Hvor og hvornår ekspanderede islam?
De islamiske områder blev hastigt udvidet under profeten Muhammed og i de følgende hundrede år efter hans død i 632. Denne periode med hurtige og omfattende erobringer sluttede med slaget ved Tours i det nuværende Frankrig, da en muslimsk invasionsstyrke led nederlag til en frankisk hær i 732. På dette tidspunkt strakte kaliffernes imperium sig fra Indien, over Centralasien, Mellemøsten og Nordafrika til Spanien.
Muhammed indledte sin mission i Mekka i det nuværende Saudi-Arabien, men blev forfulgt og undertrykt af byens ledere, så han og hans tilhængere i 622 flyttede nordpå til Medina, også i det nuværende Saudi-Arabien. Denne begivenhed kaldet hijra er en nøglebegivenhed i islam og regnes som begyndelsen på den muslimske æra. Den første jihad blev anført af profeten mod herskerne i Mekka og endte med erobringen af Mekka i 630. I de følgende to år indtil Muhammeds død blev hele Den Arabiske Halvø erobret af muslimske styrker.
I de første 100 år efter Muhammeds død blev det islamiske kalifat udvidet til at omfatte Portugal og Marokko mod vest og Pakistan og Afghanistan mod øst.
I de senere århundreder gik det noget trægere med erobringerne, men efter det kristne Byzans’ (Istanbuls) fald til det muslimske dynasti osmannerne i 1453 blev store dele af Balkan også erobret. Osmannernes fejlslagne angreb på Wien i 1683 regnes som det endegyldige vendepunkt, hvorefter islam generelt var i defensiven.
Hvad var de kristne korstog?
I 1095 holdt pave Urban II holdt en skelsættende prædiken i den sydfranske by Clermont som afslutning på et stort kirkemøde. Ifølge bogen ”Korstogene” af Kurt Villads Jensen (se kilder) udmalede paven i sin tale de grusomme handlinger, som de kristne i Mellemøsten blev udsat for af de skrækkelige muslimer. Han talte videre om synd og syndere, men også om, at Gud nu havde givet alle en mulighed for at vinde frelse: De skulle drage til Jerusalem for at bekæmpe de vantro muslimer og befri byen. Ved at tage på denne ’hellige rejse’ ville de blive renset og bevæge sig fra synderens evige død til det evige liv. Kampen ville gøre dem retfærdige, og hvis de blev slået ihjel, ville de komme direkte til det himmelske kongerige. De forsamlede rejste sig som reaktion på pavens tale og råbte ”Gud vil det, Gud vil det”. Dette var begyndelsen på de følgende to århundreders korstoge, som blev påstået at have Guds opbakning.
Efter det første korstog, hvor Jerusalem blev erobret af de kristne tropper, var der med varierende intensitet kamp om kontrollen med Det Hellige Land i 200 år. I 1291 sluttede konflikten med faldet af Acre, der ligger i den nordlige del af det nuværende Israel, og som dengang udgjorde den sidste kristne højborg i Det Hellige Land.
Der var også andre korstog end dem mod Jerusalem og Det Hellige Land, blandt de vigtigste var:
· Mod hedninger i de baltiske lande
· Mod kættere i Europa
· Mod politiske fjender af kirken i Europa
· Mod maurerne (muslimerne) i Spanien
Hvilke konsekvenser fik korstogene i den muslimske verden?
Korsfarerne plyndrede ofte de lande, de rejste igennem for at skaffe forsyninger, ligesom der også skete myrderier undervejs. Ofte var der ikke meget helligt over korsfarerne, der tværtimod var hensynsløse og brutale over for alle, der stod i vejen for dem, også lokale kristne, som af korsfarerne ofte blev anset for at være kættere og vantro. Samtidig indgik korsfarerne og de små riger, de fik skabt, dog også i handel med de lokale befolkninger i de lange perioder, hvor der ikke var kamp. Forholdene for de lokale arabiske befolkninger under korstogene og den betydning, korstogene siden har fået i de arabiske befolkningers identitet og historieforståelse, beskrives i bogen ”Korstogene som araberne ser dem” af Amin Maalouf (se kilder).
Korstogene var ifølge ”Islam i krise” af Bernard Lewis (se kilder) ikke noget dominerende emne i samtidens muslimske verden. Dette ændrede sig i det 19. århundrede, hvor interessen for korstogene blev vakt til live som følge af den vestlige imperialismes fremmarch i Mellemøsten. Man begyndte at betragte korstogene som det første led i en række af vestlige overgreb i forhold til islam. Denne tankegang fik endnu mere vind i sejlene, da staten Israel blev oprettet i 1948. Nogle muslimer mente, at Israel var en ny korsfarerstat, som Vesten med tvang og list oprettede i Det Hellige Land.