Hekse

Artikel type
faktalink
journalist Charlotte Haase, iBureauet/Dagbladet Information. 2004
Main image
Heks bliver brændt på bål Sankt Hans aften på stranden i Liseleje. 23. juni 2002.
Heks bliver brændt på bål Sankt Hans aften på stranden i Liseleje. 23. juni 2002.
Foto: Jørgen Schytte

Der har eksisteret hekse i form af kloge mænd og koner helt tilbage til den yngre Stenalder. Heksefiguren tager udgangspunkt i naturreligionernes mytologi og er blevet videreudviklet gennem folkeeventyr og religiøse skræmmebilleder. De mennesker, der blev anklaget for at være hekse under kristendommens udbredelse, måtte lade livet på bålet i tusindvis. Denne artikel kigger på de samfundsforhold, som førte til hekseprocesserne under Inkvisitionen og Reformationen. Derudover undersøges kvindebevægelsens forhold til heksefiguren, hvorfor hekse fascinerer, og hvorvidt der stadig findes hekse.

Introduktion til hekse

Indledning

Der har eksisteret hekse i form af kloge mænd og koner helt tilbage til den yngre Stenalder. Heksefiguren tager udgangspunkt i naturreligionernes mytologi og er blevet videreudviklet gennem folkeeventyr og religiøse skræmmebilleder. De mennesker, der blev anklaget for at være hekse under kristendommens udbredelse, måtte lade livet på bålet i tusindvis.

Denne artikel kigger på de samfundsforhold, som førte til hekseprocesserne under Inkvisitionen og Reformationen. Derudover undersøges kvindebevægelsens forhold til heksefiguren, hvorfor hekse fascinerer, og hvorvidt der stadig findes hekse.

Hvad er en heks?

Der hersker forskellige forestillinger om, hvad hekse er, og hvad de udretter. Denne tvetydighed afspejles i oprindelseshistorien for ordet heks:

  • Hargadisse: Germansk betegnelse for kloge mænd og koner, der levede i pagt med naturen.
  • Hægtesse: Oldengelsk ord, der stammer fra det tyske ord hag (at gærde) og det norske ord tysja (underjordisk væsen).
  • Hag: Oldengelsk for en hæslig gammel kælling.

Gennem tiderne er en heks blevet set som et menneske, der lever i pagt med naturen og dyrker dennes guder og gudinder. Hekse er derfor først og fremmest udøvere af en tradition for gamle medicinske principper, hvor mennesket ses som tæt knyttet til jordens cyklus. Senere blev hekse forfulgt af den kristne kirke, og ordet heks blev et skældsord for dem, som tilbad de gamle naturguder. 

Hvad laver en heks?

De fleste primitive samfund havde deres troldmænd og koner, der blandt andet mentes at kunne forårsage regn samt forebygge sygdomme og barnløshed gennem forskellige ritualer.

Hekse i dag er hovedsageligt en gruppe spirituelle, ikke-missionerende mennesker, der arbejder med selvudvikling, intuition, magi, tarokkort, drømmetydning, healing, urter og krystaller. På hjemmesiden www.wiccadk.dk er heksens 13 overordnede mål opstillet, hvoraf kan nævnes: at leve i harmoni med jordens cyklus, at bruge viden og visdom og at prise livet.

Artiklen "På den flyvende kost" fra 2002 (se kilder) indeholder interviews med to moderne hekse midt i tyverne. Rebekka Kinimand udtaler:'Vi går ikke rundt og forvandler mennesker til frøer og den slags magi. Hekseriet handler snarere om den måde, vi opfatter verden på. Ifølge vores tro har den enkelte et meget stort ansvar for sit eget liv.'

Hvad er en heksesabbat?

Heks flyvende til sabbat med et barn, der skal ofres. Fra Collin de Plancys Dictionnaire Inferale 1863-udgaven. Foto: Polfoto
Heks flyvende til sabbat med et barn,
der skal ofres. Fra Collin de Plancys
Dictionnaire Inferale 1863-udgaven.
Foto: Polfoto

Når man beskæftiger sig med hekse, er det nødvendigt at skelne mellem myte og virkelighed. Der er mange myter knyttet til hekse, som intet har at gøre med historiens virkelige hekse. Der hersker fantasifulde fortællinger om, hvad heksene foretager sig, når de er sammen, og heksesabbatten, heksenes årlige fest, er en af disse myter.

På Sankt Valpurgis nat, den 1. maj, eller Sankt Hans-nat, den 23. juni, mener man, at danske og tyske hekse farer til Bloksbjerg, mens de svenske foretrækker Blåkulla på Øland, og de norske tager til Lyderholm ved Bergen. Ved at salve sig med en smørelse kogt af nyfødte børns fedt, flyver heksene på koste, ilddragere eller høtyve. For at kunne deltage skal heksen slutte en pagt med djævelen ved først at kysse ham bagi og så deltage i et seksuelt orgie, hvorpå djævelen kvitterer med at sætte sit mærke på kroppen.

Hvad er Sankt Hans?

Sankt Hans-aften den 23. juni afspejler den ældgamle skik at fejre midsommer, hvilket danskerne har gjort, siden de tilbad Odin og Thor. Sankt Hans refererer til Johannes Døberen, som delte året med Jesus - Johannes blev født ved sommersolhverv og Jesus ved vintersolhverv.

Når danskere brænder heksedukker af på bålet, er det en forholdsvis ny skik. Ifølge artiklen "Sankt Hans - Hekse og bål" fra 2004 (se kilder) blev ritualet indført fra Tyskland i 1920'erne og 30'erne. Det kan virke lidt morbidt at brænde en heks af, når man tænker på alle de mennesker, der mistede livet på bålet, men midsommerilden har en anden historie end henrettelsesbålet. Ilden som renselse og den symbolske afbrænding af noget ondt er nemlig en gammel tradition fra bondesamfundet ifølge Dansk Historisk Fællesråd (se kilder).

Den 21. eller 22. juni er det sommer-solhverv med årets længste dag, som hekse regner for den rigtige Sankt Hans. Artiklen "Heksen lever" fra 1995 (se kilder) beskriver, hvordan kloge mænd og koner badede i skovens kilder, samlede dug og helbredende urter ind på denne dag for at fremme sundhed og forebygge barnløshed.

Hvordan ser en heks ud?

Hekse er blevet brugt i fortællinger om kampen mellem det gode og onde i alt fra oldtidens legender og folkeeventyr til moderne gysere og computerspil.

Forestillingen om den gamle dame med kost, spids hage og krum bevortet næse eksisterer stadig i dag. Hun er ofte ledsaget af en sort kat, iklædt sorte pjalter, hun kan flyve på en kost og har kloagtige negle. Brødrene Grimms eventyr "Hans og Grete" (se kilder) beskriver en ond heks, der ved hjælp af sit kagehus lokker søskendeparret Hans og Grete i en fælde. I eventyret lyder det: 'Heksene har røde øjne og er temmelig nærsynede, men de har en fin næse ligesom dyrene og kan lugte, så snart der er mennesker i nærheden.

I filmen "The Witches" fra 1990 bærer heksene forklædninger og masker, er skaldede på hovedet og behårede på kroppen. De har kæmpe, krogede næser, så de bedre kan lugte børn - som er deres livret. Men Hollywood har også produceret film som "Heksene fra Eastwick" fra 1987 og "I Married a Witch" fra 1942, hvor heksene er smukke og unge. I sidstnævnte film genopstår en forførende blond heks efter at være blevet brændt i 1692. Med magi forsøger hun at få sin helt til at forlade sin forlovede.

I Bogen "Hekse" fra 1982 (se kilder) konkluderer om heksen:'Hun er enten umådelig skøn eller afskyelig grim; enten fortryllende af udseende eller forfærdende styg. I begge tilfælde truer hun manden, for hendes skønhed blænder og fængsler og hendes hæslighed angriber og lammer hans sanser.'

Hekse i historisk perspektiv

Hvilken forbindelse har hekse til naturreligionerne?

Heksetro udspringer af de hedenske folkeslags naturreligioner, hvor præsterne var magikere, indviede medicinmænd og åndemanere.

I oldtidens Europa - 10.000 før vor tidsregning til år 793 - var naturreligioner eller frugtbarhedskulte udbredt. Modergudinden (også kaldt Isis, Astarte, Venus og Afrodite) blev, ifølge bogen "Hekse og heksetro" fra 1992 (se kilder), dyrket i det udviklede agerbrugssamfund i det 5. årtusinde før vor tidsregning. Bogen beskriver, hvordan kvinderne i det foregående århundredes jægerkultur havde rollen som hjemmegående husmødre, mens mændene skaffede mad på bordet. Men efter mennesket lærte at så hvede og byg, fik kvinderne også ansvar for såning og høst. Modergudinden blev en form for frugtbarhedsgud. Hun beskrives i bogen "Hekse" fra 1982 (se kilder) som en skøn og smækker kvinde med krum næse, ligblegt ansigt, rønnebærrøde læber, strålende blå øjne og et langt blond hår. Hun kan forvandle sig fra en hunulv til en afskyelig gammel kælling og repræsenterer skabelse, fødsel, føde og sommer.

Mange myter om hekse tager udspring i fortællingerne om Modergudinden, hvis mandlige modstykke er Den Hornede Gud, Pan. Han stod for jagtlykke og vinter og blev senere brugt af kirken som Satan-figur. 

Hvornår blev hekse dæmoniseret?

Ifølge kronikken "Kan hekse flyve" fra 1998 (se kilder) er de myter, der er blevet brugt til at godtgøre hekseforfølgelse ikke nogen kirkelig opfindelse, men kan dokumenteres tilbage til oldtiden - 10.000 før vor tidsregning til år 793.

Oldtidens gudinder var således karakteriseret ved en frygtindgydende adfærd. Et eksempel er gudinden Medusa, der dræbte og spiste sine børn, eller legenden om den skrækkelige Lilith, der første gang nævnes i et digt om jordens tilblivelse år 1600 før vor tidsregning.

 Ifølge specialet "Onde kællinger og forfulgte heltinder" fra 1983 (se kilder) var Lilith verdens første heks, og hun nævnes i Bibelen (se kilder) som 'Natteheksen'. Hun var i det hele taget den første kvinde i verden og Adams samlever før Eva. Ifølge bogen "Overtro og trolddom" fra 1999 (se kilder) blev Lilith udledt af Modergudinden og var skabt af jordens snavs og ler. Men hun nægtede samkvem med Adam og blev i stedet herskerinde over underverdens dæmoner, som forførte mænd under søvnen. Udover de seksuelle implikationer havde Lilith også smag for spædbørn.