Hvornår blev basen indrettet som fangelejr?
En lille del af flådebasen Guantánamos areal blev omkring årsskiftet 2001/2002 indrettet som fangelejr, og den 11. januar 2002 ankom 20 terrormistænkte fra Afghanistan til lejren. De første fanger blev siden fulgt af hundredvis af andre fanger, som USA mistænker for at have forbindelse til al-Qaeda eller Taleban.
Etableringen af fangelejren er et led i den såkaldte ’krig mod terror’, som blandt andet indebar et USA-ledet angreb på Afghanistan med det formål at tvinge Taleban-militsen fra magten. Under krigshandlingerne blev en række fanger, som mistænktes for at være på Talebans side eller støtte al-Qaeda, taget til fange, og mange af disse fanger blev efter tilfangetagelsen fløjet til Guantánamo-basen på Cuba, hvor de blev interneret på ubestemt tid.
Hvor mange indsatte er der?
Antallet af indsatte har svinget meget, siden de første 20 fanger ankom til lejren den 11. januar 2002. I november 2002 var der således over 750 indsatte i lejren, og frem til september 2004 ankom der løbende flere fanger. Sideløbende blev flere hundrede fanger dog også løsladt eller overgivet til regeringerne i de lande, hvor de havde statsborgerskab. Blandt andet blev flere børn under 16 år løsladt inden for de første år. Desuden har mindst fire fanger begået selvmord.
I januar 2008 var der fortsat omkring 270 tilbageholdte på basen. Nogle af fangerne har siddet i lejren siden 2002.
Hvem er de indsatte?
- Forsiden af bogen Poems from Guantanamo -
The Detainees Speak samlet af Marc Falkoff
og udgivet på University of Iowa Press august 2007.
Foto: AP Photo/University of Iowa Press/Polfoto
Der har samlet set været indsatte fra omkring 40 forskellige lande på basen, herunder en enkelt person med tilknytning til Danmark - Slimane Hadj Abderrahmane - der blev løsladt i 2004 efter to års fangenskab. Fangerne har alle muslimsk baggrund, og mange stammer fra Afghanistan og Pakistan. Ifølge de amerikanske myndigheder har alle fangerne det til fælles, at de er mistænkt for at have planlagt eller deltaget i terrorhandlinger eller på anden måde været tilknyttet al-Qaeda-netværket eller Taleban-militsen.
Generelt omtaler den amerikanske regering de internerede som ’illegale kombattanter’, et udtryk som en højtstående embedsmand i det amerikanske forsvarsministerium har fundet på. Definitionen af dette begreb blev i 2006 udvidet til ikke kun at gælde egentlige terrormistænkte, men også folk, der leverer våben, penge og andre former for støtte til terrorgrupper.
Flere tidligere fanger på Guantánamo afviser at have haft noget som helst med al-Qaeda eller Taleban at gøre. Det gælder blandt andre tre britiske statsborgere med pakistansk baggrund, der blev taget til fange af amerikanerne i Afghanistan i slutningen af 2001 og var interneret på Guantánamo i to år. De tre, også kendt som The Tipton Three, hævder, at de egentlig var på vej til bryllup i Pakistan, men af nysgerrighed tog ind i Afghanistan for at opsøge Taleban-militsen. Her blev de fanget i konflikten mellem Taleban og den USA-ledede koalition, og først efter et to år langt ophold på Guantánamo blev de løsladt uden at have været stillet for en dommer. De tre tidligere fangers beretning danner baggrund for filmen ”Vejen til Guantánamo” (se kilder).
Hvad er fangerne anklaget for?
Ifølge de amerikanske myndigheder er samtlige fanger på Guantánamo mistænkt for terrorvirksomhed eller forbindelser til al-Qaeda eller Taleban-militsen. Men kun ti af de over 700 personer, der er eller har været interneret i lejren, er blevet præsenteret for et egentligt anklageskrift. Kun én er hidtil blevet dømt ved de særlige domstole, der er etableret på basen. Det drejer sig om australieren David Hicks, der i marts 2007 blev idømt syv års fængsel for at have støttet al-Qaeda i Afghanistan. Straffen blev dog nedsat til ni måneder, fordi han har lovet at bidrage med oplysninger om terrornetværket. Flere fanger er blevet retsforfulgt i deres hjemlande efter løsladelsen fra Guantánamo, blandt andre seks personer, der blev stillet for retten i Frankrig i december 2007. Fem af dem blev idømt hver et års fængsel for at havde modtaget træning i al-Qaedas lejre i Afghanistan, mens den sjette blev frikendt. Yderligere cirka 80 sager er planlagt ved den særlige domstol i Guantánamo-lejren, og heraf har de militære anklagere valgt at gå efter dødsstraf til seks fanger, der anklages for at have haft centrale roller under angrebet på USA 11. september 2001.
Ifølge militære efterretningsfolk, der citeres i bogen ”Guantánamo Bay - America’s War on Human Rights” (se kilder), har hovedparten af de internerede på Guantánamo ikke været involveret i terrorisme og har ikke haft direkte kontakt med al-Qaeda eller Osama bin Laden. Derimod støttede de Taleban i borgerkrigen mod Nordalliancen inden 11. september-angrebet på USA. Også en amerikansk juraprofessors undersøgelse tyder på, at det amerikanske forsvarsministerium oprindeligt kun betegnede 8 % af de indespærrede som partisaner eller potentielle terrorister for al-Qaeda. Det fremgår af artiklen ”Fanger vil ikke hjem fra Guantánamo” i Politiken den 30. juli 2007 (se kilder).
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) vurderede i sommeren 2006, at der kun var grundlag for at retsforfølge 30-100 af de 460 fanger, der på det tidspunkt sad i lejren.
Hvordan er de blevet taget til fange?
De amerikanske myndigheder har hemmeligholdt oplysninger om de indsattes identitet samt om, hvor og hvordan de er blevet taget til fange, så offentligheden har ikke fuldt overblik over, hvor og under hvilke omstændigheder de indsatte er blevet taget til fange. Angiveligt er størstedelen af de indsatte blevet taget til fange i Afghanistan eller Pakistan, mens andre er blevet fanget i Europa eller Afrika.
Hvordan var forholdene for fangerne i begyndelsen?
I første omgang blev fangerne anbragt i Camp X-ray, en lejr, der var opført i al hast i midten af 1990’erne, da 45.000 cubanske og haitianske immigranter søgte tilflugt på basen. Den lå i en dalsænkning med store temperaturudsving mellem dag og nat.
Fangerne blev iklædt orange dragter og spærret inde i trådbure på cirka 1x1,5 meter, ofte med hænderne bundet på ryggen og hætter over hovedet. De kunne i udgangspunktet kun forlade burene på to ugentlige gåture på 15 minutter og i forbindelse med to ugentlige brusebade. De måtte kun føre samtaler med deres umiddelbare sidemænd. Om aftenen blev store projektører tændt over burene, så fangerne måtte dække hovederne med tæpper og lagener for at falde i søvn. Fangerne blev overvåget fra vagttårne med bevæbnede soldater. Af og til blev fangerne, der var lagt i fod- og håndlænker, ført bort fra deres bur til afhøring.
Camp X-Ray blev brugt frem til maj 2002. Forholdene i lejren beskrives i tekst i artiklen ”’De kan ikke forlange det bedre’” i Information den 2. marts 2002 (se kilder) og billeder fra den forladte lejr indgår i DR-journalist Lotte Holmstrups fotoserie fra 2005 (se kilder).
Hvordan er forholdene for fangerne nu?
I maj 2002 blev fangerne flyttet fra trådburene i Camp X-ray til en nybygget fængselsafdeling, Camp Delta 1-6, hvor de stadig befinder sig. Det amerikanske militær har understreget, at den nye afdeling er moderne og komfortabel. Rapporter fra tidligere fanger og fra menneskerettigheds-NGO’er, der har undersøgt forholdene på lejren, dokumenterer imidlertid, at forholdene ikke er betydeligt bedre i den nye lejrafdeling. Trådburene er skiftet ud med lukkede celler, ofte uden vinduer og ventilation, og her holdes fangerne isoleret i op til 23 timer i døgnet. Som udgangspunkt får fangerne to bade á 5 fem minutter hver uge med fem minutter ekstra, hvis de skal barberes. Samvær med andre fanger er begrænset til 2 x 20 minutter per uge. Fanger, der opfattes som samarbejdsvillige, kan få et ekstra bad om ugen, 20 minutters ekstra samvær med andre fanger og mulighed for at spille kort og fodbold. Nogle af de samarbejdsvillige fanger får desuden mulighed for at bo sammen i ottemandsceller.
Forholdene i lejren beskrives i rapporter fra bl.a. Røde Kors og Amnesty International og dokumenteres i DR-journalist Lotte Holmstrups fotoserie fra Guantánamo, 2005 (se kilder) og i flere Horisont-udsendelser på DR2 (se kilder).