Hellig krig

Artikel type
faktalink
cand.scient. Jesper Samson, iBureauet/Dagbladet Information. Juni 2015
Main image
Islamisten Abu Khattab opfordrer på dansk i en video danske muslimer til at gå i hellig krig.
Islamisten Abu Khattab opfordrer på dansk i en video danske muslimer til at gå i hellig krig.
Foto: YouTube / Scanpix

Mennesker har i tusinder af år hævdet at have Gud bag sig, når de har bekriget folk, der tror på noget andet end dem selv. I de senere årtier er begrebet hellig krig særligt blevet forbundet med islamiske terrorister. De hævder at udføre en hellig pligt, men langt de fleste mener, at grupper som al-Qaeda og Islamisk Stat fuldstændig har misforstået deres egen religion, og at deres voldelige version af jihad skader både muslimer og ikkemuslimer.


hellig

Introduktion til hellig krig

Religionskrig. En hellig krig udkæmpes mellem kristne og muslimer, tusinder er drevet på flugt fra den lille tropeø i Ambon i Indonesien. Den indonesiske hær afpatrulerer en nedbrændt muslimsk markedsplads med ordre om at skyde uromagere på stedet.
Religionskrig. En hellig krig udkæmpes mellem kristne og muslimer, tusinder er drevet på flugt fra den lille tropeø i Ambon i Indonesien. Den indonesiske hær afpatrulerer en nedbrændt muslimsk markedsplads med ordre om at skyde uromagere på stedet.
Foto: Thomas Tolstrup / Scanpix

Hvad er retfærdig krig?

Alle de store verdensreligioner (kristendom, islam, jødedom, hinduisme, buddhisme) lægger ifølge bogen ”Etikken og religionerne” (se kilder) først og fremmest vægt på fredeligt samkvem mellem mennesker, også af forskellig tro, og forbud mod at slå ihjel. Alligevel betragter alle verdensreligionerne dog forsvarskrige som legitime og har principper for, hvornår en krig kan betragtes som retfærdiggjort. Som hovedregel opfattes en krig i ifølge de forskellige religioners teologiske traditioner for retfærdig krig, når alle andre muligheder er udtømte, når krigen er begrænset i omfang, og når man under krigshandlinger så vidt muligt beskytter menneskeliv. 

Hvad er hellig krig?

Hellig krig er beslægtet med retfærdig krig, og nogle gange bliver de to begreber brugt som synonymer, altså som begreber, der dækker over det samme. Dog kan man sige, at en hellig krig adskiller sig fra en retfærdig krig ved at blive udkæmpet i Guds navn på grundlag af en religiøs forpligtelse til at forsvare trosfæller eller som forsvar af hellige territorier. Den hellige krig bliver så at sige udført på en ’befaling’, der kan udledes af bestemte tolkninger af de religiøse skrifter. Begrebet bliver i vore dage først og fremmest forbundet med islam, men findes også inden for kristendom og jødedom, og især inden for kristendommen har det i perioder spillet en ganske stor rolle.

At en krig er en hellig krig, er også noget, en krigsførende part kan påberåbe sig for at legitimere krigsførelsen og skabe opbakning i visse kredse, men ofte vil der dog også være indblandet en række andre motiver for krigsførelsen. For eksempel havde de kristne korstog som erklæret formål at tilbageerobre kontrollen med kristendommens hellige steder i Palæstina, men reelt havde korstogene også en række politiske og økonomiske motiver. I vor tid opfatter de fleste mennesker begrebet og fænomenet hellig krig som noget negativt og ofte også som både forkasteligt og forældet, og begrebet kan derfor bruges om modpartens krigsførelse for at påpege dennes fanatiske og irrationelle sindelag. Når nogen i dag bruger begrebet hellig krig, er det altså oftest for at vække følelser – positive eller negative – og ikke nødvendigvis som et præcist begreb for, hvad der virkelig foregår, eller ud fra en præcis teologisk begrundelse. 

Hvordan opstod ideen om retfærdig krig i kristendommen?

I kristendommen udvikledes principper om retfærdig krig (bellum justum på latin) allerede i det 4.-5. århundrede. Ifølge historiker Kurt Villads Jensens bog ”Korstogene” (se kilder) går nogle antagelser på, at de første kristne var pacifister, men at det blev nødvendigt for de kristne teologer at forholde sig til praktiske og politiske problemer, herunder krig, da kristendommen blev statsreligion i Romerriget i løbet af 300-tallet. Augustin, der døde i 430, var den mest indflydelsesrige teolog igennem hele middelalderen, og han kom flere gange ind på begrundelser for retfærdig krig.

Det var dog først i det 12. århundrede efter korstogenes begyndelse, at de religiøse argumenter for retfærdig krig blev samlet og systematiseret

Hvad er retfærdig krig ifølge kristendommen?

Ifølge Kurt Villads Jensens bog ”Korstogene” (se kilder) skulle følgende fem kriterier overvejes for at afgøre om, en krig i kristen forstand var retfærdig eller ej, og kun hvis alle fem kriterier var opfyldt, var der – ifølge fremtrædende kristne teologer i middelalderen, tale om retfærdig krig:

· Personkriteriet: Kun soldater må slås, ikke kvinder og børn og slet ikke kirkelige personer.

· Tingskriteriet: Man må kun føre krig om genstande eller landområder, som rettelig tilhører en. Man må altså ikke føre erobringskrige.

· Årsagskriteriet: Den anden part skal levere den umiddelbare krigsårsag. Det vil sige, at kun forsvarskrige er retfærdige.

· Autoritetskriteriet: En retfærdig skal ledes af en retfærdig autoritet. Det vil sige en fyrste eller paven selv.

· Intentionskriteriet: Den enkelte soldat skal deltage med de rette intentioner. Det vil sige for at gøre det gode og begrænse det onde og ikke for personlig vinding eller af lyst.

Krigen skulle endvidere føres med moderation, det vil sige, at en aggression skulle mødes med et forsvar på samme niveau og ikke eskaleres. 

Er kristendommens idé om retfærdig krig stadig relevant?

Ifølge et interview med teologen Thomas Frank, der selv har været udsendt som feltpræst for danske soldater, er læren om den retfærdige krig stadig højaktuel, både i en dansk og international sammenhæng. Det fremgår af artiklen ”Findes den retfærdige krig?” (se kilder): "Den retfærdige krigs lære er en kompleks og dynamisk tradition. (...) Alligevel er flere af lærens principper – for eksempel principper om proportioner i og målsætninger for magtanvendelse – at finde i Genevekonvention og FN-charteret den dag i dag. Nogle vil hævde, at de bygger på kristne værdier, mens andre mener, at de lige så vel kan være bygget op omkring den humanistiske grundtanke.”

Thomas Frank påpeger altså her, at nogle af de centrale kriterier i kristendommens lære om retfærdig krig, kan genfindes i moderne regler for krigsførelse, som fx danske soldater er underlagt. Disse regler er afgørende, når det diskuteres, hvorvidt der er begået krigsforbrydelser i konflikter og krige, som finder sted i dag – nogle af dem også med dansk deltagelse og med mandat fra FN.

Hvad er hellig krig i kristendommen?

Hellig krig er ifølge historiker Kurt Villads Jensens bog ”Korstogene” (se kilder) en oldgammel forestilling, der er velbeskrevet i Det Gamle Testamente. Det er en krig, som Gud står bag, og som Gud vil. Før korstogene blev adskillige krige udråbt som hellige krige, blandt andet missionskrige, der skulle udbrede kristendommen. Korstogene mod Jerusalem og Det Hellige Land er de mest berømte tilfælde af krige, der blev ført på vegne af Gud.

Korstogene blev af en del kristne teologer i datiden anset for mere retfærdige end andre retfærdige krige, fordi de havde Gud som øverste autoritet. Derfor var et korstog ikke kun en bellum justum (retfærdig krig), men en bellum iustissimum (en allermest retfærdig krig).

Ifølge ”Korstogene” af Kurt Villads Jensen (se kilder) opstår der i den islamiske tænkning teorier om såkaldt jihad, der meget minder om de kristne teorier om retfærdig krig; bl.a. ligner de kriterier, som en krig skal leve op til for at kaldes retfærdig eller benævnes jihad hinanden til forveksling. Ifølge Villads Jensen er det ikke til at afgøre, om de slående ligheder skyldes, den islamiske teologi og tænkning har inspireret den kristne eller omvendt – eller om der har været tale om gensidig påvirkning. 

Hvad er jihad i islam?

Ifølge Gads leksikon om islam (se kilder) har ordet jihad en dobbelt betydning i Koranen. Nogle gange optræder det som ordets oprindelige betydning ”anstrengelse” eller ”stræben”, mens det andre gange optræder i en militær betydning som krig eller kamp. Man taler derfor om jihad i betydningerne ”den lille jihad”, der betegner krigens/ den militante jihad og ”den store jihad”, der betegner den individuelle og overvejende indre kamp for åndelig, personlig forbedring. Mange muslimer mener, at ’den store jihad’ skal være ført til ende, før man må indgå i ’den lille jihad’, og det vil ifølge nogle muslimer stort set umuliggøre, at muslimer griber til militær kamp. Andre mener dog, at militær kamp er legitim, når islam anses for truet, og at det er en pligt for muslimer at deltage i denne kamp. 

Hvad siger Koranen om hellig krig?

Den rette betydning af begrebet jihad i dens militære betydning, også kaldet den lille jihad, er omstridt og omdiskuteret. Koranen har en kompleks og modsætningsfyldt karakter, der gør det svært at udlede entydige svar. Samtidig er Islam og muslimer her i vesten ofte i centrum for ophedede diskussioner om blandt andet indvandring og terrorisme, og derfor er tolkningen af jihad-begrebet ofte knyttet til standpunkter i disse diskussioner.

”Gads leksikon om islam” (se kilder) citerer forskellige vers fra Koranen, der nogle steder foreskriver fred og tolerance, også mod anderledes-troende, og andre steder opfordrer til kamp og undertrykkelse af folk med anden tro.

Som eksempel kan nævnes de såkaldte sværd-vers hvor muslimer pålægges at dræbe flergudsdyrkere. Jøder og kristne blev derimod anerkendt som Bogens folk, men skulle bekæmpes indtil de betalte en skat (jizya), der til gengæld ville gøre dem til dhimmier, pagtsfolk, der stod under den muslimske stats beskyttelse. I andre Koranvers bliver krig kun anbefalet til selvforsvar, ligesom Muhammed og muslimerne bliver opfordret til at indgå aftaler og traktater med modstanderne.

Ifølge ”Jihad – i klassisk og moderne islam” af Rudolph Peters (se kilder) er det ikke klart, om Koranen tillader muslimer at bekæmpe de vantro udelukkende som forsvar imod aggression eller under alle omstændigheder. 

Hvad siger den klassiske jihad-doktrin i islamisk lov?

Den klassiske jihad-doktrin, som den er fastlagt i værker om islamisk retslære, indeholder både en ekspansiv og en defensiv dimension. Ifølge ”Jihad – i klassisk og moderne islam” af Rudolph Peters (se kilder) blev jihad-doktrinen udviklet i det 8. og 9. århundrede. Det skete ud fra diskussioner og debatter på grundlag af Koranens forskrifter samt Profetens og de fire første kaliffers eksempel, som er nedskrevet i hadith.

Det vigtigste i doktrinen er eksistensen af en samlet islamisk stat, styret af hele ummaen (det muslimske fællesskab eller samfund). Det er ummaens pligt at kæmpe for at udvide den islamiske stats territorium og omvende så mange ikkemuslimer som muligt. Den ekspansive jihad forudsætter en legitim kalif til at lede kampen. Ekspansiv jihad er en kollektiv pligt, som et tilstrækkeligt antal, men ikke alle, skal deltage i for at kunne finde sted.

Den defensive jihad er til gengæld en individuel pligt. Det vil sige, at alle der er i stand til at kæmpe, også har pligt til det. Den defensive jihad finder sted i selvforsvar, når muslimer bliver angrebet.

En krig mod vantro må ikke indledes uden at man forsøger at omvende dem til islam og underkastelse inden angrebet. Lovgivningen tillader også at slutte våbenhvile med fjenden, ligesom den regulerer en lang række andre ting som undtagelser fra pligten til at kæmpe, beskyttelse af den ikke-kæmpendes liv, behandling af krigsfanger og frit lejde for fjender. Altså regler der minder om de kristne regler for retfærdig krig. 

Hvad er hellig krig i andre religioner?

Hellig krig er først og fremmest et begreb, der forbindes med islam og kristendom og kendes fra disse to religioners teologiske tænkning. Men også andre religioner kan siges at have begreber, der minder om eller er stort set synonyme med hellig krig. For eksempel bliver de tidlige jøders erobringskrige også opfattet som hellige ifølge Jensen og Rothstein (se kilder), fordi de var støttet af Gud. I den jødiske opfattelse fik Moses' efterfølger Joshua ordre fra Gud om at tilkæmpe sig landet Israel, og derfor hævder nogle ortodokse jøder i dag, at jøder har en guddommelig ret til bestemte landområder.

De to andre verdensreligioner, buddhisme og hinduisme, indeholder i deres udgangspunkter ikke på samme måde begreber om hellig krig i guds navn. Alligevel er der mange eksempler på krige og konflikter specifikt rettet mod andre religiøse grupperinger, der bliver udført af disse religioners medlemmer, og i en del tilfælde retfærdiggøres disse krigshandlinger også med henvisning til tolkninger af religiøse skrifter eller traditioner. Hvordan nogle terror- og oprørsgrupper i Asien, bl.a. Myanmar, bruger tolkninger af buddhismen til at legitimere deres angreb på fx muslimske mindretal, fremgår af et interview med buddhisme-ekspert Mikael Gravers i magasinet IKON (se kilder).

Islams ekspansion og de kristne korstog

Borgen ved Bouillion som var hjemsted for Godfrey de Bouillon, den første kristne konge af Jerusalem under korstogene.
Borgen ved Bouillion som var hjemsted for Godfrey de Bouillon, den første kristne konge af Jerusalem under korstogene.
Foto: Torben Christensen / Scanpix

Hvor og hvornår ekspanderede islam?

De islamiske områder blev hastigt udvidet under profeten Muhammed og i de følgende hundrede år efter hans død i 632. Denne periode med hurtige og omfattende erobringer sluttede med slaget ved Tours i det nuværende Frankrig, da en muslimsk invasionsstyrke led nederlag til en frankisk hær i 732. På dette tidspunkt strakte kaliffernes imperium sig fra Indien, over Centralasien, Mellemøsten og Nordafrika til Spanien.

Muhammed indledte sin mission i Mekka i det nuværende Saudi-Arabien, men blev forfulgt og undertrykt af byens ledere, så han og hans tilhængere i 622 flyttede nordpå til Medina, også i det nuværende Saudi-Arabien. Denne begivenhed kaldet hijra er en nøglebegivenhed i islam og regnes som begyndelsen på den muslimske æra. Den første jihad blev anført af profeten mod herskerne i Mekka og endte med erobringen af Mekka i 630. I de følgende to år indtil Muhammeds død blev hele Den Arabiske Halvø erobret af muslimske styrker.

I de første 100 år efter Muhammeds død blev det islamiske kalifat udvidet til at omfatte Portugal og Marokko mod vest og Pakistan og Afghanistan mod øst.

I de senere århundreder gik det noget trægere med erobringerne, men efter det kristne Byzans’ (Istanbuls) fald til det muslimske dynasti osmannerne i 1453 blev store dele af Balkan også erobret. Osmannernes fejlslagne angreb på Wien i 1683 regnes som det endegyldige vendepunkt, hvorefter islam generelt var i defensiven. 

Hvad var de kristne korstog?

I 1095 holdt pave Urban II holdt en skelsættende prædiken i den sydfranske by Clermont som afslutning på et stort kirkemøde. Ifølge bogen ”Korstogene” af Kurt Villads Jensen (se kilder) udmalede paven i sin tale de grusomme handlinger, som de kristne i Mellemøsten blev udsat for af de skrækkelige muslimer. Han talte videre om synd og syndere, men også om, at Gud nu havde givet alle en mulighed for at vinde frelse: De skulle drage til Jerusalem for at bekæmpe de vantro muslimer og befri byen. Ved at tage på denne ’hellige rejse’ ville de blive renset og bevæge sig fra synderens evige død til det evige liv. Kampen ville gøre dem retfærdige, og hvis de blev slået ihjel, ville de komme direkte til det himmelske kongerige. De forsamlede rejste sig som reaktion på pavens tale og råbte ”Gud vil det, Gud vil det”. Dette var begyndelsen på de følgende to århundreders korstoge, som blev påstået at have Guds opbakning.

Efter det første korstog, hvor Jerusalem blev erobret af de kristne tropper, var der med varierende intensitet kamp om kontrollen med Det Hellige Land i 200 år. I 1291 sluttede konflikten med faldet af Acre, der ligger i den nordlige del af det nuværende Israel, og som dengang udgjorde den sidste kristne højborg i Det Hellige Land.

Der var også andre korstog end dem mod Jerusalem og Det Hellige Land, blandt de vigtigste var:

· Mod hedninger i de baltiske lande

· Mod kættere i Europa

· Mod politiske fjender af kirken i Europa

· Mod maurerne (muslimerne) i Spanien 

Hvilke konsekvenser fik korstogene i den muslimske verden?

Korsfarerne plyndrede ofte de lande, de rejste igennem for at skaffe forsyninger, ligesom der også skete myrderier undervejs. Ofte var der ikke meget helligt over korsfarerne, der tværtimod var hensynsløse og brutale over for alle, der stod i vejen for dem, også lokale kristne, som af korsfarerne ofte blev anset for at være kættere og vantro. Samtidig indgik korsfarerne og de små riger, de fik skabt, dog også i handel med de lokale befolkninger i de lange perioder, hvor der ikke var kamp. Forholdene for de lokale arabiske befolkninger under korstogene og den betydning, korstogene siden har fået i de arabiske befolkningers identitet og historieforståelse, beskrives i bogen ”Korstogene som araberne ser dem” af Amin Maalouf (se kilder).

Korstogene var ifølge ”Islam i krise” af Bernard Lewis (se kilder) ikke noget dominerende emne i samtidens muslimske verden. Dette ændrede sig i det 19. århundrede, hvor interessen for korstogene blev vakt til live som følge af den vestlige imperialismes fremmarch i Mellemøsten. Man begyndte at betragte korstogene som det første led i en række af vestlige overgreb i forhold til islam. Denne tankegang fik endnu mere vind i sejlene, da staten Israel blev oprettet i 1948. Nogle muslimer mente, at Israel var en ny korsfarerstat, som Vesten med tvang og list oprettede i Det Hellige Land.