hjemvendte soldater
5. september er National Flagdag til ære for alle danske soldater der har været udsendt siden 1948.
Foto: Søren Bidstrup / Scanpix

Hjemvendte soldater

journalist Laura Marie Sørensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013
Top image group
hjemvendte soldater
5. september er National Flagdag til ære for alle danske soldater der har været udsendt siden 1948.
Foto: Søren Bidstrup / Scanpix
Main image
Hjemvendte soldater hyldes - 700 soldater fra det hjemvendte hold 10 i Afghanistan marcherer gennem København fra Livgardens kaserne til Rådhuspladsen 2011.
Hjemvendte soldater hyldes - 700 soldater fra det hjemvendte hold 10 i Afghanistan marcherer gennem København fra Livgardens kaserne til Rådhuspladsen 2011.
Foto: Linda Henriksen

Indledning

De fleste danske soldater er kommet hjem fra missioner på Balkan, i Irak og Afghanistan uden større mén. Men hver femte af de 25.000, der har været udsendt fra Danmark siden 1992, oplever, at de har fysiske og/eller psykiske eftervirkninger. Efterhånden har en del soldater mistet ben eller arme, og Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod hver tiende hjemvendte soldat lider af posttraumatisk stress. Der er fra både forsvarets og politikernes side kommet mere fokus på de hjemvendte soldateres tilstand, men myndighederne bliver fortsat kritiseret for, at de ikke formår at tage hånd om de soldater, der har det dårligst.

Læs også artiklen Krigen i Afghanistan

 

Artikel type
faktalink

Baggrund om hjemvendte soldater

Hvor har soldaterne været i krig?

Unge mænd er igennem tusinder af år vendt hjem fra krige og slag med alvorlige skader på krop og sjæl. Men det var først efter Vietnamkrigen (se faktalink om Vietnamkrigen), som varede fra 1959 og 1975, at der for alvor kom fokus på, hvordan soldater har det, når de vender hjem fra slagmarken. 2,8 millioner amerikanere gjorde tjeneste i Vietnam. 58.000 af dem blev dræbt, mange blev såret og fik varige fysiske skader, og op mod 700.000 af dem, der overlevede, blev ramt af den psykiske lidelse ’posttraumatisk stress’ (PTSD) (se afsnittet ’Hvilke psykiske problemer præger soldaterne?’). Ifølge bogen ’Vietnamkrigen’ (se kilder) fik soldaterne PTSD, da mange af dem havde oplevet, at deres soldaterkammerater blev dræbt for øjnene af dem, og fordi de havde været med til at udkæmpe brutale kampe mod vietnameserne i junglen – kampe, som amerikanerne ofte tabte.
De sidste 20 år har 25.000 danske soldater været udsendt på internationale militære operationer. Over årene har operationerne ændret karakter fra at være fredsbevarende eller fredsskabende missioner på Balkan og i Mellemøsten til at være koalitioner i Irak og Afghanistan. (se faktalink om Irak-krigen og Krigen i Afghanistan). Før Irak-krigen begyndte i 2003, blev danske soldater sjældent udsendt, men nu er det blevet en del af normen, og det har naturligvis øget forsvarets og mediernes opmærksomhed på de hjemvendte soldaters fysiske og psykiske tilstand.
I rapporten ”Hjemvendte soldater” (se kilder) kritiserer danske soldater den måde psykiske skader blev håndteret på i forbindelse med udsendelser til Balkan i 1990'erne. De beskriver, at der manglede støttetilbud, og at det var tabu at gå til psykolog i forsvaret. De fortæller, at de skulle stille sig frem foran de andre soldaterkammerater, hvis de ønskede psykologhjælp, og det førte til, at meget få tog imod tilbuddet. Siden er der kommet væsentligt flere tilbud til de hjemvendte soldater, og problemerne er efterhånden blevet mindre tabuiserede.

Hvordan oplever danske soldater det at være udsendt?

Det fleste danske soldater oplever det som en berigelse at være udsendt. Det fremgår af rapporten ”Soldater – efter udsendelse” (se kilder). Soldaterne føler, at de bliver mere modne, og at de lærer at være tålmodige, afbalancerede, bliver bedre i stand til at udvise autoritet og får mere selvtillid. Efter at de har været udsendt føler de, at de har en større åbenhed over for verden, fordi de har oplevet, at verden er mangfoldig. De ser det desuden som en stor styrke, at de har været en del af et stærkt fællesskab.
I samme rapport har 3.000 hjemvendte soldater svaret på, om de har fået fysiske eller psykiske mén efter at have været udsendt på et eller flere tidspunkter i perioden mellem 1992 og 2009. Fire ud af fem mener ikke, at de har nogen mén, mens 21 procent svarer, at de har eftervirkninger af krigene i mindre eller højere grad. Rapporten fastslår, at psykiske mén er mest udbredt, og at de hyppigst optræder hos dem, der har været udsendt flere gange og ikke længere arbejder for forsvaret. Et studie fra Center for Selvmordsforskning med titlen ”Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater” (se kilder) viser, at hjemvendte soldater har en anelse højere selvmordsrate end resten af befolkningen. Fra 1990 og frem til 2009 begik 41 af de 25.000 soldater, der havde været udsendt, selvmord.

Problemer efter hjemsendelse

Hvilke fysiske problemer præger soldaterne?

Adskillige soldater mister en arm, et ben eller en anden legemsdel, mens de er udsendt. Det kan ske, når de kører på en vejsidebombe eller på anden måde kommer til skade under udsendelsen. I rapporten ”Hjemvendte soldater” (se kilder) fortæller soldater med varige fysiske mén, at de med tiden accepterer deres skader og de begrænsninger, skaderne sætter for deres liv. De vidste, at der var en risiko for, at det ville ende sådan, da de valgte at blive udsendt. Nogle af dem udtrykker dog en frustration over deres handicap. I rapporten fortæller en soldat:
”Der er nogle enkelte gange, hvor jeg sidder og tænker. Jeg har glemt, hvordan det føles at mærke noget med en hel hånd (…) så sad jeg der og savnede den der følelse med at kunne tage om en flaske vand med alle fem fingre.”
En af anden fysisk lidelse, der er udbredt hos hjemvendte soldater, er MTBI (Minimal Traumatic Brain Injury). I rapporten ”Soldater – før, under og efter udsendelse – et litteraturstudie” (se kilder) fremgår det, at lidelsen rammer soldater, der har været tæt på en eksplosion, eller som har mærket rystelser i hovedet på anden vis, f.eks. når de sidder i en kampvogn i ujævnt terræn. Følgerne af MTBI kan være hovedpine og i værste fald hjerneskade.

Hvilke psykiske problemer præger soldaterne?

Posttraumatisk stress (PTSD) er den psykiske lidelse, der oftest rammer hjemvendte soldater. I rapporten ”Soldater – før, under og efter udsendelse – et litteraturstudie” (se kilder) bliver PTSD defineret som ”et udtryk for permanente psykiske virkninger af at blive udsat for voldsomme påvirkninger som for eksempel krigshandlinger, trafikuheld, naturkatastrofer eller fysiske og psykiske overgreb”. Følgerne af PTSD kan vise sig fysisk i form af nedsat immunforsvar, men det er altså hovedsageligt en psykisk sygdom. De psykiske symptomer kan være en følelse af angst, hvor kroppen reagerer ved at være i konstant alarmberedskab. Det kan være hukommelsessvigt, søvnproblemer, depression og/eller ukontrollerede vredesudbrud.
Graden og variationen af symptomerne veksler fra person til person. For de fleste forsvinder symptomerne inden for et halvt år, men for nogle bliver symptomerne ved i længere tid, og for andre er lidelsen kronisk. Ifølge rapporten ”Soldater – før, under og efter udsendelse – et litteraturstudie” har folk med PTSD ofte et misbrug af rusmidler, der er stor risiko for, at de bliver skilt og mister venner, og det er et generelt træk, at de lider af lavt selvværd.
Ifølge den amerikanske regerings Department of Veterans Affairs optræder PTSD hos mellem 11 og 20 procent af de amerikanske soldater, der har været i Irak og Afghanistan. Den forekommer hos hver tiende af de amerikanske soldater, der var udsendt under Golfkrigen i 1990-1991, mens 30 procent af veteranerne fra Vietnamkrigen lider af sygdommen. Der findes ikke lignende undersøgelser i Danmark, men Sundhedsstyrelsen vurderer, at PTSD rammer mellem 5 og 10 procent af de danske soldater, der har været udsendt.
I rapporten ”Hjemvendte soldater” beskriver de hjemvendte en række andre psykiske efterreaktioner, som de fleste dog får bugt med i løbet af den første måned eller to. Nogle kalder det ’Battlemind’, og det viser sig ved, at de hjemvendte i begyndelsen er præget af et højt stressniveau, og at de har en forøget følsomhed over for lyde og lugte, manglende koncentration og forøget aggression. Kroppen er konstant klar til hurtig og aggressiv handling. Det er smart, når man er i krig, men er ikke særlig hensigtsmæssig, når man skal indgå i et almindeligt samfund igen. En repræsentant fra forsvaret beskriver i rapporten ”Hjemvendte soldater” tilstanden som, at soldaterne ”går rundt, som om de er i fjendeland, og de scanner deres omgivelser og ser farer overalt (…) og har ofte også voldsomme reaktioner, hvis de bliver forskrækkede.”

Hvorfor får nogle soldater psykiske problemer?

Det har gennem historien været svært for mange hjemvendte soldater at træde ind i det ’almindelige’ samfund igen. Ifølge rapporten ”Hjemvendte soldater” (se kilder) skyldes det, at soldaterne ofte er unge mennesker, der er midt i en periode i deres liv, hvor de stadig udvikler deres personlighed. Midt i den proces får de et våben i hånden og bliver sendt ud til ekstremt voldsomme oplevelser. Når de kommer hjem, skal de hurtigt genoptage et almindeligt liv, og det kan skabe et psykisk kaos.
Samme rapport beretter om, at soldater kan få psykiske mén, fordi de føler skyld over at være i live, når en af deres kammerater er omkommet på en mission.
Ser man isoleret på PTSD, er der stor risiko for at udvikle det som udsendt soldat, fordi man oplever nogle voldsomme ting, mens man er udsendt, som stressede kamphandlinger og dødsfald.
Baggrunden for battlemind-tilstanden forklarer rapporten ”Hjemvendte soldater” med, at der ikke længere bliver pumpet adrenalin ud i soldaternes krop, når de er vendt hjem. Derfor får de ikke det samme kick, som da de var udsendt, og det kan give stress.

Hvilke sociale problemer præger soldaterne?

De psykiske reaktioner på at have været udsendt kan påvirke soldaternes nære, sociale relationer. De hårdest ramte isolerer sig og mister ikke bare deres bekendte, men også deres nærmeste. Kigger man på samtlige hjemvendte soldater er de dog mindre ensomme i forhold til resten af den danske befolkning. Det viser rapporten ”Soldater efter udsendelse – en spørgeskemaundersøgelse” (se kilder).
I rapporten ”Hjemvendte soldater” fremgår det, at de pårørende ofte opfatter soldaterne som forandrede, når de kommer hjem, og at soldaterne bliver ved med at være anderledes, end før de tog af sted. De hjemvendte unge soldater fortæller, at de føler, at de er gået fra at være drenge til at blive voksne, og at de kan have svært ved at finde deres plads i familien.
Soldater, der er udsendt for første gang, kan desuden miste en fortrolighed til deres nærmeste. Det skyldes blandt andet, at soldaterne har et stort behov for at fortælle om de voldsomme oplevelserne, de har været igennem, men de vil samtidig gerne skåne deres familie fra at høre om det. Samtidig kan der være problemer med, at familie og pårørende ikke orker, at høre de samme historier igen og igen og f.eks. ikke magter at se soldaternes mange billeder. Det er med til, at den fortrolighed, der var mellem soldaten og hans nærmeste før udsendelse, sjælendt bliver den samme igen.
Et udbredt problem blandt de hjemvendte soldater er også, at deres kærester eller ægtefæller vænner sig til at klare sig uden de udsendte, og derfor kan soldaterne føle sig overflødige, når de endelig kommer hjem. Flere oplever omvendt, at de skylder familien noget, fordi de har været væk hjemmefra. I rapporten ”Hjemvendte soldater” fortæller en soldat:
”Man skylder. Det gør man. Når hun siger, at du har barns første sygedag alle dage det næste halve år, så er det bare sådan, det er. Og det gør jeg bare.”

Hjælp til hjemvendte soldater

Kan man forebygge, at hjemvendte soldater får psykiske problemer?

Det er ifølge rapporten ”Hjemvendte soldater” (se kilder) blevet mere udbredt blandt de udsendte patruljer, at de hændelser, soldaterne oplever, bliver ’defused’ samme dag. Det vil sige, at soldaterne får mulighed for at udveksle de umiddelbare indtryk, de har haft under hændelsen – både af taktiske årsager, men også for at forebygge psykiske mén. Hvis soldaterne bliver udsat for en mere voldsom hændelse end normalt eller et dødsfald, bliver forsvarets psykologer fløjet til soldaternes lejr for at tale med soldaterne om, hvad der er hændt.
Når soldaterne er vendt hjem til Danmark, indgår de gennem forsvaret i en såkaldt afviklingsperiode, hvor de får afsluttet udsendelsen. Førhen varede afviklingen kun en uge, men i takt med den stigende opmærksomhed på psykiske efterreaktioner har forsvaret implementeret flere støttetilbud i afviklingsperioden, og der er flere aktiviteter, der skal hjælpe soldaterne til igen at vænne sig til en almindelig dansk hverdag. Siden 2008 har enheder, der har været i Afghanistan, været samlet i op til tre måneder efter hjemkomsten.
Hvor det før har været frivilligt, har det siden 2003 været obligatorisk for de soldater, der kommer hjem fra missioner med mange kamphandlinger, at tale med en psykolog i 10 minutter. Hvis psykologen vurderer, at der behov for mere psykologhjælp, får soldaten tilbudt et forløb.
Efter tre måneder holder forsvaret desuden et gensynsarrangement, hvor soldaterne igen bliver informeret om støttetilbud som muligheden for at få hjælp og dele erfaringer i landets nyetablerede veterancentre og gennem veteranorganisationer som De Blå Baretter. Derudover får de hjemvendte et spørgeskema efter seks måneder, der skal klarlægge eventuelle psykiske skader.

Hvordan støtter man soldater med fysiske og psykiske mén?

Forsvaret oprettede i 2009 en rehabiliteringsenhed REHAB, der støtter soldater med varige skader. Tidligere bestod tilbuddet ifølge rapporten ”Hjemvendte soldater” (se kilder) i, at den skadede blev sikret en ansættelse i forsvaret indtil pensionsalderen. Det har dog skabt strukturelle problemer, da antallet af hjemvendte soldater med varige fysiske mén er steget. Derfor forsøger rehabiliteringsenheden nu i højere grad at hjælpe de skadede soldater til en fremtid uden for forsvaret.
Fra forsvarets side hjælper man også soldater med fysiske eller psykiske skader ved at give dem mulighed for at søge om erstatning. Alle arbejdsskader bliver behandlet af Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK). I 1998 gav FAEK en million kroner i erstatning. I 2009 var beløbet over 50 millioner kroner ifølge rapporten ”Hjemvendte soldater” (se kilder). Erstatningsbeløbet varierer, men af folderen ”Hvis du kommer til skade” (se kilder) står der, at soldater får næsten 800.000 kroner, hvis de har en méngrad på 100 procent.
De senere år er der kommet mere opmærksomhed på, at det er vigtigt at anerkende soldaterne for deres arbejde. Forskning viser, at det har stor betydning for soldater på tværs af landegrænser, at deres handlinger bliver anerkendt af både deres nære relationer og af samfundet. Ifølge rapporten ”Hjemvendte soldater” er der stor forskel på, om de hjemvendte soldater f.eks. bliver kaldt for helte og frihedskæmpere, terrorister, mordere eller syge veteraner. Samme rapport påpeger, at der siden 2007 er kommet en større anerkendelse af soldater i det danske samfund. Det lader til, at befolkningen er i stand til at adskille det politiske og soldaternes indsats fra hinanden. Man kan derfor godt være imod krigen i Afghanistan og samtidig have respekt for de soldater, der er udsendt, og det kan have en direkte positiv effekt på, hvordan det er for soldaterne at vende hjem.
Fra politisk side har man desuden forsøgt at vise de udsendte og hjemvendte soldater mere anerkendelse ved i 2009 at etablere en officiel flagdag for veteraner den 5. september. I 2010 fik Danmark desuden en officiel veteranpolitik, der i højere grad skal sikre hjælp til fysisk og psykisk sårede soldater. Som følge af veteranpolitikken er der desuden opført veterancentre flere steder i landet, hvor de sårede soldater kan få hjælp.

Bliver der gjort nok for soldaterne?

Tilskadekomne soldater har som skrevet ret til at blive i Forsvaret. Flere af dem arbejder med lagerarbejde eller andet på landets kaserner, fordi de ifølge rapporten ”Hjemvendte soldater” føler, at forsvaret bedre kan rumme deres handicap end det ordinære arbejdsmarked. I artiklen ”Soldater: Vi presses ud af forsvaret” (se kilder) fremgår det dog, at flere af de tilskadekomne, der arbejder i forsvaret, føler, at de bliver presset ud i det civile mod deres vilje. Martin Paszkiewicz Aaholm er en af de tilskadekomne soldater, der udtaler sig i artiklen. I 2009 mistede han begge ben og fem fingre, da han trådte på en mine. I dag arbejder han på Antvorskov Kaserne i Slagelse, hvor han ikke føler sig ordentlig behandlet: 

”De bruger nærmest mafialignende metoder og forsøger at kede os ud af forsvaret. Vi får job uden indhold. Vi bliver hjælperes hjælpere. Og så siger uddannelseskonsulenterne hele tiden: ’Nu skal du vist ud i det civile. Nu gider vi ikke have dig mere’. Jeg er pissesur.
For min identitet ligger i hæren,” siger han.
Men forsvaret bliver ikke kun kritiseret for at presse tilskadekomne soldater ud, men også for ikke at gøre nok for at samle hjemvendte soldater med psykiske mén op. Flere af de soldater, der deltager i undersøgelsen bag rapporten ”Hjemvendte soldater” er kritiske overfor, at det kun er hjemvendte fra ’hårde missioner’ der tilbydes en obligatorisk psykologsamtale og ikke hjemvendte fra fx Kosovo. Derudover påpeger rapporten, at der er risiko for, at tidligere udsendte med svære psykiske problemer falder igennem systemet, fordi langt de fleste af forsvarets støttetilbud kun bliver sat i værk på soldatens eget initiativ og ikke i særlig høj grad omfatter en opsøgende indsats. En anonym ansat i forsvaret siger i rapporten:
”Vi tror lidt, at når vi bare sender breve ud til folk 1 eller 2 år efter, så svarer folk, og så har vi ligesom et billede, og jeg må bare sige, det er fantastisk, at systemet stadig kan tro, at det virker! For selvfølgelig fanger man nogen op, men dem, der virkelig sidder og kigger ind i væggen, og dem der vil slå politiet ihjel med en sabel, de svarer jo ikke”.
Han henviser til en episode fra 2009, som er et voldsomt eksempel på, hvor galt det kan gå for de hjemvendte soldater, der lider af PTSD. Politiet mødte op i en lejlighed på Nørrebro i København for at tvangsindlægge en 32-årig, tidligere soldat, der havde haft PTSD, siden han havde været udsendt til Bosnien i et halvt år i 1990’erne. Da betjentene kom ind i lejligheden, gik den tidligere soldat amok med en sabel i hånden, og det endte med, at betjentene dræbte ham med skud. Ifølge artiklen ”Sabelmand var psykisk syg eks-soldat” (se kilder) var den 32-åriges krigstraumer ikke blevet behandlet, fordi der kun var frivillige tilbud og ikke krav om et obligatorisk tjek fra forsvarets side.
Det er ikke kun forsvaret, men også kommunerne og det psykiatriske system, der har fået kritik for ikke at tage ordentlig hånd om de tilskadekomne soldater. I rapporten ”Hjemvendte soldater” og artiklen ”Krigsveteraner har brug for særlig hjælp” (se kileder) fremgår det, at de danske myndigheder ikke er gode nok til at tackle de tilskadekomne, fordi de ikke er specialiseret i at varetage deres behov. Der har desuden været problemer med, at amputerede soldater har haft svært ved at få hjælpemidler som kørestole, løbeproteser og elektriske gardiner af deres kommune. Tilbage i 2010 lovede politikerne at stramme op og af veteranpolitikken – vedtaget under VK-regeringen – fremgår det, at soldaterne skal sikres lettere adgang til proteser og andre hjælpemidler.

Kilder til baggrund

Officielle hjemmesider

– underside om veteraner og veteranpolitik
– underside om veteraner

Organisationer

– Danmarks International Veteran Organisation

Avisartikler

– tema om hjemvendte soldater, ’Hjem fra krigen’

Radiofeature

Soldat uden rustning (2010) tilrettelagt af Nanna Lodberg Theut

Dokumentarfilm

instrueret af Janus Metz (dansk)
instrueret af Marianne Hougen-Moraga (dansk)

Spillefilm

Hurt Locker.
2008. Instrueret af Kathryn Bigelow (amerikansk).
Waltz with Bashir.
2008. Instrueret af Ari Folman (israelsk).
Brødre.
2004. Instrueret af Susanne Bier (dansk).
Født den 4. Juli.
1989. Instrueret af Oliver Stone (amerikansk).
First Blood.
1982. Instrueret af Ted Kotcheff (amerikansk).
Apocalypse now
1979. Instrueret af Francis Ford Coppola (amerikansk).

Bøger

Slone, Laurie og Friedman, Matthew:
Livet efter krigszonen (2010), Herreværelset.

Søgning i bibliotek

Emnesøgning på hjemvendte soldater

Kilder citeret direkte i artiklen

Undersøgelser og rapporter

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater.
Hjemvendte soldater. En interviewundersøgelse.
Soldater – før, under og efter udsendelse. Et litteraturstudie.
Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.
Soldater – før og efter udsendelse. En analyser af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.

Folder

Hvis du kommer til skade.

Artikler

Westh, Asger og Lars Nørgaard Pedersen:
Vi presses ud af forsvaret. Jyllands-Posten, 2010-12-14.
Hansen, Jens Arvid Spærhage:
Sabelmand var psykisk syg eks-soldat. Jyllands-Posten, 2009-03-10.

Bøger

Willoughby, Douglas:
Vietnamkrigen (2002), Forlaget Flachs.