Indledning
- Absalon på Højbro Plads i København.
Foto: Cyranek Ireneusz/Polfoto
De seneste år er der skyllet en kanonbølge ind over den offentlige debat om uddannelse, identitet og nødvendig viden om alt fra litteratur og kultur over salmer, og nu også til historie. På initiativ af undervisningsminister Bertel Haarder har de danske folkeskoleelever per sommeren 2006 fået en historiekanon bestående af 29 begivenheder, som skal udgøre en tredjedel af folkeskolens undervisning i historie. Ifølge Haarder vil historiekanonen være med til at skabe en fælles forståelse af de kulturværdier, vi bygger vores liv og samfund på, og samtidig vil den være med til at ruste de danske elever til at tackle den globaliserede virkelighed, vi lever i.
Men ikke alle er lige begejstrede for historiekanonen. Nogle frygter ligefrem sovjetiske tilstande og mener, at historiekanonen vil medføre mindre tid for eleverne til at forstå, hvorfor ting sker, og hvilke konsekvenser det medfører.
Se også Se også "Litterær kanon" og "Kulturkanon".
Hvorfor en historiekanon?
Ifølge Undervisningsminister Bertel Haarder er “historie et kulturbærende fag, der skal give de unge et kulturfællesskab, de kan tage afsæt i [...] Vi skal sætte ind over for historieløsheden, den uvidenhed og kulturløshed, der præger de mange unge, der i skolen har dyrket emner og projekter og læst brudstykker uden tilstrækkeligt overblik og uden garanti imod gabende huller i selv den mest elementære viden. Derfor skal timetallet i historie øges, og derfor skal vi have en historiekanon.” Det kan læses på Undervisningsministeriets hjemmeside (se kilder).
Hvad var den politiske optakt til historiekanonen?
- I februar 2005 fremsatte VK-regeringen et forslag om, at historiefaget skal styrkes på 4. og 5. klassetrin ved at tillægge faget ekstra 30 timer om året.
- I august 2005 udsendte regeringen debatoplægget “Verdens bedste folkeskole - vision og strategi” til Globaliseringsrådet. Her blev det annonceret, at regeringen vil styrke de kulturbærende fag.
- Den 19. april 2006 vedtog Folketinget et ændringsforslag til folkeskoleloven der betød, at fagene kristendomskundskab, historie og samfundsfag får status som eksamensfag. Den samme lov indebærer, at historiefaget bliver opprioriteret for 4. og 5. klassetrin, så eleverne får yderligere 30 timers undervisning i historie om året.
For at styrke historiefaget nedsatte undervisningsminister Bertel Haarder desuden et udvalg i januar 2006, som skulle fremsætte anbefalinger til styrkelse af historiefaget.
Hvem var med i historieudvalget?
Udvalgets formand og øvrige medlemmer blev udvalgt af undervisningsministeren. Det bestod af:
- Knud V. Jespersen (formand), professor, dr.phil., Syddansk Universitet, Institut for historie, kultur og samfundsbeskrivelse
- Jens Aage Poulsen, lektor, cand.pæd., CVU Jelling
- Harry Haue, lektor, dr.phil., Syddansk Universitet, Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier
- Inger Brinkmann Poulsen, konsulent, Skole-Kirke-Tjenesten i Hjørring Provsti
- Claus Buttenschøn, konsulent, cand.pæd.
- Sten Nicolaisen, konsulent, cand.pæd., Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
- Keld Grinder-Hansen, direktør, cand.mag., Dansk Skolemuseum
- Lene Rasmussen, lærer, cand.pæd., formand for Foreningen af Lærere i historie og samfundsfag, Sanderumskolen
- Bodil Horn, kontorchef, Afdelingen for grundskole og folkeoplysning, Undervisningsministeriet
Hvad var historieudvalgets opgave?
Historieudvalgets opgave var at komme med anbefalinger til:
- Hvordan historiefaget i folkeskolen kan styrkes. Udvalget skulle tage udgangspunkt i de allerede eksisterende fælles mål for historiefaget, men sætte fokus på vægtningen mellem fagets tre kundskabs- og færdighedsområder, nemlig historie i fortid og nutid, tid og rum samt fortolkning og formidling.
- Hvordan fagets kommende status som prøvefag bedst kunne udmøntes gennem faglige beskrivelser.
- Udarbejde en historiekanon.