplevelser, de har været igennem, men samtidig gerne vil skåne deres familie for at høre om det. Samtidig kan der være problemer med, at familie og pårørende ikke orker at høre de samme historier igen og igen og fx ikke magter at se soldaternes mange billeder. Det kan betyde, at forholdet mellem soldaterne og deres nærmeste sjældent bliver det samme, som det var før udsendelsen.
Et udbredt problem blandt de hjemvendte soldater er også, at deres kærester eller ægtefæller vænner sig til at klare sig uden de udsendte, og derfor kan soldaterne føle sig overflødige, når de endelig kommer hjem. Flere oplever omvendt, at de skylder familien noget, fordi de har været væk hjemmefra. I rapporten Hjemvendte soldater fra 2010 (se kilder) fortæller en soldat:
“Man skylder. Det gør man. Når hun siger, at du har barns første sygedag alle dage det næste halve år, så er det bare sådan, det er. Og det gør jeg bare.”