Ghettoer

Artikel type
faktalink
cand.scient. Jesper Samson, iBureauet/Dagbladet Information. Marts 2015
Main image
Gellerupparken i Brabrand ved Århus.
Gellerupparken i Brabrand ved Århus.
Foto: Kristine Kiilerich / Scanpix

Fordommene om ghettoer er der mange af: Her regerer banderne, alle voksne er på kontanthjælp, og facaderne er dækket af en skov af parabolantenner, der henter mellemøstlige tv-kanaler døgnet rundt. Ghettoerne er parallelsamfund, hvor frustrationer af og til koger over i ekstremisme og vold. Dette billede af ghettoerne bliver dog også kritiseret fra flere sider. Kritikken lyder blandt andet, at det er overdrevet overhovedet at tale om ghettoer i Danmark, og at vi faktisk gør mere skade end gavn, når vi stempler boligområder som ghettoer.  

 

ghettoer

Ghettobegrebet

En jødisk mand med armbind på gaden i den jødiske ghetto i Lublin, Polen, i 1941.
En jødisk mand med armbind på gaden i den jødiske ghetto i Lublin, Polen, i 1941.
Foto: Deutsche Fotothek / Scanpix

Hvor stammer ghettobegrebet fra?

I den oprindelige betydning er ghettoer de jødiske kvarterer, man kunne finde i en lang række europæiske byer mellem det 13. og det 19. århundrede og igen under Anden Verdenskrig. Ordet ghetto blev første gang brugt om jødekvarteret i Venedig. Senatet i Venedig besluttede i 1516, at byens jøder skulle bo på en lille ø i byen, hvortil broerne kunne lukkes. Tidligere havde øen huset jernstøberier, og området fik derfor formentlig navn efter det venetianske ord for slagger, ghèto. Begrebet kan dog også stamme fra det italienske ord Borghetto, et lille kvarter, eller fra det hebraiske get, der betyder afsondring eller separation.

Det særlige ved de oprindelige ghettoer var, at jøderne var tvunget til at bo inden for ghettoens grænser, som ofte var afgrænset af en mur med porte, der blev holdt lukket om natten. Denne indespærring betød først og fremmest overbefolkning, overdødelighed og fattigdom. Samtidig betød det dog også, at de jødiske samfund udviklede et stærkt kulturelt og økonomisk fællesskab.

Under Anden Verdenskrig oprettede nazisterne igen en række ghettoer i østeuropæiske byer. Her levede jøderne en ussel tilværelse, hvor langt de fleste enten døde eller blev sendt videre til udryddelseslejrene. 

Hvordan bruges ghettobegrebet i dag i international sammenhæng?

De mest kendte ghettolignende områder i international sammenhæng er nok de sortes ghettoer i USA og de sydafrikanske townships under apartheid. I de senere år har uroligheder i de franske indvandrerkvarterer banlieus og de brasilianske slumbyer favelas også bragt international bevågenhed på disse områder. Der er stor forskel på de forskellige områder, men det gennemgående kendetegn er en grad af isolation fra det øvrige samfund. 

Hvordan bliver ghettobegrebet brugt i Danmark?

Ordet ghetto bliver i Danmark ofte brugt til at betegne større boligområder, der har mange beboere med anden etnisk herkomst og mange sociale problemer. Disse områder ses som mere eller mindre isolerede fra resten af samfundet. Blandt andet Mjølnerparken i København, Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense bliver jævnligt omtalt som ghettoer.

Ghettoer har været på den danske dagsorden siden starten af 1990'erne, hvor en række borgmestre på den københavnske vestegn klagede over mængden af indvandrere og flygtninge i deres kommuner og over, at de der opstod problemer, når mange med flygtninge- og indvandrerbaggrund boede i bestemte boligområder. Siden da har ghettoer været meget omtalt, blandt andet i kraft af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale i 2004 (se kilder). Her sagde han, at:

”mange års fejlslagen udlændingepolitik har f.eks. skabt indvandrerghettoer, hvor mændene er arbejdsløse, hvor kvinderne er isolerede, og familierne kun taler hjemlandets sprog (…). Ghettodannelser fører til vold, kriminalitet og konfrontation.”

Regeringen fremlagde i 2010 strategien ”Ghettoen tilbage til samfundet – Et opgør med parallelsamfund i Danmark” (se kilder). Siden da er der mindst en gang om året udgivet såkaldte ghettolister over de boligområder, der efter regeringens vurdering kræver en særlig indsats.

Ghettoer i Danmark – udbredelse og årsager

Bedrettin Yazar fortæller og viser rundt i ghettoområdet i Hundige hvor han bor.
Bedrettin Yazar fortæller og viser rundt i ghettoområdet i Hundige hvor han bor.
Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Hvad karakteriserer danske ghettoer?

Regeringens såkaldte ghettolister har udpeget en række udsatte boligområder på baggrund af etnisk sammensætning, socioøkonomiske forhold og kriminalitet. 

De første af regeringens ghettolister omfattede boligområder, som opfyldte mindst to af følgende tre kriterier:

  • Mere end 50 % andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
  • Mere end 40 % andel af beboere i alderen 18-64 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
  • Mere end 2,7% andel af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. 

I 2013 blev der tilføjet kriterier om lavt uddannelsesniveau og lavt indkomstniveau, og listerne omfatter nu områder, der opfylder tre af de fem kriterier. Samtidig skiftede ghettolisten skiftede officielt navn til ”Liste over særligt udsatte boligområder”. 

Hvor er der ghettoer i Danmark?

Den seneste liste over særligt udsatte boligområder (også kendt som ghettolisten) fra december 2014 (se kilder) indeholder 31 boligområder med i alt 68.000 beboere.

  • Vollsmose i Odense er med 9.000 beboere det største boligområde på listen. Gellerupparken i Aarhus og Tingbjerg i København følger efter med hver cirka 6.500 beboere.
  • Der er 15 særligt udsatte boligområder øst for Storebælt og 16 vest for Storebælt.
  • 10 af boligområderne ligger i eller omkring København, men også mindre byer som Korsør, Holbæk og Skanderborg har områder med på listen. 

Hvad betyder boligmarkedet for ghettodannelser?

Alle boligområderne på ghettolisten er såkaldt almene boligområder med lejeboliger. Der er dog også masser af almene boligområder uden ghettoproblemer. Problemerne er særligt koncentreret i betonbyggerier opført i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne.

I 1970 svarede beboersammensætningen i almene boliger nogenlunde til i resten af samfundet. Siden da er der sket en opdeling af boligmarkedet, blandt andet på grund af skatteregler og lovgivning, der favoriserer ejerboliger. Det betyder, at dem, der har råd til det, typisk bor i ejerboliger, mens de svageste typisk ender i almene boliger. Det sker blandt andet, fordi kommunen har ret til at anvise boligløse til almene boliger, og fordi folk med lave indkomster kan få boligstøtte til huslejen. 

Hvad betyder ulighed og polarisering for ghettoer?

I samfund med stor forskel på rig og fattig og med en lille middelklasse vil risikoen for ghettodannelser være større. Grupperne af rige og fattige kommer typisk til at bo i isolerede områder uden den store kontakt med andre befolkningsgrupper. I mere lige samfund som Danmark, ser man trods alt ikke de samme problemer med ghettoer som i eksempelvis USA og Brasilien, der begge er meget polariserede samfund.

Hvad betyder negative spiraler for ghettoer?

Boligområder, der først er blevet nedslidte og har fået et dårligt ry, kan havne i en selvforstærkende negativ spiral. Når først et boligområde af en eller anden grund bliver opfattet som uattraktivt – det kan være på grund af et nedslidt udseende eller dårlig beliggenhed – så bliver beboersammensætningen gradvist ændret. Når beboersammensætningen viser tegn på en begyndende ghettoisering, forværres områdets image, og dette påvirker igen tilflytningen til områderne. Dermed er den negative udviklingsspiral sat i gang.

Eksempelvis vil områder med mange indvandrere typisk blive fravalgt af de etniske danskere, som har mulighed for at vælge andre boliger. Derfor bliver tilflytningen præget af en høj andel af indvandrere og etniske danskere med sociale problemer.