Hvor mange danskere er draget i hellig krig?
Ifølge artiklen ”Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje” (se kilder) drog et lille antal danske muslimer i krig for al-Qaeda, da Afghanistan blev invaderet af Danmark og andre vestlige lande efter angrebet på USA i 2001. Et tilsvarende begrænset antal danskere drog siden i såkaldt ’hellig krig’ i Irak, mens mindst to dansk-somaliere de senere år har mistet livet som selvmordsbombere i Somalias hovedstad, Mogadishu.
Det er dog først med borgerkrigen i Syrien, at de danske ’hellige krigere’ for alvor er kommet i søgelyset. I artiklen ”Danske krigere er med i nøgleslag i Syrien” (se kilder) anslås det, at mindst 115 unge danskere rejst til Syrien for at føre hellig krig. De fleste af disse kæmper på Islamisk Stats side, men en stor del kæmper på en af de andre sider i borgerkrigen.
Det ser ifølge artiklen ”I fremtiden vil flere danskere drage i hellig krig” (se kilder) ud til, at andelen af danske krigere er høj sammenlignet med befolkningstallet. PET finder det sandsynligt, at der i fremtiden vil være flere konflikter i både Mellemøsten og Afrika, der vil kunne tiltrække danske krigere. Hvis disse siden vender tilbage til Danmark, kan de udgøre en trussel mod sikkerheden i Danmark, fordi de har fået våbentræning og kamperfaring. Samtidig er Danmark stadig et terrormål, blandt andet på grund af de senere årtiers danske deltagelse i krige i overvejende muslimske lande og på grund af trykningen af de meget omdiskuterede Muhammed-karikaturer.
Hvem er de danske ’hellige krigere’?
De danske Syrienskrigere kommer fra en række forskellige etniske grupper inklusiv enkelte danske konvertitter. Nogle få af de udrejste er kvinder. Ifølge en kilde, der citeres i artiklen ”I fremtiden vil flere danskere drage i krig” i Kristeligt Dagblad (se kilder) er Syrien-krigerne ”som oftest meget unge, med meget begrænset livserfaring og med meget begrænset viden om islam. De lever samtidig under et enormt pres for at handle.”
Af de registrerede Syrienskrigere er der i en del tilfælde tale om kriminelle i og omkring bandemiljøet, hvor grænsen mellem kriminalitet og radikal islamisme ofte er udflydende. Der er også eksempler på psykiatriske patienter, der er blevet tiltrukket af det islamistiske miljø. Endelig er der i andre tilfælde tale om tilsyneladende almindelige, uddannede unge, der søger en identitet i det yderligtgående muslimske miljø.
Hvordan begrunder danske Syrienskrigere deres ’hellige krig’?
Der findes ikke noget samlet overblik over baggrunden og begrundelserne for, at de unge er draget i krig, og hvordan de teologisk forsøger at retfærdiggøre deres beslutning. Et enkelt eksempel findes i artiklen ”Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje” (se kilder), der beretter, hvordan en ung dansker med pakistansk baggrund, Amir, ender med at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien Han begrunder sin deltagelse i krigen med en pligt til at forsvare muslimer, altså en defensiv jihad-retorik på linje med Osama Bin Ladens:
”I Amirs øjne var det historien, der gentog sig: Uskyldige civile sunnimuslimer blev forfulgt, torteret, voldtaget, lemlæstet, dræbt, imens omverdenen så på. Ingen greb ind. Det var det samme, der var sket i Irak, i Afghanistan, i Gaza og på Balkan. ’Det er mine muslimske brødre og søstre, der dør’, tænkte han. ’Det er min pligt at hjælpe dem. Det er min pligt at hjælpe med at udrydde de vantro’. Og så den tanke, der gjorde udslaget: ’Hvis jeg bare bliver hjemme, vil Gud straffe mig’.”
Hvilke tilfælde har der været af ’hellig krig’ mod Danmark?
Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-karikaturerne i 2005 har været den vigtigste religiøse begrundelse for at planlægge eller udføre terrorangreb mod Danmark. Derudover har den danske krigsdeltagelse i Afghanistan og Irak angiveligt også været årsag til terrorplaner mod Danmark.
Der har været adskillige planer om terrorangreb på Jyllands-Postens redaktionslokaler, som alle er blevet optrævlet og forhindret, inden de blev ført ud i livet. Andre angreb som attentatforsøgene på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard og islamkritikeren Lars Hedegaard mislykkedes og endte uden dødsfald.
I kølvandet på Muhammed-tegningerne blev danske ambassader og konsulater i muslimske lande angrebet af demonstranter, og i 2008 blev den danske ambassade Pakistan angrebet med en bilbombe, der dræbte 6 mennesker og sårede 30. De dræbte talte en dansk statsborger af pakistansk oprindelse og to pakistanske sikkerhedsvagter, mens de øvrige ramte var tilfældige forbipasserende.
I februar 2015 udførte den danskfødte Omar El-Hussein dødelige angreb på et debatarrangement om ytringsfrihed og ved den jødiske synagoge i København, inden han selv blev dræbt af politiet. Lige inden angrebet sværgede Omar El-Hussein troskab mod Islamisk Stat på sin Facebook-side.