Historiekanon

Hvad er kanonudvalgets argumenter for en kanon?

I “Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen” (se kilder) hedder det, at “Udvalget tilslutter sig udarbejdelsen af en kanon, som kan sikre, at alle elever får indblik i et minimum af historisk stof fra alle perioder, og som kan sikre, at den opvoksende generation har viden om et antal væsentlige begivenheder fra Danmarks historie og andre nationers historie. Historiefagets kanon skal således sikre, at alle elever har stiftet bekendtskab med et antal væsentlige begivenheder og forløb fra oldtid til nutid.”

Hvad er historiekanonen?

Historiekanonen består af følgende 29 verdensbegivenheder:

• Ertebøllekulturen, 5400-3950 f.Kr.
• Tutankhamon, ca. 1341-1323 f.Kr.
• Solvognen, ca. 1350 f.Kr.
• Kejser Augustus, 63 f.Kr.-14 e.Kr.
• Jellingestenen, ca. 965
• Absalon, 1124-1201
• Kalmarunionen, 1397
• Columbus, 1451-1506 · Reformationen, 1536
• Christian IV, 1577-1648
• Den Westfalske Fred, 1648
• Statskuppet, 1660
• Stavnsbåndets ophævelse, 1788
• Stormen på Bastillen, 1789
• Ophævelse af slavehandlen, 1792
• Københavns bombardement, 1807
• Grundloven, 1849
• Slaget ved Dybbøl, 1864
• Slaget ved Fælleden, 1872
• Kvinders valgret, 1915
• Genforeningen, 1920
• Kanslergadeforliget, 1933
• 29. august 1943
• FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, 1948
• Energikrisen, 1973
• Murens fald, 1989
• Maastricht 1992
• 11. september 2001

Hvad er udvalgets anbefalinger omkring kanonen?

Ifølge historieudvalgets “Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen” (se kilder) er kanonen en liste over afgrænsede begivenheder og forløb, der udgør en integreret del af det historiefaglige stof, og som skal sikre, at alle elever har stiftet bekendtskab med et antal væsentlige begivenheder og forløb fra oldtid til nutid. Kanonpunkterne er opstillet kronologisk, og det anbefales, at de indgår i undervisningen i den nævnte rækkefølge.

Begivenhederne er udvalgt, fordi de repræsenterer væsentlige brud og forandringer i den historiske udvikling, eller fordi de har en symbolværdi, der giver klare signaler om indhold og muligheder for perspektivering.

Udvalget anbefaler, at historielærerne fokuserer på at perspektivere kanonpunkterne i tid og rum og inddrager andet stof, som er enten aktuelt eller relevant i forhold til arbejdet med tværgående emner og problemstillinger. Historiefagets undervisningsvejledning, der er overordnet for alle historielærere i folkeskolen, og som kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside (se kilder), bør give forslag til, hvordan hvert kanonpunkt kan perspektiveres.

Udvalget fremhæver desuden, at historiekanonen bør være dynamisk. Det betyder, at den med jævne mellemrum bør revideres - i takt med, at samfundet og historieopfattelsen udvikler sig, og der eksempelvis fokuseres på nye interessefelter. 

Hvad er udvalgets øvrige anbefalinger?

Udvalgets øvrige anbefalinger handler om at forenkle og justere historiefagets faglige beskrivelser, ifølge “Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen” (se kilder). Her kom udvalget med følgende forslag:

• At fagformålet blev omformuleret, så sammenhængen mellem historiebevidsthed, kundskab og færdigheder fremstod tydeligere. Formuleringen blev foreslået at lyde: “Formålet med undervisningen er at give eleverne kronologisk overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.”
• At fremhæve historiefagets kulturbærende element ved at styrke fagets fokus så det lyder, at “Faget skal sikre, at eleverne udvikler følgende kompetencer: kronologisk overblik, udviklings- og sammenhængsforståelse samt brug af historien”.
• At der er enkle og klare mål for den viden, eleverne skal opnå gennem undervisningen. På den måde kan lærere og forældre ved at have målene for øje være med til at sikre, at eleverne opbygger en tilstrækkelig viden.
• At lægge mere vægt på undervisning i sammenhænge mellem nationale og globale aspekter af historien, så også de yngste elever bliver præsenteret for historiske begivenheder, der geografisk ligger langt fra deres egen hverdag.
• At lærere, der underviser i historie fra 3. til 9. klassetrin, skal have en linjefagsuddannelse eller en efteruddannelse, som giver tilsvarende faglige kompetencer.
• At historiefagets efter- og videreuddannelse styrkes.
• At lærere i historie og samfundsfag i stigende grad samarbejder om at se samfundsfaglige problemstillinger i et historisk perspektiv - og omvendt.
• At den afsluttende prøve tager udgangspunkt i det faglige stof, der er gennemgået på 8. og 9. klassetrin, og at den gennemføres som en mundtlig prøve med forberedelsestid.
• At der igangsættes forskningsbaserede undersøgelser af historieundervisningens praksis i folkeskolen.

Hvordan blev udvalgets forslag modtaget af undervisningsministeren?

Historiekanonen blev annonceret sammen med historieudvalgets “Rapport fra Udvalget til styrkelse i folkeskolen” (se kilder) den 30. juni 2006. Samme dag blev anbefalingerne præsenteret på et pressemøde, hvor også anbefalingerne på kristendoms- og samfundsfagsområdet blev fremlagt. Bertel Haarder udtrykte ved den lejlighed sin tilfredshed med udvalgenes arbejde og sagde: “Jeg kan allerede nu sige, at kommisoriernes opgave er opfyldt, og at jeg er meget tilfreds. Jeg agter at støtte mig til de to formænd og deres produkter. Det, som er kommet ud af deres udvalg, er det, vi nu vil føre ind i de cirkulærer, vejledninger og bekendtgørelser, som vi udsteder om disse tre nye fag. Og der er visse nyskabelser. Blandt andet får vi en historiekanon.”, jævnfør pressemeddelelsen “Fagligt løft i samfundsfag, historie og kristendomskundskab”, som er at finde på undervisningsministeriets hjemmeside (se kilder).

Hvad betyder indførelsen af historiekanon for folkeskolerne?

Bertel Haarder har valgt at lade historieudvalgets anbefalinger indskrive i de cirkulærer, vejledninger og bekendtgørelser, der omhandler historiefaget i folkeskolen. Det betyder, at anbefalingerne kommer til at få en direkte indflydelse på historielærernes og elevernes hverdag. I efteråret 2006 bliver der lavet nye læseplaner for historie. Læseplanerne vil indeholde kanonpunkterne, ligesom den vil beskrive de emner, som er relevante at inddrage, når de enkelte kanonbegivenheder- og personer skal kontekstualiseres. Kanonpunkterne skal fremover udgøre en tredjedel af undervisningen i historie.

Fra skoleåret 2006/2007 er både historie, kristendom og samfundsfag blevet eksamensfag. Det er ikke sådan, at alle elever skal op i alle tre fag ved den afsluttende eksamen, men fagene er til ‘udtræk’, hvilket betyder, at eleverne skal op i et af fagene.